Behovsafdækning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

CIP > Satsningsområder > Sprogstrategisk satsning > Behovsafdækning

Ny viden om universitetets uddannelser

Se rapporterne over sprogsatsningens behovsundersøgelser her.

Behovsafdækning

Et væsentligt element i den sprogstrategiske satsning er  afdækning af behov for sprog i universitetets uddannelser. Behovsafdækningen foregår dels gennem dialog med fagmiljøerne og dels gennem spørgeskemaundersøgelser.

Dialog med fagmiljøer

Sprogsatsningens medarbejdere har haft 45 møder med studienævn, undervisningsudvalg og lignende, som giver disse hovedindtryk:

  • Der er behov for støtte til skriftligt akademisk engelsk, i særlig høj grad på våde fag.
  • Der er behov for støtte til at komme i gang med at læse akademiske tekster på engelsk.
  • På tørre fag er der behov for at kunne læse tekster på en række sprog: tysk, fransk, latin og klassisk græsk.
  • Blandt undervisere er der en bekymring for, om de studerendes danskkundskaber, især skriftlighed, er tilstrækkelige.

Spørgeskemaundersøgelser

  • Studerende, der har været på udlandsophold i 2013-14 og 2014-15 er blevet spurgt om sprogbehov i forbindelse med udlandsophold og cirka en tredjedel angiver, de har haft sproglige problemer i forskellig grad under udlandsopholdet. Mange beretter, at den akademiske genre i læsepensum og i egne skriftlige opgaver kræver meget ekstraarbejde. Især akademisk engelsk og bedre forståelse af tysk til læsning af tekster på originalsprog nævnes som et ønske.
  • Studerende på Det Teologiske Fakultet er blevet spurgt om sprogbehov i studiet. Et meget stort antal pegede på, at manglende læsekundskaber i tysk var et presserende problem.
  • Studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er blevet spurgt om sprogbehov i studiet. Cirka en tredjedel angiver, at de har oplevet vanskeligheder i studierne på grund af manglende sprogkundskaber. De angiver akademisk engelsk som en udfordring, der kan være vanskelig, og nævner endvidere fransk og tysk som sprog, der vil kunne være nyttige.
  • Studerende og undervisere på Det Juridiske Fakultet er blevet spurgt om sprogbehov i studiet. Også her angiver omkring en tredjedel, at der har været sproglige barrierer. Igen efterspørges støtte til akademisk engelsk, og der peges på fransk og tysk som behov i en række faglige sammenhænge. Underviserne fremhæver endvidere, at de studerendes kundskaber i dansk er problematiske i forhold til sprogbevidsthed og præcision.
  • En netop afsluttet undersøgelse blandt medicinstuderende viser, at godt en femtedel har oplevet sprogbarrierer i studiet. Der rapporteres også om problemer med akademisk engelsk, og der synes også at være emner til nærmere studier i de studerendes anvendelse af deres faglige viden og dens terminologi i kliniske sammenhænge. På spørgsmålet om hvilke sprog, der kunne være gavnlige for medicinere på arbejdsmarkedet svarer det store flertal engelsk, men det er bemærkelsesværdig, at cirka en fjerdedel peger på arabisk og fransk.
  • En igangværende undersøgelse blandt studerende og undervisere på Det Humanistiske Fakultet viser foreløbig, at mere end 40 % af de studerende har oplevet sproglige barrierer i deres studier. Det drejer sig om studerende uden for sprogfagene. Sprogstuderende er blevet spurgt, om de har manglet færdigheder i andre sprog end det, de studerer, og her svarer en tredjedel ja.
  • Der bearbejdes i øjeblikket data fra en undersøgelse blandt alle KUs Ph.d.-studerende.
  • Der er netop igangsat en undersøgelse blandt medlemmer af KUs aftagerpaneler.

Se rapporterne over sprogsatsningens behovsundersøgelser her.