Sprogkompetencer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

CIP > Satsningsområder > Sprogstrategisk satsning > Sprogkompetencer

Sprogkompetencer

Vi oplever i disse år en ny udvikling i tilgangen til sprogundervisning. Hvor det hidtil har været en udbredt opfattelse, at tilegnelsen af et fremmedsprog havde den modersmålstalende eller måske gymnasielæreren i sprog som rollemodel, er det i dag i stigende grad accepteret, at man søger at tilegne sig et sprog i forhold til en bestemt funktion. Det kan for eksempel være læsefærdighed i tysk med det formål at kunne inddrage tysksprogede kilder i sit arbejde. En sådan delfærdighed kunne tidligere lidt nedladende være blevet klassificeret som ”begrænset kendskab til tysk”. Det bliver i stigende grad klart, at det er nødvendigt med en holdningsændring på dette punkt. ”Modersmålsmodellen” for tilegnelse af fremmedsprog kræver en intensiv indsats gennem en årrække, og det er begrænset, hvor mange sprog man kan forvente, at den enkelte tilegner sig på denne måde. Den globaliserede verden udfordrer med en større mangfoldighed og stiller krav om størrelse fleksibilitet. Derfor er det afgørende, at der kan arbejdes med delfærdigheder som at læse, skrive, lytte eller tale på et fremmedsprog ud fra den funktion, sproget skal opfylde. Dermed er selvfølgelig ikke sagt, at modersmålsmodellen ikke stadig har en plads i uddannelsessystemet.

Sprogkompetencer i relation til sprogsatsningen

Inden for sprogkompetencer er delfærdigheder et nøglebegreb for sprogsatsningen. Når studerende på KU skal tilegne sig sprogkompetencer, skal de tænkes som forskellige færdigheder. Færdigheder kan både være interaktive og receptive.

En interaktiv færdighed vedrører såvel mundtlig som skriftlig kommunikation. Den giver de studerende mulighed for at klare sig fagligt og fungere på det pågældende sprog i en bred vifte af akademiske sammenhænge, herunder også på et studieophold i udlandet. Den interaktive færdighed kan afgrænses i forhold til konkrete kommunikationssituationer, som for eksempel sprog til brug ved feltarbejde i udlandet.

En receptiv færdighed betyder, at de studerende med evnen til at læse, lytte og forstå, vil kunne følge med i tekster og forelæsninger på det pågældende sprog uden nødvendigvis at kunne tale det.

Færdighederne kan også variere i forhold til kommunikationssituation. Alle har brug for fagsprog og fagtermer, men ofte vil de studerende have lige så meget brug for generelt akademisk sprog, som handler om grundlæggende kommunikative og interkulturelle færdigheder på akademisk niveau. I andre situationer som for eksempel udlandspraktik eller feltarbejde kan de studerende få brug for hverdagssprog, som hverken er akademisk eller fagspecifikt.

Sprogkompetencerne kan også rette sig specifikt mod bestemte teksttyper og genrer. Her vil sprogsatsningens indsats typisk dreje sig om bevidstgørelse om de sproglige og konventionelle forhold, der karakteriserer givne teksttyper og genrer.

Sprogsatsningens arbejde med kommunikationssituationer og teksttyper og genrer finder typisk sted i integrerede forløb, hvor arbejdet med sprogfærdighederne er knyttet direkte til aktiviteter i det pågældende fag. Idealet er, at sprogindsatsen placeres præcis der, hvor der er brug for den.

Endelig er det også vigtigt at forholde sig til de studerendes niveauforskelle, hvor man skal skelne mellem behov for tilrettelæggelse af undervisning på flere niveauer, for eksempel sprogelementer for begyndere og for fortsættere.

Den fælles europæiske referenceramme for sprog 

Sprogsatsningen skriver sig ind i den internationale diskurs på området. Den fælles europæiske referenceramme for sprog (CEFR) fra 2008 tager for eksempel også udgangspunkt i forskellige sprogfærdigheder. Der skelnes her mellem niveauerne basisbrugereselvstændige sprogbrugere og kompetente sprogbrugere, og hvert niveau bliver yderligere opdelt i delfærdigheder.

Læs mere om Den fælles europæiske referenceramme for sprog.