Guds død er ikke Nietzsches opfindelse, men Hegels. Det er hans forestilling om, at påskens historie gentager sig i verdenshistorien som religionens død og genopstandelse i skikkelse af filosofien. Tager man de forskellige betydninger af Guds død indebærer de implicit, at Gud dog har eksisteret, men spørgsmålet forbliver, om en dødelig gud kan kaldes gud?