Artiklen behandler de naturhistoriske samlinger, som i slutningen af 1700-tallet var blevet almindelige i de europæiske hovedstæder. Samlinger af mineraler, insekter eller konkylier skulle modsvare naturens orden, så man kunne beundre naturen igennem samlingen. Artiklen ser på samlingerne i lyset af Foucualts epistemer, men berører også samlingernes æstetiske og etiske betydninger.