Artikler fra 2014-2018

CIP overvåger løbende debatten om parallelsproglighed i de danske medier. På denne side kan du finde henvisninger til og læse resumeer af artikler fra den aktuelle debat - nyeste artikler først. Siden bliver løbende opdateret.

Kender du til relevante artikler, der ikke er kommet med i denne oversigt, er du meget velkommen til at skrive til cip@hum.ku.dk.

           2017     2016     2015     2014

Danmarks besynderlige sprogpolitik
Af Lise Bostrup
Dansk Sprognævn bedriver såkaldt deskriptiv sprogpolitik. For at sproget skal være nemt tillades derfor ofte flere varianter af ord. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke frasorteres, men nye ord og bøjninger registreres i vidt omfang. Vi har også mange 'låneord' ift. andre lande. Dette skaber udfordringer for store medier og nyhedsbureauer, der selv må oprette databaser med de 'korrekte' former. Dette problem findes ikke i Frankrig, hvor dobbeltformer ikke er tilladt. Andre lande har klart skrappere sprogpolitikker end Danmark, med Island og Litauen i front. I Litauen er der f.eks. bødestraf for at betone ord forkert i TV.
Kristeligt Dagblad, 09.11.2017

'Vi har mistet den grundlæggende forståelse for at, sprog er vigtigt'
Af Merle Baeré
I januar 2016 afskaffede regeringen tolke- og translatør autorisationen, hvilket betyder at enhver kan bruge titlen translatør. Men manglende kundskab i fremmedsprog kan blive et stort problem i fremtiden, hvis politikerne fortsætter denne nedprioritering. F.eks. viste en undersøgelse for nyligt, at ca. halvdelen af dansk-arabiske tolke i sundhedsvæsenet er inkompetente. Den øgede flygtningestrøm gør at, der er brug for mange forskellige sprogkompetencer men Ifølge translatør Jørgen Christian Wind Nielsen glemmer man, at oversættelse er en faglighed som skal kvalitetssikres – afskaffelsen viser, at sprog ikke anses for noget i samfundet.
Information, 25.08.2017

Regeringen sylter vigtig plan for fremmedsprog
Af Allan Christensen
I slutningen af 2016 fik regeringen en række anbefalinger til en ny sprogstrategi, der har til formål at højne interessen for fremmedsprog. Rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen, som var en del af arbejdsgruppen bag anbefalingerne, ærgrer sig over, at regeringen igen har udskudt lanceringen. Også Dansk Industri kritiserer regeringen for at handle for langsomt og advarer om, at det kan koste tabte ordrer og arbejdspladser, hvis der ikke uddannes nok med gode sprogkompetencer. En arbejdsgruppe udarbejdede allerede i 2010 42 anbefalinger til sprogpolitik, men et regeringsskifte kort efter stoppede arbejdet.
Ugebrevet A4, 24.08.2017

En ny sproglig æra er på vej
Af Dorthe Lundh
Der er ingen grund til bekymring, hvis din kommatering eller retstavning ikke er i top. Som regel har dette nemlig ringe betydning, mener Frans Gregersen, professor ved Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU. Anne Holmen, formand for Dansk Sprognævn, udtaler at offentlige instanser skal følge retskrivningen, men ellers agerer nævnet ikke sprogpoliti. I øjeblikket er der stor diversitet i sproget, hvilket f.eks. ses på de sociale medier. Unges talesprog har også taget stærkere virkemidler til sig, med brug af citater og dramatisk nutid. Engelsk er stadig den største indflydelse, og uddannelsesinstitutioner bør finde en balance mellem dansk og engelsk. Vi er bagud med en sprogpolitik ift. vores nordiske naboer.
Kom Magasinet, 15.08.2017

Kunstig intelligens truer det danske sprog
Af Mikkel Kjølby
Det er dyrt at udvikle teknologi på dansk. Det danske sprog er komplekst og ikke udforsket i samme grad som det engelske, hvilket programmer som regel udvikles på. Efterfølgende skal maskinerne trænes på dansk data, og den er der ikke nok af. Medmindre der sættes ind nu, vil vi i fremtiden hovedsageligt kommunikere med robotter og it-tjenester på engelsk. Vi låner, især engelske, ord i stedet for at lave nye danske ord. Det skyldes bl.a. en nedprioritering af det danske sprog i folkeskolerne og på lærerseminarerne. Og danskerne sjusker også med sproget, hvilket man nemt kan se på de sociale medier. Det kan blive et samfundsmæssigt problem.
Dagbladet Roskilde, 29.07.2017

More parallel, please! - Ny nordisk rapport om parallelsproglighed
Nordisk gruppe for parallelsproglighed vil på konferencen 'More parallel, please', der afholdes i Oslo d. 5 maj, komme med en række anbefalinger til en god to- og flersproglig sprogpolitik. Disse kommer efter, at gruppen har fulgt den sproglige praksis ved de internationaliserede universiteter i Norden gennem tre år. Rapporten opfordrer bl.a. universiteter til at integrere sprogpolitik i deres internationaliseringsproces samt udvikle kurser på baggrund af behovsanalyser. Rapporten drøfter også sproglige valg og ser på hvilke kompetencer, der er nødvendige hos både de studerende og de ansatte.
norden.org, 05.05.2017

Eksperter advarer: Sprogpolitik mangler
Af Sofie Sørensen & Anna Bølling-Ladegaard
Universiteterne internationaliseres i øjeblikket, hvilket presser lokale sprog, heriblandt dansk, ud af undervisningen. Og sprogforskere er ikke i tvivl om, at det har samfundsmæssige konsekvenser, hvis viden ikke kan formidles på et letforståeligt ordentligt dansk. Vi har længe oversat latinske begreber til dansk men engelske begreber halter efter. Også Dansk Sprognævn advarer mod, at forskningsartikler udelukkende udgives på engelsk, da dette bremser udviklingen af danske fagudtryk. I Norge er universiteterne forpligtet til at oversætte nye videnskabelige begreber til modersmålet, hvilket også efterlyses herhjemme af Dansk Folkeparti.
Politiken, 01.05.2017

'Serr' og 'Drittsekk' er kun på gennemrejse i det danske sprog
Af Lotte Thorsen
Den norske serie Skam har fået mange danskere til at genopdage og tage det norske sprog til sig. Men kun som slang-og gruppesprog Skam-fans imellem, viser en undersøgelse lavet af sprogforsker Marianne Rathje. Mange opfatter norsk som et hyggeligt sprog, der er blødere og måske mere sexet end dansk. Udtryk fra serien som 'serr' og 'drittsekk' bruges flittigt, men frygt for at blive misforstået begrænser udtrykkene til internt brug blandt fansene. Der skal mere end en enkelt serie til, før norske udtryk bliver integreret i vores sprogbrug på linje med engelsk, men Skam har alligevel gjort noget godt for vores sprogforståelse.
Politiken, 29.03.2017

Sprog er nøglen til magt på Grønland
Af Svend Erik Nielsen
Det grønlandske uddannelsessystem står over for talrige udfordringer. En succesrig kulturpolitik, den såkaldte 'Grønlandisering' fra 80erne, har medført en øget kulturbevidsthed hvor mange unge grønlændere udelukkende lytter til grønlandsk tv og radio – faktisk taler mange slet ikke dansk. Selvom dette vidner om øget selvstændighed er det også problematisk, eftersom dansk stadig er undervisningssproget i gymnasiet. Flere sprog åbner nemlig for flere uddannelsesmuligheder og bedre kontakt med omverdenen – noget der er nødvendigt, hvis Grønland skal kunne tiltrække, og ikke mindst fastholde, arbejdskraft.
finans.dk, 25.03.2017

'Vi måtte ikke tilbede på vores eget sprog'
Af Bodil Lanting
Den 21. februar er international modersmålsdag. UNESCOs generalsekretær, Irina Bocova, understregede i den forbindelse vigtigheden af flersproget undervisning. Flere steder i Afrika er det nemlig ikke tilladt at læse bibelen eller afholde gudstjenester på sit eget sprog, fortæller Ed Lauber fra bibelorganisationen Wycliffe. Forbuddet skyldes at man frygter, at de mindre sprog vil føre til splittelse i kirken, selvom undersøgelser afviser dette og endda tyder på, at det skaber større enhed i kirken.
Udfordringen, 12.03.2017

Sprog blev hendes lidenskab
Af Tilla Rebsdorf
Sprogforsker Elin Fredsted modtog tirsdag EUFs forskningspris for sit arbejde med regional flersprogethed i den jyske grænseegn. Fredsted takkede mindretallets skoler for deres åbenhed, som har tilladt hende at komme helt tæt på i undervisningen. Elin Fredsted bosatte sig i sin tid syd for grænsen, da hun følte, at der var mere tid til forskning her end i Danmark. Fredsted planlægger nu at udgive en bog, der indeholder hendes samlede forskning om sprog i grænseegnen, og prisen fra EUF er et skridt på vejen ift. finansieringen. Fredsted delte EUFs forskningspris med Angela Groskreutz, der modtog denne for sin ph.d. om tosprogede børn.
Flensborg Avis, 16.02.2017

Mindretal er populære i forskningen
Den skotske forsker, Ruairidh Tarvet fra University of Edinburgh, undersøger i øjeblikket det danske mindretal i Sydslesvig. Ruairidh ser nærmere på, hvordan mindretallet har bevaret deres sprog trods globaliseringen. Interessen for mindretallet deles af andre forskere. Rejhan Bosnjak fra Syddansk Universitet(SDU) undersøger også mindretallet – han ser nærmere på det danske mindretals selvforståelse og danskhed. Endelig afsluttedeTobias Haimin Wung-Sung, SDU, tidligere i år sin ph.d. om ungdomskultur i både det danske og tyske mindretal ved grænsen. Wung-Sung undersøger samtidig hvordan kulturen påvirkes af internationaliseringen.
graenseforeningen.dk, 08.02.2017

Styrk sproget, læringen og din egen undervisning
Af Lotte Svane Strange Petersen
Professor Pauline Gibbons lærebog ”Scaffolding Language, Scaffolding Learning”, fra 2002, udkommer nu for første gang i en dansksproget og revideret udgave. Lærebogen beskæftiger sig med sprogudvikling og læring hos flersprogede elever og er allerede blevet en 'klassiker' på originalsproget. På trods af at være læsevenlig er bogen overbevisende og beskæftiger sig med både teori og metode. Den demonstrerer tilgange til undervisning, der har afsæt i den sproglige og faglige udvikling. Bogen er som sagt oversat fra engelsk, men den danske redaktion har efter hvert kapitel tilføjet opgaver til danske studerende, hvilket fungerer fint.
folkeskolen.dk, 13.01.2017 

                                                2016

Nødråb fra universitetsstuderende: Hjælp os med sproget
Af Jens Ejsing
Studerende fra Københavns Universitet efterlyser bedre læse-og skrivefærdigheder på fremmedsprog, såvel som på dansk. Helt op i mod 40% af studerende oplever en sprogbarriere. Selvom man ikke studerer sprogfag skal man nemlig skrive og læse tekster på et højt fagligt niveau og måske modtage undervisning på fremmedsprog. Ligeledes skal man i f.eks. jura være meget præcis sprogligt. Sådan en indsats har dog været i gang nogle år og KU har allerede gennemført mere end 30 pilotprojekter. Ifølge sprogprofessor Anne Holmen vil bedre sprogkompetencer modvirke, at studerende falder fra, og samtidigt vil det forberede dem på det internationale arbejdsmarked.
Berlingske, 20.12.2016

Danskerne er næstbedst i verden til at tale engelsk
Hvert år rangerer sprogskolen Education First engelskkundskaberne i 72 lande. I år avancerer Danmark fra en tredjeplads til en andenplads, kun overgået af Holland. Antallet af dansktalende borgere i verden nødvendiggør, at vi har gode sprogkundskaber. Samtidigt bombarderes vi dagligt med engelsksproget TV, hvilket er medvirkende til, at engelsk er vores mest benyttede andetsprog. Dette kan dog ændre sig med et mere isolationistisk USA og Storbritanniens udmeldelse af EU. Store sprog, som f.eks. spansk, kan også med tiden blive et samlende sprog i Europa, hvis det har kulturindustrien bag sig, hvilket ikke er tilfældet pt.
Ritzau, 19.11.2016

Er engelsk som globalt sprog videnskabens Babelstårn?
Af Kristian Hvidtfelt Nielsen
Fælles sprog gør viden global, men har også omkostninger. I dag udgives videnskabelige artikler som oftest på engelsk – f.eks. ca 80% af tidsskrifter i Scopus (vidensdatabase). Men dette medfører også en risiko for, at detaljer går tabt eller ændrer betydning. Omfanget af engelsksprogede vidensartikler varierer dog landene imellem. Hvor Kina f.eks. fra 2008-2011 udgav ca halvt så mange videnskabelige artikler på kinesisk som på engelsk, ligger fordelingen i Holland på 43 artikler på engelsk for hver artikel på hollandsk.
Videnskab, 18.11.2016

Sprog-og kulturdag på Thisted Gymnasium
Af Villy Dall
Den årlige sprog-og kulturdag blev afholdt på Thisted Gymnasium, igen i år med besøg af kursister fra Sprogcenter Thisted. Dagen bød på leg-og opgaveløsning med sprog , og mødet mellem elever og nydanske kursister giver en bedre forståelse af kulturelle forskelligheder landene imellem. Gymnasieeleverne skulle f.eks. forklare danske ordsprog og vendinger og kursisterne fik mulighed for at få opklaret eventuelle spørgsmål de måtte have om danskerne. Dagen startede med konstitueret leder af sprogcentret, Lars Enevold Andersen, der talte om vigtigheden af kulturmøder, mens der afslutningsvis blev danset fælles linedance.
Thisted Dagblad, 11.11.2016

Invitér minoritetssprogene ind i undervisningen
Helle Lauritsen, lektor i dansk som andetsprog, har deltaget i projektet ”Tegn på sprog” der har kørt siden 2008. Forsøget inddrager flersprogethed i læse- og skriveundervisning og undersøger tosprogede skoleelevers udvikling i literacy, dvs. elevernes læsemotivation, kulturbevidsthed, kildekritik mm. Yngre elever har måske lettere ved at lege med sproget end elever på højere klassetrin, men det handler ikke om at børnene skal udvikle deres modersmål. Derimod skal de opdage deres resurser og bruge dem i undervisningen til at skabe sproglig bevidsthed og respekt samt at lære på en anden måde.
Folkeskolen.dk, 03.11.2016

Det tynder ud i fremmedsprogene
Af Jørn Lund
Studerende fravælger klassiske sprogstudier frem for mere afgrænsede områder som kommunikation og retorik. I mens diskuterer sproglærere fra gymnasieskolernes lærerforening, og ikke mindst politikerne, fremtidens udbud af fremmedsprog. Hvad er behovene og hvad er økonomisk forsvarligt. Størrelsen på den givne pengepose fra regeringen afhænger nemlig af antallet af elever, om de gennemfører og om de bliver studieegnede – den såkaldte 'Taxameterordning'. Jørn Lund mener at universiteterne er for mange og tilbuddene spredt ud for bredt. I stedet burde man måske samle f.eks. tysk ét sted og fransk et andet.
Politiken, 31.10.2016

Dansk mindretal taler mest tysk
Af Anna-lise Bjerager
Jørgen Kühl, rektor på A.P. Møller Skolen i Sydslesvig, skønner at omkring 95% af det danske mindretal udelukkende taler tysk i hjemmet. At så mange vælger tysk er konsekvensen af vellykket integration og som sådan ikke et problem. Problemet opstår, når man ikke længere kan tale dansk. Kühl oplever, at forældre kun kan kommunikere på tysk, på trods af, at de skrev under på at tillære sig dansk, da deres børn blev tilmeldt en dansk skole. Det vidner om manglende sprogbevidsthed såvel som mindretalsbevidsthed. Mindretallet modtager hvert år omkring 600 mio. kr. af den danske stat til at drive skolerne, derfor er man nødt til at fastholde krav om dansk i skolen.
Grænsen, 13.10.2016

Sprogkundskaber er nøglen til succes
Af Jakob Munk Schmidt
Produktions-virksomheden Elfac i Silkeborg har i perioder med produktionsmæssig afmatning tilbudt danskundervisning til medarbejderne, hvoraf størstedelen er ufaglærte. Dette med så stor succes at virksomheden nu vil gøre undervisning til et fast tilbud for ansatte med udenlandsk, såvel som dansk baggrund. Det er nødvendigt, at de ansatte forstår manualernes indhold og beskrivelser. Direktør Lars Hartvig Andersen mener desuden, at gode danskkundskaber er afgørende for, at flygtninge og udlændinge oplever succes på arbejdsmarkedet. Virksomheden har allerede udformet en sprogpolitik, der betyder, at dansk er det ”officielle” sprog i arbejdstiden.
Erhverv Silkeborg, 21.09.2016

Svage dansklæsere skal også have god litteratur
Af Dorthe Plechinger
Da 37-årige Safie Ilazi kom til Danmark for 19 år siden, var der ikke fokus på, at kvinder kom på sprogskole. Det kan være en af grundene til, at hun aldrig blev stærk i skriftlig dansk. Men med hjælp fra sproglærer og forfatter Efie Beydin, har Safie nu kastet sig over litteraturen. Og det er godt, for litteratur er med til at styrke sprogforståelsen på en måde som arbejdsmarkedsdansk ikke kan. Ligeledes er læsekompetencen vigtig ift. at lære et tredje sprog, som er aktuelt for f.eks. arabiske børn, der skal lære tysk eller engelsk, fortæller Anne Holmen - leder på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed.
Uddannelsesbladet, 28.08.2016

Danmark taber terræn uden sprogpolitik
Af Christian Høgel
Tilstrømningen til sproguddannelser er dalende, og tendensen er, at de højere læreanstalters sprogfag lukkes. Gennem årtier har danskerne ellers udmærket sig, i andre nationaliteters øjne, ved at være dygtige til fremmedsprog. Hvor andre nationaliteter typisk dyrker egen litteratur, musik o.l. i skolen, har vi i Danmark, grundet vores størrelse, erkendt at vi er nødt til at se ud over egne grænser. Det har givet os en rig undervisningskultur, som nu kan være i fare. I hvert fald hvis vi følger udviklingen ift. globalisering, hvor engelsk skubber bl.a. tysk og fransk i baggrunden. Der er brug for reformer og en sprogpolitik.
Kristeligt Dagblad, 22.08.2016

EU-kommissionen siger au revoir til engelsk sprog
EU-kommissionens daglige briefing til pressen plejer at foregå skiftevis på tysk, fransk og engelsk. På trods af at EU har 24 officielle sprog, er det nemlig kun disse tre, der er blevet betragtet som arbejdssprog. Men nu må sidstnævnte vige pladsen, efter det står klart, at briterne ønsker at forlade EU. Det betyder at kommissionens taler og udtalelser fremover hovedsageligt vil foregå på tysk og fransk. Det engelske sprog vil dog fortsat blive brugt ved særlige lejligheder.
Ritzau, 27.06.2016

På denne skole er det et krav at tale dansk
Af Pernille Dreyer
Siden 2009 har dansk været Sedens skoles fællessprog. Det betyder, at dansk er det talte sprog, når flere nationaliteter er sammen på skolen. Denne politik kom sig af, at en gruppe arabiske drenge brugte deres modersmål til at bagtale elever og lærere i konfliktsituationer, hvilket skabte utryghed og dårlig trivsel. Indbyrdes snak på andet end dansk er stadig tilladt, men kun så længe alle tilstedeværende forstår sproget. Skoleleder, Carsten Høyer, anbefaler ordningen til andre skoler, der oplever lignende problematikker. Man skal dog, ifølge antropolog Laura Giliam, være varsom med reelle forbud, da dette kan bidrage til, at arabisk bliver en del af den modkultur, som visse unge dyrker.
bt.dk, 23.06.2016

English eller Danglish
Af Benedikte Ballund
Danskerne er gode til engelsk. Ifølge den amerikanskfødte forfatter til bogen ”Top 35 Mistakes Danes Make In English” Kay Xander Mellish, er vi bedre end både vore tyske og franske naboer. Vi har masser af sproglig selvtillid, men er ikke nødvendigvis opmærksomme på vore egne kulturelle særpræg ift. sprog. Disse omfatter bl.a. Janteloven, selvironi samt flittigt brug af bandeord, som kan virke fremmedartet for folk, der ikke har opholdt sig i Danmark så længe.
Midtjyllands avis, 22.06.2016

Sproglov: Møderække om dansk sprogpolitik
Af John Villy Olsen
Danmark har, i modsætning til mange af vore nordiske naboer, ingen sproglov. Finland vedtog en sproglov i 2005, Sverige fulgte efter i 2009 og Island i 2011. Danmark halter dog stadig bagefter. Og det er ærgerligt, for vi har brug for en sproglov. Derfor har formand for Modersmål-Selskabet, Jørgen Wind Nielsen, indkaldt til en møderække på Folkeuniversitetet i København. Hensigten er at udarbejde forslag og oplæg, der kan danne ramme omkring en fremtidig sproglov og sprogpolitik. Loven skal tydeliggøre, at 'dansk er det fælles, officielle og samfundsbærende sprog i Danmark, helt uden at krænke befolkningens ret til og muligheder for at tale andre sprog'.
folkeskolen.dk, 21.06.2016

Dansk universitet bliver endnu mere engelsk
Af Lars Henriksen
Med 20% af de studerende samt 40% af underviserne, der ikke taler dansk, lukker Copenhagen Business School nu ned for dens dansksprogede avis, CBS Observer. Fremover vil det interne medie udelukkende udkomme på engelsk. Professor og formand for CBS Observer, Kurt Jacobsen, udtaler at den ikke-dansktalende procentdel
er stigende, og at CBS ville hverken kunne tiltrække studerende eller undervisere, hvis man fastholdt dansk som arbejdssprog. Det er dog en overdramatisering ifølge professor emeritus og tidligere formand for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-Nielsen 'Det sker ikke under tvang fra nogen...Det er en sproglig selvkolonisering som vi nemt kunne undgå'.
Kristeligt Dagblad, 21.05.2016

Flygtningebørn presser folkeskolens lærere
Det øgede antal flygtningebørn i danske skoler risikerer at få konsekvenser for flygtningebørnene såvel som andre børn i klasserne. Det er nemlig en stor udfordring at undervise børn, der udover at have begrænset eller intet kendskab til dansk, også kan være traumatiserede i større eller mindre grad. Derfor er der behov for lærere med specialpædagogiske kompetencer, der kan tilgodese børnenes behov. Der kræves også lærere som bl.a. er uddannede til at undervise i dansk som andetsprog, understreger Anne Holmen - leder på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Der ventes at komme 15.000 flygtningebørn til Danmark i år (2016).
Ritzau, 05.04.2016

Nuuk Kunstmuseum udstiller stadig ord
Af Marie-Kathrine Barlaj Lyberth
Kunstner Lisbeth Karline Poulsen og forfatter Niviaq Korneliussen har lavet udstillingen Ordet/Assiliaq på Nuuk Kunstmuseum. Den er især bygget op af sætninger på vægge og i glasrammer, og har til formål at adressere en debat om sprogpolitik i Grønland. Kunstnerne mener, at selve begrebet sprogpolitik ofte har en negativ klang, og de vil gerne være med til at nuancere begrebet og fremhæve, at en sprogpolitik kan være både udviklende og medvirke til sammenhold. Kunstnerne forsøger at få udstillingen til Danmark bagefter, da indholdet især handler om den dansk-grønlandske sprogrelation.
KNR.gl, 16.02.2016

Kompromismager med gehør
Af Lotte Thorsen
Professor Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn og Nordens Sprogråd, fylder 70 år. Han har altid været optaget af sprogets udvikling, og hans arbejde er primært defineret af diskussioner af moderne dansk. Han er gennem tiden blevet mere og mere optaget af sproget som kulturbærer. Det begynder også at vise sig i hans diskussioner af det store optag af engelske termer i det danske sprog. For selvom han som oftest har været repræsentant for synspunktet: at sproget ’..kan holde til at blive talt’, så er han skeptisk overfor domænetabet til engelsk, især inden for forskning og uddannelse.
Politiken, 29.01.2016

Det Danske Akademi kritiserer lukning af sprogfag
Af Lise Richter
Flere medlemmer af Det Danske Akademi udtaler sig om den sprogfattigdom, som de mange nedskæringer af sprogstudier vil indebære. Mindre studier som eskimologi og hebraisk må lukkes helt, men også store sprog som fransk og tysk bliver forsømt helt fra folkeskolen og op gennem gymnasiet. Det er simpelthen vanskeligt at skaffe nok dygtige undervisere, og det hænger også sammen med de politiske prioriteringer af sprogområdet, påpeger medlemmer af akademiet. Formand Jørn Lund understreger, at det ikke nytter kun at repræsentere erhvervslivets interesser i en ny sprogstrategi - det er for kortsigtet.
Information, 26.01.2016

Engelsk gudstjeneste er en integrationshøjborg
Af Kristian Jørgensen
Roskilde Domkirke afholder hver måned gudstjeneste på engelsk. Et bredt udsnit af nationaliteter deltager og efterfølgende er kirken altid vært for en fælles sammenskudsmiddag suppleret af frivillige, der bidrager med mad for de flygtninge, som har vanskeligt ved selv at medbringe denne. Domsognets menighedspleje sørger for en bus til og fra flygtningecentret, og derudover deltager både udvekslingsstuderende, bosiddende udlændinge og turister. Gennem interviews bliver det klart, at det gør en forskel for integrationen, at man forstår prædikenen og især, at man bagefter kan dele et måltid sammen.
Dagbladet Roskilde, 11.01.2016 

                                                2015

Færre udenlandske erhvervsfolk vil lære dansk
Af Sl.
Koncernsproget i mange danske virksomheder er over de sidste år blevet ændret til engelsk, og det medfører ændrede forespørgsler på sprogundervisning. Udbuddet af undervisning i dansk til udenlandske medarbejdere er derfor støt dalende, samtidig med at flere og flere danskere søger kurser i engelsk - især specifik fagsproglig undervisning. Ejer af virksomheden Business Language Services, Penelope Mikkelsen, fortæller at nicheforløb er i høj kurs i den engelske sprogundervisning - f.eks. kurser med fokus på juridisk sprogbrug - og at interessen for især tysk, brasiliansk og portugisisk er stigende.
Erhvervsavisen Sjælland, 22.12.2015

Hvor er fremmedsprogene blevet af?
Af Thomas Petersen
Lektor emeritus Thomas Petersen mener, at det sproglige beredskab blandt danskerne er i forfald. Han kritiserer det store fokus på (amerikansk) engelsk, som han også ser understøttet af både medieudbud og de forandringer, der sker hos sprogfagene disse år: Nedskæringer og fravalg af andre fag end engelsk foregår på både gymnasier og universiteterne. Han fremhæver, at erhvervslivet efterspørger kompetencer i fremmedsprog og kulturmøder i højere grad end nogensinde før, og at alt imens nedprioriteres fremmedsprogsundervisningen både uddannelsesstrukturelt og af de studerende som aldrig før.
Flensborg Avis, 17.12.2015

Kronik: Hvilke sprog skal vi tale i 2030?
Af Hanne Leth Andersen & Lars Damkjær
FN har lavet en prognose for hvilke sprog, der vil blive talt efter 2030 – og analyseret sprogudviklingen for at fastlægge, om de fremherskende sprog stadig vil være de samme. Prognosen peger på kinesisk, hindi, engelsk og fransk som de fire største sprog, og vi bør derfor interessere os for netop disse fremmedsproglige kompetencer og kulturer, da de også vil repræsentere fremtidige globale magtcentre. Dog må sprog anskues i sammenhæng med lokalitet, og nærhedsprincippet fordrer at danskere stadig fokuserer på engelsk, fransk og tysk som de sprog vi får brug for til handel og samarbejde.
Berlingske, 11.12.2015

Sprogforvirring kan skade kunstmalerier
Af Sussi Boberg Bæch
Engelske ord kan – ligesom ord på alle andre sprog – tolkes og bruges forskelligt, også fagord. Adjunkt Cecil Krarup Andersen har lavet et studie af sproglige divergenser mellem kunstkonservatorer der viser at der er forskel på, hvordan fagtermer bruges i Syd- og Nordeuropa. Det kan lede til situationer, hvor et kunstværk ikke får den optimale behandling. Sprogforsker Janus Mortensen udtaler, at det ofte fejlagtigt antages, at engelsk kan bruges som en genvej i faglig kommunikation, og det overses at fagsprog har samme vilkår som andre sprogbrugssituationer: Vi forstår og bruger ord forskelligt.
Videnskab.dk, 14.11.2015

SPROGET: Den engelske syge
Af Lars Brink
Professor Lars Brink stiller i klummen spørgsmålet om, hvorvidt der fagligt kan indvendes noget mod den øgede brug af engelsk i dansk. Han indleder med at definere en række eksempler som ren selvprofilering, hvor brugen af engelske termer ikke har andet formål en at være en slags sprogligt pral, om end diskret. Nogle termer er nu så genkendelig en del af det danske sprog, at det ikke engang længere kan betragtes som fremmedord. Han sammenligner derfor med 1700-tallets store optag af franske termer, som var datidens sproglige modefænomen, og mener på den baggrund ikke at der er tale om et nyt fænomen.
JyllandsPosten, 31.10.2015

Flere elever sendes på internationale skoler
Af Erik Bjørn Møller
Antallet af internationale grundskoler er på 15 år vokset fra 0 til 24. Det bygger på en stigende tendens til at både danskere, der orienterer sig internationalt, og flere dansk bosatte udlændinge foretrækker at sende deres børn i internationale skoler. Udviklingen er eksponentiel, og bare de sidste tre år er det samlede elevantal øget med over 50%. Det er især omkring storbyerne at de internationale skoler vokser frem, og den største andel af elever kommer fra Danmark fulgt tæt af elever med amerikansk baggrund. Trods lovændring er der endnu ingen kommunale internationale grundskoletilbud.
Altinget, 23.10.2015

Sprog læres bedst på arbejdspladser
Yechiela Pojanamesbaanstit – i samarbejde med Lise Richter
Sprogkundskaber er en væsentlig del af integrationsprocessen, og nu peger både arbejdsmarkeds- og integrationseksperter på, at sprogundervisning bedst giver resultater når det gøres i kombination med praktik eller et lønarbejde. Tilegnelsen af det danske sprog – sprog generelt for så vidt – foregår bedst i sammenhæng med de konkrete situationer, hvor sproget skal bruges. Adjunkt Elina Maslo (DPU) forklarer, at når sprog bruges og øves i konkrete sammenhænge, så etableres forbindelsen til aktiviteter, handlinger og hverdagstingene på en anden måde, der gør at sprogudviklingen går hurtigere.
Information, 09.10.2015

Sproglærerforeningen: Flere sprogtimer på skemaet
Af Anette Solgaard
Sproglærerforeningen vil gerne styrke samspillet mellem folkeskolens og gymnasiets sprogundervisning. Især i engelsk er der et stort skifte fra folkeskoleundervisningens fokus på kommunikation og sproglig funktionalitet til gymnasiets mere kulturelle sigte i sprogforståelsen, hvor sidstnævnte ligger tættere på det eleverne kender fra danskundervisningen med f.eks. inddragelsen af skønlitteratur. Derfor har foreningen formuleret en ny sprogpolitik, hvortil det også er hensigten at arbejde for flere timer med sprogundervisning og muligheder for gruppeeksaminering, da det fælles moment styrker sprogligt svage elever.
Folkeskolen.dk, 18.09.15

Oversættelsesteknologi udvisker verdens sprogbarrierer
Af Rasmus Palludan
Artiklen er et ministudie af et interview med dansk-japanske Terkel Atsushi Røjle foretaget udelukkende via Google Translate. Journalisten bruger engelsk, da værktøjet bygger på foreliggende oversættelser fremfor en sprogstrukturel programmering og derfor øger sandsynligheden for forståelse. Skriftfunktionen fungerer nogenlunde, om end det går meget langsomt. Talefunktionen fremstår til gengæld uudviklet og laver en del volapyk. Udviklingsingeniør Lene Offersgaard forklarer, at det kan være vanskeligst med hverdagssnak; oversættelsesteknologi fungerer bedst når både emne og genre er meget afgrænset.
Jyllandsposten, 11.09.2015

Nye navne udvisker historien
Af Jannie Schjødt Kold
Ngugi wa Thiong’o deltager i en debat om kolonisprog og navngivningens magt. Den afrikanske forfatter er meget kritisk overfor, at megen litteratur med afrikanske forfattere stadig skrives på engelsk, portugisisk eller fransk. Han omtaler dette som en fortsat mental kolonisering og især navngivningen af steder og mennesker afspejler den magt, hvormed de gamle kolonialsprog stadig regerer. Ngugi wa Thiong’o har skrevet bøger på engelsk, kikuyu og swahili og blev fængslet for sin kritik af styret i Kenya. Han arbejder nu som litteraturprofessor på University of California.
Weekendavisen, 28.08.2015

Den hvide mand har opdaget Mount Kenya igen
Af Mikkel Fyhn Christensen
Da Ngugi wa Thiong’o voksede op lærte han i skolen, at briterne havde opdaget Mount Kenya. Bjerget eksisterede kun som del af kolonihistorien, dvs. først efter en vesterlænding havde lagt øje på det og fundet et navn. For forfatteren er bjerget dog ikke det vigtigste, det er sproget: Langt det meste litteratur af afrikanere skrives stadig på engelsk, og han argumenterer for at afrikansk litteratur skal skrives på lokalsproget. Sprog har rytme, og indeholder kultur og historie og han ser det som afgørende at flere, ligesom han selv, begynder at udgive på kikuyu og først senere oversætter til engelsk.
Jyllandsposten, 25.08.2015

Debat: Humanioras sproglige deroute
Af Lisbeth Verstraete-Hansen
Internationalisering står centralt i den nuværende forskningspolitik. Debattøren, Lisbeth Verstraete-Hansen, hæfter sig ved at udover engelske teoretikere står tyske, franske og russiske tænkere øverst på ranglisten over dansk humanioras vigtigste teoretiske fundament. Listen kommer samtidig med en nedprioritering af humanioras sprogfag, og forlængelse af en kritik fra det nu nedlagte Danmarks Forskningspolitiske råd, som påpegede at internationaliseringen på humaniora var bagud sammenlignet med andre fag, der har en højere procentandel engelske udgivelser. Dette uagtet at humaniora stod for den største andel udgivelser på andre fremmedsprog end engelsk. På den måde sættes internationalisering lig med engelsksproglighed, og det overses at sproglig spredning i sig selv bidrager til variation og dybde i afgrænsning og tilgange til forskningens forskellige genstandsfelter.
Weekendavisen, 21.08.2015

Sprogstrid med indbygget kommunikationskløft
Af Morten Mikkelsen
DF har siden 2006 eksplicit ønsket en mere normativ tilgang til det danske sprog fra Dansk Sprognævn. Senest har især debatten om undervisningssprog haft deres opmærksomhed - Alex Ahrendtsen uddyber, at det især handler om, at selve muligheden for forståelse undermineres af en sprogpolitik, der åbner op for mange mulige rigtige måder at tale og skrive på. Det medvirker ifølge DF til et sprogligt forfald. Fastsættelse af sprognormer er allerede Dansks Sprognævns opgave, men direktøren udtaler at de dog gerne vil tage imod den ekstra bevilling på 10 mil. som DF foreslår om end den hellere måtte gå til ny sprogteknologi.
Kristeligt Dagblad, 20.08.2015

De engelske titlers indtog
Iben Sørensen
Flere danske virksomheder er begyndt at indføre engelske titler som del af deres internationaliseringsstrategier, der også indebærer indførslen af engelsk som koncernsprog. Professor Flemming Poulfelt udtaler, at det kan være en meningsfuld strategi i forhold til de globale sammenhænge virksomhederne fungerer i, men at det kan være forskelligt om det er frugtbart for alle. Der er også en vis signalværdi i forhold til omverdenen. I både ledernes hovedorganisation og og DJØF mener man, at de engelske titler skaber større gennemsigtighed og ofte er klarere i forhold til faglighed og ikke kun funktion.
Berlingske, 27.07.2015

Kampen for et sprog
Af Jens Nygaard
Mange af de keltiske sprog der blev brugt rundt omkring i Storbritannien er forsvundet eller i hvert fald kraftigt formindsket. Dette med undtagelse af walisisk, der dog også betragtes som et truet sprog. Det har fået det walisiske selvstyre samt mange skoler og borgere til at reagere og deltage i sproglig aktivisme: De sørger for det igen bruges som undervisningssprog, og at familier begynder at bruge det fremfor kun at tale engelsk. En del af årsagen til at walisisk bruges stadigt mindre er dog de store mængder af tilflyttende engelske pensionister, som ikke har til hensigt at tilegne sig walisisk som hverdagssprog.
Flensborg Avis, 22.07.2015

Debat: Engelsk som undervisningssprog
Af Jens Henrik Thulesen Dahl
Ordfører for forskning og videregående uddannelser (DF) svarer på en kritik fra prof. Henry Larsen (JP 27.06.15) vedrørende engelsksproget undervisning. Ordføreren mener, at hans udtalelser er taget ud af sammenhæng og vil gerne tydeliggøre, at han ikke har talt for fuldstændig at udelukke undervisning på engelsk, f.eks. fra gæsteundervisere. Derimod har han talt imod at udbyde uddannelser kun på engelsk, især grundet de i hans øjne for lempelige SU-regler, som har medført en stigning i antallet af studerende fra EU-lande. Han mener disse bør lære dansk, og at danske undervisere bedst kan undervise på dansk.
JyllandsPosten, 03.07.2015

Hæmningsløs på tysk og fransk
Af Pernille Aisinger & Jakob Dall
I Skælskør, på Eggeslevmagle Skole, begynder elevernes fremmedsprogsundervisning i tysk og fransk i 5. klasse. En sproglærer fra skolen forklarer, at det forandrer læringsgrundlaget, at eleverne i den alder stadig leger og derfor er mere ublu i forhold til at kaste sig ud i ’bare at snakke’ på et nyt sprog. Samtidig får eleverne fra 7. klasse deres undervisning i naturfag på engelsk, som således forventes at være en del af deres daglige sprogbrug.
Folkeskolen, 18.06.2015

Kina finansierer danske universiteter
Af Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Sprognævnet Hanban beskriver sig selv som en ‘uafhængig, non-profit-organisation’. Kritikere sætter dem dog i sammenhæng med det kinesiske kommunistparti. Det er væsentligt, fordi de etablerer samarbejde om Konfucius Institutter på mange vestlige universiteter, bl.a. AAU og CBS. Institutterne skal udbrede kendskabet til kinesisk sprog og kultur, og ved oprettelsen modtager værtsuniversitetet en større engangsbetaling, der følges af årlige bidrag til undervisning. Flere er skeptiske overfor deres medvirken til en meget snæver introduktion til kinesiske forhold, der f.eks. udelader bidrag fra Taiwan og Hong Kong.
Information, 14.06.2015

Debat: Sprog. Færre danske bøger på universitetet
Af Lotte Reinecker
Der skrives og bruges færre lærebøger på dansk. Flere og flere især kandidatstudier udbydes på engelsk, hvorfor der også bruges et engelsksproget pensum. I en undersøgelse blandt landets studieledere mener halvdelen desuden, at det relevante materiale i højere grad findes på engelsk. De studerende vil gerne bruge danske lærebøger, da dette øger tilgængeligheden af materialet. Hertil nævnes at incitamentstrukturerne på universitet ikke fordrer, at danske forskere bruger tid på denne form, da lærebøger ligesom undervisning ikke meriteres på samme måde som publikation af videnskabelige artikler.
Politiken, 13.06.2015

Ordfører banket på plads om sprogskat på reklamer
Af Erik Bjørn Møller
Forslaget om en punktafgift for brug af engelske termer i reklamer er blevet afvist af partitoppen i DF. Kulturordfører, Alex Ahrendtsen, erkender, at der nok ikke var en klar aftale i partiet inden det kom i medierne. Forslaget har fået meget opmærksomhed på de sociale medier, og det var også via Twitter at Søren Espersen, medlem af gruppebestyrelsen, gjorde det tydeligt at det ikke er DFs politik. Resten af oplægget vedrørende fastholdelsen af dansk som undervisningssproget i Danmark bakker partiet op om, da ”det danske sprog er inde i dødsspiral” som det udtales af Ahrendtsen flere steder.
Altinget.dk, 04.06.2015

DF kræver skat på engelske ord i reklamer
Kulturordfører i DF, Alex Ahrendtsen, forklarer at engelsk for ofte indgår i reklamer. Derfor foreslår DF en punktafgift, så virksomheder skal betale for at bruge engelsk, når de reklamerer i Danmark. Hensigten med afgiften er at beskytte det danske sprog. Engelsksprogede reklamer kan ikke forbydes, og DF vil i stedet forsøge at påvirke virksomhederne med en økonomisk fordring. Ordføreren anerkender, at det er vanskeligt at standse at sprogets påvirkning udefra men han mener alligevel at anglificeringen må reduceres. DF mener stadig, at al offentligt finansieret undervisning i Danmark skal foregå på dansk.
Ritzau Fokus, 04.06.2015

Har det nogen betydning at blive undervist på engelsk?
Af Naturfagenes Didaktik
Camilla Falk Rønne Nissen har skrevet et speciale om implikationer for undervisningsmiljøet, når undervisningssproget er ændret til engelsk og således, for de flestes vedkommende, ikke længere foregår på modersmålet. Undersøgelsen i specialet er foretaget ved at følge to engelsksprogede kurser på SCIENCE og SUND ved Københavns Universitet. Artiklen er et opslag om et Indsigtsseminar med udgangspunkt i specialet.
Universitetsavisen.dk, 23.05.2015

Engelsk i børnehaven er en gevinst for alle
Af Louise Stigsgaard Nissen
Gentofte kommune har kørt et toårigt forsøg med engelskundervisning i børnehaven. Projektet er blevet gennemført op til indfasningen af den nye skolereform, hvor eleverne skal undervises i engelsk allerede fra 1. klasse. Kommunen vil fastholde undervisningen, som har vist gode resultater – børnene er optaget af at lære sprog, og oplever det udvider deres forståelseshorisont f.eks. i forhold til andensproglig underholdning. Samtidig har forsøget vist, at adgangen til det engelske sprog styrker udviklingen af deres danskfærdigheder, hvilket især blev tydeligt hos børn med sprogvanskeligheder.
Berlingske, 16.05.2015

Nu snakker de også engelsk i børnehaveklassen
Af Kenneth Lynghøj
Skolereformen har medført ændrede krav til sprogundervisningen i folkeskolen. Eleverne skal nu modtage undervisning i engelsk allerede i 1. klasse, og også tyskundervisningen er flyttet to skoleår frem, så den nu begynder i 5. klasse. Avisen har besøgt en klasse i Tulstrup, hvor lærerne er meget positivt stemte overfor de ændringer det har medført i børnenes sprogadfærd. De integrerer sprogundervisningen allerede fra børnehaveklassen gennem sange og remser, og på den måde har eleverne allerede et ordforråd at trække på, når det egentlige tale- og skriftsprog skal udvikles på mellemskoleniveauet.
Midtjyllands Avis, 05.05.2015

Fransk og tysk er lige så vigtigt som engelsk
Af Jane Bünemann
I Region Nordjylland er en del af uddannelsespuljen gået til et udviklingsprojekt i samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier med særligt fokus på at styrke undervisningen i tysk og fransk. De to sprog er fortsættersprog i gymnasiet, og derfor har lærere fra begge uddannelsesformer undervist sammen i sprogfagene i 9. og 10. klasse. Projektet afsluttedes med en fælles sprogdag, hvor rektor talte om vigtigheden af at kunne andre europæiske sprog end engelsk.
Nordjyske.dk, 24.04.2015

CBS' dobbeltsprogbrug under lup i afhandling
Af Jannick Friis Christensen
Artiklen er en kort gennemgang af et nyligt afsluttet speciale, af cand.ling.merc. Katrine Stoica, som drejer sig om implikationerne for virksomhedens ’fodfolk’, når der indføres parallelsprog som officiel politik. Ifølge Education First er danskerne verdens bedste engelsktalende andetsprogsbrugere, og på CBS er engelsk indført som parallelsprog på lige fod med dansk. Dette stiller ændrede krav til det teknisk-administrative personale, som i undersøgelsen giver udtryk for en positiv indstilling overfor forandringen. Det påpeges i specialet, at en positiv indstilling alene ikke skaber de fornødne sprogkompetencer, og at flere medarbejdere oplever at deres engelskkompetencer ikke dækker behovet for at kunne udtrykke sig ordentligt om stort og småt. Nogle holder sig helt tilbage under faglige møder, mens andre holder igen i sociale udvekslinger. Specialet har også eksempler på misforståelser, især omkring tone og holdning når udenlandske VIPere kommunikerer med forskellige TAP-afdelinger. Specialet lægger op til refleksioner om, hvornår det er relevant med parallelsprog, og om man kan miste mere end man vinder ved at indføre det på alle niveauer i organisationen.
CBSobserver.dk, 16.03.2015

Det er bedst på dansk
Af Jens Henrik Thulesen Dahl
Med afsæt i et indlæg fra Dennis Lauman Vestergaard i Nordjyske Stiftstidende understreger DFs Videnskabs-og Forskningsordfører, at partiet ikke ønsker at afskaffe engelsksproget undervisning fuldstændigt. Han fremhæver, at det er afgørende, at danske studerende kan begå sig på engelsk. Forslaget fra DF handlede om at fastholde dansk som det primære undervisnings- og forskningssprog, således at der ikke sker et videnstab ved at alt oversættes til engelsk. Det er vigtigt for DF, at kandidater fra danske universiteter også fremover kan formidle og kommunikere fagligt på dansk.
Nordjyske Stiftstidende, 06.03.2015

Studerende: Engelsk er et jobkrav
Af Rasmus Walther Jensen
Danske Studerendes Fællesråd svarer på DFs forslag om at danske universiteter som hovedregel skal undervise på dansk, medmindre der er tale om decideret sprogundervisning. Formanden for rådet, Yasmin Davalis, pointerer, at ofte er både pensum og den fremherskende forskning også engelsksproget – ligeledes forudsætter mange virksomheder, at de studerende kan begå sig på engelsk efter endt uddannelse. Fagforeningen DJØF er enige, og fremhæver især eksportmarkedet som en grund til fortsat at styrke den engelsksprogede undervisning.
Berlingske Nyhedsbureau, 13.02.2015

Venstre afviser opgør med engelske uddannelser
Af Cathrine Bloch
Efter DFs forslag om at standse udbuddet af uddannelser på engelsk melder V klart ud, at såfremt de danner regering, vil der ikke komme et opgør med engelsksprogede uddannelser på danske universiteter. Uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde, fremhæver at de studerende vil møde et arbejdsmarked både nationalt og internationalt, hvor det forventes, at de har stærke kompetencer i engelsk, som også er koncernsproget i mange skandinaviske virksomheder. Antallet af studerende på engelsksprogede uddannelser er steget med 58 procent fra 2009 til 2014.
Berlingske Nyhedsbureau, 13.02.2015

DF: Forbyd uddannelser på engelsk
Af Steffen Hansen
DF vil standse udbydelsen af uddannelser på engelsk. De mener, at de 30.000 udenlandske studerende som har været optaget på uddannelser i Danmark, og derfor også har modtaget SU, blot har udnyttet systemet med et andet formål end reelt at studere. Det fremgår ikke af artiklen, hvor lang en årrække tallet dækker. Forfatteren mener i stedet at SU-systemet skal afskaffes, og at staten i stedet skal tilbyde studieafhængige lån, da udenlandske studerende udgør en vigtig ressource for uddannelsesstederne – ligesom den engelsksprogede undervisning også er væsentlig for danske studerende.
180grader.dk, 13.02.2015

Ny lov skaber internationale skoler uden om folkeskolen
Af Morten Mikkelsen
Folketinget behandler ny lov om kommunale internationale grundskoletilbud, der ikke ligger inden for folkeskoleloven. Lovforslaget har bred opbakning men kritiseres af DF der ikke mener, at det offentlige bør bruge midler på international sprogundervisning. DF har tidligere modsat sig at skrive internationalisering ind i målsætningen for folkeskolen og har således blokeret for internationale skoler som del af det almindelige kommunale tilbud. De opfatter den nye lov som brud på det tidligere forlig, hvilket S og V er uenige i - de fremhæver i stedet muligheden for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Kristeligt Dagblad, 02.02.2015

Kommuner skal kunne oprette internationale grundskoler
Af Ministeriet for Børn og Undervisning
Regeringen fremsætter lovforslag om mulighed for at etablere kommunale internationale grundskoletilbud, som ikke er underlagt folkeskoleloven. Hensigten er at imødekomme højt kvalificerede udenlandske medarbejdere og virksomheder. Tilbuddet vil også gælde for danske børn, såfremt der er plads. Det vil ikke være muligt for kommunerne at opkræve betaling for undervisningen, der stadig skal møde samme standarder som i folkeskolen. Undervisningssproget er fastsat til engelsk, tysk eller fransk, hvilket afgøres i den enkelte kommune. Loven træder i kraft 1/5-15.
Uvm.dk, 29.01.2015 

                                                2014

60 ÅR LØRDAG: Professor i tosprog
Af Morten Vestergaard
Anne Holmen blev landets første professor i parallelsproglighed i 2011, og har inden da været en af landets få eksperter i tosproglighed og modersmålsundervisning. Hun har haft fokus på skolepædagogikken vedrørende elever med andensproglig baggrund og argumenteret for, at modersmålsundervisning styrker elevernes mulighed for læring. Holmen anser det grundlæggende som fejlagtigt at arbejde ud fra en antagelse om, at der kun er plads til ét sprog i skolen.
Jyllandsposten, 14.11.2014

Fra modersmål i skolen til parallelle sprog på universitetet
Af Jacob Fuglsang
Anne Holmen, professor og leder af CIP, fylder 60 år. I den anledning har avisen kigget på hendes virke som sprogforsker, der især har handlet om tosproglighed og modersmålsundervisning, og sidenhen om parallelsproglighed på centret på KU. Hun har været en saglig stemme i debatten om, hvorvidt elever med indvandrerbaggrund bør have modersmålsundervisning, eller om man hurtigere tilegner sig dansk ved at det er eneste undervisningssprog. Holmen argumenterer for at undervisning på elevernes modersmål sideløbende med det danske fremmer deres læringsmuligheder generelt.
Politiken, 14.11.2014

Så var den panda vist heller ikke større: Medier sjusker med oversættelser fra engelsk
Af Lotte Thorsen
Danskere overvurderer deres evner til at oversætte engelsk. Derfor har Kirsten Marie Øveraas udgivet en håndbog, der skal belære danskerne i de ti største faldgruber, som ikkeoversættere laver. Hun mener, at oversættelse bliver overset i mange erhverv, bl.a. journalistik. Oversættelsesforsker Henrik Gottlieb mener problemet ligger i at vi er blevet dårligere til dansk. Vi har "national mindreværdsfølelse" og overforbruger derfor anglicismer. Tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen mener, at oversættelsesfejlene såmænd er morsomme men vi skal undgå at de påvirker sproget i for høj grad.
Politiken.dk, 11.11.2014

Sproglig bæredygtighed
Af Jørgen Christian Wind Nielsen, konsulent i Kommunikation & Sprog
Vigdís Finnbogadóttir, som er Islands tidligere præsident, interviewes om hendes holdning til sprog. Hun mener, at sprog er bæredygtigt ligesom naturen, og at man derfor skal sørge for at bevare det så det kan gives videre til de næste generationer. Hun har selv til opgave at våge over om verdens 6.800 sprog forsvinder i sin stilling som UNESCO-ambassadør. Hun mener sprog er blevet endnu vigtigere, da det giver en bedre forståelse af kulturer og derfor er hun også stolt af at være protektor for Københavns Universitets sprogstrategi, som har til sinde at forbedre de studerendes fremmedsprog. Danmarks indsats på dette punkt går dog i modstrid til regeringens forslag om at afskaffe autorisationen for translatører, som hun mener er et meget kortsynet forslag.
e-pages.dk/kommunikationogsprog November 2014

Hvor gode er vi egentlig til engelsk?
Af Hanne Tange, lektor, Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet. Sharon Miller, professor mso, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet.
Danmarks vision om internationalisering kræver en større indsats på sprogområdet, især engelsk, udtrykkes det i Sofie Carsten Nielsens rapport. Der er opstået en tendens i Danmark om at vi overvurderer vores sproglige evner bl.a. pga. nogle centrale myter om engelsk: Vi mener at engelsk kan indføres uden videre både på skoleområdet og i virksomheder, og vi mener at andre lande kun bruger engelsk og derfor må vi gøre det samme. Disse myter får danskerne til at overse hvor vigtigt det er at overveje vores sprogniveau og at overveje hvilke konsekvenser en sprogpolitik om at bruge engelsk kan have, både på uddannelser og i virksomheder.
Videnskab.dk, 29.10.2014

Flere sprogører, tak!
Af Trine Mæhl
Trine Mæhl, som selv er engelskstuderende, påpeger problematikken i skæringen af sprogstudierne på Københavns Universitet. Hun mener, at politikernes fokus på internationalisering og globalisering ikke hænger sammen med disse skæringer. Erhvervslivet må simpelthen mangle folk med sprogkundskaber, dog måske uden de selv ved det. For at bevare vores samarbejde med EU er det nødvendigt at vi kan beherske to fremmedsprog som EU's sprogpolitik også påpeger.
Universitetsavisen.dk, 07.10.2014

Et sprogligt kapløb mod bunden
Af Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor, ph.d. i fransk på CBS  & Per Øhrgaard, professor, dr.phil. i Tysk på CBS
Regeringen har foreslået at statsautorisationen af translatører og tolke skal afskaffes. Dette kan betyde en afskaffelse af kvalitetssikringen når det gælder oversættelseserhvervet. Generelt er der mangel på værdsættelse af andre sprog end engelsk. Dette kan bl.a. ses ved at Danmark ikke har en national sprogpolitik som mange andre lande. Grundene til dette kan være at engelsk bliver set som det eneste nødvendige sprog for internationalisering, men generelt bliver sprog set som en andenrangs kvalitet at efterstræbe. Afskaffelsen af statsautorisationen skal skabe økonomisk konkurrence – et problem der i forvejen eksisterer i oversættererhvervet.
Information.dk, 06.10.2014

Det danske sprog forsvinder
Af Alex Ahrendtsen, MF (DF), kultur- og undervisningsordfører
Dansk Folkeparti mener at det er fortvivlende at størstedelen af de danske universiteters publikationer er skrevet på engelsk. En rapport skrevet af Anna Kristina Hultgren påpeger at politikernes fokus på øget konkurrence og målbarhed har påvirket denne udvikling. Bl.a. får universiteterne flere statslige midler hvis forskerne skriver på engelsk så de kan udkomme i højt rangerede internationale forskningstidsskrifter. Der er på flere universiteter udarbejdet en sprogpolitik, men denne kan blive undermineret ved f.eks en indstilling som på ITU: Altid at skrive på engelsk bortset fra når der er sikkerhed om at alle modtagere er dansksprogede.
Politiken, 07.09.2014

KU-studerende skal tale flere sprog
Af Sofie M. Hansen
Med Københavns Universitets sprogstrategiske satsning vil de studerende få forbedret deres sprogevner, men ikke blot i engelsk, da der også vil være fokus på fremmedsprog såsom spansk og kinesisk. De 14 millioner kroner der er sat af til opstart af projektet skal bl.a. bruges til at studerende som skal på udveksling eller læser tekster på originalsprog kan få mulighed for at lære et fremmedsprog. Indtil 2018 vil flere pilotprojekter sættes igang, på både naturvidenskabelige og humanistiske fag, som kan bidrage til at fremme integrationen af udenlandske studerende i Danmark samt være en fordel ved jobsøgning.
Universitetsavisen.dk 18.08.2014

Milepæl: Dansk tegnsprog anerkendes som sprog
Ritzaus Bureau
Danmark har været 20 år efter Sverige, men nu er det danske tegnsprog endelig blevet anerkendt som et selvstændigt sprog på lige fod med dansk. Dette gør at Danmark lever bedre op til FN’s handicapkonvention, men i det hele taget glæder denne nyhed især Danske Døves Landsforbund samt Dansk Sprognævn. Det er blevet vedtaget i Folketinget at der skal oprettes et tegnsprogsråd, som skal observere det danske tegnsprog.
Ritzaus.dk, 04.07.2014

Retsopgør på vej om sprog på arbejdspladsen
Af Thomas Andrew
Der blev vækket opsigt omkring sprogpolitikken på de amerikanske arbejdspladser, da Obama-regeringen lagde sag an mod virksomheden Wisconsin Plastics, Inc. via Equal Employment Opportunity Commission (EEOC), som er en kommission der skal sikre at diskriminationsloven overholdes. Virksomheden er blevet beskyldt for at fyre  ansatte med latino og asiatisk baggrund, da de talte andet end engelsk i arbejdstiden. Dette fyringsgrundlag kan ikke accepteres af EEOC, da flydende engelsk kun må kræves af medarbejderne, hvis dette er nødvendigt for bl.a. kommunikationen, effektiviteten eller sikkerheden på arbejdspladsen.
Jp.dk, 07.07.2014

Sprog er en hjertesag
Af Prorektor for uddannelse Lykke Friis
Det er vigtigt at de studerende kan forholde sig til andre kulturer og derfor er det vigtigt med et godt kendskab til sprog. Derfor har Københavns Universitet påbegyndt en sprogstrategi hvis formål er at forbedre de studerendes sprog ved at tilbyde dem sprogkurser. Med mottoet ”flere sprog til flere studerende” vil de studerende erhverve sig ”dobbeltkompetencer”, så de er klædt på til det internationale marked.
Universitetsavisen.dk, 19.06.2014

Computerspil gør skolebørn bedre til engelsk
Videnskab.dk
En undersøgelse af 75 skolebørn  i fjerde klasse udført af Universitet i Karlstad og Universitet i Göteborg påviser at elever der spiller computer hjemme i mere end 5 timer om dagen har bedre engelsk kundskaber end de resterende elever. Dog mener forskerne ikke at dette skal medføre computerspil i skolen da overdreven brug kan medføre bl.a. depression og afhængighed.
Videnskab.dk, 18.07.2014

Du skal være så kraftfuld at du ikke mister effekt
Erhvervsavisen Sjælland
Det kan være problematisk at skulle deltage i møder med dybdegående debat på ens fremmedsprog, når resten af mødedeltagerne taler på deres modersmål. Derfor er det vigtigt at kende og forstå både fremmedsprogets kultur og dets sproglige finesser. Man vil altid være bagud, hvis man tænker på dansk, når man taler på engelsk, og derfor kan det være nødvendigt med sprogtræning som bl.a. tilbydes af Business Language Services som kun ansætter indfødte sprogbrugere.
Erhvervsavisen Sjælland, 24.06.2014

Godt ord igen
Af Mie Schou
Ifølge Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier-Andersen indføres der i dag flere og flere engelske ord i det danske sprog hvorimod det tidligere var ord fra latin og tysk der blev adopteret. Især bandeord fra engelsk bliver brugt i det danske sprog. Sabine Kirchmeier-Andersen mener ikke at bandeordene skal ses som sprogets ukrudt men de skal nærmere værdsættes for deres funktion som eftertrykkelige. Hun mener også at vi ikke skal bekymre os omkring denne adoptering af engelske ord, da sproget blot følger samfundets udvikling.
Søndag 30.06.2014, side 16

Comment: Assessing lecturers’ English proficiency (Kommentar: At vurdere lektorers engelskfærdigheder)
Af Joyce Kling, parallelsproglighedsforsker
I denne artikel bliver den parallelsproglige udvikling på Københavns Universitet gennemgået af parallelsproglighedsforskeren Joyce Kling. Det har været muligt at finde engelsk som undervisningssprog i over 20 år i Danmark. Allerede i 2003 blev det anbefalet af Danske Universiteter at underviserne fik forbedret deres fremmedsprogskundskaber. Dette fødte et projekt på Københavns Universitet i 2007, nemlig "Destination 2012". I denne forbindelse blev CIP også grundlagt for at varetage målsætninger om forbedret sprogkundskaber. En af CIPs projekter hedder TOEPAS og er en test af de akademiske medarbejderes engelsk, som har vist sig at være et godt redskab på et konkurrerende arbejdsmarked.
Universitypost.dk 15.04.2014 (artiklen er på engelsk)

New minister drops idea of English as Danish universities corporate language (Ny minister dropper ideen om engelsk som de danske universiteters fællessprog)
Af Mike Young
Sofie Carsten Nielsen, den nye undervisningsminister, vil ikke længere promovere engelsk som det centrale sprog på de danske universiteter men vil derimod stadig opfordre til internationalisering. I 2011 opfordrede hun til at alle fag skulle tilbydes på engelsk, men denne udlægning har hun nu trukket tilbage ved at lægge beslutningen i universiteternes hænder men blot påpege at hun stadig mener at de studerende skal klædes på til et globalt arbejdsmarked.
Universitypost.dk 03.03.2014 (artiklen er på engelsk)

Store Danske Virksomheder dropper det danske sprog
Af Katrine Overgaard
Flere og flere store og mellemstore danske virksomheder er begyndt at gå væk fra dansk som førstesprog, når det kommer til kommunikation med investorer i form af årsrapporter. Listen af selskaber, hvor dette er tilfældet, inkluderer blandt andet Carlsberg, Vestas og TDC. Mange af disse selskaber har besluttet at fremtidige fremskridts- og årsreporter skal udfærdiges på engelsk, og at man helt vil gå væk fra at bruge dansk i disse sammenhæng. Mens nogle økonomieksperter mener, at dette kan afskrække mindre investorer, mener andre, at det er en nødvendig udvikling, eftersom disse rapporter er dyre, og kun få læser dem.
Jyskevestkysten, 13.03.2014, business section

Trods 10 års indsats taber dansk stadig mere terræn
Af Morten Mikkelsen
Flere og flere virksomheder er de seneste år gået væk fra dansk som førstesprog på arbejdsgangene. På trods af en omfattende kulturpolitisk indsat er der stadig flere virksomheder, hvor engelsk nu bliver benyttet på alle niveauer. Dansk sprognævn mener, at man bør gøre mere for at værne om det danske sprog, også i et virksomhedsmæssigt sammenhæng. Fra politisk side mener både DF og Enhedslisten, at man bør lovgive på området, mens andre partier hilser udviklingen velkommen.
Kristelig Dagblad, 21.03.2014 forside + side 2

Professionshøjskoler og Universiteter skal opruste på fremmedsprog sammen
Artikel, VIA University College Press release
Lars Kjær Dideriksen Der blev diskuteret fremmedsprogsindlæring og sprogpolitik, da 120 lektorer, ledere og forskere mødtes på VIA University College for at tænke fremtid og muligheder i fremmedsprogssamarbejdet mellem professionshøjskoler, universiteter, gymnasier og folkeskoler. Der blev fremsat en lang række forslag til uddannelsesministeriet, der blev produceret i forbindelse med dagens workshop. Blandt disse var flere sprog som adgangskrav til videregående uddannelser og mere støtte fra erhvervslivet.
VIA University College Press, 05/02/2014

Flersprogede uddannelser på vej frem
Af Hanne Leth Andersen prorektor, RUC
I dette debatoplæg gør prorektor Hanne Leth Andersen , studieleder Hartmut Haberland og lektor Janus Mortensen, alle fra RUC, rede for deres syn på flersprogethed på universitetsuddannelser. De redegør for, hvordan danske universiteter i høj grad altid har været flersprogede, og hvordan dette er en tendens, der kun vil blive mere udtalt i de kommende år. Danske universiteter vil ikke bruge mindre dansk og vil ikke kun benytte sig af engelsk, men vil derimod forsøge at indkoorporer så mange sprog som muligt som de, ifølge debatoplæggets afsendere, altid har gjort.
Jyllandsposten,  03.01.2014, Debat indlæg.

Sidst opdateret i februar 2018