Specialer og bachelorprojekter

Denne side indeholder en oversigt over specialer og bachelorprojekter, der sætter fokus på parallelsproglighed - nyeste først. Nogle af specialerne og bachelorprojekterne kan du downloade direkte fra denne side, mens andre kan findes på Det Kongelige Bibliotek.

Kender du til andre relevante specialer, afhandlinger og lignende, der ikke er kommet med i denne oversigt, er du meget velkommen til at skrive til cip@hum.ku.dk.

The status of the “language of globalization” in the Danish language policy model: English as a foreign language, a language of instruction and a parallel language
Af Ilaria Etzi, MA, Università di Cagliari, Italien, 2015
Dette speciale bestræber sig på at finde svar på de spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med den øgede brug af engelsk som ”globaliseringens sprog” med særligt fokus på det engelske sprogs uofficielle status i Danmark og på de danske universiteter som både fremmedsprog, undervisningssprog og parallelsprog. På danske uddannelsesinstitutioner hersker debatten om, hvorvidt parallelsproglighed mellem dansk og engelsk er en trussel eller en resurse for samfundet, kulturen, og ikke mindst for det danske sprog. Danske institutioner har igennem Nordisk Råd underskrevet henholdsvis ”Den Nordiske Sprogkonvention” og ” Deklaration om nordisk sprogpolitik”, som begge stadfæster vigtigheden af det danske sprog med det mål at beskytte det fra udbredelsen af engelsk ved at foreslå en balanceret brug af begge sprog. Netop dette mål er kernen i den forskning, der diskuterer, hvordan man kan forny universiteternes sprogpolitik på en måde, så man opfylder målene om både globalisering og nationalisering. Dette speciale analyserer både Sprogkonventionen, Sprogdeklarationen samt uddannelsessystemet og akademiske artikler omhandlende parallelsproglighed for at afdække, hvor og i hvilken grad engelsk påvirker de nordiske landes måde at takle denne europæiske udfordring på. Specialets mål er, med udgangspunkt i Danmark som eksempel, at bidrage til den eksisterende forskning inden for flersprogethed.

For at læse hele specialet – kontakt Ilaria Etzi på etzilaria@hotmail.it


English & Danish: A Contrastive Study of Lexical Variety
Af cand.mag. i engelsk Mathias Hedetoft, Københavns Universitet, 2012
Dette speciale tager udgangspunkt i påstanden om, at engelsk er det største sprog i verden målt på antallet af ord. Ofte accepteres denne påstand, selvom der tilsyneladende ikke findes definitive beviser. Med udgangspunkt i en sammenligning mellem engelsk og dansk undersøger specialet på to måder, hvorvidt påstanden er sand eller ej. Først sammenlignes 1000 tilfældige engelske ordbogsopslag og 1000 tilfældige danske ordbogsopslag. De engelske ord oversættes til dansk og omvendt, og antallet af oversættelser sammenlignes. Derefter sammenlignes et engelsk og et dansk korpus, begge bestående af 1.000.000 ord, for at kunne konkludere, hvilket korpus der har flest forskellige ord. Det diskuteres desuden, hvordan et ord egentlig kan defineres. I den første sammenligning viser det engelske sprog sig at have minimalt flere ord end det danske, hvorimod det omvendte er tilfældet i anden sammenligning. Det konkluderes derfor, at engelsk og dansk ligner hinanden meget mere, end man måske skulle tro, når det kommer til leksikalsk variation.

For at læse hele specialet – kontakt Mathias Hedetoft på mathiashedetoft@gmail.com


Det er sprogligt – selv hvor du ikke lægger mærke til det – En empirisk undersøgelse af de sproglige og faglige vanskeligheder hos farmaceutstuderende med dansk som andetsprog på Københavns Universitet

Af cand.mag. i dansk Katja Årosin Laursen
I dette speciale undersøges de udfordringer, som nogle af de studerende med dansk som andetsprog på School of Pharmaceutical Sciences (FARMA) ved KU oplever. I efteråret 2011 afholdt CIP i samarbejde med FARMA et kursus med titlen Sprogstøttende undervisning for studerende med dansk som andetsprog som et pilottiltag under projektet Den gode uddannelse. Knap 30 % af de studerende på FARMA har dansk som andetsprog, og interessen for kurset var stor. Med udgangspunkt i dette kursus undersøger specialet, hvorvidt de vanskeligheder, som de studerende med dansk som andetsprog oplever, kan betegnes som enten faglige eller sproglige. Derudover diskuteres argumenterne for og imod støttetiltag rettet specifikt mod studerende med dansk som andetsprog. Specialets empiriske grundlag består af 6 interviews, 94 spørgeskemabesvarelser, yderligere to skriftlige besvarelser vedr. deltagernes behov for og udbytte af kurset, samt de studerendes evaluering af kurset. Det viser sig, at størstedelen af de studerendes vanskeligheder befinder sig i en gråzone mellem sprog og fag, og netop derfor er de svære at kategorisere. Baseret på de studerendes spørgeskemabesvarelser fremgår det, at der ikke er stor forskel på de vanskeligheder, som studerende med hhv. dansk som modersmål og dansk som andetsprog angiver. Nogle studerende med dansk som andetsprog har tydeligvis behov for sproglig støtte, men det er muligt, at en stor del af de studerende med dansk som modersmål også ville have gavn af kombineret sproglig-faglig støtte. I så fald bør støttetiltagene ikke udelukkende målrettes studerende med dansk som andetsprog. Det vigtigste er dog, at alle studerende bliver opmærksomme på vigtigheden af at kunne formulere deres faglige viden sprogligt klart og forståeligt, og at sproget er en vigtig del af fagene, selv der hvor de ikke før har lagt mærke til det.

For at læse hele specialet - kontakt Katja Årosin Laursen på katjalaursen@hotmail.com

 "Jeg vil ikke kalde det et problem som sådan, jeg vil nok snarere kalde det 'a minor bump in the road'" - En empirisk undersøgelse af de studerendes holdning til engelsksproget undervisning på Lingvistik på Århus Universitet.
Af stud.mag. i lingvistik Katja Årosin Laursen, Århus Universitet, 2010
Denne bacheloropgave tager udgangspunkt i at størstedelen af undervisningen på Lingvistik på Århus Universitet foregår på engelsk, og at dette udgør et problem for nogle af de studerende. Hensigten med undersøgelsen er at give et indblik i de studerendes holdninger til og oplevelse af den engelsksprogede undervisning og at give nogle idéer til hvordan undervisningen kan forbedres. Resultaterne viser at knap en fjerdedel af de studerende på bachelorniveau mener at engelsksproget undervisning udgør et problem. Desuden er der en vis sammenhæng mellem de studerendes selvrapporterede engelskkundskaber, og i hvor høj grad de mener at engelsksproget undervisning udgør et problem. Til sidst i bacheloropgaven foreslås det blandt andet at der udarbejdes en sprogpolitik som gælder fra 1. semester til forskerniveau så der stilles tydeligere krav til både de studerendes og undervisernes engelskkundskaber. På den måde ved de studerende hvad de kan forvente af undervisningen, og hvad der forventes af dem sprogligt.

For at se hele bachelorprojektet, kontakt Katja Årosin Laursen på katjalaursen@hotmail.com

"I was less scared to bungy jump than to speak this language" - En kvalitativ undersøgelse af voksne indlæreres motivation for at lære dansk
Af cand.mag. i dansk Charlotte Øhrstrøm, Københavns Universitet, 2010
I dette speciale undersøges voksne indlæreres motivation for at lære dansk. Specialet tager udgangspunkt i en undersøgelse af, hvordan henholdsvis aktive kursister og ekskursister fra et sprogcenter i Københavnsområdet har det med at lære og tale dansk. Hensigten med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan forskellige andetsprogsindlærere oplever indlæringen af dansk. Undersøgelsen viser, at indlæringen af dansk uden for sprogskolen er lige så vigtig som på skolen, og det diskuteres, hvordan man kan skabe mere selvsikre indlærere på sprogskolen for at motivere dem til at bruge dansk i sociale situationer uden for sprogskolen. Undersøgelsen er derfor relevant både for sprogcentre og for institutioner, der arbejder med integration og danskuddannelse.

Specialet er udgivet i serien Københavnerstudier i Tosprogethed, bind 52, Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2010, ISBN 87-91621-29-1, ISSN 0901-9731

"Ellers er det bare lige ud af landevejen" - En interviewundersøgelse af ti underviseres holdninger til og erfaringer med engelsksproget undervisning ved det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet
Af cand.mag. i engelsk Anne Sofie Jakobsen, Københavns Universitet, 2009
Gennem ti kvalitative forskningsinterview undersøger specialet ti universitetsunderviseres holdninger til og erfaringer med at undervise på engelsk og med implementeringen af engelsk som undervisningssprog på Det Biovidenskabelige Fakultet, KU. Seks temaer fungerede som grundlag for specialets empiriske undersøgelse: formidling, domænetab, undervisningens kvalitet, internationalisering, implementering og regulering. Specialet konkluderer at holdningerne til og erfaringerne med brugen af engelsk som undervisningssprog på de danske universiteter er overvejende positive. Dog anføres der visse vanskeligheder i forhold til de studerendes sproglige færdigheder og i forhold til de internationale studerendes sproglige, kulturelle og uddannelsesmæssige baggrund. Til trods for at flertallet af underviserne er positivt indstillet over for engelsk, understreger specialets resultater at det er nødvendigt fortsat at være opmærksom på de sproglige og pædagogiske udfordringer forbundet med engelsksproget undervisning samt internationaliseringens konsekvenser for undervisningens kvalitet.

Specialet er udgivet i serien Studier i Parallelsproglighed, bind C2, Københavnerstudier i Tosprogethed, ISBN 8791621399, ISSN 0901-9731

Kan man være sig selv på et fremmedsprog? En sprogpsykologisk undersøgelse af sprog som faktor i integration af udenlandske medarbejdere i COWI.
Af cand.mag. i sprogpsykologi Birgitta Herskind Spiteri, Københavns Universitet, 2009
Der findes en række teorier om, at det kan være svært at fungere på et fremmedsprog i dagligdagen. Specialet gennemgår teorier om reduceret personlighed og personlighedsdannelse, og undersøger herefter, om seks udenlandske medarbejdere i det store danske rådgivningsfirma COWI føler, at deres personlighed er reduceret fordi de skal fungere på dansk eller engelsk. Interviewene viser, at problemet ikke er så stort som antaget, bl.a. fordi man er villig til at strække sig langt for at få den faglige kommunikation til at fungere. Til gengæld er der en række andre faktorer der gør, at det ikke altid er lige let at blive integreret som udenlandsk medarbejder i et dansk firma, og især halter det på det sociale område. Specialet undersøger bl.a. engelsk som koncernsprog og engelsk som lingua franca, og kommer med konkrete forslag til, hvordan COWI kan blive bedre til at integrere de udenlandske medarbejdere og tiltrække de påkrævede, udenlandske videnarbejdere.

Download hele specialet (pdf)

Internationale studerendes engelskkundskaber
Af cand.mag. i engelsk Julie Andersen, Københavns Universitet, 2008
I dette speciale har Julie Andersen undersøgt, hvorvidt internationale studerendes engelskkundskaber forbedres under deres studieophold i Danmark. 35 internationale studerende ved Københavns Universitet, som alle deltog i kurset Academic English, blev testet i ordforråd og læsekundskaber ved semestrets begyndelse og afslutning. Derudover besvarede de studerende to spørgeskemaer. Undersøgelsen viste, at der var en signifikant forbedring i de studerendes sproglige kompetencer. Derudover viste det sig også, at der var en sammenhæng mellem kursusdeltagernes udbytte i engelskkurset og de karakterer de opnåede i andre fag på Københavns Universitet.

Find specialet på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.

"Der vil altid være brug for dansk" - en undersøgelse af 11 naturvidenskabelige forskeres grunde til at vælge henholdsvis dansk og engelsk i deres arbejde
Af cand.mag. i lingvistik Mia Madsen, Aarhus Universitet, 2008

Specialet undersøger 11 naturvidenskabelige forskeres grunde til at benytte henholdsvis dansk og engelsk i deres arbejde. Specialet viser vigtigheden af at bruge kvalitative data, fordi sådanne data afdækker forskeres holdninger til brug af fremmedsprog på en helt anden måde, end kvantitative gør. Med udgangspunkt i kvalitative data påpeger specialet, at en god sprogpolitik vil tage hensyn til de mennesker, de rammer og den virkelighed, de befinder sig i. Desuden problematiseres begrebet "domænetab", og forfatteren påpeger, at dette begreb måske ikke kan benyttes om udviklingen i Danmark, idet dansk stadig benyttes i meget stort omfang sideløbende med engelsk, også på områder hvor man typisk har talt om domænetab. Forfatteren konkluderer, at det er vigtigt at prøve at styrke forskernes brug af dansk på de områder, hvor dette sprog allerede bruges. Samtidig understreger forfatteren dog, at engelsk er det rigtige sprog at bruge i visse sammenhænge, og at insistere på at bruge dansk i alle forskningsmæssige situationer ville være forfejlet. 

Specialet er udgivet i serien Københavnerstudier i tosprogethed, bind 48, Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2008, ISBN 9788791621154, ISSN 09019731

Engelsk som undervisningssprog på de danske universiteter - en empirisk undersøgelse af danske førsteårsstuderendes holdninger og indgangskompetencer
Af cand.mag. i engelsk og filosofi Tina Skriver Didriksen, Københavns Universitet, 2007
Specialet er en omfattende empirisk undersøgelse på Københavns Universitet af 298 førsteårsstuderendes holdninger til brugen af engelsk som undervisningssprog på universitetet samt af deres vurderede og reelle indgangskompetencer i dette sprog - særligt i forhold til deres akademiske læsefærdigheder og størrelsen på deres engelske ordforråd. Specialet er delt op i to delundersøgelser: En spørgeskemaundersøgelse, der fokuserer på de studerendes holdninger og vurderede færdigheder på engelsk, og en testundersøgelse, der ved hjælp af fire sprogtests måler de studerendes reelle læsefærdigheder og ordforråd på engelsk. Hovedkonklusionen er, at mange af de studerende er rimelig gode til engelsk og er positive over for den stigende brug af engelsk i undervisningen. Samtidig viser undersøgelsen, at mange også udtrykker en vis bekymring ved denne udvikling, samt at en forholdsvis stor gruppe ikke ser ud til at have de fornødne sproglige kompetencer, det kræver at kunne få det fulde udbytte af den engelsksproglige undervisning. Konklusionen er derfor, at det er vigtigt hurtigt at få fundet frem til denne gruppe af studerende ved studiestarten og hjælpe dem op på det krævede sproglige niveau på engelsk, så man undgår, at der sker et fald i deres udbytte af undervisningen, og i værste fald, at de dropper ud, fordi de ikke føler, at de er gode nok til engelsk.

Specialet er udgivet i serien Studier i Parallelsproglighed, bind C1, Københavnerstudier i Tosprogethed
ISBN 8791621240, ISSN 0901-9731

Immersionundervisning efter canadisk forbillede - en brugbar metode i en dansk sammenhæng?
Af cand.mag. i engelsk Karoline Emilie Søgaard, Københavns Universitet, 2007
Med afsæt i en rapport om engelsk i det danske uddannelsessystem fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2005 er udgangspunktet i dette speciale, at mange danske førsteårsstuderende på de videregående uddannelser ikke har de fornødne engelsksproglige kompetencer med sig fra grundskolen og ungdomsuddannelserne til at kunne modtage undervisning på engelsk. Når universiteterne alligevel vælger at udbyde kurser på engelsk, er der derfor en fare for, at de studerende ikke vil få det optimale udbytte af undervisningen. Der synes således at være et behov for at ændre den måde engelskundervisningen foregår på i den danske folkeskole i dag. Søgaard diskuterer på denne baggrund, hvorledes man kan sikre en bedre sammenhæng i de forskellige danske uddannelsesniveauer og sørge for, at danske skoleelever bliver bedre rustet til at modtage undervisning på engelsk på de videregående uddannelser. Især diskuteres den succesfulde "canadiske immersion-model", hvor formålet er at lære eleverne et givent fremmedsprog og deres generelle pensum samtidig. Idéen er, at eleverne undervises i deres kundskabsfag som fx matematik og historie på fremmedsproget og på den måde bliver i stand til at udtrykke sig stort set lige så godt som dem, der har det givne fremmedsprog som modersmål. Specialet ser på immersionerfaringer i både Spanien, Finland og Holland, og det konkluderes, at immersionundervisning med fordel kan implementeres i Danmark.

Find specialet på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Specialenr: 4620-358-4.

Danske universiteters udbud af engelsksproget undervisning - en undersøgelse af et felt i hastig udvikling
Af cand.mag. i engelsk Martin Christensen, Københavns Universitet, 2006
I dette speciale giver Martin Christensen et bud på, hvorfor det engelske sprog har opnået så stor udbredelse på danske universiteter. Han diskuterer forskellige historiske udviklinger, der har accelereret brugen af engelsk. Desuden indeholder specialet en gennemgang af nogle af de sprogpolitiske nøgletekster, der har haft central betydning for valget af undervisningssprog på universiteterne. Endeligt ser forfatteren på fordele og ulemper ved at anvende engelsk som undervisningssprog ved danske uddannelsesinstitutioner. Som den største ulempe ses faren for domænetab til engelsk. Specialet konkluderer, at der er en reel risiko for, at en sådant domænetab kan finde sted. Som den største fordel ses det faktum, at undervisning på engelsk kan tiltrække udenlandske studerende og forskere, men forfatteren understreger, at alene det at udbyde kurser på engelsk ikke på længere sigt vil kunne fastholde denne arbejdskraft. 

Hvor meget, hvordan og hvorfor? - En undersøgelse af engelsk i unge danskeres talesprog
Af cand.mag. i dansk Anne Almlund & cand.mag. i dansk Peter Martin Søhuus, Københavns Universitet, 2007
Specialet tager afsæt i den til tider meget heftige debat om engelsks tilstedeværelse i dansk og opsummerer kort og præcist, hvordan sprogforskere forholder sig meget forskelligt til den engelske indflydelse på vort modersmål. Herefter undersøger specialeskriverne, hvor mange engelske ord der i virkeligheden er i unge danskeres talte sprog. Specialet afviger fra mange lignende undersøgelser, idet det undersøger talesproget snarere end skriftsproget. Informanterne er alle gymnasieelever, og selvom gruppen af informanter ikke afspejler den brede befolkning er det en interessant gruppe at undersøge, idet netop denne gruppe generelt hører meget engelsk, og måske derfor også kunne forventes at bruge mange engelske ord. En af specialets vigtige konklusioner er dog, at det faktisk kun er en meget lille del af informanternes sprog, der er angloamerikansk: kun 0.14% af det talte i undersøgelsen er således engelsk. Blandt andet på denne baggrund konkluderer de to specialeskrivere, at man ikke bør frygte det engelske sprogs indflydelse på dansk - i hvert fald ikke på enkeltordsniveau.

Find specialet på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Specialenr: 4600-G-020580. Til toppen