Merike Jürna – Københavns Universitet

Parallelsproglighed er et begreb som ikke er bredt helt ud endnu

Merike Jürna er oprindeligt fra Estland, men har en cand.mag. i dansk. I øjeblikket er hun i gang med en ph.d., hvor hun ved hjælp af både kvalitative og kvantitative metoder undersøger internationale medarbejderes behov for dansk. For Merike handler parallelsproglighed om at få glæde af de sproglige resurser man hver især har. 

Hvad forsker du i?

I mit ph.d.-projekt undersøger jeg, hvilke behov de internationale videnskabelige medarbejdere på KU har for dansk, både til brug på arbejdet og i fritiden. Mit langsigtede formål er at danne videnskabelig baggrund for planlægning af specielt tilrettelagte danskkurser for denne specifikke målgruppe. Herudover vil jeg gerne se på, hvordan princippet om parallelsproglighed fungerer i praksis, når man er en medarbejder med dansk som andet- eller fremmedsprog.

"Jeg oplever også parallelsproglighed som et middel til sproglig mangfoldighed - en mulighed for at lære selv og lære fra sig."

Merike Jürna

Hvorfor har du valgt netop det emne? 

Det er et aktuelt tema og jeg kan godt lide at arbejde med et håndgribeligt emne, som har nogle meget konkrete praktiske udfald. Der tilbydes forskellige danskkurser både på sprogskolerne og på universitetet, men de dækker ikke altid de specifikke behov, som en international medarbejder kan have. Der er ikke nok systematisk viden endnu, om hvad de internationale medarbejdere selv synes og føler, at de netop har brug for at kunne på dansk. Mine forskningsresultater skulle forhåbentligt gerne gøre universitetet bedre rustet til at imødekomme de internationales behov med hensyn til dansk sprog og også deres generelle trivsel på arbejdspladsen i internationaliseringssammenhæng.

Hvad viser din forskning indtil videre? 

Jeg er i dataindsamlingsfasen med min undersøgelse, så der foreligger ikke nogen færdige resultater endnu. Men på baggrund af et fokusgruppeinterview og en uges intensiv observation af én informant kan jeg sige, at danskbehovene spænder vidt fra (næsten) ingen arbejdsrelaterede behov til forbedring af meget specifikke sprogfærdigheder som fx. udtale eller administrativt sprogbrug. Behovene afhænger fx af, i hvor lang tid man har tænkt sig at arbejde og bo i Danmark; hvad ens arbejdsopgaver er; hvor meget dansk man er omgivet af på arbejde og privat; om man også har familie her - for at nævne nogle få. 

Hvordan oplever du selv parallelsprogligheden på Københavns Universitet?

For det første oplever jeg, at når jeg fortæller folk, at jeg kommer fra Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, så spørger de mig: " hvad?" Det ser ud til, at parallelsproglighed er et begreb som ikke er bredt helt ud endnu.

Alle på CIP, hvor jeg arbejder, taler og forstår både dansk og engelsk; man bruger det sprog som man føler mest egnet i en given situation, både mundtligt og skriftligt. Så på CIP udfører vi parallelsproglighed både i teori og praksis. Jeg oplever også parallelsproglighed som et middel til sproglig mangfoldighed - en mulighed for at lære selv og lære fra sig.

Hvorfor er det en god ide at lære dansk som international medarbejder på Københavns Universitet?

Fordi det er svært uden. Til trods for at man som international ansat måske ikke nødvendigvis behøver dansk som videnskabssprog, er det meget nemmere at klare sig i hverdagen, hvis man kan dansk. Og så tror jeg også, at ved at kunne dansk er der flere døre, der åbner sig for én.

Har du et godt råd til både internationale og danske medarbejdere, der arbejder på en parallelsproglig arbejdsplads?

Få glæde af at dele de sproglige resurser I hver især har!

Til toppen