Ny viden om universitetets uddannelser

Se rapporterne over sprogsatsningens behovsundersøgelser her.

Behovsafdækning

Et væsentligt element i den sprogstrategiske satsning har været afdækning af behov for sprog i universitetets uddannelser. Behovsafdækningen er foregået dels gennem dialog med fagmiljøerne og dels gennem spørgeskemaundersøgelser.

Dialog med fagmiljøer

Sprogsatsningens medarbejdere har haft 45 møder med studienævn, undervisningsudvalg og lignende, som giver disse hovedindtryk:

  • Der er behov for støtte til skriftligt akademisk engelsk, i særlig grad på "våde" fag.
  • Der er behov for støtte til at komme i gang med akademiske tekster på engelsk.
  • På "tørre" fag er der behov for at kunne læse tekster på en række sprog: tysk, fransk, latin og klassisk græsk.
  • Blandt undervisere er der en bekymring for, om de studerendes danskkundskaber, især skriftlighed, er tilstrækkelige.

Spørgeskemaundersøgelser

I løbet af sprogsatsningens projektperiode er der gennemført ni spørgeskemaundersøgelser. Udover at kvalificere indholdet af de afviklede tiltag i satsningen, danner undersøgelserne også en del af grundlaget for de anbefalinger, der er udarbejdet i sprogsatsningens afsluttende fase.

Læs nærmere om de ni undersøgelser, der er foretaget blandt:  

Studerende på udlandsophold i 2013-14 og 2014-15

Studerende, der har været på udlandsophold i 2013-15, er blevet spurgt om sprogbehov i forbindelse med udlandsophold og cirka en tredjedel angiver, de har haft sproglige problemer i forskellig grad under udlandsopholdet. Færdigheder i fremmedsprog til at klare sig under et udlandsophold er en naturlig udfordring i mange sammenhænge. Det sociale aspekt af at skulle færdes og fungere i et fremmed land, beskriver de studerende typisk som en spændende udfordring. De er mere forbeholdne over for at studere på et fremmed sprog. Mange beretter, at den akademiske genre i læsepensum og i egne skriftlige opgaver kan føles som en barriere, og at den ofte kræver meget ekstraarbejde. Der har været gennemført to spørgeskemaundersøgelser. Læs undersøgelsesrapporterne her.

Studerende på Det Teologiske Fakultet

Studerende på Det Teologiske Fakultet er blevet spurgt om sprogbehov i studiet. Et meget stort antal pegede på, at manglende læsekundskaber i tysk var et presserende problem. Læs undersøgelsesrapporten her.

Studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er blevet spurgt om sprogbehov i studiet. Cirka en tredjedel angiver, at de har oplevet vanskeligheder i studierne på grund af manglende sprogkundskaber. De angiver akademisk engelsk som en udfordring og nævner endvidere fransk og tysk som sprog, der vil kunne være nyttige. Læs undersøgelsesrapporten her.

Studerende og undervisere på Det Juridiske Fakultet

Studerende og undervisere på Det Juridiske Fakultet er blevet spurgt om sprogbehov i studiet. Også her angiver omkring en tredjedel, at der har været sproglige barrierer. Igen efterspørges støtte til akademisk engelsk, og der peges på fransk og tysk som behov i en række faglige sammenhænge. Underviserne fremhæver endvidere, at de studerendes kundskaber i dansk er problematiske i forhold til sprogbevidsthed og præcision. Læs undersøgelsesrapporten her.

Studerende på uddannelsen i Medicin

En undersøgelse blandt medicinstuderende viser, at selvom det store flertal synes at fungere godt i forhold til studiets sproglige udfordringer, har godt en femtedel alligevel oplevet sprogbarrierer i studiet. Der rapporteres også om problemer med akademisk engelsk, ligesom der synes at være emner til nærmere studier i de studerendes formidling af deres faglige viden og anvendelse af dens terminologi i kliniske sammenhænge. På spørgsmålet om, hvilke sprog der kunne være gavnlige for medicinere på arbejdsmarkedet, svarer det store flertal engelsk, men det er bemærkelsesværdig, at cirka en fjerdedel peger på arabisk og fransk. Læs undersøgelsesrapporten her.

Studerende og undervisere på Det Humanistiske Fakultet

En undersøgelse blandt studerende og undervisere på Det Humanistiske Fakultet viser, at mere end 40 % af de studerende har oplevet sproglige barrierer i deres studier. Det drejer sig om studerende uden for sprogfagene. Sprogstuderende er blevet spurgt, om de har manglet færdigheder i andre sprog end det, de studerer, og her svarer en tredjedel ja. Et udbredt sprogbehov på HUM er læsefærdighed i fremmedsprog. Det drejer sig dels om engelsk i forbindelse med komplekse akademiske tekster og dels om læsefærdighed i sprog som tysk, fransk, italiensk, latin og oldgræsk, og her skal sprogfærdigheden bruges til at give adgang til viden og kilder. Der er også behov for at arbejde med de studerendes skriftlige sprog især på engelsk men også i nogen grad på dansk. Der er også behov for en tværgående indsats i forhold til at støtte studerende, der har dansk som andetsprog. Læs undersøgelsesrapporten her.

Ph.d.-studerende ved KU

Der gennemført en undersøgelse blandt alle KU’s ph.d.-studerende i slutningen af 2016. Undersøgelsen afslører, at 94 % af de ph.d.-studerende forventer at skriver deres afhandling på engelsk, og der afdækkes i naturlig forlængelse deraf et behov for at støtte de ph.d.-studerendes færdigheder i akademisk engelsk til brug ved skriftlig formidling, mundtlig præsentation og faglig diskussion. Der er endvidere individuelle sprogbehov i sprog som tysk fransk og spansk i tilknytning til de studerendes projekter. Dette behov motiveres af tekstlæsning, dataindsamling og –behandling samt udlandsophold. Endelig fremstår der et behov for at udvikle de studerendes evner i dansk som andetsprog med det formål at kunne deltage på lige fod med andre medarbejdere i fagenes sociale miljøer og også for at styrke de studerendes funktionsdygtighed i de faglige og administrative sammenhænge, hvor der benyttes dansk. Denne problemstillings alvor understreges af, at kun 57% af respondenterne angiver, at de har dansk som opvækstsprog. Læs undersøgelsesrapporten her.

Medlemmer af KUs aftagerpaneler

I 2017 blev der gennemført en undersøgelse blandt medlemmer af KU’s aftagerpaneler om KU-dimittenders sprogkompetencer. Undersøgelsen afdækker en række forhold omkring sprogbrug på danske arbejdspladser, hvor dansk og engelsk ofte bruges parallelt i mange sammenhænge. Der sondres typisk mellem et ”brugsengelsk” til daglig kommunikation og et mere professionelt engelsk til formelle funktioner. Det er mest almindeligt, at arbejdsgiverne forventer, at deres akademiske medarbejdere har et funktionelt brugsengelsk, mens man hyppigst overlader de formelle sprogopgaver til for eksempel professionelle oversættere. Andre sprog end dansk og engelsk, såsom tysk og fransk, bruges ofte til afsøgning af nye markeder. Behovet for sprogkompetencer tilgodeses som oftest gennem efteruddannelse snarere end ved rekruttering. Læs undersøgelsesrapporten her.

Se rapporterne over sprogsatsningens behovsundersøgelser her.