I denne afhandling drøftes spørgsmålet om den aktuelle stilling mellem bygningskunsten og den kollektive erindring, som den kommer til udtryk i museumsarkitektur og monumenter. Målet er at afprøve den tese, at samtidsarkitekturens steder for kollektiv erindring i stigende grad bliver udformet som fænomenologiske oplevelsesforløb snarere end som (postmodernistiske) symbol- og tekstbudskaber. Teorigrundlaget for afhandlingen er fænomenologisk præget og især orienteret mod den aktuelle forskning inden for nærvær (Hans Ulrich Gumbrecht) og material culture (Adrian Forty).