Bogen er forankret i den dansk-nordiske metodetradition, men belyser samtidig, hvordan de klassiske opfattelser af, hvad videnskabelig erkendelse er - empirisme, positivisme og hermeneutik - må revideres i lyset af den naturvidenskabelige og filosofiske udvikling i det 20. århundrede. Bogens udgangspunktet er, at historisk forskning bliver til i et samspil mellem historikerens forhåndsteorier om virkeligheden og metodisk analyse af historiske kilder. De vigtigste metodiske principper - kildebegrebet, kildeidentifikation, fortolkning, slutning fra frembringelse, slutning fra beretning, hypotese- og teoridannelsen - bliver gennemgået og forklaret med konkrete eksempler, og forskellige opfattelser bliver taget op til diskussion. Bogen slutter med en oversigt over tendenser og perspektiver i metodebegrebets udvikling efter den "sproglige vending"