Forholdet mellem menneskets psykiske enhed og kulturelle diversitet var et af de store spørgsmål, der lå til grund for udformningen af den moderne antropologi i anden halvdel af det 19 årh. Siden da har spørgsmålet om kulturel videns universelle, henholdsvis kulturspecifikke natur bevæget sig som en styrende understrøm i fagets udvikling, uden nødvendigvis altid at have været genstand for systematisk analyse og debat. Det modsatte må siges at være tilfældet inden for studiet af kognition, der omfatter en bred vifte af faglige discipliner fra biologi, neurovidenskab til psykologi, lingvistik, antropologi m.fl. Toneangivende dele af den kognitive videnskab antager eksempelvis, at den overvejende del af menneskets tænkning har en universel karakter og er utilgængelig for bevidstheden.