Artiklen er en analyse af begærets dynamik som den fremstilles i Lars von Triers Nymphomaniac, nemlig som en lige så tragisk som komisk gentagelsestvang. Den indrammede historie om det mekaniske begær sammenholdes med rammens iscenesættelse af det narrative begær. Filmens visuelle komposition analyseres som tre forskellige måder at forholde sig til begærs-subjektets spaltning på: Pornografi, nostalgi, montage.