Ud fra en kombination af performativitet og historicitet analyseres dansk kongelig ceremonialitet med særligt henblik på kroningsceremonier som manifestation af tanken om den gudgivne kongemagt. Analysen tager afsæt i Chr. 4.s kroning 1596 og forfølger magtiscenesættelses-sporet op til det sene 18. årh. Særligt tre symbolske referencefelter eksponeres - det kristne, det klassisk antikke, det norrønt antikke - i kontekst af europæiske forståelser og udfoldelser af konge- og statsmagt. Fremstillingen er bygget op omkring tre hovedtilgange: Divine Monarchy, The Divine Monarch, The Long Baroque.