Middelalderlig grammatik og logik udvikledes i frugtbar spænding mellem arvet stof af stoisk og peripatetisk oprindelse, mens neoplatonismen stort set er ligegyldig i netop denne sammenhæng. Der slås til lyd for ved siden af de traditionelle antikke skoler at regne med en "hellenistisk standardlære" og en "senantik standardlære" inden for logik og grammatik.