Visse klasser: Samfundsorden og ledelse i 1800-tallets Grønland

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

Visse klasser : Samfundsorden og ledelse i 1800-tallets Grønland. / Rud, Søren.

I: TEMP - tidsskrift for historie, Nr. 3, 2011, s. 130-155.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Rud, S 2011, 'Visse klasser: Samfundsorden og ledelse i 1800-tallets Grønland', TEMP - tidsskrift for historie, nr. 3, s. 130-155.

APA

Rud, S. (2011). Visse klasser: Samfundsorden og ledelse i 1800-tallets Grønland. TEMP - tidsskrift for historie, (3), 130-155.

Vancouver

Rud S. Visse klasser: Samfundsorden og ledelse i 1800-tallets Grønland. TEMP - tidsskrift for historie. 2011;(3):130-155.

Author

Rud, Søren. / Visse klasser : Samfundsorden og ledelse i 1800-tallets Grønland. I: TEMP - tidsskrift for historie. 2011 ; Nr. 3. s. 130-155.

Bibtex

@article{184bb91a97df4de0a77729d6e26f4131,
title = "Visse klasser: Samfundsorden og ledelse i 1800-tallets Gr{\o}nland",
abstract = " Visse klasser. Samfundsorden og ledelse i 1800-tallets Gr{\o}nlandDet koloniale rum er ofte blevet sammenlignet med et socialt laboratorium, hvor europ{\ae}iske magthavere kunne afpr{\o}ve strategier for ledelse. Artiklen viser, at den koloniale administration i Gr{\o}nland arbejdede med udgangspunkt i storstilede ideer om, hvordan samfundsordener kan medvirke til at fremme en bestemt adf{\ae}rd i en befolkning. Konkret analyseres en reform af kolonien – den s{\aa}kaldte forstanderskabsordning – der blev gennemf{\o}rt i anden halvdel af 1800-tallet. Med reformen implementeredes en social taksonomi i det gr{\o}nlandske samfund, efter hvilken befolkningen kunne inddeles i forskellige samfundsklasser. Denne inddeling var et centralt styringsredskab i forhold til at fremme den type adf{\ae}rd koloniadministrationen {\o}nskede. Gennem forstanderskabsordningens institutionelle praksis blev forskellen mellem forskellige sociale positioner fremh{\ae}vet med det form{\aa}l at p{\aa}virke de enkelte gr{\o}nl{\ae}ndere til en {\o}get str{\ae}bsomhed. I teoretisk forstand tr{\ae}kker artiklen p{\aa} begrebet ”colonial governmentality”, og viser hvordan den koloniale reform afspejler en {\ae}ndring i det politiske rationale bag koloniadministrationen. ",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, Gr{\o}nland, governmentality, kolonialisme",
author = "S{\o}ren Rud",
year = "2011",
language = "Dansk",
pages = "130--155",
journal = "TEMP - tidsskrift for historie",
issn = "1904-5565",
publisher = "Nyt Selskab for Historie",
number = "3",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Visse klasser

T2 - Samfundsorden og ledelse i 1800-tallets Grønland

AU - Rud, Søren

PY - 2011

Y1 - 2011

N2 - Visse klasser. Samfundsorden og ledelse i 1800-tallets GrønlandDet koloniale rum er ofte blevet sammenlignet med et socialt laboratorium, hvor europæiske magthavere kunne afprøve strategier for ledelse. Artiklen viser, at den koloniale administration i Grønland arbejdede med udgangspunkt i storstilede ideer om, hvordan samfundsordener kan medvirke til at fremme en bestemt adfærd i en befolkning. Konkret analyseres en reform af kolonien – den såkaldte forstanderskabsordning – der blev gennemført i anden halvdel af 1800-tallet. Med reformen implementeredes en social taksonomi i det grønlandske samfund, efter hvilken befolkningen kunne inddeles i forskellige samfundsklasser. Denne inddeling var et centralt styringsredskab i forhold til at fremme den type adfærd koloniadministrationen ønskede. Gennem forstanderskabsordningens institutionelle praksis blev forskellen mellem forskellige sociale positioner fremhævet med det formål at påvirke de enkelte grønlændere til en øget stræbsomhed. I teoretisk forstand trækker artiklen på begrebet ”colonial governmentality”, og viser hvordan den koloniale reform afspejler en ændring i det politiske rationale bag koloniadministrationen.

AB - Visse klasser. Samfundsorden og ledelse i 1800-tallets GrønlandDet koloniale rum er ofte blevet sammenlignet med et socialt laboratorium, hvor europæiske magthavere kunne afprøve strategier for ledelse. Artiklen viser, at den koloniale administration i Grønland arbejdede med udgangspunkt i storstilede ideer om, hvordan samfundsordener kan medvirke til at fremme en bestemt adfærd i en befolkning. Konkret analyseres en reform af kolonien – den såkaldte forstanderskabsordning – der blev gennemført i anden halvdel af 1800-tallet. Med reformen implementeredes en social taksonomi i det grønlandske samfund, efter hvilken befolkningen kunne inddeles i forskellige samfundsklasser. Denne inddeling var et centralt styringsredskab i forhold til at fremme den type adfærd koloniadministrationen ønskede. Gennem forstanderskabsordningens institutionelle praksis blev forskellen mellem forskellige sociale positioner fremhævet med det formål at påvirke de enkelte grønlændere til en øget stræbsomhed. I teoretisk forstand trækker artiklen på begrebet ”colonial governmentality”, og viser hvordan den koloniale reform afspejler en ændring i det politiske rationale bag koloniadministrationen.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Grønland, governmentality, kolonialisme

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 130

EP - 155

JO - TEMP - tidsskrift for historie

JF - TEMP - tidsskrift for historie

SN - 1904-5565

IS - 3

ER -

ID: 38141183