Professor Anne Holmen går på pension med ønsker til sprogområdet i fremtiden
Ved overgangen til det nye år træder professor Anne Holmen tilbage som centerleder på CIP - KU's Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Det sker efter 40 års ansættelser i universitetsverdenen, hvor hun bl.a. har været med til at starte uddannelsen i dansk som andetsprog.
Professor Anne Holmen har forsket i mange aspekter af sprogområdet gennem sin karriere som forsker og leder: i dansk som andetsprog, i sprogpædagogik i børnehaver, folkeskolen og på ungdoms- og voksenuddannelserne, og hun har rådgivet organisationer og politikere om sprogtilegnelse og parallelsproglighed – i de seneste år bl.a. i form af en vidensrapport til Integrationsministeriet om sproglæring på arbejdspladser og København Universitets sprogpolitik.
Selvom meget er lykkedes gennem årene ser Anne Holmen mange dilemmaer og udfordringer på sprogområdet, og nu hvor tilværelsen som emeritus i det nye år nærmer sig, har hun et ønske til forståelsen af sprog:
- Vi ved fra sociolingvistikken, at konteksten spiller en stor rolle for sprog og for tilegnelsen af sprog. Det har en betydning, hvilket sprog vi møder, og hvilke kommunikative behov vi har. Børn lærer desuden ikke helt på samme måde som voksne. Og alle børn lærer ikke nødvendigvis indbyrdes ens heller. Den kompleksitet skal vi holde fast i, når vi uddanner. Der er nogle meget praktiske problemstillinger omkring dansk i sundhedsområdet, for eksempel. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for at rekruttere udenlandske læger, sygeplejersker, sosu-assistenter osv. De kan ikke undgå at skulle tale med patienterne og formidle deres viden. Og det gør man typisk på dansk, siger Anne Holmen og forklarer udfordringerne:
- Der er i virkeligheden få fag, som ikke også er kommunikationsfag, og vi ser det også i en organisation som Københavns Universitet. Hvordan tiltrækker vi internationale medarbejdere? Hvad sker der med organisationen, når der er flere forskellige sprog? Hvis organisationssproget er dansk, kan der fx opstå dilemmaer om, hvilke medarbejdere der løser administrative opgaver eller har mulighed for at få indflydelse der, hvor beslutninger træffes. Hvordan værdsætter vi de forskellige sproglige resurser, som medarbejdere og studerende har med sig til KU? Vi er i stigende grad blevet opmærksomme på, at flersprogethed ikke er noget eksotisk, men et almenmenneskeligt vilkår.
Sprog i firserne
Anne Holmen er uddannet fra engelsk og lingvistik på Københavns Universitet og har igennem 40 år forsket og undervist i sprogpædagogik og flersprogethed.
Fra begyndelsen af sit arbejdsliv har Anne Holmen især beskæftiget sig med, hvordan herboende lærer dansk som andetsprog. Interessen opstod allerede under studierne, hvor hun underviste på ungdomsuddannelser og på sommerkurser for nytilkomne studerende:
- Jeg savnede dog viden og svar på nogle af de udfordringer, jeg stod med som underviser, fortæller hun, og forklarer:
- Vi havde i 1980’erne fremmedsprogene på universitetet, men vi havde ikke fokus på, hvad det vil sige at lære dansk, når man opholder sig i den danske sammenhæng. Det voksede først frem som felt, mens jeg gik rundt og underviste i dansk, og da jeg var færdig med min kandidat, fik jeg mulighed for at undersøge netop det i et ph.d.-projekt om seks unges dansktilegnelse i løbet af et år.
Sprogcentrene
I 1990erne vedtog Folketinget så en lov om, at voksne udlændinge skulle tilbydes danskundervisning. Det blev startskuddet til sprogcentrene og en ny uddannelse, som skulle klæde sprogcentrenes undervisere på til at undervise. Anne Holmen var med til at starte og undervise på den nye uddannelse i dansk som andetsprog på daværende Institut for Nordisk Filologi.
- Jeg oplevede, at området blev sat meget mere i system. Ministeriet tog sprogområdet seriøst, og der var krav til kvaliteten af undervisningen på sprogcentrene. I mit arbejde med sprogcenterverdenen blev jeg mere og mere optaget af, hvilken rolle konteksten og de specifikke kommunikative behov spiller for vores sprogtilegnelse. Hvad sker der præcist, når du skal lære dansk, og du arbejder som sygeplejerske på et sygehus? Sprogundervisning kom derfor til at handle om at give den studerende nogle strategier for at kommunikere inden for den kontekst, han eller hun skulle fungere i, siger Anne Holmen.
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed er et forskningsbaseret sprogcenter på Københavns Universitet. Centret tilbyder workshops og undervisningsforløb i dansk og engelsk for både ansatte og studerende og står også for projekter med andre sprog
Professor Janus Mortensen tiltræder som centerleder i begyndelsen af 2024.
Blå bog
2012- | Leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) |
2016-20 | Leder af TEACH |
2011 | Professor i Parallelsproglighed, Københavns Universitet |
2006-2009 | Ph.d.-skoleleder, Danmarks Pædagogiske Universitet |
2001-2005 | Institutleder, Institut for Pædagogisk Antropologi, DPU |
1999-2011 | Professor i dansk som andetsprog, DPU |
1991-1999 | Lektor i fremmedsprogspædagogik, Nordisk Filologi, KU |
1986-1991 | Seniorstipendiat, Institut for dansk, Danmarks Lærerhøjskole |
1989 | Ph.d.-grad i andetsprogstilegnelse, KU |
1983-1986 | Kandidatstipendiat, Institut for Almen og Anvendt Lingvistik, KU |
1983 | Cand.mag. i engelsk og sprogvidenskab, KU |