TY - JOUR

T1 - Medieleg af 1. og 2. grad

T2 - Mediernes rolle og betydning i børns leg

AU - Sandvik, Kjetil

PY - 2011/5

Y1 - 2011/5

N2 - Begrebet medieleg tilskrives medieforskeren Margareta Rönnberg (1989), som anvender begrebet om hvordan medierne (her primært TV) inspirerer med både format og indhold til nye legetyper. Jeg vil her – med udgangspunkt i billedmateriale fra dramapædagogen Klaus Thestrups eksperimenter med børn og medier i daginstitutionen Humlebien (Århus, Danmark) – reflektere lidt over begrebet medieleg, og med reference til den tyske systemteoretiker Niklas Luhmanns forståelse af menneskelig aktivitet som sociale systemer vil jeg foreslå at medieleg deles op i to forskellige – men nært forbundne – begreber: Medieleg af 1. og 2. grad. Luhmann definerer systemer som “enheder, der lader sig skelne fra deres omverden” og hvor denne skelnen gælder “både for ydre iagttagere og […] for selviagttagelse” (Luhmann 1997, p.46). I denne artikels kontekst, kan denne systemiske opfattelse af leg ses i sammenhæng med Gregory Batesons legeteori, hvor det at lege indebærer en evne til at etablere en særlig referenceramme, indenfor hvilken de handlinger, der udføres har en særlig status (Bateson 1972)

AB - Begrebet medieleg tilskrives medieforskeren Margareta Rönnberg (1989), som anvender begrebet om hvordan medierne (her primært TV) inspirerer med både format og indhold til nye legetyper. Jeg vil her – med udgangspunkt i billedmateriale fra dramapædagogen Klaus Thestrups eksperimenter med børn og medier i daginstitutionen Humlebien (Århus, Danmark) – reflektere lidt over begrebet medieleg, og med reference til den tyske systemteoretiker Niklas Luhmanns forståelse af menneskelig aktivitet som sociale systemer vil jeg foreslå at medieleg deles op i to forskellige – men nært forbundne – begreber: Medieleg af 1. og 2. grad. Luhmann definerer systemer som “enheder, der lader sig skelne fra deres omverden” og hvor denne skelnen gælder “både for ydre iagttagere og […] for selviagttagelse” (Luhmann 1997, p.46). I denne artikels kontekst, kan denne systemiske opfattelse af leg ses i sammenhæng med Gregory Batesons legeteori, hvor det at lege indebærer en evne til at etablere en særlig referenceramme, indenfor hvilken de handlinger, der udføres har en særlig status (Bateson 1972)

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - medieleg

KW - digitale medier

KW - computerspil

KW - dramapædagogik

KW - systemteori

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 1

EP - 7

JO - Drama

JF - Drama

SN - 0012-5946

IS - 4/2010

ER -