Sprogsyn

Tilgangen til sprogundervisning er gennem de seneste år begyndt at udvikle sig i retning af en mere funktionsorienteret praksis. Hvor det tidligere var den modersmålstalendes sprogfærdighed, der var idealet og dermed udgangspunktet for den meste sprogundervisning, bliver det i dag i stigende grad accepteret, at man tilegner sig den specifikke sprogfærdighed, man skal bruge i en bestemt situation. Det kan for eksempel være læsefærdighed i tysk med det formål at kunne inddrage tysksprogede kilder i sit arbejde, eller det kan være det kan være en god kontrol over administrative termer på engelsk, som er nødvendig for at kunne hjælpe internationale kolleger med praktiske spørgsmål.

Holdningsændring til sprogtilegnelse

En funktionel delfærdighed indenfor et sprog kunne tidligere lidt nedladende være blevet klassificeret som ”begrænset kendskab til tysk” eller ”engelsk til husbehov”. Det har været nødvendigt at ændre holdning på dette punkt. ”Modersmålsmodellen” for tilegnelse af fremmedsprog kræver en intensiv indsats gennem en årrække, og det er begrænset, hvor mange sprog man kan forvente, at den enkelte tilegner sig på denne måde. Den globaliserede verden udfordrer med en større mangfoldighed og stiller krav om større fleksibilitet. Dermed er selvfølgelig ikke sagt, at modersmålsmodellen ikke stadig har en plads i uddannelsessystemet.

Sprogkompetencer

Det er således afgørende, at der kan arbejdes med delfærdigheder som at læse, skrive, lytte eller tale på et fremmedsprog ud fra den funktion, sproget skal opfylde. Færdighederne kan både være interaktive og receptive:

En interaktiv færdighed

En interaktiv færdighed vedrører såvel mundtlig som skriftlig kommunikation. Den giver mulighed for at klare sig og fungere på det pågældende sprog i en bred vifte af sociale, akademiske og praktiske sammenhænge. Den interaktive færdighed kan i sprogundervisningen med fordel afgrænses i forhold til konkrete kommunikationssituationer, som for eksempel sprog til brug ved feltarbejde i udlandet, sprog til brug i kontakten med internationale medarbejdere og studerende, sprog til undervisning, sprog til forskningsformidling m.v.

En receptiv færdighed

En receptiv færdighed betyder for eksempel, at studerende med evnen til at læse, lytte og forstå, vil kunne følge med i tekster og forelæsninger på det pågældende sprog uden nødvendigvis at kunne tale det. Det kan også være en nyttig færdighed i daglig omgang med internationale medarbejdere, fordi det giver mulighed for, at kommunikationen kan være parallelsproglig, således at den danske medarbejder taler dansk, mens den internationale medarbejde taler et andet sprog. Det er for eksempel en udbredt praksis, at møder foregår på dansk, men internationale medarbejdere kan bidrage på engelsk.

Kommunikationssituationen

Kommunikationssituation har også betydning for, hvordan sprogundervisningen bedst kan gribes an. Der kan laves undervisningsforløb, der fokuserer på uformel dialog, generel akademisk diskussion eller helt specifik faglig formidling. Det kan derfor også blive nødvendigt at arbejde med bestemte teksttyper og genrer. Her vil indsatsen ofte indebære en bevidstgørelse om de sproglige og konventionelle forhold, der karakteriserer givne teksttyper og genrer.

Niveauforskelle

Endelig er det også vigtigt at forholde sig til niveauforskelle i studerendes og medarbejderes sprogfærdigheder for at kunne tilrettelægge undervisning på det rette niveau. Her støtter CIP sig til den internationalt anerkendte metode, der findes i Den fælles europæiske referenceramme for sprog (CEFR) fra 2008. Der skelnes her mellem niveauerne basisbrugere, selvstændige sprogbrugere og kompetente sprogbrugere, og hvert niveau bliver yderligere opdelt i delfærdigheder.

CIP’s tilgang til sprogundervisning

CIP arbejder ud fra den opfattelse, at en manglende sprogfærdighed hos en studerende eller en medarbejder ikke er en sygdom, der skal kureres. Sprogfærdighed er snarere en kvalitet, der skal erhverves og udvikles. I en række tilfælde kan indsatsen ske ved, at der integreres en sprogaktivitet i en eksisterende aktivitet, for eksempel støtte til skriftlig sprogfærdighed i et fagkursus, når det drejer sig om studerende. For medarbejdere, både enkeltindivider og grupper, er praksis at udvikle sprogindsatsen ud fra en vurdering af medarbejderens oplevelse af behovet i forhold til konkrete arbejdssituationer. Idealet er i begge tilfælde, at sprogindsatsen udvikles og placeres præcis der, hvor der er brug for den. Læs mere om udviklingen af skræddersyet sprogundervisning på CIP.