Modeller for undervisning i sprog som tillægskompetence (MUST)
MUST-projektet har fra 2020 til 2023 arbejdet på at skabe indsigt i sprog som tillægskompetence på videregående uddannelser uden for sproguddannelserne. Formålet var at udvikle et sæt modeller for udbud af undervisning i sprog som tillægskompetence på basis af en behovsafdækning blandt projektets samarbejdspartnere. Projektet blev finansieret af Det Nationale Center for Fremmedsprog.
Hvad er sprog som tillægskompetence?
Sprog som tillægskompetence vedrører udvikling af studie- og karriererelevante sprogkompetencer via indsatser rettet mod ikke-sprogstuderende. Udviklingsindsatsen kan være vægtet forskelligt i forhold til sprog som studie- eller karrierekompetence og kan være mere eller mindre tæt tænkt sammen med fagligheden. I MUST har sigtet været at rette udviklingsindsatsen mod de elementer af uddannelserne, hvor sprog understøtter fagligheden ud fra en antagelse om, at jo tættere sprogindsatsen kan integreres med det faglige indhold og de relevante studieaktiviteter, desto mere sandsynligt er det, at den styrker de studerendes deltagelsesmuligheder og læring.
Betegnelsen "sprog som tillægskompetence" anvendes sjældent i faglitteraturen og er nok mere et politisk end et fagligt begreb. En tillægskompetence forudsætter en primær kompetence, en såkaldt kernekompetence eller kernefaglighed. Det kan være med til at forstærke en opfattelse af, at sprog i videregående uddannelse ikke er vigtigt og derfor kan nedprioriteres af uddannelserne og af de studerende. Vores udgangspunkt har været det modsatte. Sprog er en del af fagkompetencen i den forstand, at studerende på alle uddannelser skal tilegne sig fagspecifikke kommunikative kompetencer (Airey, 2011). Sprog bruges af alle studerende som et middel til at tilegne sig faglig viden og kommunikere faglige forståelser til medstuderende og undervisere.
I regeringens Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet fra 2017 anbefales en række initiativer til at styrke fremmedsprog i det danske uddannelsessystem, herunder også andre fremmedsprog end engelsk. Når fokus er på ikke-sprogstuderende og deres sprogkompetencer, betegnes dette i strategien som "sprog som tillægskompetence", og der peges på, at der på mange videregående uddannelsesinstitutioner mangler sprogtilbud rettet mod denne gruppe.
Et øget fokus på studie- og karriererelevante sprogkompetencer i bredden af videregående uddannelse er vigtigt. Sprogkompetencer er en åbenlys fordel på internationale arbejdspladser herhjemme og i udlandet – og indenfor en del professioner en nødvendighed. For at klæde de studerende på til den virkelighed er det vigtigt at styrke deres sprogkompetencer som en del af deres uddannelse.
Udvikling af sprogundervisning til og integreret med andre fagligheder er imidlertid en kompleks opgave at løse på de enkelte institutioner. Den forudsætter indsigt i de studerendes sproglige behov på studierne såvel som til et uspecifikt arbejdsmarked og kræver ofte tværfagligt samarbejde for at sikre relevans såvel som kvalitet af sprogundervisningen. Til gengæld er gevinsterne ved en udviklingsindsats rettet mod sprog som tillægskompetence en styrkelse af de studerendes deltagelsesmuligheder og derigennem deres faglige erkendelse og læring.
For at styrke de studerendes sprogkompetencer anbefaler vi, at man på institutions- og fagniveau:
- afdækker behov for sprog som studiekompetence. Her inddrages både studerende og fagundervisere
- afdækker behov for sprog i forhold til karriere. Her inddrages karrierevejledere, alumner, aftagere og nuværende studerende
- afdækker sprogs betydning for rekruttering og frafald på ikke-sproguddannelser
- videreudvikler de relevante sproglige dimensioner (læse, skrive, lytte, tale, fagsprog, hverdagssprog, oversættelseskompetencer, informationssøgning, kritisk brug af AI mv.)
- skaber rammer for at de sproglige dimensioners indhold kan planlægges og evalueres i fællesskab mellem sprogundervisere og fagundervisere
- udvikler metoder til at evaluere sprogdimensionerne, både når disse er en del af kompetenceprofilen og som fritstående element
- finansierer sprogunderviserens løn, fx via en central pulje på hver uddannelsesinstitution.
Projektets seks udviklingscases, listet nedenfor, har haft fokus på fransk, spansk, engelsk samt generel interkulturel kompetence med deltagelse i forskellige studieaktiviteter som mål: karriereforberedelse, forberedelse til feltarbejde eller studieophold i udlandet, læsning af faglitteratur på studierne herhjemme samt udvikling af globale samarbejdsevner i et flersproget studiemiljø.
Case 1: Fransk ret og sprog til en international juridisk karriere. Projektpartner: Det Juridiske Fakultet (JURA), Københavns Universitet (KU)
Case 2: Spansk til felt- og institutionsbesøg i Mexico for medicinstuderende. Projektpartner: Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Københavns Universitet (KU)
Case 3: Engelsk til bygningskonstruktøruddannelsen. Projektpartner: Københavns Erhvervsakademi (KEA)
Case 4: Læsning af engelske forskningsartikler i undervisningsfaget biologi. Projektpartner: Læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole (KP)
Case 5: Engelsk til studie- og praktikophold i udlandet. Projektpartner: Læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole (KP)
Case 6: Flersprogethed og interkulturelle kompetencer – studiestartsmodul. Projektpartner: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
En detaljeret beskrivelse af hver case mht. afdækning, udvikling og forankring kan findes her: Udviklingscases.
Kraft, K., Larsen, S. & Holmen, A. (2023). Sprog som tillægskompetence: Hvilke sprog og hvorfor? Sprogforum, 75, 89-97.
Larsen, S., Nissen, C.F.R. & Holmen A. (2024). Sprog integreret med fag? Ja, tak. Sprogforum, 78, 59-66.
Nissen, C.F.R. (2024). Er der brug for sprog? Jurastuderendes perspektiver på værdien af sprog som tillægskompetence. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 19(36).
Du kan desuden læse eller downloade to publikationer om projektet fra NCFF's hjemmeside:
Hvordan udvikler vi sprog som tillægskompetence? Anbefalinger og erfaringer fra et tværinstutionelt udviklingsprojekt
Modeller for undervisning i sprog som tillægskompetence: Udviklingscases
Projektet er udført i samarbejde med partnere fra otte videregående uddannelsesinstitutioner, som repræsenterer en bred vifte af uddannelsestyper med forskellige grader af praksisorientering, herunder lange videregående akademiske uddannelser og mellemlange professionsrettede uddannelser:
- Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
- Københavns Universitet (KU)
- Copenhagen Business School (CBS)
- Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX)
- Københavns Professionsskole (KP)
- Københavns Erhvervsakademi (KEA)
- Erhvervsakademi Dania (DANIA)
- Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM)
På baggrund af lokale behovsafdækninger på de deltagende institutioner udviklede og afprøvede vi i tæt samarbejde med projektdeltagerne forskellige former for sprogundervisning rettet mod ikke-sprogstuderende.
Finansieret af
Periode: Januar 2020 til december 2023
Projektet blev ledet af Sanne Larsen.
Kontakt
Projektet blev gennemført af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Forespørgsler angående projektet kan sendes til projektleder Sanne Larsen eller til cip@hum.ku.dk.
Forskerne bag projektet
| Navn | Titel | Arbejdsområde | Telefon | |
|---|---|---|---|---|
| Anne Holmen | Professor emeritus | +4535328174 | ||
| Camilla Falk Rønne Nissen | Gæsteforsker | |||
| Kamilla Kraft | Adjunkt | Adjunkt | ||
| Sanne Larsen | Tenure Track Adjunkt | +4535328448 |