Modeller for Undervisning i Sprog som Tillægskompetence (MUST)
MUST-projektet har fra 2020 til 2023 arbejdet på at skabe indsigt i sprog som tillægskompetence på videregående uddannelser uden for sproguddannelserne. Formålet var at udvikle et sæt modeller for udbud af undervisning i sprog som tillægskompetence på basis af en behovsafdækning blandt projektets ti samarbejdspartnere. Projektet er finansieret af Det Nationale Center for Fremmedsprog.
Hvad er sprog som tillægskompetence?
Sprog som tillægskompetence vedrører udvikling af studie- og karriererelevante sprogkompetencer via indsatser rettet mod ikke-sprogstuderende. Udviklingsindsatsen kan være vægtet forskelligt i forhold til sprog som studie- eller karrierekompetence og kan være mere eller mindre tæt tænkt sammen med fagligheden. I MUST har sigtet været at rette udviklingsindsatsen mod de elementer af uddannelserne, hvor sprog understøtter fagligheden ud fra en antagelse om, at jo tættere sprogindsatsen kan integreres med det faglige indhold og de relevante studieaktiviteter, desto mere sandsynligt er det, at den styrker de studerendes deltagelsesmuligheder og læring.
Betegnelsen "sprog som tillægskompetence" anvendes sjældent i faglitteraturen og er nok mere et politisk end et fagligt begreb. En tillægskompetence forudsætter en primær kompetence, en såkaldt kernekompetence eller kernefaglighed, jf. regeringens sprogstrategi. Fra et uddannelsespolitisk perspektiv er termen problematisk af flere grunde, ikke mindst fordi sprog som udgangspunkt ses som afkoblet fagligheden og ikke som en del af den. Det kan være med til at forstærke en opfattelse af, at sprog i videregående uddannelse ikke er vigtigt og derfor kan nedprioriteres af uddannelserne og af de studerende. Vores udgangspunkt har været det modsatte. Sprog er en del af fagkompetencen i den forstand, at studerende på alle uddannelser skal tilegne sig fagspecifikke kommunikative kompetencer (Airey, 2011). Sprog bruges af alle studerende som et middel til at tilegne sig faglig viden og kommunikere faglige forståelser til medstuderende og undervisere.
I regeringens Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet fra 2017 anbefales en række initiativer til at styrke fremmedsprog i det danske uddannelsessystem, herunder også andre fremmedsprog end engelsk. Når fokus er på ikke-sprogstuderende og deres sprogkompetencer, betegnes dette i strategien som "sprog som tillægskompetence", og der peges på, at der på mange videregående uddannelsesinstitutioner mangler sprogtilbud rettet mod denne gruppe. Anbefalingen er derfor, at "fremmedsprog i højere grad integreres i et bredere udsnit af de videregående uddannelser", så "en større andel af fremtidens arbejdsstyrke opnå[r] solide sprogkompetencer som tillægskompetence til andre kernefagligheder" (s. 19).
Et øget fokus på studie- og karriererelevante sprogkompetencer i bredden af videregående uddannelse er bestemt velkomment. Sprogkompetencer er en åbenlys fordel på internationale arbejdspladser herhjemme og i udlandet – og indenfor en del professioner en nødvendighed. For at klæde de studerende på til den virkelighed er det vigtigt at styrke deres sprogkompetencer som en del af deres uddannelse. Udvikling af sprogundervisning til og integreret med andre fagligheder er imidlertid en kompleks opgave at løse på de enkelte institutioner. Den forudsætter indsigt i de studerendes sproglige behov på studierne såvel som til et uspecifikt arbejdsmarked og kræver ofte tværfagligt samarbejde for at sikre relevans såvel som kvalitet af sprogundervisningen. Til gengæld er gevinsterne ved en udviklingsindsats rettet mod sprog som tillægskompetence en styrkelse af de studerendes deltagelsesmuligheder og derigennem deres faglige erkendelse og læring.
I den første fase af projektet var der fokus på afdækning af behovet for forskellige sprog på de involverede uddannelser. Derefter fortsatte arbejdet med at udvikle, afprøve og evaluere relevante modeller for undervisning, med fokus på samarbejdspartnerens rammer og sprogforhold. På den måde udvikledes undervisningsmodellerne ud fra de behov og rammer som gør sig gældende på specifikke uddannelser.
Igennem hele projektet blev der arbejdet med at beskrive kompetencebegrebet, både generelt og som tillægskompetence, for at opnå en bedre forståelse af hvordan sprogkompetencer relaterer til og indgår i samspil med andre kompetencer. Projektet er blandt andet mundet ud i følgende anbefalinger:
Anbefalinger
For at styrke de studerendes sprogkompetencer anbefaler vi, at man på institutions- og fagniveau:
- afdækker behov for sprog som studiekompetence. Her inddrages både studerende og fagundervisere
- afdækker behov for sprog i forhold til karriere. Her inddrages karrierevejledere, alumner, aftagere og nuværende studerende
- afdækker sprogs betydning for rekruttering og frafald på ikke-sproguddannelser • videreudvikler relevante sproglige dimensioner (læse, skrive, lytte, tale, fagsprog, hverdagssprog, oversættelseskompetencer, informationssøgning, kritisk brug af AI mv.)
- planlægger sproglige dimensioners indhold og placering i fagmodulet fælles mellem sprogunderviser og fagunderviser
- udvikler metoder til at evaluere de sproglige dimensioner, både når disse forekommer i kompetenceprofilen og som fritstående kurser (formativt/summativt, tillæg til eksamensbevis, logbøger osv.)
- finansierer sprogunderviserens løn, fx via en central pulje på hver uddannelsesinstitution.
Projektets seks udviklingscases, listet nedenfor, har haft fokus på fransk, spansk, engelsk samt generel interkulturel kompetence med deltagelse i forskellige studieaktiviteter som mål: karriereforberedelse, forberedelse til feltarbejde eller studieophold i udlandet, læsning af faglitteratur på studierne herhjemme samt udvikling af globale samarbejdsevner i et flersproget studiemiljø.
Case 1: Fransk ret og sprog til en international juridisk karriere. Projektpartner: Det Juridiske Fakultet (JURA), Københavns Universitet (KU)
Case 2: Spansk til felt- og institutionsbesøg i Mexico for medicinstuderende. Projektpartner: Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Københavns Universitet (KU)
Case 3: Engelsk til bygningskonstruktøruddannelsen. Projektpartner: Københavns Erhvervsakademi (KEA)
Case 4: Integration af engelsksprogede forskningsartikler i undervisningsfaget biologi på læreruddannelsen. Projektpartner: Læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole (KP)
Case 5: Engelsk til studie- og praktikophold i udlandet for studerende bredt på KP. Projektpartner: Læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole (KP)
Case 6: Flersprogethed og interkulturelle kompetencer – studiestartsmodul. Projektpartner: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
En detaljeret beskrivelse af hver case mht. afdækning, udvikling og forankring findes i det tilknyttede materiale Udviklingscases.
Kraft, K., Larsen, S. & Holmen, A. (2023). Sprog som tillægskompetence: Hvilke sprog og hvorfor? Sprogforum, 75, 89-97.
Larsen, S., Nissen, C.F.R. & Holmen A. (2024). Sprog integreret med fag? Ja, tak. Sprogforum, 78, 59-66.
Nissen, C.F.R. (2024). Er der brug for sprog? Jurastuderendes perspektiver på værdien af sprog som tillægskompetence. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 19(36).
Du kan desuden læse eller downloade to publikationer om projektet fra NCFF's hjemmeside:
Hvordan udvikler vi sprog som tillægskompetence? Anbefalinger og erfaringer fra et tværinstutionelt udviklingsprojekt
Modeller for undervisning i sprog som tillægskompetence: Udviklingscases
Projektet er udført i samarbejde med partnere fra otte videregående uddannelsesinstitutioner, som repræsenterer en bred vifte af uddannelsestyper med forskellige grader af praksisorientering, herunder lange videregående akademiske uddannelser og mellemlange professionsrettede uddannelser:
- Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
- Københavns Universitet (KU)
- Copenhagen Business School (CBS)
- Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX)
- Københavns Professionsskole (KP)
- Københavns Erhvervsakademi (KEA)
- Erhvervsakademi Dania (DANIA)
- Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM)
På baggrund af lokale behovsafdækninger på de deltagende institutioner udviklede og afprøvede vi i tæt samarbejde med projektdeltagerne forskellige former for sprogundervisning rettet mod ikke-sprogstuderende.
Projektet blev ledet af Sanne Larsen.
Støttet af
Modeller for Undervisning i Sprog som Tillægskompetence er finansieret af Det Nationale Center for Fremmedsprog.
Projektet er medfinansieret af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed.
Periode: Januar 2020 til december 2023
Kontakt
Projektet blev huset af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Forespørgsler angående projektet kan sendes til projektleder Sanne Larsen eller til cip@hum.ku.dk.
Forskerne bag projektet
| Navn | Titel | Arbejdsområde | Telefon | |
|---|---|---|---|---|
| Anne Holmen | Professor emeritus | +4535328174 | ||
| Camilla Falk Rønne Nissen | Gæsteforsker | |||
| Kamilla Kraft | Adjunkt | Adjunkt | ||
| Sanne Larsen | Tenure Track Adjunkt | +4535328448 |