Hvem kan udvikle og undervise i sprog som tillægskompetence?

Alt efter resultatet af behovsafdækningen, er arbejdet med udvikling og varetagelse af undervisning i sprog som tillægskompetence nødt til at antage forskellig form.

I alle udviklingscases i MUST-projektet har der skullet findes skræddersyede løsninger til den konkrete udvikling og undervisning. Casen om engelsk til udrejsestuderende på KP har involveret et samarbejde mellem lektorer og studerende fra engelskfaget på læreruddannelsen, mens alle øvrige cases har krævet et samarbejde mellem fagfolk og sprogfolk med forskellige profiler. Det har ved partnernes indsats været muligt at finde fagundervisere, der ønskede at indgå i en udviklingsindsats. I nogle tilfælde har det dog krævet en særlig indsats at finde sprogundervisere med den rette profil til at indgå i udviklingsarbejdet og/eller varetage undervisningen. Hvor casen med fokus på engelsk til biologifaget på KP involverede et samarbejde mellem biologi- og engelsklektorer internt på KP, har der på andre institutioner måttet findes løsninger med inddragelse af eksterne sprogundervisere med relevant baggrund og interesse for deltagelse i projektet.

På spanskkurset for medicinstuderende på KU skulle der findes en sprogunderviser med kendskab til latinamerikansk sprog og kultur, der kunne tilrettelægge og varetage spanskundervisning til medicinstuderende med begrænsede eller slet ingen forkundskaber i spansk. En erfaren gymnasielærer i spansk tilrettelagde og varetog sprogundervisningen og sparrede løbende omkring indhold og aktiviteter med den kursusansvarlige lektor fra Folkesundhed. Det samarbejde var afgørende for, at spanskundervisningen kunne sættes ind i den rette faglige kulturelle kontekst og modsvare de studerendes faglige kommunikative behov for spansk i forbindelse med valgfaget med indbygget feltbesøg i Mexico.

I casen med fransk til jurauddannelsen var det den kursusansvarliges ønske at inddrage en lektor fra franskuddannelsen, dels for at sikre sprogfagligheden og dels for at skabe grundlag for et samarbejde om et tværfagligt udbud fremadrettet. Da dette ikke var muligt (se beskrivelse af udviklingscase 1 i det tilknyttede materiale), inddrog den kursusansvarlige i stedet den fagsproglige ekspertise gennem fransktalende undervisere fra JURA samt en række eksterne undervisere, herunder en erfaren translatør/tolk med speciale i fransk ejendomsret samt juristlingvister fra EU-domstolen i Luxembourg, der er centrale aftagere af jurister med fransk som tillægskompetence. De eksterne undervisere har bidraget til en praksisorientering af kursets indhold og læringsaktiviteter og en diversitet i tilgangen til undervisningen, som de studerende forholder sig meget positivt til i evalueringerne.

Det er altså nødvendigt med forskellige fremgangsmåder alt efter de studerendes behov og de tilgængelige underviseres faglige og sproglige ressourcer.