Hvordan forankres sprogundervisningen på uddannelsesinstitutionerne?

Den organisatoriske indlejring af sprogundervisningen er et vigtigt opmærksomhedspunkt, da den rummer forskellige potentialer for at skabe en kontinuitet i udviklingsindsatsen. Tabellen nedenfor viser forskellige typer af organisatorisk indlejring baseret på udviklingsindsatserne under MUST. De enkelte organiseringstyper er uddybet under tabellen.

Modeller for organisering af sprog som tillægskompetence

Som vist i tabellen kan sprogundervisningen være uddannelsesintegreret i den forstand, at den er en obligatorisk del af uddannelsen og dens kompetenceprofil. Der er altså tale om ECTS-bærende fagelementer som indeholder sprogundervisning. Et eksempel på dette findes på DTU, hvor sprogdimensionen er tænkt ind i uddannelsen som obligatoriske ECTS-bærende kurser fra starten.

Sprog som tillægskompetence-undervisning kan også være uddannelsesintegreret i den forstand, at den som udgangspunkt tænkes som en del af en uddannelsens udbud af valgfag og dermed giver de studerende på uddannelsen (og eventuelt studerende på andre uddannelser) mulighed for at tone deres kompetenceprofil med sprog. Valgfagsmodellen har en løsere indlejring i uddannelsesstrukturen end modellen beskrevet ovenfor, fordi valgfagsudbuddet varierer, og de enkelte valgfag indgår i konkurrence med en lang række andre specialiseringsmuligheder.

I den fagintegrerede model integreres et sprogligt fokus i den eksisterende undervisning på et eller flere af uddannelsens eksisterende fag. I denne model er videreførelse afhængig af, at tiltagene forankres i de deltagende underviseres praksis, mens udbredelsen afhænger af, om tilgangen har værdi udover den konkrete kontekst.

I den fagtilknyttede model tilknyttes sprogundervisningen til et eksisterende fag(udbud) enten som et forløb, der løber parallelt med et bestemt fag, eller som et forberedende forløb .

I den sidste indlejringsmodel er sprogundervisningen fritstående i uddannelsesstrukturen og udbydes til studerende på tværs af forskellige uddannelser. I den fritstående model vil der være tale om en svagere integration af sprog og fag end i de øvrige modeller, da tiltagene retter sig mod studerende på tværs af forskellige uddannelser/studieretninger, men sprogundervisningen er stadig studieunderstøttende i forhold til et specifikt lokalt formål og er indholdsmæssigt tilpasset dette.