Parallelsprog i Norden

Betegnelsen ”parallelsproglighed” dukkede op ca. 2002 i forbindelse med en nordisk sprogpolitisk konference. Det betyder kort sagt en samtidig anvendelse af to eller flere sprog inden for et domæne. Det ene sprog fortrænger ikke det/de andre, men sprogene anvendes parallelt.

Med Nordisk sprogdeklaration fra 2006 blev der sat fokus på, at en konsekvent politik vedrørende parallelsproglighed indebærer følgende for universiteterne:

• At såvel Nordens samfundsbærende sprog som engelsk bør kunne anvendes som videnskabelige sprog
  
  
• At undervisningen i videnskabeligt fagsprog, især det skriftlige, bør tilbydes på både engelsk og på Nordens samfundsbærende sprog
  
  
• At universiteter og andre videnskabelige institutioner vil udvikle langsigtede strategier for sprogvalg, parallelsproglighed, sprogundervisning og oversættelsesstøtte inden for deres virkefelter

Der er store forskelle på, om brugen af de lokale sprog i Norden er sikret via lovgivning eller ved frivillige aftaler. Nordisk Ministerråd har i 2014 udgivet i alt fem landerapporter med statistisk materiale om brugen af engelsk på de nordiske universiteter.

I 2018 blev disse fulgt op af en rapport med titlen ”More parallel please!” ved Gregersen et al. Rapporten samler en række anbefalinger til nordiske universiteter om mønsterpraksis for brug af internationale og lokale sprog.