Behovsanalyser
På CIP udfører vi behovsanalyser i alle vores kurser og workshops for så præcist som muligt at identificere kursusdeltageres behov, ønsker og forventninger. Behovsanalyser indsamler blandt andet information om deltageres arbejdsopgaver, styrker og svagheder på målsproget samt om deres egne personlige mål for kurset.
Forskningsområder
Vores forskning foregår generelt inden for en eller to hovedområder: Forskning i forskellige behovsanalysemetoder og forskning i effektiviteten af at anvende disse metoder i praksis.
Det første område omfatter projekter, der undersøger forskellige metoder til foretagelse af behovsanalyser. Formålet med dette er at udvikle en strategi for udvælgelse af de metoder, der i praksis fungerer bedst til forskelligartede kurser og workshops. Dermed benytter vi os af forskellige behovsanalyser, når vi indsamler information til eksempelvis kurser med blot én deltager, og når vi samler oplysninger til skræddersyede kursusforløb, der består af deltagere fra en hel afdeling.
Det andet forskningsområde fokuserer primært på at forbedre vores behovsanalyser, for at sikre at de så præcist som muligt reflekterer, hvad deltagerne har behov for, samt hvad de ønsker og forventer at få ud af det kursus, de følger. Resultaterne sammenlignes med deltagernes evalueringer i slutningen af kurset og præger dernæst vores efterfølgende kurser og workshops.
Et igangværende ph.d.-projekt, der omhandler dansk for internationale undervisere, trækker på begge disse forskningsområder. Projektet diskuterer sprogkompetencecentre på internationale universiteter gennem en sammenligning af Københavns Universitet og et tysk universitet.
Case 1
Et større projekt benyttede behovsanalyser til at kortlægge behov og ønsker i forbindelse med engelsk sprogundervisning for HR-medarbejdere på universitetet. Dette indebar desuden at designe og udsende spørgeskemaer til et stort udsnit af HR-medarbejdere, semistrukturerede interviews med medarbejdere i nøglestillinger (HR-chefer, fagforeningsrepræsentanter, HR-ansatte) og to timer lange fokusgruppeinterviews med cirka 10 HR-medarbejdere. Projektet resulterede i et HR-terminologikursus, som CIP nu afholder regelmæssigt for HR-medarbejdere.
Case 2
Et andet stort projekt tog udgangspunkt i medarbejdere ved det humanistiske fakultets økonomicenter. Dette projekt gjorde ligeledes brug af semistrukturerede interviews, og projektet gjorde det muligt at identificere forskelligartede og varierende behov for sprogundervisning på tre forskellige niveauer. Her blev det tydeligt, at mens nogle medarbejdere havde behov for omfattende sprogundervisning, havde andre grupper blot behov for at supplere økonomifaglig terminologi til deres eksisterende engelskkompetencer.
Vi anvender en række forskellige metoder til at klarlægge kursus- og workshopdeltageres behov og ønsker. Vores mest udbredte metode er spørgeskemaundersøgelser. Før kursusstart sendes elektroniske spørgeskemaer ud til alle deltagere. Dette gør vi for at sikre, at underviseren så vidt muligt er i stand til at skræddersy kursets fokus, så det imødekommer de områder, som den specifikke gruppe af deltagere udtrykker, at de ønsker at beskæftige sig med.
For kurser med én deltager foretager underviseren desuden et kort telefoninterview med deltageren før kursusstart. Dette har ligeledes til formål så vidt muligt at sikre, at kurset er i overensstemmelse med deltagerens behov, ønsker og forventninger.
Derudover benytter vi os af andre metoder, såsom at få deltagere til at indsende uddrag af deres skriftlige produkter og slides, samt datamining (dvs. undersøgelse af hjemmesider og andre dokumenter, der måtte være relevante for den pågældende gruppe af ansatte).
Ydermere har CIP udviklet og anvendt diagnostiske sprogtests som metode til at identificere studerendes og underviseres sproglige behov. Et eksempel herpå er, at der til resultaterne fra TOEPAS (Test of Oral English Proficiency for Academic Staff), medfølger detaljerede beskrivelser af de styrker og svagheder, der optræder i underviseres brug af engelsk i universitetsundervisningen, såvel som forslag til forbedring. Disse beskrivelser bruges til feedbackmødet, der foregår ansigt-til-ansigt, og tjener som grundlag for udvikling af énmandskurser, i det tilfælde at underviseren ønsker at modtage sprogundervisning.
Vi samarbejder løbende med deltagere fra hele universitetet, som en del af vores vedvarende udvikling og evaluering af CIP’s kurser og workshops.
Du er altid velkommen til at kontakte os på CIP, hvis du har brug for sparring omkring sproglig behovsafklaring eller er interesseret i at indgå i et samarbejde med os om brug af behovsanalyser.
Martin Carlshollt Unger er i gang med at skrive ph.d.-afhandling med titlen "Sproglige behov i danskundervisningen". Afhandlingen forventes indleveret ultimo 2020.
Jürna, Merike (2014). Linguistic realities at the University of Copenhagen - Parallel language use in practice as seen from the perspective of international staff. I: Anna Kristina Hultgren, Frans Gregersen and Jacob Thøgersen (Eds.). English in Nordic Universities: Ideologies and practices (225−250). John Benjamins. (Studies in World Language Problems; 5).
