Artikler fra 2020 og tidligere

På denne side kan du finde henvisninger til og læse resumeer af artikler fra parallelsprogsdebatten i 2020 og tidligere - nyeste artikel først.

Kender du til artikler, der ikke er kommet med i denne oversigt, er du meget velkommen til at skrive til cip@hum.ku.dk.

Hent oversigten som PDF

2020	2019	2018	2017	2016	2015	2014	2013	2012	2011
2010	2009	2008	2007	2006	2005	2004	2003	2002

Artikler fra 2020

Internationale forskere utilfredse: skal undervise på dansk efter 2-5 år
Af Mike Young
I udkastet til den nye sprogpolitik, der pt. er i høring, på Københavns Universitet skal udenlandske professorer, lektorer og adjunkter undervise på dansk 2-5 år efter deres ansættelse. Dette skal ses som en vejledning, for der er et behov for undervisning på dansk, ikke engelsk. Det gælder især på bachelor-niveau, hvor der mangler undervisere til at undervise på dansk. De internationale forskere er dog utilfredse med dette udkast. De internationale forskere synes sprogpolitikken er for stram, at tidsrammen er for kort, og at det strider mod Københavns Universitets forskningsbaserede undervisning, som for mange er på engelsk. Det drejer sig om at få de udenlandske forskere til at engagere sig i det danske samfund og blive mere integreret ved Københavns Universitet, men de udenlandske forskere tvivler på, at universitetet vil betale for den intensive danskundervisning, som det vil kræve, for at de kan undervise på dansk. 
Uniavisen, Københavns Universitet, Videnskab, 7. oktober 2020 

Corona: Hvis flygtninge og indvandrere skal overholde coronareglerne, skal de have information på deres eget sprog
Af Lisbet Pors Abildager, formand for Tolkesamfundet
De seneste tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser at danskkundskaberne for udlændinge er på retræte, og det det har været tydeligt under corona-pandemien, hvor det især er udlændige der har været smittet i Danmark. Myndighederne har udelukkende udgivet sundhedsinformation på dansk, og nydanske borgere har dermed ikke adgang til informationen. De oversættelser, der er lavet på somalisk, farsi og arabisk, er desuden mangelfulde, og det hjælper ikke kun at oversætte til engelsk. Lisbet Pors Abildager pointerer, at hvis alle skal udvise samfundssind, kræver det professionelle tolke og oversættere, der kan kommunikere på nydanskeres modersmål, så også denne samfundsgruppe er med. 
Politiken, debat, 30. september 2020

Engelsk må ikke opnå sprogligt eneherredømme på de danske arbejdspladser
Af Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Peter Nedergaard kritiserer at der bruges engelsk som sprog til at henvende sig til et primært dansk marked. Han mener, at alle virksomheder og uddannelsesinstitutioner bør have flere, der forstår og kommunikerer på dansk, og dermed efterspørger han en ’pluralistisk sprogpolitik’, så engelsk ikke bliver det dominerende sprog. Baggrunden er blandt andet at gennem brugen af dansk trænger viden lettere gennem til den almene danske demokratiske debat, og at danskerne bør værdsætte vores sprog mere.
Berlingske, 1. sektion, s. 34, 11. september 2020

Kom i gang med at lære et nyt sprog
Ritzau fokus
Udviklingskonsulent fra Studieskolen, Stina Lema, giver gode råd til hvordan du bedst kommer i gang med at tale et nyt sprog, fx ved at bruge forskellige læringsstrategier og sætte små og tidsbegrænsede mål. Hendes erfaring er nemlig, at motivationen forsvinder, når målene er for ukonkrete. Pernille Hvalsøe, akademisk sprogkonsulent ved CIP, tilføjer at du kan træne den produktive side af sproget ved at gå og tale højt derhjemme. Derudover kan det hjælpe at blande forskellige sprog og gætte på ordenenes betydninger, inden man slår dem op. 
Ritzau, 31. august 2020

I dybden med pizzadansk eller pæredansk? Sproget er nøglen til integration
Af Heidi Kvistgaard Güttler
I forbindelse med at udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye (S), har kommenteret, at han vil undersøge integrationsområdet, præsenteres et interview med Anne Holmen om netop hvilken rolle danskuddannelserne spiller i integrationsindsatsen. Undersøgelser peger på, at man bliver fastlåst i systemet, hvis man ikke kan sproget, da nærmest alt på samfundsniveau foregår på dansk. Ifølge Anne Holmen drejer det sig om 3 ting: demokrati, arbejdsmarked og effektivitet. Der er stor vinding i at investere effektivt i udlændinges sprogkompetencer, og Anne Holmen fokuserer på, at strukturen for danskundervisningen, fx at inddele efter uddannelse, er afgørende for succes.
Uddannelsesbladet, 1. sektion, s. 8, 16. marts 2020

Ikke engang uddannelseslederne tør tale om værdien af at kunne tale fremmedsprog
Af Per Øhrgaard, professor emeritus
Per Øhrgaard kommenterer på en kommentar om fremmedsprogsstudier af Universiteternes rektorkollegiums formandskab og formanden for Danske Gymnasier (7/3 2020). Han mener, at forståelsen af sprog ikke findes længere, og savner, at sprog var kernen i al uddannelse. Sproget bliver set som en teknikalitet, ikke et krav, og det synes Per Øhrgaard er problematisk: netop at fremmedsprog udelukkende er et instrument. Dermed bliver fremmedsprog ikke opfattet som almen dannelse, horisontudvidelse eller kulturel myndighed, mener han. 
Information, 11. marts 2020

Artikler fra 2019

Det danske sprog skal vi passe på
Af Sophie Hytteballe
Efter opdateringen af Den Danske Ordbog kritiserer Sophie Hytteballe indførelsen af homonymet ’sprogspasser’, som gør at ordet har to betydninger, og ifølge hende slet ikke kan bruges. Det fører hende videre til, at hun pointerer at fordanskede udtryk af engelsk ikke er en berigelse til det danske sprog. Hun pointerer, at sprogets udvikling sker ud fra politiske beslutninger og mener, at hvis vi skal beskytte Danmark, bør Danmark også have en sprogpolitik, fx som Tyskland, Frankrig eller Island.
Fyens Stiftstidende, 1. sektion, s. 13, 24. november 2019

Hvad taler vi om, når vi taler om 'internationalisering' af videregående uddannelser?
Af Hanne Kirstine Adriansen, Lektor ved Aarhus Universitet & Camilla Falk Rønne Nissen, Postdoc på Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Forskningsprojektet "Geographies of Internationalisation" skal forsøge at belyse de forestillinger om internationalisering i forbindelse med uddannelse. De seneste år er samtlige europæiske universiteter blevet internationaliseret, hvor det drejer sig om udgående/indgående mobilitet, undervisning på engelsk, internationale medarbejdere osv. Artiklen præsenterer forskningsprojektets mål og tilgang til det internationaliserede universitet, hvor de forsøger at svare på, hvad der gør en uddannelse til international ud fra både de studerendes, medarbejdernes og ledernes perspektiver.
Videnskab.dk, Forskerzonen, 21. november 2019

Danmark har brug for en mere aktivistisk sprogpolitik
Af Mrutyuanjai Mishra
UNESCO forudser at kun 10 procent af verdens sprog vil overleve de næste 100 år, og dansk er på listen. Sprogene uddør bl.a. på grund af presset fra globalisering og internationalisering af uddannelses- og kulturinstitutionerne, hvor engelsk overtager som dominerende sprog. Indlægget er en kommentar rettet mod Danmarks manglende sprogpolitik og et udtryk for at Danmark muligvis vil miste en del af sin kulturarv, nemlig det danske sprog.
Piopio.dk, opinion, 21. november 2019

Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn
Af Morten Madsen
De seneste år har færre søgt om optagelse på sprogfagene, og fagfolk mener, at det er et udtryk for mange års nedsættende tale om sprogfagene. Anne Holmen, formand for Dansk Sprognævn og centerleder for Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (KU), kommenterer, at det er problematisk, og at Danmark har brug for forskellige sproglige kompetencer. Hanne Tange, lektor på Institut for Kultur og Globale Studier (AAU), påpeger, at det fordrejer vores verdenssyn, hvis vi udelukkende orienterer os i engelsksproget medier og information. En løsning kunne være at placere sprogelementer i andre uddannelser eller starte en opprioritering af de "små" sprogfag. 
Information, 4. sektion (studiestart), s. 14, 30. august 2019

Sprogteknologi i verdensklasse er en gave til det danske sprog
Af Sabine Kirchmeier
Ny rapport fra Sprogteknologiudvalget konkluderer, at vi er nødt til at investere mere omfattende og målrettet end hidtil i sprogteknologi og anvende danske sprogdata i stedet for fremmedsproglige data til udvikling af kunstlig intelligens, hvis vi vil udvikle computersystemer til at kommunikere på dansk og som er tilpasset dansk kultur og samfundsforhold samt bevare brugen af dansk på det digitale område og generelt sørge for, at sproget forbliver funktionsdueligt. Indsatsen vil kræve offentlige investeringer, da de private virksomheder ikke har økonomiske ressourcer til at løfte opgave. Sprogteknologiudvalget foreslår bl.a., at man opretter en organisation, som skal koordinere indsatsen.
Berlingske 1. sektion, kronik, 30. april 2019

Nej tak til dansk: Gebyr får udlændinge til at droppe sprogkursus
Af Kåre Kildall Rysgaard & Signe Heiredal
I sommeren 2018 indførte VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet brugerbetaling på danskkurser for udlændinge. Det har medført, at 10.000 færre internationale studerende og lønmodtagere har meldt sig til et danskkursus siden da. Dansk Erhverv og De Danske Sprogcentre er bekymrede for, at brugerbetaling på danskkurser kan få meget negative konsekvenser.
dr.dk, 25. april 2019

Intet Brexit her: Engelsk invaderer det danske sprog
Af Morten Mikkelsen
Det engelske sprogs indvirkning på dansk i dag er fundamentalt. Det fastslår Henrik Gottlieb, lektor og sprogforsker ved KU, i sin nye bog 'Echoes of English'. Hans bud er, at omkring 5-10 % af det danske ordforråd er anglicismer. Det svarer til omkring 12.000 ord ud af danske ordbøgers 50.000-100.000 ord. Ifølge Gottlieb er det ikke kun vores ordforråd, der påvirkes af engelsk men også andre dele af det danske sprog, f.eks. danske funktionsord. Lise Bostrup, formand for den danske sprogkreds, mener, at danskerne er ukritiske i forhold til deres brug af engelsk i det danske sprog.
Kristeligt Dagblad, 18. januar 2019

Artikler fra 2018

NCFF på skinner
Af Flemming Nygaard
Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), som er oprettet i forlængelse af regeringens Nationale Sprogstrategi fra november 2017, forventer at have sin endelige handleplan klar i marts 2019. Siden Hanne Wacher Kærgaard og Mette Skovgaard Andersen blev udnævnt som ledere for NCFF i september 2018, har centret arbejdet på at fastlægge rammerne for dets virke. Man har i efteråret 2018 bl.a. gennemført en række dialogmøder med bl.a. sproglærere fra folkeskoler, VUC, gymnasier, professionshøjskoler og universiteter, hvor målet var at udveksle viden og ideudvikle. 
Folkeskolen.dk, 7. december 2018

Sprog og videnskab
Af Per Øhrgaard
En undersøgelse viser at mængden af danske videnskabelige arbejder falder fra 21 % i 2009 til 14 % i 2017, og det er både på godt og ondt. Øhrgaard påpeger, at internationaliseringen af videnskaben ikke udelukkende er positiv, og han efterspørger, om løsningen kunne være at udgive på dansk og bruge folk til at oversætte til et (godt) engelsk. På den måde kan forskningen bruges i både en dansk og international sammenhæng.
Kristeligt Dagblad, 1. sektion, Kultur, s. 7 (eftertanken), 30. oktober 2018

Speak dog dansk i lufthavnen
Af Lars Flemming Mogensen
Læseren udtrykker sin holdning over manglende danskkundskaber i en dansk lufthavn. Han bemærker, at alt i lufthavnen foregår på engelsk, dog er han selv af den holdning, at indledende samtaler bør være på dansk, ikke på engelsk. Der bør altså tales dansk i lufthavnen, da man stadig befinder sig i Danmark, fremhæver læseren.
Politiken, debat, s. 9, 23. august 2018

Det er i Danmark, men det er på engelsk: Hver fjerde uddannelse er nu på engelsk.
Af Jens Ejsing
En rapport fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at undervisningen på et stort antal bacheloruddannelser på universiteterne og erhvervsakademierne foregår på engelsk. Ifølge uddannelseschef på CBS, Wilbert Van der Meer, er det en naturlig udvikling i forhold til arbejdsmarkedets efterspørgsel. På RUC’s internationale uddannelser kan de studerende vælge at have et dansksproget modul. DF ser gerne, at alle engelsksprogede uddannelser på universiteterne indeholder mindst ét fag på dansk. 
Berlingske, 1. sektion, 27. juni 2018

Ny grønlandsk regering vil gøre engelsk til vigtigste fremmedsprog
Af Britta Søndergaard
Den nye grønlandske regering har en ambition om at fjerne dansk som det vigtigste fremmedsprog i Grønland og lade det være engelsk i stedet. Generelt ønsker regeringen at forbedre samtlige sprogkundskaber, både grønlandsk, dansk og engelsk. Det sker bl.a. på baggrund af at mange unge grønlændere ikke behersker dansk særligt godt. Flere mener dog, at det er en fejl af den nye regering at gå direkte ind i den grønlandske sprogdebat.
Kristeligt Dagblad, 1. sektion, s. 2, 7. maj 2018

Regeringen vil begrænse fremmedsprog i det offentlige rum
Af Bent Winther
Regeringen arbejder på et udspil, hvor visse fremmedsprog vil forbydes i det offentlige rum på baggrund af at skabe større tryghed. Dertil vil Regeringen skabe en ”positivliste” med de sprog, som gerne må benyttes: engelsk, tysk, fransk og nordiske sprog. Regeringen ser det som en løsning for at undgå parallelsamfund i Danmark, og en kilde påpeger, at vi (danskere) skal kunne snakke sammen på samme sprog, når vi møder hinanden på gaden.
Berlingske, 1. sektion, s. 14, 1. april 2018

Det danske sprog er ved at gå i opløsning og forsvinde
Af Lise Bostrup
På den internationale modersmålsdag vil Lise Bostrup fremhæve, at det danske sprog er ved at forgå. Historisk set er der blevet skabt danske ord ud fra latinske og tyske i forbindelse med den danske oversættelse af Luthers skrifter og skabt et naturvidenskabeligt ordforråd af H.C. Ørsted og senere. Men Lise Bostrup savner denne slags nyskabelser i vores tid, hvor dansk er på mange måder truet af det engelske sprog og påpeger behovet for en sprogpolitik i Danmark.
Kristeligt Dagblad, debat, 21. februar 2018

DF kræver undervisning på dansk på alle uddannelser: Det her vil simpelthen skræmme talentmassen væk
Af Jens Ejsing
Dansk Folkeparti ønsker at indføre krav om undervisning og eksamen på dansk på de engelsksprogede uddannelser herhjemme. Det er på baggrund af den seneste opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at DF kommer med denne udmelding, da de er bekymret for at der sker et domænetab af dansk i det danske uddannelsessystem. Både de danske universiteter og Dansk Industri forholder sig kritisk til udmeldingen og ser ikke, at dansk taber domæne i uddannelsessystemet. De engelske uddannelser tiltrækker nemlig udenlandske studerende, og der er brug for international arbejdskraft, men disse vil sandsynligvis vælge Danmark fra, hvis visse kurser udbydes på dansk.
Berlingske, sektion 1, s. 16, 24. januar 2018

Artikler fra 2017

Regeringen: Her er 100 millioner kroner til fremmedsprog
Af Jens Ejsing
Regeringen har offentliggjort sin nye nationale sprogstrategi. 100 millioner skal afsættes til at fremme sprogfag på alle uddannelsesniveauer. I den forbindelse bliver et nationalt sprogcenter oprettet. Centrets opgave vil være at udvikle sproguddannelserne og videreuddanne sprogundervisere. Sprogstrategien bydes velkommen af uddannelsessektoren og erhvervslivet, som længe har ønsket, at fremmedsprog blev prioriteret mere, efter at man over de sidste år kun har oplevet nedskæringer i sproguddannelserne.
Berlingske, 1. sektion, 29. november 2017

Danmarks besynderlige sprogpolitik
Af Lise Bostrup
Dansk Sprognævn bedriver såkaldt deskriptiv sprogpolitik. For at sproget skal være nemt tillades derfor ofte flere varianter af ord. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke frasorteres, men nye ord og bøjninger registreres i vidt omfang. Vi har også mange 'låneord' ift. andre lande. Dette skaber udfordringer for store medier og nyhedsbureauer, der selv må oprette databaser med de 'korrekte' former. Dette problem findes ikke i Frankrig, hvor dobbeltformer ikke er tilladt. Andre lande har klart skrappere sprogpolitikker end Danmark, med Island og Litauen i front. I Litauen er der f.eks. bødestraf for at betone ord forkert i TV.
Kristeligt Dagblad, 9. november 2017

'Vi har mistet den grundlæggende forståelse for, at sprog er vigtigt'
Af Merle Baeré
I januar 2016 afskaffede regeringen tolke- og translatør autorisationen, hvilket betyder, at enhver kan bruge titlen translatør. Men manglende kundskab i fremmedsprog kan blive et stort problem i fremtiden, hvis politikerne fortsætter denne nedprioritering. F.eks. viste en undersøgelse for nyligt, at ca. halvdelen af dansk-arabiske tolke i sundhedsvæsenet er inkompetente. Den øgede flygtningestrøm gør, at der er brug for mange forskellige sprogkompetencer, men Ifølge translatør Jørgen Christian Wind Nielsen glemmer man, at oversættelse er en faglighed, som skal kvalitetssikres – afskaffelsen viser, at sprog ikke anses for noget i samfundet.
Information, 25. august 2017

Regeringen sylter vigtig plan for fremmedsprog
Af Allan Christensen
I slutningen af 2016 fik regeringen en række anbefalinger til en ny sprogstrategi, der har til formål at højne interessen for fremmedsprog. Rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen, som var en del af arbejdsgruppen bag anbefalingerne, ærgrer sig over, at regeringen igen har udskudt lanceringen. Også Dansk Industri kritiserer regeringen for at handle for langsomt og advarer om, at det kan koste tabte ordrer og arbejdspladser, hvis der ikke uddannes nok med gode sprogkompetencer. En arbejdsgruppe udarbejdede allerede i 2010 42 anbefalinger til sprogpolitik, men et regeringsskifte kort efter stoppede arbejdet.
Ugebrevet A4, 24. august 2017

Kunstig intelligens truer det danske sprog
Af Mikkel Kjølby
Det er dyrt at udvikle teknologi på dansk. Det danske sprog er komplekst og ikke udforsket i samme grad som det engelske, hvilket programmer som regel udvikles på. Efterfølgende skal maskinerne trænes på dansk data, og den er der ikke nok af. Medmindre der sættes ind nu, vil vi i fremtiden hovedsageligt kommunikere med robotter og it-tjenester på engelsk. Vi låner, især engelske, ord i stedet for at lave nye danske ord. Det skyldes bl.a. en nedprioritering af det danske sprog i folkeskolerne og på lærerseminarerne. Og danskerne sjusker også med sproget, hvilket man nemt kan se på de sociale medier. Det kan blive et samfundsmæssigt problem.
Dagbladet Roskilde, 29. juli 2017

Eksperter advarer: Sprogpolitik mangler
Af Sofie Sørensen & Anna Bølling-Ladegaard
Universiteterne internationaliseres i øjeblikket, hvilket presser lokale sprog, heriblandt dansk, ud af undervisningen. Og sprogforskere er ikke i tvivl om, at det har samfundsmæssige konsekvenser, hvis viden ikke kan formidles på et letforståeligt ordentligt dansk. Vi har længe oversat latinske begreber til dansk men engelske begreber halter efter. Også Dansk Sprognævn advarer mod, at forskningsartikler udelukkende udgives på engelsk, da dette bremser udviklingen af danske fagudtryk. I Norge er universiteterne forpligtet til at oversætte nye videnskabelige begreber til modersmålet, hvilket også efterlyses herhjemme af Dansk Folkeparti.
Politiken, 1. maj 2017

'Serr' og 'Drittsekk' er kun på gennemrejse i det danske sprog
Af Lotte Thorsen
Den norske serie Skam har fået mange danskere til at genopdage og tage det norske sprog til sig. Men kun som slang-og gruppesprog Skam-fans imellem viser en undersøgelse lavet af sprogforsker Marianne Rathje. Mange opfatter norsk som et hyggeligt sprog, der er blødere og måske mere sexet end dansk. Udtryk fra serien som 'serr' og 'drittsekk' bruges flittigt, men frygt for at blive misforstået begrænser udtrykkene til internt brug blandt fansene. Der skal mere end en enkelt serie til, før norske udtryk bliver integreret i vores sprogbrug på linje med engelsk, men Skam har alligevel gjort noget godt for vores sprogforståelse.
Politiken, 29. marts 2017

Sprog er nøglen til magt på Grønland
Af Svend Erik Nielsen
Det grønlandske uddannelsessystem står over for talrige udfordringer. En succesrig kulturpolitik, den såkaldte 'Grønlandisering' fra 80erne, har medført en øget kulturbevidsthed, hvor mange unge grønlændere udelukkende lytter til grønlandsk tv og radio – faktisk taler mange slet ikke dansk. Selvom dette vidner om øget selvstændighed er det også problematisk, eftersom dansk stadig er undervisningssproget i gymnasiet. Flere sprog åbner nemlig for flere uddannelsesmuligheder og bedre kontakt med omverdenen – noget der er nødvendigt, hvis Grønland skal kunne tiltrække, og ikke mindst fastholde, arbejdskraft.
finans.dk, 25. marts 2017

'Vi måtte ikke tilbede på vores eget sprog'
Af Bodil Lanting
Den 21. februar er international modersmålsdag. UNESCOs generalsekretær, Irina Bocova, understregede i den forbindelse vigtigheden af flersproget undervisning. Flere steder i Afrika er det nemlig ikke tilladt at læse bibelen eller afholde gudstjenester på sit eget sprog, fortæller Ed Lauber fra bibelorganisationen Wycliffe. Forbuddet skyldes, at man frygter, at de mindre sprog vil føre til splittelse i kirken, selvom undersøgelser afviser dette og endda tyder på, at det skaber større enhed i kirken.
Udfordringen, 12. marts 2017

Sprog blev hendes lidenskab
Af Tilla Rebsdorf
Sprogforsker Elin Fredsted modtog tirsdag EUFs forskningspris for sit arbejde med regional flersprogethed i den jyske grænseegn. Fredsted takkede mindretallets skoler for deres åbenhed, som har tilladt hende at komme helt tæt på i undervisningen. Elin Fredsted bosatte sig i sin tid syd for grænsen, da hun følte, at der var mere tid til forskning her end i Danmark. Fredsted planlægger nu at udgive en bog, der indeholder hendes samlede forskning om sprog i grænseegnen, og prisen fra EUF er et skridt på vejen ift. finansieringen. Fredsted delte EUFs forskningspris med Angela Groskreutz, der modtog denne for sin ph.d. om tosprogede børn.
Flensborg Avis, 16. februar 2017

Mindretal er populære i forskningen
Den skotske forsker, Ruairidh Tarvet fra University of Edinburgh, undersøger i øjeblikket det danske mindretal i Sydslesvig. Ruairidh ser nærmere på, hvordan mindretallet har bevaret deres sprog trods globaliseringen. Interessen for mindretallet deles af andre forskere. Rejhan Bosnjak fra Syddansk Universitet (SDU) undersøger også mindretallet – han ser nærmere på det danske mindretals selvforståelse og danskhed. Endelig afsluttede Tobias Haimin Wung-Sung, SDU, tidligere i år sin ph.d. om ungdomskultur i både det danske og tyske mindretal ved grænsen. Wung-Sung undersøgte samtidig, hvordan kulturen påvirkes af internationaliseringen.
graenseforeningen.dk, 8. februar 2017

Styrk sproget, læringen og din egen undervisning
Af Lotte Svane Strange Petersen
Professor Pauline Gibbons lærebog ”Scaffolding Language, Scaffolding Learning”, fra 2002, udkommer nu for første gang i en dansksproget og revideret udgave. Lærebogen beskæftiger sig med sprogudvikling og læring hos flersprogede elever og er allerede blevet en 'klassiker' på originalsproget. På trods af at være læsevenlig er bogen overbevisende og beskæftiger sig med både teori og metode. Den demonstrerer tilgange til undervisning, der har afsæt i den sproglige og faglige udvikling. Bogen er som sagt oversat fra engelsk, men den danske redaktion har efter hvert kapitel tilføjet opgaver til danske studerende, hvilket fungerer fint.
folkeskolen.dk, 13. januar 2017 

Artikler fra 2016

Nødråb fra universitetsstuderende: Hjælp os med sproget
Af Jens Ejsing
Studerende fra Københavns Universitet efterlyser bedre læse-og skrivefærdigheder på fremmedsprog, såvel som på dansk. Helt op i mod 40% af studerende oplever en sprogbarriere. Selvom man ikke studerer sprogfag skal man nemlig skrive og læse tekster på et højt fagligt niveau og måske modtage undervisning på fremmedsprog. Ligeledes skal man i f.eks. jura være meget præcis sprogligt. Sådan en indsats har dog været i gang nogle år og KU har allerede gennemført mere end 30 pilotprojekter. Ifølge sprogprofessor Anne Holmen vil bedre sprogkompetencer modvirke, at studerende falder fra, og samtidigt vil det forberede dem på det internationale arbejdsmarked.
Berlingske, 20. december 2016

Danskerne er næstbedst i verden til at tale engelsk
Hvert år rangerer sprogskolen Education First engelskkundskaberne i 72 lande. I år avancerer Danmark fra en tredjeplads til en andenplads, kun overgået af Holland. Antallet af dansktalende borgere i verden nødvendiggør, at vi har gode sprogkundskaber. Samtidigt bombarderes vi dagligt med engelsksproget TV, hvilket er medvirkende til, at engelsk er vores mest benyttede andetsprog. Dette kan dog ændre sig med et mere isolationistisk USA og Storbritanniens udmeldelse af EU. Store sprog, som f.eks. spansk, kan også med tiden blive et samlende sprog i Europa, hvis det har kulturindustrien bag sig, hvilket ikke er tilfældet pt.
Ritzau, 19. november 2016

Er engelsk som globalt sprog videnskabens Babelstårn?
Af Kristian Hvidtfelt Nielsen
Fælles sprog gør viden global, men har også omkostninger. I dag udgives videnskabelige artikler som oftest på engelsk – f.eks. ca. 80% af tidsskrifter i Scopus (vidensdatabase). Men dette medfører også en risiko for, at detaljer går tabt eller ændrer betydning. Omfanget af engelsksprogede vidensartikler varierer dog landene imellem. Hvor Kina f.eks. fra 2008-2011 udgav ca. halvt så mange videnskabelige artikler på kinesisk som på engelsk, ligger fordelingen i Holland på 43 artikler på engelsk for hver artikel på hollandsk.
Videnskab, 18. november 2016

Sprog-og kulturdag på Thisted Gymnasium
Af Villy Dall
Den årlige sprog-og kulturdag blev afholdt på Thisted Gymnasium, igen i år med besøg af kursister fra Sprogcenter Thisted. Dagen bød på leg-og opgaveløsning med sprog, og mødet mellem elever og nydanske kursister giver en bedre forståelse af kulturelle forskelligheder landene imellem. Gymnasieeleverne skulle f.eks. forklare danske ordsprog og vendinger, og kursisterne fik mulighed for at få opklaret eventuelle spørgsmål, de måtte have om danskerne. Dagen startede med konstitueret leder af sprogcentret, Lars Enevold Andersen, der talte om vigtigheden af kulturmøder, mens der afslutningsvis blev danset fælles linedance.
Thisted Dagblad, 11. november 2016

Invitér minoritetssprogene ind i undervisningen
Helle Lauritsen, lektor i dansk som andetsprog, har deltaget i projektet ”Tegn på sprog”, der har kørt siden 2008. Forsøget inddrager flersprogethed i læse- og skriveundervisning og undersøger tosprogede skoleelevers udvikling i literacy, dvs. elevernes læsemotivation, kulturbevidsthed, kildekritik mm. Yngre elever har måske lettere ved at lege med sproget end elever på højere klassetrin, men det handler ikke om, at børnene skal udvikle deres modersmål. Derimod skal de opdage deres resurser og bruge dem i undervisningen til at skabe sproglig bevidsthed og respekt samt at lære på en anden måde.
Folkeskolen.dk, 3. november 2016

Det tynder ud i fremmedsprogene
Af Jørn Lund
Studerende fravælger klassiske sprogstudier frem for mere afgrænsede områder som kommunikation og retorik. I mens diskuterer sproglærere fra Gymnasieskolernes Lærerforening, og ikke mindst politikerne, fremtidens udbud af fremmedsprog. Hvad er behovene, og hvad er økonomisk forsvarligt. Størrelsen på den givne pengepose fra regeringen afhænger nemlig af antallet af elever, om de gennemfører, og om de bliver studieegnede – den såkaldte 'Taxameterordning'. Jørn Lund mener, at universiteterne er for mange og tilbuddene spredt ud for bredt. I stedet burde man måske samle f.eks. tysk ét sted og fransk et andet.
Politiken, 31. oktober 2016

Dansk mindretal taler mest tysk
Af Anna-lise Bjerager
Jørgen Kühl, rektor på A.P. Møller Skolen i Sydslesvig, skønner, at omkring 95% af det danske mindretal udelukkende taler tysk i hjemmet. At så mange vælger tysk er konsekvensen af vellykket integration og som sådan ikke et problem. Problemet opstår, når man ikke længere kan tale dansk. Kühl oplever, at forældre kun kan kommunikere på tysk, på trods af, at de skrev under på at tillære sig dansk, da deres børn blev tilmeldt en dansk skole. Det vidner om manglende sprogbevidsthed såvel som mindretalsbevidsthed. Mindretallet modtager hvert år omkring 600 mio. kr. af den danske stat til at drive skolerne, derfor er man nødt til at fastholde krav om dansk i skolen.
Grænsen, 13. oktober 2016

Sprogkundskaber er nøglen til succes
Af Jakob Munk Schmidt
Produktions-virksomheden Elfac i Silkeborg har i perioder med produktionsmæssig afmatning tilbudt danskundervisning til medarbejderne, hvoraf størstedelen er ufaglærte. Dette med så stor succes at virksomheden nu vil gøre undervisning til et fast tilbud for ansatte med udenlandsk, såvel som dansk baggrund. Det er nødvendigt, at de ansatte forstår manualernes indhold og beskrivelser. Direktør, Lars Hartvig Andersen, mener desuden, at gode danskkundskaber er afgørende for, at flygtninge og udlændinge oplever succes på arbejdsmarkedet. Virksomheden har allerede udformet en sprogpolitik, der betyder, at dansk er det ”officielle” sprog i arbejdstiden.
Erhverv Silkeborg, 21. september 2016

Svage dansklæsere skal også have god litteratur
Af Dorthe Plechinger
Da 37-årige Safie Ilazi kom til Danmark for 19 år siden, var der ikke fokus på, at kvinder kom på sprogskole. Det kan være en af grundene til, at hun aldrig blev stærk i skriftlig dansk. Men med hjælp fra sproglærer og forfatter Efie Beydin, har Safie nu kastet sig over litteraturen. Og det er godt, for litteratur er med til at styrke sprogforståelsen på en måde, som arbejdsmarkedsdansk ikke kan. Ligeledes er læsekompetencen vigtig ift. at lære et tredje sprog, som er aktuelt for f.eks. arabiske børn, der skal lære tysk eller engelsk, fortæller Anne Holmen, leder på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed.
Uddannelsesbladet, 28. august 2016

Danmark taber terræn uden sprogpolitik
Af Christian Høgel
Tilstrømningen til sproguddannelser er dalende, og tendensen er, at de højere læreanstalters sprogfag lukkes. Gennem årtier har danskerne ellers udmærket sig, i andre nationaliteters øjne, ved at være dygtige til fremmedsprog. Hvor andre nationaliteter typisk dyrker egen litteratur, musik o.l. i skolen, har vi i Danmark, grundet vores størrelse, erkendt, at vi er nødt til at se ud over egne grænser. Det har givet os en rig undervisningskultur, som nu kan være i fare. I hvert fald hvis vi følger udviklingen ift. globalisering, hvor engelsk skubber bl.a. tysk og fransk i baggrunden. Der er brug for reformer og en sprogpolitik.
Kristeligt Dagblad, 22. august 2016

EU-kommissionen siger au revoir til engelsk sprog
EU-kommissionens daglige briefing til pressen plejer at foregå skiftevis på tysk, fransk og engelsk. På trods af at EU har 24 officielle sprog, er det nemlig kun disse tre, der er blevet betragtet som arbejdssprog. Men nu må sidstnævnte vige pladsen, efter det står klart, at briterne ønsker at forlade EU. Det betyder, at kommissionens taler og udtalelser fremover hovedsageligt vil foregå på tysk og fransk. Det engelske sprog vil dog fortsat blive brugt ved særlige lejligheder.
Ritzau, 27. juni 2016

På denne skole er det et krav at tale dansk
Af Pernille Dreyer
Siden 2009 har dansk været Sedens skoles fællessprog. Det betyder, at dansk er det talte sprog, når flere nationaliteter er sammen på skolen. Denne politik kom sig af, at en gruppe arabiske drenge brugte deres modersmål til at bagtale elever og lærere i konfliktsituationer, hvilket skabte utryghed og dårlig trivsel. Indbyrdes snak på andet end dansk er stadig tilladt, men kun så længe alle tilstedeværende forstår sproget. Skoleleder, Carsten Høyer, anbefaler ordningen til andre skoler, der oplever lignende problematikker. Man skal dog, ifølge antropolog, Laura Giliam, være varsom med reelle forbud, da dette kan bidrage til, at arabisk bliver en del af den modkultur, som visse unge dyrker.
bt.dk, 23. juni 2016

English eller Danglish
Af Benedikte Ballund
Danskerne er gode til engelsk. Ifølge den amerikanskfødte forfatter til bogen ”Top 35 Mistakes Danes Make In English”, Kay Xander Mellish, er vi bedre end både vore tyske og franske naboer. Vi har masser af sproglig selvtillid, men er ikke nødvendigvis opmærksomme på vore egne kulturelle særpræg ift. sprog. Disse omfatter bl.a. Janteloven, selvironi samt flittigt brug af bandeord, som kan virke fremmedartet for folk, der ikke har opholdt sig i Danmark så længe.
Midtjyllands avis, 22. juni 2016

Sproglov: Møderække om dansk sprogpolitik
Af John Villy Olsen
Danmark har, i modsætning til mange af vore nordiske naboer, ingen sproglov. Finland vedtog en sproglov i 2005, Sverige fulgte efter i 2009 og Island i 2011. Danmark halter dog stadig bagefter. Og det er ærgerligt, for vi har brug for en sproglov. Derfor har formand for Modersmål-Selskabet, Jørgen Wind Nielsen, indkaldt til en møderække på Folkeuniversitetet i København. Hensigten er at udarbejde forslag og oplæg, der kan danne ramme omkring en fremtidig sproglov og sprogpolitik. Loven skal tydeliggøre, at 'dansk er det fælles, officielle og samfundsbærende sprog i Danmark, helt uden at krænke befolkningens ret til og muligheder for at tale andre sprog'.
folkeskolen.dk, 21. juni 2016

Dansk universitet bliver endnu mere engelsk
Af Lars Henriksen
Med 20% af de studerende samt 40% af underviserne, der ikke taler dansk, lukker Copenhagen Business School nu ned for dens dansksprogede avis, CBS Observer. Fremover vil det interne medie udelukkende udkomme på engelsk. Professor og formand for CBS Observer, Kurt Jacobsen, udtaler, at den ikke-dansktalende procentdel
er stigende, og at CBS ville hverken kunne tiltrække studerende eller undervisere, hvis man fastholdt dansk som arbejdssprog. Det er dog en overdramatisering ifølge professor emeritus og tidligere formand for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-Nielsen 'Det sker ikke under tvang fra nogen...Det er en sproglig selvkolonisering som vi nemt kunne undgå'.
Kristeligt Dagblad, 21. maj 2016

Flygtningebørn presser folkeskolens lærere
Det øgede antal flygtningebørn i danske skoler risikerer at få konsekvenser for flygtningebørnene såvel som andre børn i klasserne. Det er nemlig en stor udfordring at undervise børn, der udover at have begrænset eller intet kendskab til dansk, også kan være traumatiserede i større eller mindre grad. Derfor er der behov for lærere med specialpædagogiske kompetencer, der kan tilgodese børnenes behov. Der kræves også lærere som bl.a. er uddannede til at undervise i dansk som andetsprog, understreger Anne Holmen, leder på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Der ventes at komme 15.000 flygtningebørn til Danmark i år (2016).
Ritzau, 5. april 2016

Nuuk Kunstmuseum udstiller stadig ord
Af Marie-Kathrine Barlaj Lyberth
Kunstner, Lisbeth Karline Poulsen, og forfatter, Niviaq Korneliussen, har lavet udstillingen Ordet/Assiliaq på Nuuk Kunstmuseum. Den er især bygget op af sætninger på vægge og i glasrammer, og har til formål at adressere en debat om sprogpolitik i Grønland. Kunstnerne mener, at selve begrebet sprogpolitik ofte har en negativ klang, og de vil gerne være med til at nuancere begrebet og fremhæve, at en sprogpolitik kan være både udviklende og medvirke til sammenhold. Kunstnerne forsøger at få udstillingen til Danmark bagefter, da indholdet især handler om den dansk-grønlandske sprogrelation.
KNR.gl, 16. februar 2016

Kompromismager med gehør
Af Lotte Thorsen
Professor Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn og Nordens Sprogråd, fylder 70 år. Han har altid været optaget af sprogets udvikling, og hans arbejde er primært defineret af diskussioner af moderne dansk. Han er gennem tiden blevet mere og mere optaget af sproget som kulturbærer. Det begynder også at vise sig i hans diskussioner af det store optag af engelske termer i det danske sprog. For selvom han som oftest har været repræsentant for synspunktet: at sproget ’..kan holde til at blive talt’, så er han skeptisk overfor domænetabet til engelsk, især inden for forskning og uddannelse.
Politiken, 29. januar 2016

Det Danske Akademi kritiserer lukning af sprogfag
Af Lise Richter
Flere medlemmer af Det Danske Akademi udtaler sig om den sprogfattigdom, som de mange nedskæringer af sprogstudier vil indebære. Mindre studier som eskimologi og hebraisk må lukkes helt, men også store sprog som fransk og tysk bliver forsømt helt fra folkeskolen og op gennem gymnasiet. Det er simpelthen vanskeligt at skaffe nok dygtige undervisere, og det hænger også sammen med de politiske prioriteringer af sprogområdet, påpeger medlemmer af akademiet. Formand Jørn Lund understreger, at det ikke nytter kun at repræsentere erhvervslivets interesser i en ny sprogstrategi - det er for kortsigtet.
Information, 26. januar 2016

Engelsk gudstjeneste er en integrationshøjborg
Af Kristian Jørgensen
Roskilde Domkirke afholder hver måned gudstjeneste på engelsk. Et bredt udsnit af nationaliteter deltager, og efterfølgende er kirken altid vært for en fælles sammenskudsmiddag suppleret af frivillige, der bidrager med mad for de flygtninge, som har vanskeligt ved selv at medbringe denne. Domsognets menighedspleje sørger for en bus til og fra flygtningecentret, og derudover deltager både udvekslingsstuderende, bosiddende udlændinge og turister. Gennem interviews bliver det klart, at det gør en forskel for integrationen, at man forstår prædikenen og især, at man bagefter kan dele et måltid sammen.
Dagbladet Roskilde, 11. januar 2016 

Artikler fra 2015

Færre udenlandske erhvervsfolk vil lære dansk
Af Sl.
Koncernsproget i mange danske virksomheder er over de sidste år blevet ændret til engelsk, og det medfører ændrede forespørgsler på sprogundervisning. Udbuddet af undervisning i dansk til udenlandske medarbejdere er derfor støt dalende, samtidig med at flere og flere danskere søger kurser i engelsk - især specifik fagsproglig undervisning. Ejer af virksomheden Business Language Services, Penelope Mikkelsen, fortæller, at nicheforløb er i høj kurs i den engelske sprogundervisning - f.eks. kurser med fokus på juridisk sprogbrug - og at interessen for især tysk, brasiliansk og portugisisk er stigende.
Erhvervsavisen Sjælland, 22. december 2015

Hvor er fremmedsprogene blevet af?
Af Thomas Petersen
Lektor emeritus, Thomas Petersen, mener, at det sproglige beredskab blandt danskerne er i forfald. Han kritiserer det store fokus på (amerikansk) engelsk, som han også ser understøttet af både medieudbud og de forandringer, der sker hos sprogfagene disse år: Nedskæringer og fravalg af andre fag end engelsk foregår på både gymnasier og universiteterne. Han fremhæver, at erhvervslivet efterspørger kompetencer i fremmedsprog og kulturmøder i højere grad end nogensinde før, og at alt imens nedprioriteres fremmedsprogsundervisningen både uddannelsesstrukturelt og af de studerende som aldrig før.
Flensborg Avis, 17. december 2015

Kronik: Hvilke sprog skal vi tale i 2030?
Af Hanne Leth Andersen & Lars Damkjær
FN har lavet en prognose for hvilke sprog, der vil blive talt efter 2030 – og analyseret sprogudviklingen for at fastlægge, om de fremherskende sprog stadig vil være de samme. Prognosen peger på kinesisk, hindi, engelsk og fransk som de fire største sprog, og vi bør derfor interessere os for netop disse fremmedsproglige kompetencer og kulturer, da de også vil repræsentere fremtidige globale magtcentre. Dog må sprog anskues i sammenhæng med lokalitet, og nærhedsprincippet fordrer, at danskere stadig fokuserer på engelsk, fransk og tysk, som de sprog vi får brug for til handel og samarbejde.
Berlingske, 11. december 2015

Sprogforvirring kan skade kunstmalerier
Af Sussi Boberg Bæch
Engelske ord kan – ligesom ord på alle andre sprog – tolkes og bruges forskelligt, også fagord. Adjunkt, Cecil Krarup Andersen, har lavet et studie af sproglige divergenser mellem kunstkonservatorer der viser, at der er forskel på, hvordan fagtermer bruges i Syd- og Nordeuropa. Det kan lede til situationer, hvor et kunstværk ikke får den optimale behandling. Sprogforsker, Janus Mortensen, udtaler, at det ofte fejlagtigt antages, at engelsk kan bruges som en genvej i faglig kommunikation, og det overses, at fagsprog har samme vilkår som andre sprogbrugssituationer: Vi forstår og bruger ord forskelligt.
Videnskab.dk, 14. november 2015

SPROGET: Den engelske syge
Af Lars Brink
Professor, Lars Brink, stiller i klummen spørgsmålet om, hvorvidt der fagligt kan indvendes noget mod den øgede brug af engelsk i dansk. Han indleder med at definere en række eksempler som ren selvprofilering, hvor brugen af engelske termer ikke har andet formål end at være en slags sprogligt pral, om end diskret. Nogle termer er nu så genkendelig en del af det danske sprog, at det ikke engang længere kan betragtes som fremmedord. Han sammenligner derfor med 1700-tallets store optag af franske termer, som var datidens sproglige modefænomen, og mener på den baggrund ikke, at der er tale om et nyt fænomen.
Jyllands-Posten, 31. oktober 2015

Flere elever sendes på internationale skoler
Af Erik Bjørn Møller
Antallet af internationale grundskoler er på 15 år vokset fra 0 til 24. Det bygger på en stigende tendens til at både danskere, der orienterer sig internationalt, og flere dansk bosatte udlændinge foretrækker at sende deres børn i internationale skoler. Udviklingen er eksponentiel, og bare de sidste tre år er det samlede elevantal øget med over 50%. Det er især omkring storbyerne, at de internationale skoler vokser frem, og den største andel af elever kommer fra Danmark fulgt tæt af elever med amerikansk baggrund. Trods lovændring er der endnu ingen kommunale internationale grundskoletilbud.
Altinget, 23. oktober 2015

Sprog læres bedst på arbejdspladser
Af Yechiela Pojanamesbaanstit – i samarbejde med Lise Richter
Sprogkundskaber er en væsentlig del af integrationsprocessen, og nu peger både arbejdsmarkeds- og integrationseksperter på, at sprogundervisning bedst giver resultater, når det gøres i kombination med praktik eller et lønarbejde. Tilegnelsen af det danske sprog – sprog generelt for så vidt – foregår bedst i sammenhæng med de konkrete situationer, hvor sproget skal bruges. Adjunkt Elina Maslo (DPU) forklarer, at når sprog bruges og øves i konkrete sammenhænge, så etableres forbindelsen til aktiviteter, handlinger og hverdagstingene på en anden måde, der gør, at sprogudviklingen går hurtigere.
Information, 9. oktober 2015

Sproglærerforeningen: Flere sprogtimer på skemaet
Af Anette Solgaard
Sproglærerforeningen vil gerne styrke samspillet mellem folkeskolens og gymnasiets sprogundervisning. Især i engelsk er der et stort skifte fra folkeskoleundervisningens fokus på kommunikation og sproglig funktionalitet til gymnasiets mere kulturelle sigte i sprogforståelsen, hvor sidstnævnte ligger tættere på det eleverne kender fra danskundervisningen med f.eks. inddragelsen af skønlitteratur. Derfor har foreningen formuleret en ny sprogpolitik, hvortil det også er hensigten at arbejde for flere timer med sprogundervisning og muligheder for gruppeeksaminering, da det fælles moment styrker sprogligt svage elever.
Folkeskolen.dk, 18. september 2015

Oversættelsesteknologi udvisker verdens sprogbarrierer
Af Rasmus Palludan
Artiklen er et ministudie af et interview med dansk-japanske Terkel Atsushi Røjle foretaget udelukkende via Google Translate. Journalisten bruger engelsk, da værktøjet bygger på foreliggende oversættelser fremfor en sprogstrukturel programmering og derfor øger sandsynligheden for forståelse. Skriftfunktionen fungerer nogenlunde, om end det går meget langsomt. Talefunktionen fremstår til gengæld uudviklet og laver en del volapyk. Udviklingsingeniør Lene Offersgaard forklarer, at det kan være vanskeligst med hverdagssnak; oversættelsesteknologi fungerer bedst, når både emne og genre er meget afgrænset.
Jyllands-Posten, 11. september 2015

Nye navne udvisker historien
Af Jannie Schjødt Kold
Ngugi wa Thiong’o deltager i en debat om kolonisprog og navngivningens magt. Den afrikanske forfatter er meget kritisk overfor, at megen litteratur med afrikanske forfattere stadig skrives på engelsk, portugisisk eller fransk. Han omtaler dette som en fortsat mental kolonisering, og især navngivningen af steder og mennesker afspejler den magt, hvormed de gamle kolonialsprog stadig regerer. Ngugi wa Thiong’o har skrevet bøger på engelsk, kikuyu og swahili og blev fængslet for sin kritik af styret i Kenya. Han arbejder nu som litteraturprofessor på University of California.
Weekendavisen, 28. august 2015

Den hvide mand har opdaget Mount Kenya igen
Af Mikkel Fyhn Christensen
Da Ngugi wa Thiong’o voksede op lærte han i skolen, at briterne havde opdaget Mount Kenya. Bjerget eksisterede kun som del af kolonihistorien, dvs. først efter en vesterlænding havde lagt øje på det og fundet et navn. For forfatteren er bjerget dog ikke det vigtigste, det er sproget: Langt det meste litteratur af afrikanere skrives stadig på engelsk, og han argumenterer for, at afrikansk litteratur skal skrives på lokalsproget. Sprog har rytme og indeholder kultur og historie, og han ser det som afgørende, at flere, ligesom han selv, begynder at udgive på kikuyu og først senere oversætter til engelsk.
Jyllands-Posten, 25. august 2015

Debat: Humanioras sproglige deroute
Af Lisbeth Verstraete-Hansen
Internationalisering står centralt i den nuværende forskningspolitik. Debattøren, Lisbeth Verstraete-Hansen, hæfter sig ved, at udover engelske teoretikere står tyske, franske og russiske tænkere øverst på ranglisten over dansk humanioras vigtigste teoretiske fundament. Listen kommer samtidig med en nedprioritering af humanioras sprogfag og forlængelse af en kritik fra det nu nedlagte Danmarks Forskningspolitiske råd, som påpegede, at internationaliseringen på humaniora var bagud sammenlignet med andre fag, der har en højere procentandel engelske udgivelser. Dette uagtet at humaniora stod for den største andel udgivelser på andre fremmedsprog end engelsk. På den måde sættes internationalisering lig med engelsksproglighed, og det overses, at sproglig spredning i sig selv bidrager til variation og dybde i afgrænsning og tilgange til forskningens forskellige genstandsfelter.
Weekendavisen, 21. august 2015

Sprogstrid med indbygget kommunikationskløft
Af Morten Mikkelsen
DF har siden 2006 eksplicit ønsket en mere normativ tilgang til det danske sprog fra Dansk Sprognævn. Senest har især debatten om undervisningssprog haft deres opmærksomhed. Alex Ahrendtsen uddyber, at det især handler om, at selve muligheden for forståelse undermineres af en sprogpolitik, der åbner op for mange mulige rigtige måder at tale og skrive på. Det medvirker ifølge DF til et sprogligt forfald. Fastsættelse af sprognormer er allerede Dansks Sprognævns opgave, men direktøren udtaler, at de dog gerne vil tage imod den ekstra bevilling på 10 mil. som DF foreslår, om end den hellere måtte gå til ny sprogteknologi.
Kristeligt Dagblad, 20. august 2015

De engelske titlers indtog
Af Iben Sørensen
Flere danske virksomheder er begyndt at indføre engelske titler som del af deres internationaliseringsstrategier, der også indebærer indførslen af engelsk som koncernsprog. Professor Flemming Poulfelt udtaler, at det kan være en meningsfuld strategi i forhold til de globale sammenhænge virksomhederne fungerer i, men at det kan være forskelligt, om det er frugtbart for alle. Der er også en vis signalværdi i forhold til omverdenen. I både ledernes hovedorganisation og DJØF mener man, at de engelske titler skaber større gennemsigtighed og ofte er klarere i forhold til faglighed og ikke kun funktion.
Berlingske, 27. juli 2015

Kampen for et sprog
Af Jens Nygaard
Mange af de keltiske sprog, der blev brugt rundt omkring i Storbritannien, er forsvundet eller i hvert fald kraftigt formindsket. Dette med undtagelse af walisisk, der dog også betragtes som et truet sprog. Det har fået det walisiske selvstyre samt mange skoler og borgere til at reagere og deltage i sproglig aktivisme: De sørger for det igen bruges som undervisningssprog, og at familier begynder at bruge det fremfor kun at tale engelsk. En del af årsagen til at walisisk bruges stadigt mindre, er dog de store mængder af tilflyttende engelske pensionister, som ikke har til hensigt at tilegne sig walisisk som hverdagssprog.
Flensborg Avis, 22. juli 2015

Debat: Engelsk som undervisningssprog
Af Jens Henrik Thulesen Dahl
Ordfører for forskning og videregående uddannelser (DF) svarer på en kritik fra prof. Henry Larsen (JP 27.06.15) vedrørende engelsksproget undervisning. Ordføreren mener, at hans udtalelser er taget ud af sammenhæng og vil gerne tydeliggøre, at han ikke har talt for fuldstændig at udelukke undervisning på engelsk, f.eks. fra gæsteundervisere. Derimod har han talt imod at udbyde uddannelser kun på engelsk, især grundet de i hans øjne for lempelige SU-regler, som har medført en stigning i antallet af studerende fra EU-lande. Han mener disse bør lære dansk, og at danske undervisere bedst kan undervise på dansk.
Jyllands-Posten, 3. juli 2015

Hæmningsløs på tysk og fransk
Af Pernille Aisinger & Jakob Dall
I Skælskør, på Eggeslevmagle Skole, begynder elevernes fremmedsprogsundervisning i tysk og fransk i 5. klasse. En sproglærer fra skolen forklarer, at det forandrer læringsgrundlaget, at eleverne i den alder stadig leger og derfor er mere ublu i forhold til at kaste sig ud i ’bare at snakke’ på et nyt sprog. Samtidig får eleverne fra 7. klasse deres undervisning i naturfag på engelsk, som således forventes at være en del af deres daglige sprogbrug.
Folkeskolen, 18. juni 2015

Kina finansierer danske universiteter
Af Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Sprognævnet Hanban beskriver sig selv som en ‘uafhængig, non-profit-organisation’. Kritikere sætter dem dog i sammenhæng med det kinesiske kommunistparti. Det er væsentligt, fordi de etablerer samarbejde om Konfucius Institutter på mange vestlige universiteter, bl.a. AAU og CBS. Institutterne skal udbrede kendskabet til kinesisk sprog og kultur, og ved oprettelsen modtager værtsuniversitetet en større engangsbetaling, der følges af årlige bidrag til undervisning. Flere er skeptiske overfor deres medvirken til en meget snæver introduktion til kinesiske forhold, der f.eks. udelader bidrag fra Taiwan og Hong Kong.
Information, 14. juni 2015

Debat: Sprog. Færre danske bøger på universitetet
Af Lotte Reinecker
Der skrives og bruges færre lærebøger på dansk. Flere og flere især kandidatstudier udbydes på engelsk, hvorfor der også bruges et engelsksproget pensum. I en undersøgelse blandt landets studieledere mener halvdelen desuden, at det relevante materiale i højere grad findes på engelsk. De studerende vil gerne bruge danske lærebøger, da dette øger tilgængeligheden af materialet. Hertil nævnes, at incitamentsstrukturerne på universitet ikke fordrer, at danske forskere bruger tid på denne form, da lærebøger ligesom undervisning ikke meriteres på samme måde som publikation af videnskabelige artikler.
Politiken, 13. juni 2015

Ordfører banket på plads om sprogskat på reklamer
Af Erik Bjørn Møller
Forslaget om en punktafgift for brug af engelske termer i reklamer er blevet afvist af partitoppen i DF. Kulturordfører, Alex Ahrendtsen, erkender, at der nok ikke var en klar aftale i partiet, inden det kom i medierne. Forslaget har fået meget opmærksomhed på de sociale medier, og det var også via Twitter at Søren Espersen, medlem af gruppebestyrelsen, gjorde det tydeligt, at det ikke er DFs politik. Resten af oplægget vedrørende fastholdelsen af dansk som undervisningssproget i Danmark bakker partiet op om, da ”det danske sprog er inde i dødsspiral”, som det udtales af Ahrendtsen flere steder.
Altinget.dk, 4. juni 2015

DF kræver skat på engelske ord i reklamer
Kulturordfører i DF, Alex Ahrendtsen, forklarer, at engelsk for ofte indgår i reklamer. Derfor foreslår DF en punktafgift, så virksomheder skal betale for at bruge engelsk, når de reklamerer i Danmark. Hensigten med afgiften er at beskytte det danske sprog. Engelsksprogede reklamer kan ikke forbydes, og DF vil i stedet forsøge at påvirke virksomhederne med en økonomisk fordring. Ordføreren anerkender, at det er vanskeligt at standse sprogets påvirkning udefra, men han mener alligevel, at anglificeringen må reduceres. DF mener stadig, at al offentligt finansieret undervisning i Danmark skal foregå på dansk.
Ritzau Fokus, 4. juni 2015

Har det nogen betydning at blive undervist på engelsk?
Af Naturfagenes Didaktik
Camilla Falk Rønne Nissen har skrevet et speciale om implikationer for undervisningsmiljøet, når undervisningssproget er ændret til engelsk og således, for de flestes vedkommende, ikke længere foregår på modersmålet. Undersøgelsen i specialet er foretaget ved at følge to engelsksprogede kurser på SCIENCE og SUND ved Københavns Universitet. Artiklen er et opslag om et Indsigtsseminar med udgangspunkt i specialet.
Universitetsavisen.dk, 23. m,aj 2015

Engelsk i børnehaven er en gevinst for alle
Af Louise Stigsgaard Nissen
Gentofte kommune har kørt et toårigt forsøg med engelskundervisning i børnehaven. Projektet er blevet gennemført op til indfasningen af den nye skolereform, hvor eleverne skal undervises i engelsk allerede fra 1. klasse. Kommunen vil fastholde undervisningen, som har vist gode resultater – børnene er optaget af at lære sprog, og oplever det udvider deres forståelseshorisont f.eks. i forhold til andensproglig underholdning. Samtidig har forsøget vist, at adgangen til det engelske sprog styrker udviklingen af deres danskfærdigheder, hvilket især blev tydeligt hos børn med sprogvanskeligheder.
Berlingske, 16. maj 2015

Nu snakker de også engelsk i børnehaveklassen
Af Kenneth Lynghøj
Skolereformen har medført ændrede krav til sprogundervisningen i folkeskolen. Eleverne skal nu modtage undervisning i engelsk allerede i 1. klasse, og også tyskundervisningen er flyttet to skoleår frem, så den nu begynder i 5. klasse. Avisen har besøgt en klasse i Tulstrup, hvor lærerne er meget positivt stemte overfor de ændringer, det har medført i børnenes sprogadfærd. De integrerer sprogundervisningen allerede fra børnehaveklassen gennem sange og remser, og på den måde har eleverne allerede et ordforråd at trække på, når det egentlige tale- og skriftsprog skal udvikles på mellemskoleniveauet.
Midtjyllands Avis, 5. maj 2015

Fransk og tysk er lige så vigtigt som engelsk
Af Jane Bünemann
I Region Nordjylland er en del af uddannelsespuljen gået til et udviklingsprojekt i samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier med særligt fokus på at styrke undervisningen i tysk og fransk. De to sprog er fortsættersprog i gymnasiet, og derfor har lærere fra begge uddannelsesformer undervist sammen i sprogfagene i 9. og 10. klasse. Projektet afsluttedes med en fælles sprogdag, hvor rektor talte om vigtigheden af at kunne andre europæiske sprog end engelsk.
Nordjyske.dk, 24. april 2015

CBS' dobbeltsprogbrug under lup i afhandling
Af Jannick Friis Christensen
Artiklen er en kort gennemgang af et nyligt afsluttet speciale, af cand.ling.merc. Katrine Stoica, som drejer sig om implikationerne for virksomhedens ’fodfolk’, når der indføres parallelsprog som officiel politik. Ifølge Education First er danskerne verdens bedste engelsktalende andetsprogsbrugere, og på CBS er engelsk indført som parallelsprog på lige fod med dansk. Dette stiller ændrede krav til det teknisk-administrative personale, som i undersøgelsen giver udtryk for en positiv indstilling overfor forandringen. Det påpeges i specialet, at en positiv indstilling alene ikke skaber de fornødne sprogkompetencer, og at flere medarbejdere oplever at deres engelskkompetencer ikke dækker behovet for at kunne udtrykke sig ordentligt om stort og småt. Nogle holder sig helt tilbage under faglige møder, mens andre holder igen i sociale udvekslinger. Specialet har også eksempler på misforståelser, især omkring tone og holdning når udenlandske VIPere kommunikerer med forskellige TAP-afdelinger. Specialet lægger op til refleksioner om, hvornår det er relevant med parallelsprog, og om man kan miste mere end man vinder ved at indføre det på alle niveauer i organisationen.
CBSobserver.dk, 16. marts 2015

Det er bedst på dansk
Af Jens Henrik Thulesen Dahl
Med afsæt i et indlæg fra Dennis Lauman Vestergaard i Nordjyske Stiftstidende understreger DFs Videnskabs-og Forskningsordfører, at partiet ikke ønsker at afskaffe engelsksproget undervisning fuldstændigt. Han fremhæver, at det er afgørende, at danske studerende kan begå sig på engelsk. Forslaget fra DF handlede om at fastholde dansk som det primære undervisnings- og forskningssprog, således at der ikke sker et videnstab ved, at alt oversættes til engelsk. Det er vigtigt for DF, at kandidater fra danske universiteter også fremover kan formidle og kommunikere fagligt på dansk.
Nordjyske Stiftstidende, 6. marts 2015

Studerende: Engelsk er et jobkrav
Af Rasmus Walther Jensen
Danske Studerendes Fællesråd svarer på DFs forslag om, at danske universiteter som hovedregel skal undervise på dansk, medmindre der er tale om decideret sprogundervisning. Formanden for rådet, Yasmin Davalis, pointerer, at ofte er både pensum og den fremherskende forskning også engelsksproget – ligeledes forudsætter mange virksomheder, at de studerende kan begå sig på engelsk efter endt uddannelse. Fagforeningen DJØF er enige, og fremhæver især eksportmarkedet som en grund til fortsat at styrke den engelsksprogede undervisning.
Berlingske Nyhedsbureau, 13. februar 2015

Venstre afviser opgør med engelske uddannelser
Af Cathrine Bloch
Efter DFs forslag om at standse udbuddet af uddannelser på engelsk melder V klart ud, at såfremt de danner regering, vil der ikke komme et opgør med engelsksprogede uddannelser på danske universiteter. Uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde, fremhæver at de studerende vil møde et arbejdsmarked både nationalt og internationalt, hvor det forventes, at de har stærke kompetencer i engelsk, som også er koncernsproget i mange skandinaviske virksomheder. Antallet af studerende på engelsksprogede uddannelser er steget med 58 procent fra 2009 til 2014.
Berlingske Nyhedsbureau, 13. februar 2015

DF: Forbyd uddannelser på engelsk
Af Steffen Hansen
DF vil standse udbydelsen af uddannelser på engelsk. De mener, at de 30.000 udenlandske studerende, som har været optaget på uddannelser i Danmark og derfor også har modtaget SU, blot har udnyttet systemet med et andet formål end reelt at studere. Det fremgår ikke af artiklen, hvor lang en årrække tallet dækker. Forfatteren mener i stedet, at SU-systemet skal afskaffes, og at staten i stedet skal tilbyde studieafhængige lån, da udenlandske studerende udgør en vigtig ressource for uddannelsesstederne – ligesom den engelsksprogede undervisning også er væsentlig for danske studerende.
180grader.dk, 13. februar 2015

Ny lov skaber internationale skoler uden om folkeskolen
Af Morten Mikkelsen
Folketinget behandler ny lov om kommunale internationale grundskoletilbud, der ikke ligger inden for folkeskoleloven. Lovforslaget har bred opbakning, men kritiseres af DF der ikke mener, at det offentlige bør bruge midler på international sprogundervisning. DF har tidligere modsat sig at skrive internationalisering ind i målsætningen for folkeskolen og har således blokeret for internationale skoler som del af det almindelige kommunale tilbud. De opfatter den nye lov som brud på det tidligere forlig, hvilket S og V er uenige i - de fremhæver i stedet muligheden for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Kristeligt Dagblad, 2. februar 2015

Kommuner skal kunne oprette internationale grundskoler
Af Ministeriet for Børn og Undervisning
Regeringen fremsætter lovforslag om mulighed for at etablere kommunale internationale grundskoletilbud, som ikke er underlagt folkeskoleloven. Hensigten er at imødekomme højt kvalificerede udenlandske medarbejdere og virksomheder. Tilbuddet vil også gælde for danske børn, såfremt der er plads. Det vil ikke være muligt for kommunerne at opkræve betaling for undervisningen, der stadig skal møde samme standarder som i folkeskolen. Undervisningssproget er fastsat til engelsk, tysk eller fransk, hvilket afgøres i den enkelte kommune. Loven træder i kraft 1/5-15.
Uvm.dk, 29. januar 2015 

Artikler fra 2014

60 ÅR LØRDAG: Professor i tosprog
Af Morten Vestergaard
Anne Holmen blev landets første professor i parallelsproglighed i 2011, og har inden da været en af landets få eksperter i tosproglighed og modersmålsundervisning. Hun har haft fokus på skolepædagogikken vedrørende elever med andensproglig baggrund og argumenteret for, at modersmålsundervisning styrker elevernes mulighed for læring. Holmen anser det grundlæggende som fejlagtigt at arbejde ud fra en antagelse om, at der kun er plads til ét sprog i skolen.
Jyllands-Posten, 14. november 2014

Fra modersmål i skolen til parallelle sprog på universitetet
Af Jacob Fuglsang
Anne Holmen, professor og leder af CIP, fylder 60 år. I den anledning har avisen kigget på hendes virke som sprogforsker, der især har handlet om tosproglighed og modersmålsundervisning, og sidenhen om parallelsproglighed på centret på KU. Hun har været en saglig stemme i debatten om, hvorvidt elever med indvandrerbaggrund bør have modersmålsundervisning, eller om man hurtigere tilegner sig dansk ved, at det er eneste undervisningssprog. Holmen argumenterer for, at undervisning på elevernes modersmål sideløbende med det danske fremmer deres læringsmuligheder generelt.
Politiken, 14. november 2014

Så var den panda vist heller ikke større: Medier sjusker med oversættelser fra engelsk
Af Lotte Thorsen
Danskere overvurderer deres evner til at oversætte engelsk. Derfor har Kirsten Marie Øveraas udgivet en håndbog, der skal belære danskerne i de ti største faldgruber, som ikkeoversættere laver. Hun mener, at oversættelse bliver overset i mange erhverv, bl.a. journalistik. Oversættelsesforsker Henrik Gottlieb mener problemet ligger i, at vi er blevet dårligere til dansk. Vi har "national mindreværdsfølelse" og overforbruger derfor anglicismer. Tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen mener, at oversættelsesfejlene såmænd er morsomme, men vi skal undgå, at de påvirker sproget i for høj grad.
Politiken.dk, 11. november 2014

Sproglig bæredygtighed
Af Jørgen Christian Wind Nielsen, konsulent i Kommunikation & Sprog
Vigdís Finnbogadóttir, som er Islands tidligere præsident, interviewes om hendes holdning til sprog. Hun mener, at sprog er bæredygtigt ligesom naturen, og at man derfor skal sørge for at bevare det, så det kan gives videre til de næste generationer. Hun har selv til opgave at våge over om verdens 6.800 sprog forsvinder i sin stilling som UNESCO-ambassadør. Hun mener, sprog er blevet endnu vigtigere, da det giver en bedre forståelse af kulturer, og derfor er hun også stolt af at være protektor for Københavns Universitets sprogstrategi, som har til sinde at forbedre de studerendes fremmedsprog. Danmarks indsats på dette punkt går dog i modstrid til regeringens forslag om at afskaffe autorisationen for translatører, som hun mener, er et meget kortsynet forslag.
e-pages.dk/kommunikationogsprog, november 2014

Hvor gode er vi egentlig til engelsk?
Af Hanne Tange, lektor, Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet & Sharon Miller, professor mso, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet.
Danmarks vision om internationalisering kræver en større indsats på sprogområdet, især engelsk, udtrykkes det i Sofie Carsten Nielsens rapport. Der er opstået en tendens i Danmark, om at vi overvurderer vores sproglige evner bl.a. pga. nogle centrale myter om engelsk: Vi mener, at engelsk kan indføres uden videre både på skoleområdet og i virksomheder, og vi mener, at andre lande kun bruger engelsk, og derfor må vi gøre det samme. Disse myter får danskerne til at overse, hvor vigtigt det er at overveje vores sprogniveau, og at overveje hvilke konsekvenser en sprogpolitik om at bruge engelsk kan have, både på uddannelser og i virksomheder.
Videnskab.dk, 29. oktober 2014

Flere sprogører, tak!
Af Trine Mæhl
Trine Mæhl, som selv er engelskstuderende, påpeger problematikken i skæringen af sprogstudierne på Københavns Universitet. Hun mener, at politikernes fokus på internationalisering og globalisering ikke hænger sammen med disse skæringer. Erhvervslivet må simpelthen mangle folk med sprogkundskaber, dog måske uden de selv ved det. For at bevare vores samarbejde med EU er det nødvendigt, at vi kan beherske to fremmedsprog, som EU's sprogpolitik også påpeger.
Universitetsavisen.dk, 7. oktober 2014

Et sprogligt kapløb mod bunden
Af Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor, ph.d. i fransk på CBS  & Per Øhrgaard, professor, dr.phil. i tysk på CBS
Regeringen har foreslået, at statsautorisationen af translatører og tolke skal afskaffes. Dette kan betyde en afskaffelse af kvalitetssikringen,når det gælder oversættelseserhvervet. Generelt er der mangel på værdsættelse af andre sprog end engelsk. Dette kan bl.a. ses ved, at Danmark ikke har en national sprogpolitik som mange andre lande. Grundene til dette kan være, at engelsk bliver set som det eneste nødvendige sprog for internationalisering, men generelt bliver sprog set som en andenrangskvalitet at efterstræbe. Afskaffelsen af statsautorisationen skal skabe økonomisk konkurrence – et problem der i forvejen eksisterer i oversættererhvervet.
Information.dk, 6. oktober 2014

Det danske sprog forsvinder
Af Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, kultur- og undervisningsordfører
Dansk Folkeparti mener, at det er fortvivlende at størstedelen af de danske universiteters publikationer er skrevet på engelsk. En rapport skrevet af Anna Kristina Hultgren påpeger, at politikernes fokus på øget konkurrence og målbarhed har påvirket denne udvikling. Bl.a. får universiteterne flere statslige midler, hvis forskerne skriver på engelsk, så de kan udkomme i højt rangerede internationale forskningstidsskrifter. Der er på flere universiteter udarbejdet en sprogpolitik, men denne kan blive undermineret ved f.eks en indstilling som på ITU: Altid at skrive på engelsk bortset fra, når der er sikkerhed om, at alle modtagere er dansksprogede.
Politiken, 7. september 2014

KU-studerende skal tale flere sprog
Af Sofie M. Hansen
Med Københavns Universitets sprogstrategiske satsning vil de studerende få forbedret deres sprogevner, men ikke blot i engelsk, da der også vil være fokus på fremmedsprog såsom spansk og kinesisk. De 14 millioner kroner, der er sat af til opstart af projektet, skal bl.a. bruges til, at studerende, som skal på udveksling eller læser tekster på originalsprog, kan få mulighed for at lære et fremmedsprog. Indtil 2018 vil flere pilotprojekter sættes i gang, på både naturvidenskabelige og humanistiske fag, som kan bidrage til at fremme integrationen af udenlandske studerende i Danmark samt være en fordel ved jobsøgning.
Universitetsavisen.dk, 18. august 2014

Milepæl: Dansk tegnsprog anerkendes som sprog
Ritzaus Bureau
Danmark har været 20 år efter Sverige, men nu er det danske tegnsprog endelig blevet anerkendt som et selvstændigt sprog på lige fod med dansk. Dette gør, at Danmark lever bedre op til FN’s handicapkonvention, men i det hele taget glæder denne nyhed især Danske Døves Landsforbund samt Dansk Sprognævn. Det er blevet vedtaget i Folketinget, at der skal oprettes et tegnsprogsråd, som skal observere det danske tegnsprog.
Ritzaus.dk, 4. juli 2014

Retsopgør på vej om sprog på arbejdspladsen
Af Thomas Andrew
Der blev vækket opsigt omkring sprogpolitikken på de amerikanske arbejdspladser, da Obama-regeringen lagde sag an mod virksomheden Wisconsin Plastics, Inc. via Equal Employment Opportunity Commission (EEOC), som er en kommission, der skal sikre at diskriminationsloven overholdes. Virksomheden er blevet beskyldt for at fyre  ansatte med latino og asiatisk baggrund, da de talte andet end engelsk i arbejdstiden. Dette fyringsgrundlag kan ikke accepteres af EEOC, da flydende engelsk kun må kræves af medarbejderne, hvis dette er nødvendigt for bl.a. kommunikationen, effektiviteten eller sikkerheden på arbejdspladsen.
Jp.dk, 7. juli 2014

Sprog er en hjertesag
Af Lykke Friis,  fhv. prorektor for uddannelse,
Det er vigtigt, at de studerende kan forholde sig til andre kulturer, og derfor er det vigtigt med et godt kendskab til sprog. Derfor har Københavns Universitet påbegyndt en sprogstrategi, hvis formål er at forbedre de studerendes sprog ved at tilbyde dem sprogkurser. Med mottoet ”flere sprog til flere studerende” vil de studerende erhverve sig ”dobbeltkompetencer”, så de er klædt på til det internationale marked.
Universitetsavisen.dk, 19. juni 2014

Computerspil gør skolebørn bedre til engelsk
En undersøgelse af 75 skolebørn  i fjerde klasse udført af Universitet i Karlstad og Universitet i Göteborg påviser, at elever, der spiller computer hjemme i mere end 5 timer om dagen, har bedre engelsk kundskaber end de resterende elever. Dog mener forskerne ikke, at dette skal medføre computerspil i skolen, da overdreven brug kan medføre bl.a. depression og afhængighed.
Videnskab.dk, 18. juli 2014

Du skal være så kraftfuld at du ikke mister effekt
Det kan være problematisk at skulle deltage i møder med dybdegående debat på ens fremmedsprog, når resten af mødedeltagerne taler på deres modersmål. Derfor er det vigtigt at kende og forstå både fremmedsprogets kultur og dets sproglige finesser. Man vil altid være bagud, hvis man tænker på dansk, når man taler på engelsk, og derfor kan det være nødvendigt med sprogtræning som bl.a. tilbydes af Business Language Services som kun ansætter indfødte sprogbrugere.
Erhvervsavisen Sjælland, 24. juni 2014

Godt ord igen
Af Mie Schou
Ifølge Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier-Andersen indføres der i dag flere og flere engelske ord i det danske sprog, hvorimod det tidligere var ord fra latin og tysk, der blev adopteret. Især bandeord fra engelsk bliver brugt i det danske sprog. Sabine Kirchmeier-Andersen mener ikke, at bandeordene skal ses som sprogets ukrudt, men de skal nærmere værdsættes for deres funktion som eftertrykkelige. Hun mener også, at vi ikke skal bekymre os omkring denne adoptering af engelske ord, da sproget blot følger samfundets udvikling.
Søndag, s. 16, 20. juni 2014

Comment: Assessing lecturers’ English proficiency (Kommentar: At vurdere lektorers engelskfærdigheder)
Af Joyce Kling, parallelsproglighedsforsker
I denne artikel bliver den parallelsproglige udvikling på Københavns Universitet gennemgået af parallelsproglighedsforskeren Joyce Kling. Det har været muligt at finde engelsk som undervisningssprog i over 20 år i Danmark. Allerede i 2003 blev det anbefalet af Danske Universiteter at underviserne fik forbedret deres fremmedsprogskundskaber. Dette fødte et projekt på Københavns Universitet i 2007, nemlig "Destination 2012". I denne forbindelse blev CIP også grundlagt for at varetage målsætninger om forbedret sprogkundskaber. En af CIPs projekter hedder TOEPAS og er en test af de akademiske medarbejderes engelsk, som har vist sig at være et godt redskab på et konkurrerende arbejdsmarked.
Universitypost.dk, 15. april 2014 (artiklen er på engelsk)

Store Danske Virksomheder dropper det danske sprog
Af Katrine Overgaard
Flere og flere store og mellemstore danske virksomheder er begyndt at gå væk fra dansk som førstesprog, når det kommer til kommunikation med investorer i form af årsrapporter. Listen af selskaber, hvor dette er tilfældet, inkluderer blandt andet Carlsberg, Vestas og TDC. Mange af disse selskaber har besluttet at fremtidige fremskridts- og årsreporter skal udfærdiges på engelsk, og at man helt vil gå væk fra at bruge dansk i disse sammenhæng. Mens nogle økonomieksperter mener, at dette kan afskrække mindre investorer, mener andre, at det er en nødvendig udvikling, eftersom disse rapporter er dyre, og kun få læser dem.
Jyskevestkysten, business section, 13. marts 2014

New minister drops idea of English as Danish universities corporate language (Ny minister dropper ideen om engelsk som de danske universiteters fællessprog)
Af Mike Young
Sofie Carsten Nielsen, den nye undervisningsminister, vil ikke længere promovere engelsk som det centrale sprog på de danske universiteter, men vil derimod stadig opfordre til internationalisering. I 2011 opfordrede hun til at alle fag skulle tilbydes på engelsk, men denne udlægning har hun nu trukket tilbage ved at lægge beslutningen i universiteternes hænder men blot påpege, at hun stadig mener, at de studerende skal klædes på til et globalt arbejdsmarked.
Universitypost.dk 3. marts 2014 (artiklen er på engelsk)

Trods 10 års indsats taber dansk stadig mere terræn
Af Morten Mikkelsen
Flere og flere virksomheder er de seneste år gået væk fra dansk som førstesprog på arbejdsgangene. På trods af en omfattende kulturpolitisk indsat er der stadig flere virksomheder, hvor engelsk nu bliver benyttet på alle niveauer. Dansk Sprognævn mener, at man bør gøre mere for at værne om det danske sprog, også i et virksomhedsmæssigt sammenhæng. Fra politisk side mener både DF og Enhedslisten, at man bør lovgive på området, mens andre partier hilser udviklingen velkommen.
Kristelig Dagblad, forside + s. 2, 21. marts 2014

Professionshøjskoler og Universiteter skal opruste på fremmedsprog sammen
Af Lars Kjær Dideriksen
Der blev diskuteret fremmedsprogsindlæring og sprogpolitik, da 120 lektorer, ledere og forskere mødtes på VIA University College for at tænke fremtid og muligheder i fremmedsprogssamarbejdet mellem professionshøjskoler, universiteter, gymnasier og folkeskoler. Der blev fremsat en lang række forslag til uddannelsesministeriet, der blev produceret i forbindelse med dagens workshop. Blandt disse var flere sprog som adgangskrav til videregående uddannelser og mere støtte fra erhvervslivet.
VIA University College Press, 5. februar 2014

Flersprogede uddannelser på vej frem
Af Hanne Leth Andersen prorektor, RUC
I dette debatoplæg gør prorektor Hanne Leth Andersen , studieleder Hartmut Haberland og lektor Janus Mortensen, alle fra RUC, rede for deres syn på flersprogethed på universitetsuddannelser. De redegør for, hvordan danske universiteter i høj grad altid har været flersprogede, og hvordan dette er en tendens, der kun vil blive mere udtalt i de kommende år. Danske universiteter vil ikke bruge mindre dansk og vil ikke kun benytte sig af engelsk, men vil derimod forsøge at indkoorporer så mange sprog som muligt som de, ifølge debatoplæggets afsendere, altid har gjort.
Jyllands-Posten,  3. januar 2014

Artikler fra 2013

Foredrag om det danske sprog
Ifølge tidligere formand for dansk sprognævn Niels Davidsen-Nilsen, så er dansk som brugssprog under pres. Dette er oplægget for hans foredrag, der blev afhold den 20. november. Under titlen: “Dansk under pres – use it or lose it!” argumenterer Davidsen-Nilsen, at hvis dansk som sprog ikke bliver opretholdt, risikerer vi, at the danske sprog bliver degraderede til en sekundær position i fremtiden.  Han mener, at dette problem stammer fra vores øgede fokus og energiske satsning på engelsk.
JyskeVestkysten Sønderborg, 19. november 2013

A-kasser må guide til dagpenge på engelsk
Ritzaus Bureau
Mange indvandrere fra især Østeuropa oplever, at de får afslag hos internationale firmaer i Danmark grundet manglede danskegenskaber. Op til flere A-kasser må vejlede disse på engelsk om de danske dagpengeregler. Et stort antal tager kandidatuddannelser i Danmark på bl.a. CBS, men bliver valgt fra, fordi de ikke er opmærksomme på, hvor vigtigt dansk er for deres ansættelse. Mange af disse udlændinge ender med at opgive og rejse hjem grundet uigennemskueligheden i de danske regler og sprog- og kulturbarriere mellem dem og det danske system.
Ritzaus.dk 11. november 2013

Kommuner indfører engelsk i børnehaver
Ritzaus Bureau
Børn i to nordsjællandske kommuner er begyndt at blive undervist i engelsk allerede i børnehaven. Børnenes uovertrufne indlæringsevne på dette alderstrin gør indlæring nem og kommunalbestyrelserne i både Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet at indføre engelsk i sang og leg i cirka 80 daginstitutioner. I børnehuset Drivhuset i Lyngby-Taarbæk melder man om meget positive resultater. Indførelsen har ingen indvirkning på det pædagogiske arbejde, men eksperter advare om at begynde indlæring for tidligt, da børn skal have lov til at lege.
Ritzaus Bureau 12. november 2013

”Er der grund til at være betænkelig på det danske sprogs vegne? Ikke umiddelbart”
Leder
En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at halvdelen af de deltagende medlemsvirksomheder har engelsk som koncernsprog, en fordobling i forhold til 2008. Dette er en naturlig udvikling, da det danske erhvervsliv bliver mere og mere globaliseret og derfor må bruge engelsk for at kunne begå sig på det internationale marked. Der er dog ikke synderlig grund til bekymring, da det netop er i Danmarks interesse at stå stærk i den internationale konkurrence i stedet for at isolere sig ved at insistere på dansk som koncernsprog.
Berlingske, 4. november 2013

Internationalisering får engelsk til at buldre frem i danske virksomheder
Af Frederik Høj Rühne
Mere end halvdelen af Dansk Industris medlemsvirksomheder har engelsk som det primære organisationssprog. Ifølge DI’s underdirektør Charlotte Rønhof er dette en positiv udvikling, da danske virksomheder må orientere sig fortsat mere globalt for at overleve. Sabina Nielsen, professor i organisationsteori ved CBS, mener, at denne udvikling vil fortsætte, hvilket vil stille nye krav til folk, der skal ud på det danske arbejdsmarked. Dansk Sprognævn er dog skeptisk over for denne omfattende brug af engelsk på bekostning af dansk og andre sprog.
Business.dk, 4. november 2013

Engelsk vs. kinesisk
Af Lars Christensen
Der er stor debat i kinesiske medier, da Beijings “uddannelsesministerium”, Beijing Municipal Education Commision, fremover vil lægge mindre vægt på engelsk i gaokao, den adgangsgivende eksamen til universitetet, og i stedet lægge større vægt på kinesisk og matematik. Forklaringen er, at man vil understrege betydningen af modersproget og det kinesiske værdisystem. Kritikere ser dette som et tilbageslag for et globalt kinesisk samfund. Det vides dog endnu ikke, hvad de konkrete konsekvenser af ændringen bliver.
Fivu.dk, 30. oktober 2013

Kommentar: Læg låg på sprogkampen
Af Gitte Meyer
Det fører ofte til ophedet debat, når det diskuteres, hvilket sprog der skal bruges i akademiske sammenhænge: dansk eller engelsk. Mange overvejelser og hensyn skal tages i betragtning. Bl.a. skal der tænkes i, at Danmark skal kunne deltage i og bidrage til internationale udvekslinger, samtidig med at brugen af dansk som intellektuelt sprog har stor demokratisk betydning og bør bevares. Gitte Meyer mener derfor, at det bør gøres legitimt fra sag til sag at overveje og drøfte, hvilket sprog, der bør benyttes, og hvorfor.
Information, 4. november 2013

EL: Elever i København bør lære arabisk eller kinesisk
Ritzaus Bureau
Fra 2014 skal folkeskoleelever allerede i femte klasse vælge det andet fremmedsprog, enten tysk eller fransk. Men Enhedslisten vil åbne op for, at eleverne også skal kunne vælge arabisk eller kinesisk, da disse sprog har fået større global betydning. Rikke Lauritzen (EL) mener, at det især vil gavne de mange tosprogede elever i København. Børne- og ungdomsborgmester i København Jesper Christensen (S) mener dog først, at skolerne skal have tid til at implementere den nye reform, før de får flere opgaver.
Ritzaus Bureau, 22. oktober 2013

Danskerne er europamestre i fremmedsprog. Tror vi selv...
Af Lene Steinbeck
Ifølge en undersøgelse fra rejsehjemmesiden skyscanner.dk mener vi danskere, at vi er det land, der begår os bedst på fremmedsprog som engelsk, tysk og fransk, når vi rejser. Men af de 10.000 europæiske brugere, der har besvaret undersøgelsen, har 16,7 procent stemt på Holland som landet med de bedste fremmedsprogskundskaber, mens Danmark er på 5.-pladsen med 6,8 procent af stemmerne. Dog mener russerne, svenskerne og tyskerne også selv, at de er det folkefærd med de bedste fremmedsprogskundskaber.
dr.dk, 25. september 2013

Nyt tiltag skal gøre danskerne endnu bedre til sprog
Af Thomas Grønborg Sørensen
Danmark har meldt sig ind i det europæiske fællesnetværk European Center for Modern Languages, hvor medlemslandene kan udveksle viden og erfaring inden for sprogundervisningen. Fem danske universiteter og syv university colleges er gået sammen om at organisere det danske kontrapunkt, som Arts på Aarhus Universitet skal være vært for. Formålet med ECLM-medlemskabet er at forbedre fremmedsprogsundervisningen fra folkeskolen til de videregående uddannelser med fokus på både engelsk og andre sprog.
Au.dk, 13. september 2013

Forskere: Dansk og svensk er fremmedsprog, ikke nabosprog
Af Mette Olsen
Undersøgelser viser, at danske og svenske unge har meget svært ved at forstå hinanden, på trods af at de nogle steder bor kun 30 minutter fra hinanden med tog. På grund af disse forståelsesvanskeligheder mener forskerne Robert Zola Christensen og Mari Bacquin fra Centre of Scandinavian Studies ved universitetet i Lund, at man bør behandle sprogene som fremmedsprog på linje med engelsk og tysk i stedet for nabosprog. Man bør derfor overveje, om svensk skal undervises i skolen. Sabine Kirchmeier-Andersen fra Dansk Sprognævn mener, at tanken er sympatisk, men urealistisk.
Politiken.dk, 11. september 2013

Slut med at henvende sig på engelsk til politikerne
Af Bent Christensen
En sag, hvor byrådspolitiker Robert Terkelsen fra Billund Kommune fik tilsendt en rapport om fastholdelse af internationale medarbejdere på engelsk, endte med at blive taget op i økonomiudvalget, efter politikeren brokkede sig på Facebook. Borgmester Ib Kristensen (V) og professor og kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet støtter politikeren og påpeger, at der ikke kan eller skal stilles krav til politikernes sprogkundskaber, da dansk er arbejdssproget i de danske kommuner.
JydskeVestkysten Billund, 26. august 2013

Universiteternes blinde plet
Af Anne Holmen
Nordiske universiteter bruger betegnelsen parallelsproglighed om den sprogpolitik, de fører for at sikre balancen mellem engelsk og det/de nationale sprog. Anne Holmen stiller i denne artikel spørgsmålet, om parallelsprogligheden kun gælder for de danske medarbejdere? Der er en tendens til at tolke parallelsproglighed som et udtryk for, at danske studerende og undervisere skal kunne begå sig akademisk på engelsk. Men sprogpolitikken bør ifølge Anne Holmen også tage hensyn til de udenlandske ansatte, der har brug for dansk for at kunne begå sig og dermed blive i Danmark.
Grænsen.dk, 1. august 2013

Alle taler jo ikke engelsk
Af Janus Mortensen, adjunkt, Institut for Kultur og Identitet, RUC
Ifølge dette læserbrev har danske politikere og universitetsledere i nogen tid forsøgt at løse internationaliseringsudfordringer på universiteterne ved at udbyde uddannelser på engelsk. Dette skyldes en fejlagtig formodning om, at de fleste, både danskere og internationale kontakter, taler og forstår engelsk. Engelsk som kommunikationsmiddel lukker dog lige så mange døre, som det åbner. Heldigvis er flere universiteter, bl.a. Roskilde Universitet og Københavns Universitet, begyndt at have en mere nuanceret tilgang til internationaliseringen.
jp.dk, 18. juli 2013

Den engelske pest truer Frankrig
Af Aske Munck
Artiklen beskriver debatten om, hvorvidt franske universiteter skal begynde at tilbyde undervisning på engelsk. På den ene side argumenterer bl.a. undervisningsminister Fioraso for, at dette kan tiltrække de bedste studerende fra nye økonomier som Sydkorea og Indien, der ellers ville fravælge landet på grund af sprogbarrieren. På den anden fløj argumenterer bl.a. professor i engelsk lingvistik Pierre Frath, at undervisningens akademiske niveau falder, når engelsk indføres som undervisningssprog, da hverken undervisere eller studerende føler sig hjemme på dette sprog.
Weekendavisen, 12. juli 2013

Dit sprog røber, om du flytter fra din barndomsegn
Sprogforsker Malene Monka konkluderer i sin ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet, at folk, der ender med at flytte væk for at tage en uddannelse, tidligere end deres jævnaldrende begynder at tale mindre dialekt og mere rigsdansk. Hun bygger videre på undersøgelser foretaget i tre jyske landsdele i 1970’erne og 1980’erne, der interviewede informanter i folkeskolens afgangsklasser. En af forklaringerne er, man må bruge standarddansk for at kunne begå sig i det danske uddannelsessystem.
Nyheder.ku.dk, 21. juni 2013

Minister vil sende halvdelen af de studerende til udlandet
Af Kasper Kildegaard Sørensen & Annette Bonde
Universiteterne skal sende flere studerende på udvekslingsophold i udlandet. Det ligger uddannelsesminister Morten Østergaard op til i sit nye udspil vedrørende Danmarks nye internationaliseringsstrategi. Det skal ikke være besværligt for de studerende at styrke deres kompetencer på det internationale jobmarked. Derfor skal de opleve mindre besvær ved at rejse ud. Samtidig skal strukturen for, hvordan en studerende udløser midler til universitetet, omlægges. Det resulterer i, at incitamentet for at sende studerende ud gerne skulle blive større hos de danske universiteter.
b.dk, 14. juni 2013

Engelsk-undervisning sænker studerendes niveau
Både aktiviteten blandt de studerende og undervisningsformen benyttet af underviserne bliver anderledes, når undervisningssproget er engelsk frem for dansk. Det viser erfaringerne fra en ny rapport om engelsksproget undervisning på de nordiske universiteter. I det lange løb er der en potentiel risiko ved, at undervisere og studerende kommunikerer på et sprog, ingen af parterne mestrer perfekt, i og med at detaljer og forståelse kan gå tabt.
Kristeligt-Dagbald.dk, 12. juni 2013

Undervisning på engelsk gør de studerende mere passive
I denne artikel udtaler bl.a. Jacob Thøgersen og Hanne Tange sig om konsekvenserne af engelsksproget undervisning på de danske universiteter. Nogle af de negative konsekvenser, der nævnes, omfatter bl.a. mindre aktiv deltagelse fra de studerendes side i klasseundervisningen og mere tavlebaseret og formel undervisning fra undervisernes side. Den undervisningsform, vi normalt sætter pris på herhjemme, er altså truet, i og med at det lader til, at engelsksproget undervisning generelt er mindre interaktiv og engagerende. Om engelsksproget undervisning har haft en negativ effekt på de studerendes indlæring kan først aflæses om nogle år, når en hel generation har været igennem sådanne forløb. Men der er ingen tvivl om, at det er et kompliceret felt.
Information.dk, 12. juni 2013

Er dansk fattigt på ord?
Af Niels Davidsen-Nielsen
Myten om, at det engelske sprog har flere ord end det danske, bliver taget op i denne klumme. Med henvisning til Mathias Hedetofts speciale "English & Danish: A Contrastive Survey of Lexical Variety" fra 2012 konkluderer Davidsen-Nielsen, at der, til trods for den eksisterende myte, ikke er noget, der tyder på, at dansk er fattigt på ord.
Kristeligt Dagblad, Bøger & Kultur, s. 2, 8. juni 2013

Engelsk er ikke nok!
Af Thomas Harder
Det er fint at blive bedre til engelsk, ligesom det er godt, at undervisningen i engelsk rykkes frem til 1. klasse. Men vi må ikke glemme, at engelsk ikke er nok. Der er et behov for at kunne begå sig på andre fremmedsprog. Det vil ifølge Thomas Harder, formand for 'Ja til sprog' være en løsning at rykke indlæringen af mindst to fremmedsprog frem til lavere klassetrin, end de starter på nu. Dog skal der tages højde for, at undervisningen i alle de sprog, vores folkeskoleelever skal lære, ikke skal startes på en gang.
b.dk, 7. juni 2013

Frankrig i oprør: Engelsk vil ødelægge vores kultur
Ritzaus Bureau
Det er den franske regerings hensigt at øge udbuddet af engelsksprogede universitetskurser på de franske universiteter. Dette har vakt stor fortvivlelse blandt konservative akademiske interesseorganisationer og fremtrædende kulturpersonligheder. En frygt for, at et skifte til engelsk vil forarme og underminere det franske sprog, har ført til trusler om strejke og konflikt, hvis forslaget skulle blive vedtaget. De franske universiteter hilser dog forslaget velkommen. Der er mange internationale studerende, der går uden om Frankrig. Samtidig er der også en fornuft i, at de franske studerende er bedre klædt på til at kunne begå sig på engelsk.
Ritzaus Bureau, 20. maj 2013

Hvor meget må en oversætter fylde?
Af Jannie Iwankow Søgaard
Ebbe Klitgårds doktorafhandling om Geoffrey Chaucers værker og ikke mindst deres danske oversættelser. Det viser sig, at oversættere i tidens løb har taget sig meget store friheder, når det kommer til at holde sig til det originale forlæg. En interessant konklusion er, at mange ældre engelske klassikere fortjener en ny oversættelse, eftersom oversætteren i de ældre oversættelser kan siges at fylde for meget.
Kristeligt Dagblad s. 7, 13. maj 2013

Det nye latin må ikke blive det nye volapyk
Af Morten Mikkelsen
Professor Frans Gregersen advarer i denne artikel mod, at man negligerer nødvendigheden af at støtte universitetets undervisere og studerende rent sprogligt. Det er ikke en selvfølge, at studerende kan udtrykke sig klart og præcist på både dansk og engelsk. Det kræver ressourcer at klæde studerende på til engelsksproget undervisning, men det er nødvendigt at prioritere dette, hvis de ikke skal falde fra. En aktiv sprogpolitik er en nødvendighed på det moderne universitet. I den forbindelse nævnes CIP ved KU som et eksempel på de positive tiltag, der er taget, siden KU i 2007 formulerede en konkret sprogpolitik.   
Kristeligt Dagblad, 2. maj 2013

Nordens universiteter satser på engelsk - og det koster
Artiklen omtaler rapporten ”Engelsk som undervisningssprog på nordiske universiteter – hvordan gør man?” Engelsksproget undervisning og forskning er en nødvendighed, hvis de nordiske universiteter skal kunne konkurrere internationalt. I artiklen ridses nogle af rapportens anbefalinger op. Disse indbefatter bl.a. en påmindelse om, at succesfuld engelsksproget undervisning kun er mulig, hvis de rette pædagogiske ressourcer følger med. Ydermere fremhæves det, at de nordiske universiteters parallelsproglige politik er essentiel, hvis man vil sikre, at de nordiske sprog også fremover overlever som videnskabelige sprog.  
KU.dk, 2. maj 2013

Forskere: Universiteterne bør satse på engelsk
Af Lene Steinbeck
Hvis danske universiteter skal kunne konkurrere med på det internationale marked, er det nødvendigt at benytte sig af engelsk som undervisningssprog i relativt stor udstrækning. Dette kan dog have konsekvenser, som man skal være opmærksom på. Denne type undervisning har både indflydelse på, hvordan de studerende deltager i undervisningen, ligesom den har en effekt på den måde, underviserne går til undervisningssituationen på. Skal vi sikre, at kvaliteten ikke lider under brugen af engelsk frem for dansk, er det nødvendigt at klæde undervisere og studerende på til at kunne begå sig på engelsk.
dr.dk, 2. maj 2013

Firkantede regler skaber flere problemer, end de løser
Af Therese Leonhardt Hjorth
På Institut for Matematiske Fags kandidatuddannelser bliver engelsk efter sommerferien det officielle sprog. Dette gælder både for undervisning og eksamen. Dette til trods for, at den hidtidige model, hvor studerende har kunnet vælge at tage deres eksamen på dansk, har fungeret ganske fint, hvis man skal tro viceinstitutleder for uddannelse Jesper Lützen. Den nye ordning kommer til at træde i kraft efter dekanatets ønske. Hidtil har man taget hensyn til, at der var internationale studerende og undervisere til stede og således undervist på engelsk. Samtidig har man hidtil også taget hensyn til de engelsksprogligt svage danske studerende og tilladt spørgsmål, opgaver og eksamener på dansk. Dette er slut efter ferien.
Universitetsavisen, 11.  april 2013

Nye danskkrav bremser udveksling på Matematik
Af Therese Leonhardt Hjort
Med de nye regler for undervisningssprog på Science sættes der en stopper for den udveksling, der hidtil har fundet sted på BA-delen af matematikstudiet. Matematik er kommet i klemme i det nye regelsæt, der har til formål at gøre uddannelsernes struktur mere gennemsigtig for de danske studerende. Desværre betyder det, at man ikke længere kan udbyde engelsksprogede kurser på 2. og 3. år af uddannelsen. Og da det er de færreste Erasmus-studerende, der har danskkundskaber, gør det den hidtil succesfulde udveksling umulig.   
Universitetsavisen.dk, 22. marts 2013

Kronik: Hurra for det lemfældige sprog
Af Mikkel Anderson
Mikkel Anderson maner til besindighed hos de ”sprogpedanter”, som han kalder dem, der himler op over det danske sprogs tilstand. De betydningsglidninger, der opstår, og de låneord, vi tager ind i sproget, truer ikke det danske sprog, men er på sæt og vis bare med til at ændre eller forny sproget. Dette har alle tider fundet sted og vil forsætte med at finde sted, ligesom der også altid vil være sprogpedanter, der kæmper imod disse ændringer.  
Politiken, Kultur, s. 7, 20. februar 2013

Danish staff speak up in language dispute (Danske medarbejdere taler deres sag i sprogdebat)
Af Therese Leonhardt Hjorth, engelsk version af Sebastian Zieler
De danske medarbejdere på Københavns Universitet gør nu opmærksom på problematikken ved brugen af engelsk. Problematikken, de internationale medarbejdere oplever ved at føle sig afskåret når kommunikationen er på dansk, kan ikke løses blot ved at kommunikere alt på engelsk. På denne måde bliver andre påvirket og nye problematikker vil opstå bl.a. danskernes begrænsede førlighed i et fremmedsprog. Der skal skabes en bedre parallelsproglighedspolitik, som tilgodeser begge sprogs problemstillinger, og dette bør blive prioriteret af ledelsen.
Universitypost.dk 18. februar 2013 (artiklen er på engelsk)

Kronikken: Danskernes sproglige dovenskab
Af Ole Gustav Justenlund 
I denne kronik beskriver Ole Gustav Justenlund, hvordan danskernes udtale over de seneste år er blevet stadig mere sjusket. Han peger på, at selv de danske medier med en public service-forpligtigelse svigter deres ansvar og tillader, at deres værter benytter en udtale, der fra tid til anden kan virke meningsforstyrrende. Justenlunds pointe er, at vi skal værne om vores sprog og vores udtale, således at vores sprog vil bestå som et velfungerende sprog i fremtiden. 
Berlingske, 16. februar 2013

Universitetet skal lære at gå på to ben
Af Therese Leonhardt Hjorth
I denne interviewartikel fortæller Anne Holmen, der er centerleder i CIP, om vigtigheden af at tage sprogpolitik alvorligt. Ledelsen skal være bedre til at give de ansatte adgang til nyttige sproglige redskaber, italesætte problematikkerne, der vedrører sprog, og ikke mindst arbejde aktivt med sprogpolitikken for de forskellige fakulteter. Implementeringen af en parallelsproglig praksis kommer til at tage tid og kan kun blive en succes, hvis man på ledelsesplan er villig til at arbejde for et miljø, hvor dansk og engelsk udfylder hver deres rolle og samtidig eksisterer side om side.  
Universitetsavisen.dk, 14. februar 2013

Sprogligt oprør ulmer i universitetets kroge
Af Therese Leonhardt Hjorth
Universitetets målsætning om en parallelsproglig praksis møder bred opbakning blandt universitetets ansatte. Dog forholder det sig sådan, at der flere steder på universitetet er en stor ulighed mellem brugen af dansk og engelsk. Nogle internationale ansatte føler sig udenfor og bliver spammet med danske e-mails, som de ikke forstår. Ifølge flere at de interviewede danske og internationale ansatte skal universitetets personale på alle niveauer være bedre til at balancere brugen af dansk og engelsk, således at både danske og internationale medarbejdere føler sig velkomne og ikke føler, at deres identitet bliver frataget dem. 
Universitetsavisen.dk, 14. februar 2013

 Københavnerne har magten over sproget
Af Lotte Thorsen
Sprogforandringscentret på Københavns Universitet har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at københavnerne i høj grad dikterer, hvilke sproglige trends og forandringer, der vinder frem i Danmark. 3 generationer af danskere fra København, Næstved, Odder og Vinderup har gennem de seneste 40 år deltaget i de interviews, som undersøgelsen baserer sig på. Trods lokal variation viser undersøgelsen, at det danske sprog i store træk tegnes af den måde, man snakker på i København. Årsagen til denne tendens er ikke helt klar, dog er det tydeligt, at der i mange tilfælde er større prestige forbundet med hovedstadens dialekt end diverse lokale dialekter.    
Politiken, Kultur, s. 1, 8. februar 2013

Forsker: Vilkårlige sprogkrav krænker studerende
Af Claus Baggersgaard
Centerleder i CIP, professor Anne Holmen, udtaler sig i denne artikel om de manglende klare sproglige krav til studerende med dansk som andetsprog. Muligheden for at få en god eksamen skal ikke afhænge af den enkelte undervisers egen holdning til sproget. Derimod skal der udarbejdes nogle klare retningsliner for de sproglige krav på de enkelte fakulteter. Dette skal ske i et samarbejde mellem de enkelte fakulteters ledelse og studienævnene. Alt sammen for at man kan sikre en fair bedømmelse af de studerende.
Universitetsavisen.dk , 6. februar 2013 

Prodekan vil have fælles sprogpolitik
Af Claus Baggersgaard
Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Humaniora ved KU, udtaler sig i denne artikel om behovet for en fælles sprogpolitik for humaniora-fagene. De studerende, der har dansk som fremmedsprog, står i en svær situation, i og med at underviserne råder dem forskelligt fra fag til fag, når det kommer til at lave en eksamensopgave på dansk. Jens Erik Mogensen mener, at det skal være slut med tilfældig behandling af de studerende. Dette opnås kun, hvis underviserne ved, hvordan de skal hjælpe de studerende med at tackle de sproglige udfordringer, de møder.
Universitetsavisen.dk, 6. februar 2013

Vilkårlige danskkrav bremser udenlandske studerende 
Af Claus Baggersgaard
Svetlana Mikkelsen, en tidligere studerende på Det Humanistiske Fakultet ved KU, fortæller om frustrationerne ved at være en studerende med dansk som andetsprog i et universitetssystem, der mangler nogle klare sproglige retningslinjer for studerende, der hverken har dansk eller engelsk som modersmål. Russiskfødte Svetlana har gennem sin uddannelse mødt varierende sproglige krav fra undervisere og har i det hele taget følt, at hun blev bedømt meget forskelligt, alt efter hvor tolerante over for mindre sproglige fejl underviserne var. Hun efterlyser klare krav til, hvordan studerende med dansk som andetsprog skal bedømmes. 
Universitetsavisen.dk, 5. februar 2013 

DF: Engelsk er ikke god latin på universiteterne
Af Rasmus Bo Sørensen
Rasmus Bo Sørensen konfronterer i denne artikel Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, med de udtalelser, han kom med i tv-programmet Kulturen på News. I tv-programmet blev det fremstillet, som om man ifølge DF på ingen måde måtte benytte låneord fra engelsk, når man talte dansk. Pointen vedrørende brugen af engelsk fra DF’s side var dog ikke møntet på hverdagssproget, men en sproglov fra DF’s hånd skulle nærmere regulere uddannelser således, at man ikke kan tage en uddannelse, hvor der bliver undervist udelukkende på engelsk. Ideen bag dette er, at uddannelser på andre sprog end dansk, ifølge DF, ikke er at betegne som tilgængelige for alle danskere. 
Information, s. 7 , 26. januar 2013

Modersmålsundervisningen vender tilbage
Af Niels Nørgaard
Undervisningsminister Christine Antorini (S) vil genindføre modersmålsundervisningen på forsøgsbasis i de folkeskoler med flest tosprogede elever. Det er meningen, at alle folkeskoler med mere end 10% tosprogede elever skal tilbyde modersmålsundervisning til alle tosprogede børn. Dette modtages godt af eksperter, der mener, at tiltaget kan øge fagligheden hos eleverne. Dog kan det i nogle tilfælde blive en udfordring at finde kvalificerede undervisere til alle sprog. Hos den politiske opposition møder ideen hård kritik. Hos nogle af de partier, der i 2002 var med til at afskaffe modersmålsundervisningen, går kritikken på, at pengene ville være bedre brugt på flere dansktimer.  
Ritzaus Bureau, 25. januar 2013

Artikler fra 2012

Du danske sprog, vi elsker dig
Af Michael Alsen
Det er uden tvivl godt at kunne mestre engelsk, ikke mindst fordi mange områder af det danske sprog er blevet invaderet af mange engelske låneord. Dog har det danske sprog stadig en vigtig rolle i vores kulturliv. Antallet af populære musikere, der udgiver materiale på dansk, er tilsyneladende på ingen måde faldende. Det danske sprog får lov til at folde sig ud i musikken, hvilket er med til at berige os.
Fyns Amts Avis, Kultur, s. 1, 13. december 2012

Sprogforskere udvikler bedre maskinoversættelse til små sprog
Danske forskere fra Center for Sprogteknologi på KU har været med i et netop afsluttet EU projekt, der omhandler maskinoversættelse. Let’s MT!, som projektet hedder, har til formål at forbedre kvaliteten af maskinoversættelser. Især blandt mindre sprog og indenfor specifikke fagområder har kvaliteten af maskinoversættelser haltet. Med udarbejdelsen af en ny platform, kan virksomheder og organisationer uploade fagspecifikke tekster til en ny database. Denne kan derefter genere fagspecifikke oversættelser af en høj sproglig kvalitet.
Nyheder på KU.dk, 12. december 2012

Engelsk er maybe dansk
Af Jens Ejsing
Jan Terje Faalund fra Universitetet i Oslo mener, at lighederne mellem de nordiske sprog og engelsk er så store, at man bør tænke på engelsk som et nordgermansk sprog snarere end et vestgermansk sprog. Dette kan, ifølge Faalund, være en del af årsagen til, at nordmænd og andre skandinaver er gode til at lære engelsk. Faalunds udtalelser møder kritik fra flere sider. Bl.a. udtaler Peder Gammeltoft fra KU, at Faalund går for langt, når han ligefrem kalder engelsk et nordisk sprog. Der er en stor indflydelse fra de nordiske sprog, men det er trods alt stadig at betragte som vestgermansk mener Gammeltoft.
Berlingske, s. 16, 12. december 2012

KRONIK: Sga en lære ku stav?
Af Bjarne Købmand Petersen
Bjarne Købmand Petersen, lektor, cand. phil. og beskikket censor i læreuddannelsens linjefag dansk, gør i denne kronik opmærksom på, at reglerne for den afsluttende eksamen for lærestuderende med dansk som linjefag er indrettet således, at man kan bestå, selvom det skriftlige niveau ikke er i orden. Det problematiske i dette er åbenlyst og kræver, ifølge Bjarne Købmand Petersen, en hastig reaktion, hvis kvaliteten af folkeskolelærere skal opretholdes. Kronikken indeholder en række forslag til, hvordan kvaliteten bland nyuddannede dansklærere kan højnes.
Politiken, Kultur, s. 7, 5. december 2012

Debat: Emil skal kunne mere end engelsk
Af Karen Ellemann & Lykke Friis
Som en respons på regeringens udspil til en ny politik på uddannelsesområdet skriver Karen Ellemann og Lykke Friis, begge V, i dette debatindlæg, at en øget fokus på engelsk ikke er nok. Tilføjelser, såsom flere fremmedsprog tidligere i uddannelsen og lærebøger i historie, samfundsfag og biologi på engelsk, skal være med til at bringe Danmark tættere på Europa-kommissionens målsætning om ”modersmål plus to sprog.”
Berlingske, s. 26, 4. december 2012

Myte, at danske sprog er udrydningstruet
Af Peter G. H. Madsen & Lise Lotte Nedergaard
Det er en myte, at dansk er på vej mod udryddelse på arbejdspladser, hvor koncernsproget er engelsk. Der er selvfølgeligt en del af kommunikationen, der skal være på engelsk, men i sidste ende er det af og til pragmatikken, der vinder i den interne kommunikation. Der er selvfølgeligt steder, der holder helt fast i engelsk som eneste sprog, men det er svært at implementere i praksis.
Politiken, s. 11, 4. december 2012

Engelsk i 1. klasse omfavnes af faglærere
Af Malene Klarlund
Regeringens forslag om engelskundervisning fra 1. klasse falder i god jord hos Sproglærerforeningens engelske fagudvalg. Det er dog vigtigt, hvordan undervisningen er udformet. For meget fokus på lærebøger vil have en negativ effekt, hvorimod læring gennem leg, sang og bevægelse vil have en positiv effekt. Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, er dog skeptisk overfor ideen. Effekten af en tidlig engelskundervisning er ifølge Bonde Christensen ikke dokumenteret. Dog er formanden for Danske Skoleelever positiv overfor ideen. En tidlig start på engelskundervisningen vil give en bedre sproglig ballast for de danske skoleelever, tror formand Vera Rosenbeck.
Ritzaus Bureau, 2. december2012

Skoleelever: Tidlig engelskundervisning god idé
Ritzaus Bureau
Danske Skoleelevers formand, Vera Rosenbeck, er yderst positiv overfor regeringens forslag om, at gøre engelskundervisning obligatorisk fra 1. klasse. Hun mener, at danske skoleelever vil have gavn af den tidlige start senere i deres skolegang.
Ritzaus Bureau, 2. december 2012

EU skærer ned på oversættelserne
Af Rasmus Boserup
Europa-Parlamentet har besluttet, at der ikke længere vil blive lavet oversættelser at debatter i parlamentet til samtlige 23 sprog i EU. Fremadrettet vil debatter kun blive transskriberet til originalsproget og blive oversat til engelsk. Dette vil ifølge løsgænger i parlamentet, Anna Rosbach, skabe en endnu større kløft mellem EU og borgerne. Denne påstand bliver betvivlet af Dan Jørgensen (S) og Margrete Auken (SF), der begge mener, at det er en fornuftig besparelse, som ikke vil have den store negative effekt.
Berlingske nyhedsbureau, 21. november 2012

Eksotiske sprog dukker op på gymnasier
Af Jonas Hamidavi Moestrup & Morten Vestergaard
Et nyt udbud af sprog vinder frem i gymnasieskolen. Imens der er tilbagegang for de klassiske sprog så som tysk og fransk, er der vækst at spore bland antallet af studerende, der viser interesse i at lære arabisk, tyrkisk, japansk og kinesisk. Dansk Industri hilser denne udvikling velkommen, imens formand for danske sproglærere, Ingrid Stuart, er noget mere skeptisk overfor udviklingen. Ingrid Stuart mener, at der større udbytte af de traditionelle sprogfag, da det niveau, man opnår i et begyndersprog i gymnasiet, ikke rækker til mere end turistbrug.
Jyllands-Posten, s. 3, 18. november 2012

Du bor i dit sprog
Af Josefine Ottesen
I denne kronik slår Josefine Ottesen et slag for det danske sprog. Det er vigtigt at vi værner om, og ikke mindst holder gang i, det danske sprog og den dansksprogede kultur. I den forbindelse efterlyser hun en målrettet politik til dette formål. Danske forfattere skal kunne leve af deres værker, produktionen af dansksproget litteratur skal vedblive, og vi skal indse, at vi lever i en verden, der er formet af det sprog, vi bruger. Hvis det danske sprog bliver amputeret, vil vores særpræg svinde, hvilket ifølge Josefine Ottesen vil have en effekt på produktionen af dansksproget litteratur.
Politiken, Kultur, s. 9, 15. november 2012

Splittelse, Regeringens partier uenige om undervisning
Af Louise Poulsen
Regeringsgrundlaget for den nuværende regering indeholder et løfte om ”at prioritere modersmålsundervisning.” Regeringsparterne kan dog ikke komme til enighed om, hvordan en ny plan for modersmålsundervisning skal stykkes sammen.
24timer.dk, Indland, s. 5, 2. november 2012

Eksperten, Børn lærer bedre med modersmålet i orden
Af Louise Poulsen
Anne Holmen, professor ved KU, påpeger, at en god modersmålsundervisning har en positiv effekt for tosprogede børn. Forskning viser, at modersmålsundervisning er et oplagt sted at satse, hvis man vil have en folkeskole, hvor alle er med. Københavns kommune har fortsat modersmålsundervisningen i form af et frivilligt tilbud siden den ophørte på landsplan i 2002. Her bekræfter konstitueret kontorchef Mikala Jørgensen, at erfaringerne med modersmålsundervisning er gode.
24timer.dk, Indland, s. 5, 2. november 2012

Minister: Alle studerende bør læse i udlandet
Af Annette Bonde
Morten Østergaard, Danmarks uddannelsesminister, mener, at alle studerende bør have et internationalt studieforløb. Dette vil styrke Danmarks position på det internationale marked og sikre dimittender med et internationalt perspektiv i deres viden og styrkede sprogkundskaber.
Berlingske, Nationalt, s. 4, 1. november 2012

Forsker: Vi sakker bagud
Af Lærke Bjørn Andersen
Der bør undervises i engelsk allerede fra 1. klasse i den danske folkeskole. Andre lande, vi normalt sammenligner os med, har allerede engelskundervisning for de yngste klasser. Hvis Danmark ikke skal sakke bagud, bør vi herhjemme have noget lignende. Bodil Due, tidligere dekan for Det Humanistiske Fakultet ved AU, mener det kan få alvorlige konsekvenser for Danmark, hvis vi ikke følger med denne udvikling.
Fyens Stiftstidende, s. 17, 12. oktober 2012

Engelsk er også fremtidens sprog
Af Lærke Bjørn Andersen
Der er ikke noget, der tyder på, at engelsk foreløbigt bliver overhalet af kinesisk som det førende verdenssprog. Kinas økonomi vokser, og det spås, at den i 2015 vil være verdens førende. Men fremtidsforsker, Jesper Bo Jensen, og professor i sprogdidaktik, Hanne Leth Andersen, mener ikke, at det er realistisk, at engelsk bliver erstattet af kinesisk som det førende verdenssprog. Kinesisk er et svært sprog, og engelsk står fortsat stærkt. Så stærkt, faktisk, at det måske skal betragtes som et andetsprog frem for et fremmedsprog.
Fyens Stiftstidende, s. 17, 12. oktober 2012

Ledende artikel: POLITIKEN MENER: Sprogløse Danmark
Det er alvorligt at regeringen ikke satser på en national sprogstrategi. Danmarks evne til at klare sig internationalt hviler i høj grad på evnen til at mestre flere sprog en blot dansk og engelsk.
Politiken, s. 1, 6. oktober 2012

Sproglig strategi er aflyst
Af Lotte Thorsen
Regeringens aflysning af en national sprogstrategi til fordel for enkelte initiativer møder kritik både fra oppositionen og landets universiteter. Kritikken går på, at dansk og engelsk ikke er nok. Hvis Danmark vil beholde sin position internationalt, er der brug for danskere der mestre andre fremmedsprog end blot engelsk.
Politiken, Kultur, s. 3, 4. oktober 2012

National strategi efterlyses. Regeringen er berøringsangst over for fremmedsprog
Af Ingrid Stuart
Ingrid Stuart, formand for Danmarks Sproglærerforening, kritiserer regeringen for at være berøringsangst overfor spørgsmålet om en national sprogpolitik. Der skal mere fokus på sprog i folkeskolen. Det er ikke kun fokus på engelsk, der skal til, men også et fokus på andre europæiske sprog.
Kristeligt Dagblad, s. 10, 26. september 2012

Vort danske sprog er truet på computeren
Dansk og andre mindre sprog bliver i høj grad overset af udviklerne af sprogprogrammer til computeren. Bliver sprogprogrammer ikke udviklet i en tilstrækkelig god kvalitet til det danske marked, kan firmaer og kommuner der i fremtiden ønsker at benytte disse programmer være nødsaget til at benytte en engelsksproget version, hvilket kan være problematisk for nogle brugere.
Politiken.dk, 26. september 2012

Dårlig sprogteknologi truer dansk på nettet
Af Jens Ejsing
Med reference til den internationale undersøgelse META-NET konstaterer denne artikel at det danske sprog møder stor konkurrence på nettet. Danskere vælger at benytte den originale engelske version, hvis den danske oversættelse ikke er af en god nok kvalitet. Derfor kræver det ressourcer og en aktiv indsats at bevare det danske sprog på nettet.
Berlingske, s. 6, 22. septembre 2012

Debat: Fremmedsprog i Danmark
Af Hanne Leth Andersen, Lisbeth Verstraete Hansen & Bodil Due
Situationen for fremmedsprog i Danmark (med undtagelse af engelsk) er ikke god. Der skal en koordineret indsats til fra regeringens side, hvis Danmarks skal beholde sit nuværende niveau indenfor fremmedsprogkompetence. Det er problematisk at få unge til at tale mere end et fremmedsprog, og at der ikke er uddannelser, der holder trit med udviklingen i behovet for fremmedsprogskompetencer.
Kristeligt Dagblad, s. 10, 19. september 2012

Debat: Der tales dansk i hele verden – lidt endnu
Af Nina Møller Andersen, Marlene Hastenplug & Claus Elholm Andersen
I dette debatindlæg advarer Nina Møller Andersen, Marlene Hastenplug og Claus Elholm Andersen mod, at der skæres i de midler, der går til undervisning i dansk sprog og kultur i udlandet. Dette vil have konsekvenser ikke bare for kendskabet til Danmark og dansk kultur men også for dansk handel og eksport.
Politiken, Kultur, s. 6, 12. september 2012

Regeringens sprogpolitik møder kritik
Af Jens Ejsing
Dansk Industri og oppositionen står uforstående overfor uddannelsesministerens beslutning om ikke at indføre en national strategi for fremmedsprog. Sprog er en vigtig del af Danmarks mulighed for at kunne begå sig på de internationale markeder og en målrettet satsning på området er, ifølge DI og oppositionen, krævet.
Berlingske, s. 8, 30. august 2012

English, please!
Af Maria Hesselvig Lange
Engelsk vinder indpas som koncernsprog hos stadig flere virksomheder, heriblandt også danske koncerner som Arla Foods og Lego. Der er åbenlyse effektiviseringsfordele ved at kommunikere på engelsk i virksomheder som disse. Men som lektor ved CBS, Lisbeth Verstraete Hansen, forklarer, er der også udfordringer og risici forbundet med kun at fokusere på engelsk som kommunikationssprog i en virksomhed.
Jyllands-Posten, Karriere, s. 4, 26. august 2012

Engelsk er slet ikke nok
Af Maria Hesselvig Lange
Ideen med at have et sprog der benyttes af alle i en hel koncern er på overfladen god. I praksis er det dog en meget stor udfordring at få implementeret. Denne artikel ser på, hvordan Arla Foods og Lego i praksis kommunikerer med deres medarbejdere, og her har de lokale sprog stadig en vigtig rolle.
Jyllands-Posten, Karriere, s. 5, 26. august 2012

Debat: Kinesisk, arabisk eller engelsk. Hvilke sprog skal vi tale i fremtiden?
Af Hanne Leth Andersen og Lars Damkjær
I dette debatindlæg giver Hanne Leth Andersen og Lars Damkjær deres bud på, hvordan fremtiden ser ud for international kommunikation. På trods af nye frembrusende økonomier i Kina og Indien ser det ikke ud til, at engelsk foreløbigt er truet som internationalt kommunikationssprog.
Kristeligt Dagblad, s. 13, 21. august 2012

Behov for styrkelse af dansk
Af Birgitte Norlyk
Lektor og ph.d. Birgitte Norlyk påpeger i denne artikel sammenhængen mellem at mestre ens modersmål og mestre et fremmedsprog. I en verden hvor engelsk fylder stadig mere for mange danskere, må vi ikke glemme vigtigheden af at kunne kommunikere nuanceret på dansk. En styrkelse af dansk er at betragte som en investering i danskeres kommunikations evner på fremmedsprog.
Jyske Vestkysten,  s. 14, 19. august 2012

Kronik: Sprog og kulturel forarmelse
Af Jørn Arpe Munksgaard
Lektor emer. Jørn Arpe Munksgaard advarer mod at ungdommen kun lærer et fremmedsprog i tilstrækkeligt omfang. Engelsk er et verdenssprog som er vigtigt at mestre hvis man vil begå sig internationalt. Men det til trods er der også stor nødvendighed og værdi i at mestre andre fremmedsprog. Tendenserne viser dog at mange vælger 2. og 3. fremmedsprog fra.
Jyllands-Posten, s. 8, 10. august 2012

Lærere og sygeplejersker skal uddannes på engelsk
Af Mads Mostrup Jensen
Danmark skal være bedre til at tiltrække internationale studerende til mellemlange videregående uddannelser. For at kunne eksportere danske uddannelser, er det vigtigt at have et engelsksproget tilbud. Dette skal kunne benyttes både af danske såvel som internationale studerende. Dette betyder dog ikke, at de dansksprogede tilbud skal ændres, men blot at der kommer endnu et tilbud til de studerende.
Jydske Vestkysten, s. 21, 26. juli 2012

Det danske sprog sprudler af nye ord
Af Stinne Andreasen
Danskerne opfinder nye udtryk og låner ord fra engelsk som aldrig før. Dansk sprognævn er begejstret, men opfordrer danskerne til at finde på flere danske alternativer til de nye engelske ord og udtryk.
Jydske Vestkysten, Indland, s. 8, 22. juli 2012

Leder: Sprog og handling
Af Lisbeth Knudsen
I denne leder dsikuterer Lisbeth Knudsen resultatet af en undersøgelse fra Eurobarometer, som viser at andelen af danskere, der mestrer mere end to fremmedsprog, siden 2005 er faldet med otte procentpoint..
Berlingske, 11. juli 2012

Danskerne er ramt af engelsk sprogsyge
Af Jens Ejsing
Danskerne er ifølge en stor, europæisk undersøgelse blevet dårligere til at mestre flere fremmedsprog, men til gengæld er de rigtigt gode til engelsk. Institutleder på Handelshøjskolen CBS, Alex Klinge, chefkonsulent for ledelsen på Århus Universitet, Bodil Due, og uddannelsesminister, Morten Østergaard, interviewes i denne artikel om problematikken omkring fremmedsprog i Danmark.
Berlingske, 3. juli 2012

Modersmålet mister status
Af Trine Munk-Petersen
I den nye rapport Dansk sprogs status 2012 råber Dansk Sprognævn vagt i gevær og anbefaler blandt andet, at der oprettes en sprogbank for fagudtryk, hvis vi vil undgå, at det danske sprog taber yderligere terræn overfor engelsk.
Jydske Vestkysten, Kultur, s. 11, 1. juli 2012

Fremmedsprog. National strategi kræver mere viden
Af Mette Skovgaard Andersen & Lisbeth Verstraete Hansen
I dette debatindlæg fremlægger Mette Skovgaard Andersen og Lisbeth Verstraete Hansen de resultater, der er kommet ud af en spørgeskemaundersøgelse om fremmedsprogsbrug og -behov i den danske centraladministration. Resultaterne har relevans for diskussionen af en national fremmedsprogsstrategi.
Politiken, Debat s.8, 30. april 2012

Stop fuck det danske sprog!
Af Mogens Jung
Mogens Jung efterlyser det smukke æstetiske danske sprog, som han mener, er blevet maltrakteret af sms-sprog og eder.
Køge Lokalavis, 19. marts 2012

Professor: Antorini lukker øjnene for sprogforskningen
Af Lise Frank
Anne Holmen, professor i parallelsproglighed, forstår ikke, hvorfor undervisningsministeren Christine Antorini stadig ikke er overbevist om, at modersmålsundervisning forbedrer tosprogede elevers skolegang, selv om adskillige undersøgelser understøtter dette. Christine Antorini forklarer, at de foretagne undersøgelser har base i andre lande med andre kulturer, og at hun savner flere undersøgelser foretaget i Danmark.
Folkeskolen.dk, 14. marts 2012

Danskere vil ikke tale dansk med udlændinge
Af Britta Søndergaard
Eleverne på de danske sprogskoler savner kontakt til danskere i hverdagen, fordi de gerne vil bruge sproget, når de ikke er i skolen, fortæller Gerhard Korbo, leder af danskundervisningen på Dansk Flygtningehjælps 16 sprogskoler. Dette problem forsøger skolerne at afhjælpe ved at bruge en del af Dansk Flygtningehjælps 4000 frivillige.
Kristeligt Dagblad, 13. marts 2012

Professorer: Engelsk for de små er godt
Professorerne Anne Holmen og Niels Egelund mener, at børn bliver styrket fagligt ved at blive undervist i engelsk i 6-årsalderen. De understreger dog, at man ikke bare sender materialer fra engelskundervisning i 3. klasse ned til børnene i 0. klasse, men at man i stedet skal udarbejde sange og lege, da disse børn har andre forudsætninger end børn i 3. klasse.
Ritzau, 3. marts 2012

Christine Antorini skyder engelsk i 0. ned
Børne- og Undervisningsminister, Christine Antorini (S), vil hellere prioritere at styrke grundfagene som dansk og matematik end at gøre engelsk obligatorisk for de yngste. Hun mangler mere viden, der påviser, at denne tidlige engelskundervisning rent faktisk også styrker børnenes engelskkompetencer. Professorerne Anne Holmen og Niels Egelund er begge uenig med Christine Antorini, da de mener, at de yngste er klar til at lære et nyt sprog.
Ritzau, 3. marts 2012

Det offentlige vil tale mere engelsk til udlændinge
Af Jakob Sorgenfri Kjær
Omtrent 90 % af al information fra det offentlige til udlændinge er på dansk, men det vil der nu blive lavet om på. Offentlige institutioner vil nu oversætte informationer til engelsk; det gælder blandt andet borger.dk og informationer om NemID.
Politiken, Økonomi s. 13, 25. februar 2012

Citathistorie fra Politiken: Det offentlige taler kun dansk
Over 90 % af al offentlig kommunikation foregår på dansk, og det er mere end besværligt for de nytilflyttede. Derudover sender det også et forkert signal til dem, mener Tine Horwitz, leder af Consortium for Global Talent. CBS’s dekan Jan Molin tilføjer, at den nuværende sprogpolitik er absurd og må ændres for at kunne stemme overens med Danmarks strategi om at være et åbent land.
Ritzau, 17. februar 2012

Nødvendigt at publicere på engelsk
Af Claus Hansen, ph.d. og fuldmægtig ved Aalborg Universitet, København
I denne artikel kommenterer Claus Hansen et indlæg i Politiko skrevet af Matias Møl Dalsgaard. Sidstnævnte er imod det engelske sprogs indtog på de danske universiteter og i den danske forskerverden. Claus Hansen kommer her med modargumenter til Matias Møl Dalsgaards indlæg.
Berlingske tidende, 30. januar 2012

Artikler fra 2011

Et, to eller mange sprog i skolen
Af Morten Mikkelsen
Modersmålsundervisning skal opprioriteres, mener den nye regering og eksperter på området forklarer, at det kan være med til at forbedre børnenes resultater i skolen. I artiklen forklarer Christine Antorini, den nye børne- og undervisningsminister, at den begrænsede erfaring med modersmålsundervisning gør, at der er brug for meget mere viden på området. Derudover fortæller Helle Pia Laursen om hendes seksårige forskningsprojekt "Tegn på sprog - tosprogede børn lærer at læse og skrive".
Kristeligt-Dagblad.dk, 27. oktober 2011

Big, happy cat i 1. klasse
Af Jesper Rasmussen
Inger Gram, der er lærer i 1. klasse på Hammerslev Skole, fortæller her fordelene ved at undervise børn i engelsk fra 1. klasse frem for 3. eller 4. klasse.
Jydske Vestkysten Kolding, s. 13, 26. oktober 2011

Debat: Ny strategi? Copenhagen English-Only-Business School
Af Lektor Lisbeth Verstraete Hansen & lektor Mette Skovgaard Andersen fra Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier
I denne artikel står lektorerne Lisbeth Verstraete Hansen og Mette Skovgaard Andersen noget uforstående over for en ny beslutning, der betyder, at Copenhagen Business School fremover ikke vil tilbyde andre fremmedsprogede uddannelser end engelsksprogede uddannelser. De mener ikke, at dette er blevet formidlet til undervisere, studerende og kommende studerende.
CBS Observer, 5. oktober 2011

Kronik: I Danmark taler vi dansk
Af Dorte Lønsmann, cand. mag. i engelsk & Anne Fabricius, ph. d. og lektor i engelsk sprog
Sprogideologien 'et land, et sprog' er ganske almindelig, men en kassetænkning, som opretholder en illusion om ensartethed. Men sådan er verden ikke i dag, mener forfatterne til denne artikel. I denne artikel gør de op med kassetænkningen og forklarer blandt andet, at sprogbrug er en kompleks størrelse, som ikke skal ses som et problem, men som en ressource.
Information, 1. sektion, s. 18, 26. september 2011

Dansk 'is not' truet af engelsk
Af Anna Kristina Hultgren, post. doc. ved Københavns Universitet & Dorte Lønsmann, cand. mag i engelsk
Anna Kristina Hultgren og Dorte Lønsmann fortæller i denne artikel om deres to forskningsprojekter, hvor der er blevet set nærmere på sprogbrugen i multinationale virksomheder og på universiteter. Deres resultater bryder med det ellers omdiskuterede begreb 'domænetab' og viser, at der ikke er grund til bekymring, når det kommer til det danske sprog.
Politiken, 19. september 2011

Engelsk på alle universiteter
Af Sofie Carsten Nielsen, radikale venstre
Hvis Danmark skal leve af viden i fremtiden, er det nødvendigt med udelukkende engelsksprogede kandidatuddannelser på alle danske universiteter, så vi kan tiltrække de bedste studerende og forskere fra hele verden, mener folketingskandidat Sofie Carsten Nielsen.
Information.dk, 8. september 2011

Fagkonsulent: Lærere bør bakke op om engelsk i 1. klasse
Af Lise Frank
I denne artikel forklarer Aase Lomholt Thomsen, der er formand for Engelsk Fagudvalg i Sproglærerforeningen, fordelene ved et nyt forslag, der skal sikre elever i 1. klasse undervisning på engelsk.
Folkeskolen.dk, 17. august 2011

So fucking what V: Et engelsk ord kan være 'morderlig najs'
Af Ulrik Dahlin
I den sidste artikel i serien 'So fucking what' taler Ulrik Dahlin med professor Henrik Galberg Jacobsen, som påpeger, at vi før i tiden fik mange ord ind i det danske sprog fra blandt andet tysk, italiensk og fransk. Den nye strøm af ord fra engelsk er ikke noget, vi bør være bange for, men glæde os over. Han forklarer her hvorfor.
Information, 1. sektion, s. 14, 8. august 2011

So fucking what IV: 'Som ung pige drømte jeg om, at fyrene sagde 'I love you''
Af Ulrik Dahlin
I denne artikel taler Ulrik Dahlin med sprogkonsulenten Kirsten Rask, som ikke mener, at de unges brug af engelsk er til fare for det danske sprog. Hun kommer her med eksempler på, hvilken betydning det derimod har, når erhvervslivet og voksne mennesker begynder at benytte flere og flere engelske gloser.
Information, 1. sektion, s. 12, 4. august 2011

So fucking what III: Er dette en rostbøf eller en roastbeef
Af Ulrik Dahlin
Der er stor prestige i at bruge engelske ord og udtryk, og dette vil ikke ændres i fremtiden, tværtimod, mener Arild Hald Kirkegaard. Han mener, at vi skal være mere sprogbevidste og bedre til at fordanske engelske ord og udtryk. I denne artikel diskuterer han betydningen af de engelske ords indtrængen i det danske sprog.
Information, 1. sektion, s. 12, 1. august 2011

So fucking what II: 'Du er bare ved at blive gammel'
Af Ulrik Dahlin
I anden del af 'So fucking what' taler Ulrik Dahlin med sprogeksperten og journalisten, Ole Stig Andersen, som mener, at sproget er en fleksibel størrelse, der hele tiden ændrer sig. Han mener ligeledes, at fremtidens dansk vil få endnu flere engelske udtryk, men at det ikke vil betyde enden på det danske sprog.
Information, 1. sektion, s. 16, 29. juli 2011

So fucking what I: Engelsk er et sejere sprog end dansk
Af Ulrik Dahlin
Ulrik Dahlin interviewer sine tre drenge på 10, 13 og 15 år om deres brug af engelsk i hverdagen og spørger dem blandt andet om, hvilken påvirkning det engelske sprog har på det danske, og om det danske sprog, ifølge dem, er truet.
Information, 1. sektion, s. 14, 26. juli 2011

Sprogproblemer fører til email-krig i danske virksomheder
Af Rasmus Karkov
I en undersøgelse, som omhandler den interkulturelle kommunikation i virtuelle teams og relationer mellem medarbejdere i Indien og Danmark, fandt man at kulturelle og sproglige forskelle mellem medarbejdere, der alle taler engelsk, ofte fører til misforståelser, som kan koste firmaer dyrt i tid. Lektor, Jakob Lauring, og ph.d.-studerende, Anders Klitmøller, uddyber her deres undersøgelse.
Videnskab.dk, Kultur & Samfund, 25. juli 2011

In English please
Medarbejdernes sproglige forudsætninger er afgørende for danske virksomheders internationale succes, når koncernsproget bliver engelsk. Anders Klitmøller, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, har set nærmere på de forhindringer, danske virksomheder kan løbe ind i, når koncernsproget bliver engelsk. 
Børsen, Executive, s. 4, 17. juni 2011

Sprog: Professor I parallelsproglighed
Af Jørn Lund, fhv. direktør for Det Danske Sprog og Litteraturselskab
Jørn Lund diskuterer her nogle af de emner der blev bragt op under Anne Holmens tiltrædelsesforelæsning som professor i parallelsproglighed i Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Ifølge Jørn Lund vil Anne Holmen med sin baggrund og ekspertise kunne udvide perspektivet, så internationaliseringsbestræbelserne bliver bredere og bedre funderet i uddannelserne og det øvrige samfundsliv.
Politiken, Kultur, s. 2, 30. maj 2011

Aktuelt portræt: sprogkompetencerne skal i fokus
Af Tobias Dinnesen
Københavns Universitet har ansat Anne Holmen som den første professor i parallelsproglighed ved Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, CIP. I dette portræt opridses CIPs samt Anne Holmens primære arbejds- og forskningsområder.
Jyllands-Posten, 1. sektion, s. 26, 26. maj 2011

Lær to sprog og få super-hjerne
Af Torben Bagge & Helle Lho Hansen
En arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet anbefaler nu, at engelsk ikke længere skal være et fremmedsprog, men et andetsprog som danske børn naturligt taler. Ny forskning bekræfter, at det at mestre to sprog i høj grad har indflydelse på hjernefunktionen og dermed styrker hjernen, fortæller læge og hjerneforsker Henning Kirk.
BT, 1. sektion, s. 21, 16. maj 2011

Elever kræver flere sprogtimer i skolen
Elevorganisationen Danske Skoleelever bakker forslaget fra arbejdsgruppen under Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet op i at sprogundervisning skal opprioriteres i folkeskolen. Elevorganisationen understreger, at de ønsker mere og tidligere fremmedsprogsundervisning, men at dette ikke må ske på bekostning af andre fag.
24timer, 1. sektion, s. 14, 10. maj 2011

Undervisning på engelsk holder standarten
Af Mia Thomsen & Jakob Ravn
På en opfordring fra CBS Students blev en sprogevaluering imødekommet, som betød at de studerende på de engelsksprogede cand. merc.-linjer skulle evaluere undervisernes engelskkompetencer. Resultaterne fra evalueringen viste, at underviserne havde bedre engelskkompetencer end deres ry. Desværre var svarprocenten kun 38,1 procent, og derfor må man være varsom med konklusionerne.
cbsobserver.dk, 4. maj 2011

Yes, we can!
Af Ulla Gjedde Palmgreen
I en ny sprogundersøgelse foretaget af Education First, hvor de kommunikative engelskfærdigheder hos arbejdsdygtige voksne i 44 lande er testet, er Danmark kommet ind på en flot tredjeplads. I denne artikel diskuteres resultaterne af undersøgelsen.
weekendavisen, Ideer, s. 10, 29. april 2011

Kronik: 100 år med det danske sprog
Af Jørn Lund, fhv. direktør for Det Danske Sprog og Litteraturselskab
Det Danske Sprog og Litteraturselskab kan i dag fejre sin 100-års fødselsdag. Dette markerer Jørn Lund med denne kronik, hvor han giver et tilbageblik på selskabets virke og udvikling gennem de sidste 100 år.
Politiken, Kultur, s. 7, 29. april 2011

Do you speak English?
Af Ane Arnth Jensen
Når det gælder kapløbet om internationale studerende, har Danmark svært ved at følge med. Samtidig viser en ny rapport fra Danmarks Evakueringsinstitut, at det stadig er svært for mange undervisere og studerende at begå sig godt på engelsk. Ane Arnth Jensen mener, at det er af afgørende betydning for tiltrækningen af internationale studerende at de danske undervisere og studerende bliver tosprogede, og det er derfor nødvendigt, at uddannelsessystemet hele vejen igennem lever op til disse krav.
Berlingske Tidende, Business, s. 2, 28. april 2011

Don't worry: Det danske sprog er ikke truet af engelsk
Af Lotte Thorsen
I de senere år har der ofte været udtrykt bekymring for, om det danske sprog langsomt er ved at uddø som konsekvens af engelsk indtrængning i dansk. Der er dog ingen grund til bekymring, mener flere eksperter, som her forklarer, hvorfor de ikke er bekymrede for det danske sprogs overlevelse.
Politiken.dk, 18. april 2011

Speak English, please!
Af Philip Michael Shange
Danske universitetsstuderende slår ofte over i dansk til trods for at undervisningen foregår på engelsk og at der er internationale studerende til stede. Dette går ud over studiemiljøet, da de internationale studerende ofte føler sig socialt ekskluderede, ifølge de interviewede undervisere og internationale studerende.
RUCnyt, nummer 11,  s. 34, 4.april-2.maj 2011

"Yes, we can speak English"
Af Søren Munch
Voksne danskeres engelskkundskaber er i særklasse, viser ny international undersøgelse. Den internationale sprogvirksomhed EF Education har netop offentliggjort resultaterne af et English Proficiency Index, og her fremgår det, at de nordiske lande er blandt de bedst placerede.
Jp.dk, 30. marts 2011

Ledende artikel: Dansk og globalt
I denne ledende artikel sætter Berlingske Tidende fokus på debatten omkring domænetab. Der gives udtryk for, at internationalt udsyn og ønsket om at værne det danske sprog ikke behøver at udelukke hinanden, men balancegangen mellem globalt og nationalt skal holdes, og det har vi alle et ansvar for.
Berlingske Tidende, 1. sektion, s. 2, 15. marts 2011

Universiteter ramt af engelsk syge
Af Jens Ejsing
Aarhus Universitet har som andre danske universiteter givet flere af dets institutter og centre engelske navne. Dansk Sprognævn er skeptiske og kalder dette for en uheldig udvikling, hvis nogle institutter og centre helt holder op med at have danske navne. Dansk Folkepartis Søren Krarup mener, at Aarhus Universitet burde skamme sig, idet han mener globaliseringen bliver brugt som undskyldning for alt der er dansk.
Berlingske Tidende, 1. sektion, s. 22, 15. marts 2011

Studerende: Nogle undervisere leder efter de engelske ord i minutter
Af Gitte Bank
På Københavns Erhvervsakademi kommer næsten halvdelen af de studerende fra udlandet, og skolen har derfor linjer på både dansk og engelsk. De danske studerende oplever ofte, at mange af underviserne taler et lidt gebrokkent engelsk, men spørger man derimod de udenlandske studerende synes de, at de danske undervisere er dygtige til engelsk.
24timer København, 1. sektion, s. 4, 24. februar 2011

Undervisning på engelsk går ud over læringen
Af Gitte Bank
En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at de studerende lærer mindre, når både de og underviserne skal lede efter engelsk ord. Undersøgelsen er foretaget på engelsksproglige erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser over hele landet. I 2010 blev der vedtaget fælles retningslinjer for at stille sprogkrav og gennemføre samtaler med de studerende på uddannelserne, mens der ingen konkrete krav stilles til underviserne. Anbefalingen på baggrund af undersøgelsen er derfor at uddannelserne sikrer, at både studerende og undervisere har gode engelskkundskaber.
24timer København, 1. sektion, s. 4, 24. februar 2011

Det danske sprog har fået engelsk syge
Af Nina Azoulay
Uanset om man bryder sig om engelske låneord i det danske sprog eller ej, er det et  faktum, at vi bruger dem hele tiden. Det engelske sprog har indtaget det danske sprog, og professor, Jørn Lund, sætter blandt andet fokus på dette i sin nye bog 'Dansk i nullerne', hvor han giver det danske sprog et helbredstjek.
MetroXpress København, 1. sektion, s. 26, 9. februar 2011

SPROG: Mormor tæsker morfar!
Af Nils Gunder Hansen
I sin nye bog 'Dansk i nullerne' har sprogforsker Jørn Lund samlet en række mikroanalyser af aktuelle forhold i det danske sprogs udvikling. Nils Gunder Hansen anmelder her bogen.
Kristeligt Dagblad, 1. sektion, s. 6, 7. februar 2011

Dansk er en dræber
Af Gry Bartroff Gaihede
Hvert tiende år samles en række sprogforskere for at stille en diagnose for det danske sprogs status for det kommende årti. Hvor det danske sprog tidligere har været beskrevet som truet, mener flere sprogforskere, at det nu nærmere er gået hen og er blevet en dræber, som truer andre sprog.
Universitetsavisen, 1. sektion, s. 6, 2. februar 2011

Debat: Engelsk med hovedet under armen
Af Hanne Leth Andersen, prorektor Roskilde Universitet
De danske universitetsundervisere er på det seneste blevet kritiseret for ikke at have et tilfredsstillende engelsk til at kunne varetage engelsksproget undervisning. Denne kritik mener Hanne Leth Andersen, prorektor for Roskilde Universitet, ikke, at universiteterne kan sidde overhørig, men hun mener, at ændringer kræver en bevidsthed om, hvorfor der overhovedet pludselig skal undervises så meget på engelsk i Danmark.
Jyllands-posten, 1. sektion, s. 23, 26. januar 2011

KLUMME: 'We spring over this or else you go dead'
Af Mikkel Zeuthen Hansen, Formand for Danske studerendes fællesråd
Mikkel Zeuthen Hansen, formand for de Danske Studerendes Fællesråd, kommer i denne klumme med forslag til 3 sproggarantier de danske universiteter bør kunne give, hvis vi skal have universitetsuddannelser på et højt international niveau. Mikkel Zeuthen Hansens 3 forslag til sproggarantier er: 1) Studerende, som er startet på en dansksproget bacheloruddannelse skal have krav på at modtage undervisning på dansk på alle obligatoriske fag. 2) Uddannelsesstederne skal teste alle undervisere inden de underviser på engelsk, og stille en garanti for at de kan undervise på et tilfredsstillende niveau. 3) Studerende og kommende studerende skal have ret til gratis kurser i akademisk tale og skrivning på engelsk, så man ikke sakker bagud af sproglige årsager.
MetroXpress København, 1. sektion, s. 27, 18. januar 2011

Sprogfolk: Vi kan ikke klare os med engelsk alene
Af Lotte Thorsen
En arbejdsgruppe nedsat af forskningsministeren og undervisningsministeren skal komme med anbefalinger til, hvordan man styrker sprogfagene i hele undervisningssystemet. Sprogundervisningen i folkeskolen, på gymnaiset og på universiteterne hænger ikke godt nok sammen, og samtidig er alle andre fremmedsprog end engelsk på retur i det danske uddannelsessystem. Anbefalingerne fra arbejdsgruppen skal benyttes af regeringen, når der senere skal udarbejdes en national strategi for fremmedsprog.
Politiken, 16. januar 2011

That was not a good vending
Af Dorte Heide Pedersen
Mere og mere undervisning på universiteterne foregår på engelsk, men ikke alle underviseres engelsk er på et tilfredsstillende niveau til at kunne varetage undervisning på engelsk. Det går ud over undervisningens kvalitet samt motivationen blandt de studerende, som ofte sidder og krummer tæer over underviserens gebrokne engelsk og i nogle tilfælde simpelthen ikke forstår, hvad underviseren mener. Flere studenterformænd mener, at det i nogle tilfælde står så slemt til med undervisernes udtale og ordforråd, at det går ud over det faglige niveau.
Jyllands-posten, 1. sektion, s. 2, 16. januar 2011

Dansk er ikke truet - det er et "dræbersprog"
Af Kirstine Dalsgaard Larsen
Hvert 10. år afholdes en konference om, hvordan det står til med sprog i Danmark. Dette års konference bærer titlen 'Det danske sprogs status år 2021' og ledsages af en samling videnskabelige artikler med samme titel. Ifølge de sprogforskere, der har bidraget, er det største sproglige problem i Danmark, at der er ved at ske en ensretning, hvilket på sigt kan udrydde nuancerne i sproget. Professor, Jens Normann Jørgensen, mener, at det danske sprog risikerer at blive mere og mere forfladiget, samtidig med at andre fremmedsprog end engelsk glider mere og mere ud.
Kristeligt Dagblad, 1. sektion, s. 6, 12. januar 2011

Debat: For: 'Behov for mange sprog for at fungere globalt'
Af Henning Due
Sprogprofessor ved Institut for Pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Anne Holmen, fortæller her, hvorfor hun synes, det ville være en god investering at udvide Dansk Sprognævn til at kunne rådgive danskerne i forskellige fremmedsprog.
Information, 1. sektion, s. 21, 11. januar 2011

Engelsk fra børnehaveklasen er - formentlig - godt
Af Kirstine Dalsgaard Larsen
Espe skole i Fåborg-Midtfyn Kommune bliver foregangsskole, når den fra næste skoleår begynder at lære de yngste elever engelsk. Skoleder Søren Maalø Larsen mener, at man ved at se ud mod verden vil kunne hæve uddannelsesniveauet. Dette kan blandt andet opnås ved at indføre engelsk i undervisningen på et tidligere tidspunkt - en naturlig udvikling, mener han, da børn i dag bliver mødt af fremmedsprog i højere grad end tidligere. Dette giver Anne Holmen, professor i tosprogethed ved Danmarks Pædagogiske Universitet, ham langt hen ad vejen ret i, men understreger, at pædagogikken dog skal passe til de små skolebørn.
Kristeligt Dagblad, 1. sektion, s. 2. 5. januar 2011

Artikler fra 2010

International in the Danish way
Af Jørn Lund
I denne artikel forklarer Jørn Lund, at globaliseringen stiller større krav til sprogkundskaber og at vi, for at samfundet skal udvikle sig, er nødt til at have veluddannede akademikere med gode sprogkundskaber. Samtidig er vi bange for at miste danskheden, men han fortæller, at vi danskere ikke er de eneste, som er skeptiske imod modersmålets fremtid, men at amerikanere og englændere ligeledes er bekymrede for påvirkningen af de engelske sprog. Jørn Lund foreslår, hvordan vi kan være danske på den internationale måde.
Politiken, Kultur, s. 2, 17. november 2010

Sig det med dansk sprogblomst
Af Jens Ejsing
'Let's dansk' er en ny kampagne på Det Humanistiske Fakultet, som skal gøre medarbejderne på Københavns Universitet bedre til at tale dansk med deres udenlandske kollegaer. Merike Jürna og Charlotte Øhrstrøm, begge fra Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), forklarer, at kampagnen kan være med til at få udenlandske forskere til at blive i Danmark. De oplever begge, at flere gerne vil lære dansk og konstaterer en forøgelse af tilmeldte til danskkurserne på CIP. Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet, mener, at det er vigtigt at fremme dansk og forklarer her kort hvorfor.
Berlingske Tidende, 1. sektion, s. 14, 11. november 2010

Moral panic over Danish language loss (Moralsk panik over det danske sprogs forfald)
Af Amra Agovic
Frygten for det danske sprogs forfald kan ifølge professor Deborah Cameron kaldes moralsk panik. Moralsk panik indebærer en pludselig samfundsmæssig trussel som enten kan være virkelig eller imaginær, men i begge tilfælde kræver politisk respons. Syndebukke såsom indvandrere bliver ofte beskyldt for denne overdrevet moralske panik, og dette er set både med kriminalitet, religion og også med sprog. Denne panik ses derved i de love, der bliver etableret, som påvirker indvandrerne eller helt skærper indvandring. Bag frygten finder man en grundtanke om fortidig idyl, hvor globaliseringen ikke påvirkede dansk. Denne tankegang har også affødt mange konservative nationalist partier rundt om i Europa, bl.a. pga. engelsks dominerende status i de globaliserede lande.
Universitypost.dk, 15. november 2010 (artiklen er på engelsk)
 
I Norge tager de sprog alvorligt
Af Stéphanie Surrugue
Nordmændene har formuleret en sprogpolitik, som skal sikre, at nordmændene taler flere sprog end norsk og engelsk. Det kunne Danmark lære noget af, mener Lisbeth Verstraete Hansen fra Copenhagen Business School, og hun får politisk opbakning af blandt andre videnskabsordfører, Jørgen Lundsgaard (K), som mener, at statsministeren skal lægge en plan for den danske sprogpolitik.
Politiken, Kultur, s. 3, 31. oktober 2010

Tænketank: Humaniora trænger til akut ansigtsløftning
Af Stéphanie Surrugue
I denne artikel forklarer Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, at sprogfagene på Humaniora går en trist fremtid i møde, hvis universiteterne reducerer mange af sproguddannelserne, som de netop planlægger. Derimod mener Danmarks Erhvervsforskningsakademi, DEA, at universiteternes omlægninger slet ikke er radikale nok og mener, at man i fremtiden ikke får videre brug for fremmedsprogseksperter.
Politiken, Kultur, s. 3, 27. oktober 2010

På godt dansk
Af Emil Melchior Mikkelsen
I denne artikel problematiserer Emil Melchior Mikkelsen fra de Konservative Studenter den nye tendens, som han kalder den "engelske syge", hvor alt oversættes til engelsk for at fremstå mere imponerende og tillokkende. Han påpeger konsekvenserne ved dette og giver forslag til, hvordan denne trend kan stoppes, så det danske sprog ikke ødelægges.
UNIvers, 1. sektion, s. 13, 25. oktober 2010

Men do we overhovedet speak Deutsch i 2030?
Af Stéphanie Surrugue
Ifølge Robert Philipson fra Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi på Copenhagen Business School, burde man have vidst, at sprogstudiernes popularitet ændrer sig gennem tiden. Søgningen er faldet på blandt andet fransk og tysk. Derfor planlægger universiteterne at reducere sprogfagene og det er til skade for Danmark. Selv om engelsk er globaliseringens sprog, forklarer han her, hvorfor det er mindst lige så vigtigt, at vi bevarer sprogfag som fransk, tysk, italiensk og russisk.
Politiken, Kultur, s. 4, 23. oktober 2010

Dansk skal nok overleve - don't worry!
Af Marianne Fajstrup
Selv om Kulturministeriet har lanceret en kampagne for at beskytte det danske sprog, er der ifølge de danske sprogforskere ikke grund til at være bange for dets overlevelse. Frans Gregersen forklarer her, hvorfor han mener, at det danske sprog ikke vil dø.
Berlingske, 14. september 2010

Passer dit sprog til din alder?
Af Charlotte Holst
Kampagnen, der skal sætte fokus på det danske sprogs mangfoldighed og forandring, skal give danskerne muligheden for at mærke på sproget, mener Kulturminister, Per Stig Møller.
24.dk, 13. september 2010

Koncerner: Lær dansk i arbejdstiden
Af Anders Reinholdt Jonssen
McDonald's og ISS har haft succes med at undervise indvandrerne i dansk på arbejdet og råder nu andre virksomheder til at gøre det samme. Lise-Lotte Helms, HR-direktør i McDonald's, fortæller, at hendes erfaringer viser, at den hurtigste vej til et godt dansk er at komme i arbejde. Ulla Tørnæs slår dog fast, at sprogundervisningen i kommunerne skal fastholdes.
Avisen.dk, 13. september 2010

Humor og pingpong er difficult på engelsk
Af Birgitte Aabo
Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Hanne Tange, som er lektor ved Institut for Sprog og Erhvervskommunikation ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, lægges der både en dæmper på humoren og på lysten til at debattere, når undervisningssproget på kurser på de danske universiteter er engelsk. Både undervisere og studerende har svært ved at omstille sig til engelsk som undervisningssprog, og Hanne Tange kommer her med eksempler på, hvordan hendes egen engelsksprogede undervisning foregår.
Politiken, Viden, s. 7, 4. april 2010

Professor: Engelske navne svækker dansk
Af Mathias Stigsgaard
I sin nye bog 'Moders stemme - fars hammer' ytrer Niels Davidsen-Nielsen sin holdning til det, han kalder sproglig selvkolonisering; nemlig tendensen til at danske firmaer og institutioner får engelske navne og at det danske sprog generelt inden for erhvervslivet og uddannelsesområdet taber terræn til engelsk.  Han mener, at den eneste måde at styrke det danske sprog på er at bruge det, så dansk fortsat kan bevares som et komplet sprog. Niels Davidsen-Nielsen har ikke noget imod engelsk som kommunikationssprog til udenlandske formål, men mener, at vi internt i Danmark bør undgå at bruge engelske termer og navne bare fordi vi synes det lyder finere eller smartere.
Jp.dk, 12. marts 2010

DSB har kvaler med engelsk
De længe ventede IC4-tog er efterhånden ved at være klar til afgang, men flere morsomme og uheldige engelske oversættelser afslører, at DSB ikke har korrekturlæst skiltene i deres nye tog. Pete Westbrook fra CIP bliver i den forbindelse interviewet af Politiken.
Politiken, 28. januar 2010

"Hjælp, engelsk knockouter det danske sprog"
Af Lasse Lundberg Andreasen
I dette interview advarer tidligere professor i engelsk og formand for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-Nielsen, mod at engelsk fortrænger det danske sprog på universiteterne. Han mener, at underviserne samt de studerende kun kan sige det, de kan sige, i stedet for at sige det de vil sige. Derudover mener han også, at den øgede brug af engelsk i den akademiske verden vil skabe et sprogskel i befolkningen, hvis forskerne kun er i stand til at formidle deres viden på engelsk.
Politiken, 18. januar 2010

Kronik: Hvordan kan man undervise på engelsk på danske universiteter?
Af Hanne Leth Andersen, professor og leder af CBS Learning Lab
I denne kronik fortæller Hanne Leth Andersen om de begrænsninger og problemer, der opstår, når undervisningssproget er engelsk. Hun mener, at sprog er langt mere end udtale og ordforråd, og at der er brug for en integreret indsats inden for kommunikation, uddannelseskultur samt didaktik hvis vi vil højne kvaliteten af den engelsksprogede undervisning på universitetet.
Information, 1. sektion, s. 16, 15. januar 2010

Artikler fra 2009

Dansk vs. engelsk: Sprogstrid står kun ved foden af bjerget
Af Mirian Due Steffensen
I august måned takkede Niels Davidsen-Nielsen af som formand for Dansk Sprognævn, og har efterfølgende udgivet debatbogen om dansk sprogpolitik 'Moders stemme, fars hammer'. I dette interview uddyber han sin holdning til det engelske sprogs status i Danmark, og pointerer, at hans bekymring ikke så meget omhandler engelsk i dansk, men snarere engelsk i stedet for dansk. 
Information, 1. sektion, s. 20, 12. december 2009

Sproget er vores eget ansvar
Af Søren Kassebeer
I forbindelse med udgivelse af sin debatbog 'Moders stemme, fars hammer' interviewes Niels Davidsen-Nielsen i denne artikel om sin holdning til den danske sprogpolitik samt det danske sprogs domænetab til engelsk.
Berlingske Tidende, Kultur & Debat, s. 11, 11. december 2009

En anglofob takker af
Af Lotte Thorsen
Niels Davidsen-Nielsen takker af som formand for Dansk Sprognævn. Selvom han er professor i engelsk, har han gjort en dyd ud af at advare mod dansk domænetab på universitetsuddannelserne. Ifølge Davidsen-Nielsen, falder det faglige niveau, når al undervisning foregår på engelsk, fordi underviseren og de studerende ikke har tilstrækkelige engelskkompetencer. Det forholder sig ofte sådan, at man siger det man kan i stedet for det man vil, hvilket resulterer i "døde timer" i undervisningen. Engelsk må ikke erstatte dansk som universitetssprog. De to sprog bør fungere parallelt i universitetsundervisning. Davidsen-Nielsen refererer til Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), som et vigtigt punkt i udviklingen af parallelsproglighed.
Politiken, Kultur, s. 3, 02. december 2009 

Hver fjerde forsker føler sig usikker på engelsk
Ny undersøgelse fra Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) redegør for Københavns Universitets underviseres holdninger til engelsk som undervisningssprog. Undersøgelsen viser, at en tredjedel af underviserne vurderer deres egne kompetencer til at undervise i engelsk til karakteren 4 eller lavere på en sekstrinsskala. Lars Stenius Stæhr fra CIP, der blandt andre har stået bag undersøgelsen, forklarer hvorfor dette er problematisk.
cbsobserver.dk, 17. november 2009

Undervisning på engelsk er svært
En kort notits om at Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) står bag en undersøgelse, der viser, at hver femte forsker finder det vanskeligere at undervise på engelsk end på dansk, og at en fjerdedel af de adspurgte undervisere ved Københavns Universitet anser det for værende mere problematisk at føre faglige diskussioner på engelsk end på dansk.
24timer København, 1. sektion, s. 11, 16. november 2009 

Forskere usikre i at undervise på engelsk
Af Lotte Thorsen
Med den nye undersøgelse foretaget af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) er det første gang, at underviseres holdninger til engelsk som undervisningssprog undersøges systematisk. Undersøgelsen viser, at en femtedel af underviserne føler sig mere usikre, når de underviser på engelsk end på dansk. Ifølge Lars Stenius Stæhr fra CIP bidrager undersøgelsen til at belyse hvor stort behovet for en sproglig indsats på universiteterne er, og hvor man skal sætte ind.
Politiken, Kultur, s. 3, 15. november 2009

Forskere kan ikke lide at undervise på engelsk
Af Lotte Thorsen
Ny undersøgelse foretaget af CIP på Københavns Universitet har undersøgt mere end 1.100 universitetsunderviseres holdninger til engelsk som undervisningssprog. Hver femte danske forsker føler sig usikker i at undervise på engelsk og de oplever bl.a. at faglige diskussioner er vanskeligere at gennemføre på engelsk end på dansk.
Politiken, 15. november 2009

Welcome og velkommen til Københavns Universitet
Af Carsten Munk Hansen
Artiklen beretter om CIPs symposium d. 13. november 2009 ved Københavns Universitet og om baggrunden for, at CIP eksisterer som et forskningscenter ved Københavns Universitet der skal forske i parallelsproglighed. Lars Stenius Stæhr, Jacob Thøgersen og Joyce Kling fra CIP fortæller i et interview om, at valget mellem engelsk og dansk er en daglig overvejelse i CIP og om CIPs undersøgelser, der inkluderer en undersøgelse af underviseres holdninger til engelsk som undervisningssprog på universiteterne, og den såkaldte TOEPAS-test, der er udviklet af Lars Stenius Stæhr og Joyce Kling, der certificerer undervisernes engelskkompetencer på en femtrinsskala. Resultaterne præsenteres ved CIPs symposium.
Humanist, 1. sektion, s. 32, 4. november 2009 

Her snakker vi engelsk
Af Jørn Rye
Den sproglige linje i Århus varierer afhængig af, hvilket studiemiljø man besøger. Studenterlauget på Handelshøjskolen i Århus, Studenterrådet på Aarhus Universitet, Studenterhus Århus og Kollegiehuset i Århus har hver især taget stilling til, hvilket sprog de ønsker at kommunikationen skal foregå på. For eksempel har Studenterlauget valgt, at al kommunikation skal foregå på engelsk, hvorimod Studenterrådet har prioriteret dansk som det førende sprog.
Morgenavisen Jyllands-Posten Århus, s. 4,  20.oktober 2009

Debat: Forsvar for dansk: lad os få en sproglov der forsvarer det danske sprog
Af Emil Melchior Mikkelsen
Debattøren kritiserer, at Danmark stadig ikke er i besiddelse af en sproglov, der kan forsvare det danske sprog i takt med, at engelsk vinder større og større indpas i medierne, tilbudsaviserne, den daglige tale og i skolebøgerne.  Den umiddelbare grund til dette er at dansk generelt opfattes som værende "bondsk", hvorimod engelsk opfattes som værende smart. Den mest presserende problematik anses for at være det danske sprogs nedprioritering i forhold til engelsk på de videregående uddannelser. Debattøren opfordrer til, at vi tager det danske sprog alvorligt og får en sproglov.
Politiken, Kultur, s. 15, 30. august 2009

Kronik: Når der går IT Factory i sproget
Af John Holten-Andersen, lektor ved DTU
Kronikøren giver her udtryk for sin bekymring for den stigende amerikanisering, der foregår ikke blot i det danske erhvervsliv, men også på de højere læreanstalter. John Holten-Andersen mener, at denne amerikanisering fører til et fragmenteret sprog, som har mistet sin forbindelse til virkeligheden.
Information, Weekend, s.18. 20 - 21. juni 2009 

Det hippe engelsk og dialekten dansk
Af Morten Zahle
Flere og flere engelske ord sniger sig ind i det danske sprog; et faktum der er til stor bekymring og irritation for mange danskere. Sprogforsker Pia Jarvad og reklamebureau-direktør Niels Erik Folmann spår her, hvordan de tror det vil gå det danske sprog i fremtiden; hvor Niels Erik Folmann mener, at dansk vil ende som en dialekt til et globalt sprog, mener Pia Jarvad at det danske sprog står stærkt, og at der ikke er noget, der tyder på, at danskerne vil begynde at tale engelsk med hinanden.
Jyllands-posten, Puls, s. 2, 19. juni 2009 

Ja til sprog: Ja til verden!
Af Ulla Gjedde Palmgren
Erhvervslivet og sprogfolk er gået sammen i et netværk, som skal styrke tosprogethed og fremmedsprog i Danmark. I denne artikel fremhæver nogle af de forskellige initiativtagere, hvorfor de finder det nødvendigt med et sådant sprogligt netværk.
Weekendavisen, 1. sektion, s. 5, 12. juni 2009  

Sprog åbner vores øjne
Af Gry Bartroff Gaihede
I dette interview fortæller Humanioras dekan, Kirsten Refsing, om et nyt netværk kaldet 'Ja til sprog', som oprettes på initiativ fra Dansk Industri i samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner, heriblandt Københavns Universitet. Baggrunden for initiativet er en bekymring for, at danskerne ikke kan nok sprog til at være konkurrencedygtige på det globale marked. Kirsten Refsing nævner Center for Internationalisering og Parallelsproglighed som ét af de tiltag Københavns Universitet har taget for at imødekomme denne problematik.
Universitetsavisen, s. 1, 11. juni 2009

Debat: ANALYSE: Attenzione. Behov for opgør med sprogdød
Af Thomas Harder
Thomas Harder fortæller her om baggrunden for lanceringen af et nyt sprogligt netværk, "Ja til sprog", som han selv er en af initiativtagerne bag. I initiativgruppen er der blevet formuleret 5 veje til et sprogligt stærkt Danmark:  1) vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed, 2) vi skal være bedre til engelsk, 3) engelsk er en selvfølge, men langtfra nok, 4) tosproglighed er en ressource, som skal anerkendes, 5) interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne. Disse punkter skal fungere som oplæg til debat i netværket, som er åbent for alle sproginteresserede.
Politiken, Kultur, s. 8, 3. juni 2009 

Oponion: Sproglov: Nu skal regeringen i mindretal
Af Søren Krarup, DF
Søren Krarup opfordrer i dette indlæg dét flertal i folketinget, der ønsker en sproglov, som skal sikre det danske sprog, til at træde i karakter og sørge for, at en sådan bliver indført. Han mener, at der ligefrem er tale om et historisk ansvar.
Berlingske Tidende, Debat & Navne, s. 1, 18. april 2009

Sprognævn: Virksomheder skal have sprogregnskaber
Af Jens Ejsing
Dansk Sprognævn opfordrer danske virksomheder til at indføre sprogpolitik og sprogregnskaber. De mener, at det danske erhvervsliv har et medansvar for at sikre, at dansk ikke bliver fortrængt af engelsk.
Berlingske Tidende, 1. sektion, s. 14, 11. april 2009

"Engelsk gjorde det sværere at deltage aktivt"
Af Gitte Bank Jensen
To statskundskabsstuderende fra Københavns Universitet samt en antropologistuderende fra Aarhus Universitet giver her deres mening om fordelene og ulemperne, når undervisningen foregår på engelsk.
24timer København, 1. sektion, s. 12, 2. april 2009

Studerende fra andre lande sænker niveauet
Af Gitte Bank Jensen
Flere internationale studerende søger ind på de danske universiteter, og derfor stiger antallet af engelsksprogede lektioner også. En ny undersøgelse, foretaget af Hanne Tange fra Handelshøjskolen i Århus, viser, at engelsksproget undervisning fører til et sænket undervisningsniveau, mindre humor og envejskommunikation. Der er dog blandede meninger blandt de danske studerende.
24.dk, 1. april 2009

Debat: Borgerligt sprogsvigt
Af Katrine Winkel Holm
Debattøren kritiserer her regeringen for ikke at gøre nok for at bevare det danske sprog. Hun mener, at der aktivt skal gøres en større indsats for at bevare det danske sprog som kultursprog.
Jyllands-Posten, 1. sektion, s. 18, 28. marts 2009

Trussel mod dansk sprog
Af Lars Ole Knippel
Samtlige medlemmer af Det Danske Akademi står bag en protest over regeringens forslag om at gøre det mere attraktivt at publicere på engelsk end på dansk; et forslag, der vil true dansk som kultursprog ifølge Det Danske Akademi.
Jyllands-Posten, 1. sektion, s. 15, 25. marts 2009

Akademi ser trussel mod dansk
I forlængelse af regeringens opfølgning på sprogudvalgets rapport "Sprog til tiden" tilkendegiver Det Danske Akademi, at selvom intentionerne med regeringens sprogpolitik er gode, er der visse problemer med måden, de vil udføre den på. Blandt andet nedprioritering af dansk som forskningssprog stiller de sig meget kritiske over for.
Politiken, Kultur, s. 2, 24. marts 2009

Debat: Regeringen modarbejder dansk sprog
Af Pernille Frahm, kulturordfører for SF
Debattøren advarer i denne artikel mod konsekvenserne af regeringens sprogpolitik. Specielt nedprioriteringen af dansk som forskningssprog mener Pernille Frahm er meget problematisk.
Information, 1. sektion, s. 19, 21. marts 2009

Debat: Glem en sprogpolitisk spændetrøje
Af Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
Debattøren hilser regeringens sprogpolitiske udspil velkommen og udviser tilfredshed med, at Dansk Folkeparti ikke fik indført en stram sproglov, der ifølge debattørens egne ord ville 'iføre universiteterne en sprogpolitisk spændetrøje'.
Jyllands-Posten, 1. Sektion, s. 18, 20. marts 2009

Sprog i prime time
Af Jørn Lund, professor, fhv. direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Jørn Lund kommenter her regeringens opfølgning på sprogudvalgets rapport "Sprog til tiden". Han finder det positivt, at regeringen i udspillet slår fast, at dansk skal styrkes på universiteterne, men mener dog, at udspillet på flere områder står i kontrast til Videnskabsministeriets tidligere udmeldinger.
Politiken, 2. sektion, s. 2, 18. marts 2009 

Debat: Humanioras primære sprog er dansk
Af Poul Erland, mag.art., dr.phil.
Debattøren finder regeringens idé om at indføre et pointsystem, der fremmer forskning publiceret hos internationale tidsskrifter og forlag, problematisk for humanistisk forskning. Han mener, at forskning på engelsk ikke har rod i humanistiske studier, på samme måde som i de naturvidenskabelige fag, hvor der opereres med et standardiseret og matematiseret enhedssprog.
Politiken, Kultur, s. 9, 17. marts 2009

Professorer: Forskning i dansk kultur er truet
Af Torben Benner
Et nyt pointsystem, som regeringen har planer om at indføre, skal belønne forskning af internationalt format. Dette vil ifølge flere lektorer og professorer få store konsekvenser for de fagområder, der primært beskæftiger sig med danske eller nordiske forhold.
Politiken, 2. sektion, s. 3, 15. marts 2009

Forvarsel. Er det slut med at forske på dansk?
Af Peter Stein Larsen, Anne-Marie Mai, Hanne Ruus, Erik Svendsen & Ole Togeby, medlemmer af faggruppen nordisk litteratur og sprog, nedsat under Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Forfatterne til denne analyse kritiserer her regeringens forslag om et nyt pointsystem, en såkaldt bibliometrisk forskningsindikator, der skal bruges til at fordele midler mellem de danske universiteter. Ifølge dette pointsystem udløser forskningsudgivelser på dansk ikke samme bevillinger som udgivelser på engelsk. Dette vil få konsekvenser for forskning indenfor fagområder, der primært beskæftiger sig med danske og nordiske forhold.
Politiken, 2. sektion, s. 18, 15. marts 2009

Eksperter efterlyser strammere sprogpolitik
Af Johan Vardrup
Formand for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-Nielsen samt Peter Harder, professor i engelsk ved Københavns Universitet, vurderer her nogle af svaghederne ved regeringens sprogpolitiske udspil.
Berlingske Tidende, Kultur & Debat, s. 7, 13. marts 2009

Regeringens sprogudspil skuffer fagfolk
Af Morten Mikkelsen
Direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, samt formand for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-Nielsen, udtrykker her begge bekymring overfor regeringens nye sprogudspil. Også den socialdemokratiske kulturordfører, Mogens Jensen, savner et stærkere udspil fra regeringen.
Kristeligt Dagblad, 1. sektion, s. 3, 13. marts 2009

Ja til sprogpleje, nej til sproglov
Af Søren Kassebeer og Jesper Eising
Mogens Jensen, socialdemokratisk kulturordfører, samt Jørn Lund, som var formand for regeringens sprogudvalg, kommer her med deres umiddelbare reaktioner på regeringens opfølgning på sprogudvalgets rapport "Sprog til tiden", som dags dato er blevet præsenteret af kulturminister Carina Christensen.
Berlingske Tidende, Kultur & Debat, s. 5, 12. marts 2009

Lovkrav om dansk på universiteterne
Af Bjørn Hyldkrog
Artiklen lægger op til et 12-siders sprogtema i CBS Observer (se de nedenstående artikler), som omhandler debatten omkring en ændring af universitetsloven; en ændring, der kan få konsekvenser for en internationalt orienteret business school som CBS.
CBS Observer, s. 1, februar 2009

Lovlig dansk sprogpolitik forude
Af Christina D. Tvarnø
Ifølge Dansk Folkeparti er det nødvendigt at indføre regler, for at styrke og udvikle det danske sprog. Medlem af Dansk Folkeparti, Søren Krarup, fortæller i denne artikel, hvorfor han finder det vigtig at indføre lovgivning frem for henstillinger og målsætninger.
CBS Observer, s. 8, februar 2009

Man kan godt være international på dansk
Af Christina D. Tvarnø
Medlem af sprogudvalget og direktør for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, fortæller her om intentionerne med og baggrunden for sprogudvalgets rapport "Sprog til tiden".
CBS Observer, s. 9, februar 2009

CBS' uddannelser værner om Danmark
Af Blørn Hyldkrog
Svend Junghagen, CBS's Vice President for International Affairs, ser den aktuelle debat om en sproglov som mere ideologisk end fornuftsbaseret. Han mener, at beslutningen om, hvilke sprog der skal undervises og publiceres på, skal foretages på baggrund af en prioritering efter relevans for aftageren. 
CBS Observer, s. 10, februar 2009

Sproget er ikke den største udfordring
Af Ingrid Amelie Thorn
Ifølge uddannelsesdekan på CBS, Jan Molin, er de engelsksprogede uddannelser en klar styrke for CBS, og han erklærer sig enig i videnskabsministerens holdning til sprogpolitikken. Han erkender dog, at undervisning på engelsk ikke er problemfrit, men forskellige tiltag på CBS skal sikre, at undervisningen foregår på et acceptabelt engelsk. 
CBS Observer, s. 11, februar 2009

Engelsk giver diversitet og styrke i forskningen
Af Ingrid Amelie Thorn
Hvis danskerne skal kunne klare sig i den internationale liga, er det nødvendigt at satse på engelsk som forskningssprog, mener forskningsdekan Alan Irwin. Han mener dog ikke, at dansk nødvendigvis er truet som forskningssprog af den grund. Til trods for, at der publiceres på engelsk, foregår diskussionerne og debatten overvejende på dansk.
CBS Observer, s. 11, februar 2009

Sproglinje vil gavne erhvervslivet
Af Kathrine Harvey
En ny international studieretning bliver i 2009 oprettet på Frederiksborg Gymnasium. Fokus vil være på sprog, kultur og globalisering; noget erhvervslivet vil få gavn af i fremtiden, mener inspektor og international koordinator Inge Mynster-Nielsen.
Frederiksborg Amts Avis, 26. februar 2009  

Kronik: Sprog for de mange - og ikke kun for de få
Af Mogens Jensen, MF og kulturordfører for Socialdemokraterne
Mogens Jensen ridser her Socialdemokraternes sprogpolitik op; en sprogpolitik der består af to dele: en fremtidssikring af dansk, samt en sproglig rustning af danskerne til at kunne begå sig tilfredsstillende på dansk og flere fremmedsprog - ikke blot engelsk.
Kristeligt Dagblad, 1. sektion, s. 13, 18. februar 2009

Sprog: Sprogpolitisk tøven
Af Jørn Lund, professor, fhv. direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Jørn Lund mener, at det haster med en justering af universitetsloven. Han ønsker en fleksibel parallelsprogspolitik, hvor universiteterne har frihed til at foretage valg om undervisningssprog, men hvor dansk ikke afskaffes helt på noget trin på noget fakultet.
Politiken, 2. sektion, s. 2, 18. februar 2009

Kronik: Sproget og vores danske identitet
Af Alexander Peter Reventlov Petersen, Gymnasieelev
Kronikøren mener, at det er en misforståelse af det danske sprog er selve forudsætningen for dansk kultur og identitet. Han mener ikke, at den danske kultur forsvinder ved indførelsen af undervisning på engelsk, men mener blot, at der foregår en tilpasning til de vilkår, der hersker i en globaliseret verden.
Frederiksborg Amts Avis, 1. sektion, s. 4, 9. februar 2009  

Debat: Sprog på universiteterne. Vi kæmper for dansk.
Af Charlotte Dyremose, MF og forskningspolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti
Charlotte Dyremose kommenterer her Tim Knudsens indlæg i Kristeligt Dagblad d.04.02.2009. Hun mener bestemt, at regeringen slås for det danske sprog, og nævner flere tiltag. Regeringen ønsker dog ikke, at en stram lovgivning skal styre universiteterne, som det er blevet foreslået af et politisk flertal uden om regeringen.
Kristeligt Dagblad, 1. sektion, s. 16, 7. februar 2009  

Mening mod mening
I dette interview med Anders Primdahl Vistisen, medlem af DFU's hovedbestyrelse og Henrik Thorn, formand for CBS Students, får begge parter lov til at argumentere for at være henholdsvis for og imod forslaget om en sproglov, der tvinger universiteterne til at undervise på dansk.
24 timer, 1. sektion, s. 28, 5. februar 2009

Gymnasieelever uden udsyn
Af Hans Peter Jensen & Jens Boe Nielsen, hhv. formand for og medlem af Rådet for Internationalisering af Uddannelserne
Det er vigtig at fokusere på den internationale dimension i uddannelse på alle niveauer, men det gør de ungdomsgymnasiale uddannelser ikke, som gymnasiereformen ser ud i dag. Hans Peter Jensen og Jens Boe Nielsen kommer her med forslag til, hvordan undervisningen i gymnasiet kan gøres mere internationalt orienteret.
Information, 4. februar 2009

Debat: Bevar dansk på universiteterne
Af Arild Hald Kierkegaard, overbygningsstuderende i historie og nordisk filologi
Debattøren mener, at regeringen har glemt deres egen sprogpolitiske redegørelse fra 2004. Han mener, at udviklingen siden hen er gået i den forkerte retning med oprettelse af flere og flere engelsksprogede uddannelser.
Frederiksborg Amts Avis, 1. sektion, s. 8, 4. februar 2009

Amerikanisering af universiteterne
Af Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet
Tim Knudsen sætter her fokus på det problematiske ved den amerikanisering, der foregår på universiteterne. Han finder det problematisk, at så mange parter - fra forskellige sider og på forskellige niveauer - forsøger at tage den politiske styring.
Kristeligt Dagblad, 4. februar 2009

Debat: Hvad tænker de på?
Af Hans Jørgen Dalum
Debattøren finder beslutningen om en ændring af universitetsloven tåbelig. Han fremhæver Aalborg Universitet som eksempel på et universitet i verdensklasse - noget der ikke ville være muligt uden undervisning og forskning på engelsk. Han mener, det er en misforstået opfattelse, at man beskytter det danske sprog ved at undervise på dansk på universiteterne.
Nordjyske.dk, 3. februar 2009

Brug sproget til omtanke
Humanist
At det danske sprog skulle være truet er ifølge denne artikel en myte. Der opfordres til, at politikerne tænker sig om en ekstra gang og overvejer konsekvenserne af en sproglov.
Humanist, 1. sektion, s. 4, 2. februar 2009

På undervisnings-engelsk bliver vittigheden en joke
Af Jens Ejsing
Lektor Hanne Tange har undersøgt, hvad der går tabt, når undervisningssproget på universiteterne er engelsk, og kommer her med sin foreløbige konklusion.
Berlingske Tidende, 2. februar 2009

Kronik: Det danske sprog er truet af intolerant ensretning
Af Jens Normann Jørgensen, professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet
I denne kronik kommenterer Jens Normann Jørgensen de artikler, der i den seneste tid er blevet bragt i Kristeligt Dagblad om sprog. Han understreger, at det danske sprog ikke er i fare, men han mener dog, der er sket en ensretning, hvor kun én stavemåde er korrekt, og hvor kun én slags dansk er acceptabel, nemlig københavnsk. Jens Normann Jørgensen giver desuden udtryk for, at ordet 'parallelsproglighed' ophøjer engelsk til en uberettiget høj status, og dette på bekostning af andre sprog. 
Kristeligt Dagblad, s. 7, 2. februar 2009

Debat: Sprogpolitik: Engelsk skal ikke afskaffes
Af Mogens Jensen
Kulturordføreren for S mener, at debatten omkring en sproglov har kastet mange misforståelser af sig. Det opfattes af flere som om et flertal i Folketinget, inklusiv S, vil afskaffe engelsk helt på universiteterne. Dette er dog ganske ukorrekt; det eneste der ønskes er en sproglov, der skal sikre at brugen af dansk ikke afskaffes helt.
Politiken, 2. sektion, s. 7, 29. januar 2009

Klassisk dannelse trængt af krav om globalisering
Af Morten Mikkelsen
I denne artikel kommenterer lektor ved Syddansk Universitet, Harry Haue, udviklingen inden for både gymnasie- og universitetsverdenen. Han mener, at der foregår en værdikamp med kultur, tradition og dannelse på den ene side, og nytte, globalisering og kompetencer på den anden. I universitetsverdenen repræsenterer de humanistiske fag den ene side og de naturvidenskabelige fag den anden; den sidste stærkt repræsenteret af lektor Ralf Hemmingsen.
Kristeligt Dagblad, s. 3, 29. januar 2009

Debat: Misbrug ikke Goethe. Undervisning på engelsk vil forringe niveauet.
Af Hans Hauge, dr.phil. og lektor i nordisk sprog og kultur på Aarhus Universitet
Hans Hauge kommenterer her et indlæg i Kristeligt Dagblad d.24.01.2009 skrevet af rektor og prorektor ved Københavns Universitet. Han finder flere af deres citater og begrundelser upræcise og irrelevante.
Kristeligt Dagblad, 1. sektion, s. 10, 28. januar 2009

Debat: Venstre og det danske sprog
Af Søren Krarup
Søren Krarup giver her udtryk for sin skuffelse over Venstres holdning til sproglovsdebatten. Han mener, at de fokuserer for meget på erhvervslivet, og dermed profit, og forsømmer arbejdet med det danske sprogs overlevelse.
Berlingske Tidende, Kultur & Debat, s. 10, 28. januar 2009

Debat: Dansk på universiteterne 1: Så bland jer dog udenom
Af Brian Patrick Mcguire, professor i historie på RUC
Brian Patrick Mcguire giver her udtryk for, at han finder det trættende, at universiteterne bliver styret af politikere, og dermed mister deres selvbestemmelsesret. Der er for mange retningslinjer og krav, hvilket går ud over kvaliteten af både undervisning og forskning.
Politiken, 2. sektion, s. 9, 27. januar 2009 

Kronik: Dansk på universiteterne
Af Arild Hald Kierkegaard, medredaktør af sprogtidsskriftet Budstikken
Kronikøren ridser her debatten om en sprogpolitik op og giver en kort gennemgang af de tiltag, der er taget i de senere år. Der sammenlignes desuden med sproglove i de andre nordiske lande.
Flensborg Avis, s. 19, 27. januar 2009

Visionsløst tiltag
Af Christian Kjølhede
Christian Kjølhede finder forslaget fra et politisk flertal om en sproglov 'visionsløs, destruktiv og heller ikke særligt velovervejet'. Han mener, at konsekvenserne af en sådan sproglov er store, og mener at man skal lade det være op til universiteterne at vurdere, hvilke sprog der er relevante på hvilke uddannelser.
Skive Folkeblad, 1. sektion, s. 2, 27. januar 2009 

Fuck engelsk på læreranstalterne
Af Kristen Bjørnkjær
De forskellige synspunkter og holdninger fra folk fra erhvervslivet, universitetsverdenen med flere angående debatten om en ændring af sprogloven ridses her op.
Information, 26. januar 2009

Sprogstrid kommer igen op i S
Ritzaus Bureau
S skal nu igen diskutere, hvorvidt dansk skal sikres som forsknings- og undervisningssprog på universiteterne. Inden for partiet er meningerne delte, men en ændring af sprogloven kommer nok ikke på tale, idet dette vil stride imod et forlig partiet er forpligtet af.
Politiken, 26. januar 2009

Sprogstrid endte med et godt råd
Af Lise Richter
Et forslag om en ændring af universitetsloven er blot mundet ud i et godt råd til Helge Sander, idet S ikke vil bryde partiets forlig med regeringen. Dette råd har Helge Sander dog ingen intentioner om at følge.
Information, 26. januar 2009

Portræt: Rektorformand med frihedstrang
Af Morten Mikkelsen
I dette portræt af Jens Oddershede nævnes blandt andet hans engagement i kampen for universiteternes selvbestemmelsesret, når det gælder valget af undervisningssprog.
Kristeligt Dagblad, 1. sektion, s. 8, 26. januar 2009

Debat: DTU på dansk
Af Kaj Madsen
Kaj Madsen mener, at en sproglovgivning om undervisningssproget på universiteterne er overflødig. På DTU arbejder de således proaktivt med sprogpolitik, og dansk indgår her i en parallelsproglighed med engelsk. Det handler for Kaj Madsen om ikke at lovgive, men om hele tiden at tage velbegrundede og ansvarlige valg.
Berlingske Tidende, Kultur & Debat, s. 11, 26. januar 2009 

Glem ikke Goethe. Politikere og lederskribenter bør have tillid til universitetet.
Af Ralf Hemmingsen & Lykke Friis, hhv. fhv. rektor og fhv. prorektor ved Københavns Universitet
I denne artikel svarer Ralf Hemmingsen og Lykke Friis tilbage på Kristeligt Dagblads leder fra d.22.01.2009. De finder det problematisk, at sprogdebatten er så sort/hvid, og understreger, at undervisningssproget kun er engelsk der, hvor det er relevant. Københavns Universitets bestyrelse og ledelse har således vedtaget sin første sprogpolitik og har brugt tid på at styrke både dansk og engelsk. Det nyeste initiativ er oprettelsen af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, som blandt andet skal sikre, at der ikke undervises på såkaldt 'Valby-engelsk'. Det er blandt andet centerets opgave at 'certificere' engelskkompetencerne hos de danske undervisere, der skal undervise på engelsk.
Kristeligt Dagblad, s. 16, 24. januar 2009

Skal der lovgives om sproget på universiteterne?
Af Morten Mikkelsen
I dette interview giver formand for rektorkollegiet, Jens Oddershede, udtryk for, at selvom han er imod et lovkrav om at undervisning skal foregå på dansk, har universiteterne stadig en ambition og erklæret politik om, at undervisning og forskning primært skal foregå på dansk. Han mener dog ikke, at dansk er et truet sprog, og finder det vigtigt, at vi, som et lille land, er i stand til at tiltrække udenlandske studerende og forelæsere.
Kristeligt Dagblad, s. 3, 23. januar 2009

Er dansk reelt et truet sprog?
Af Robert Phillipson, professor på CBS ved Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi
Engelsk styrkes på bekostning af andre fremmedsprog, både i universitetsverdenen og i erhvervslivet, men ifølge Robert Phillipson kræver en effektiv sproglov lang mere handling end blot vedtagelse af en sådan lov.
Information, 22.januar 2009

Regeringen klar med plan for at sikre dansk ELLER Politikere vil sikre dansk som universitetssprog
Af Morten Mikkelsen
Artiklen omhandler den politiske debat om, hvorvidt der skal indføres en sproglov, der sikrer dansk som undervisningssprog på universiteterne. Hvorimod Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten går ind for en sådan lov, er Venstre og det Konservative Folkeparti imod; dog ønsker de en stramning. Formanden for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-Nielsen, er stærk fortaler for et forsøg på at lovregulere, idet tidligere forsøg på at sikre det danske sprog uden lovgivning ikke har haft den ønskede effekt. Formanden for universitetsrektorerne, Jens Oddershede, er derimod af den mening, at en sproglov ikke er nødvendig. 
Kristeligt Dagblad, s. 1, 22. januar 2009

Dansk på højt niveau
Af Birgitte Stoklund Larsen
I denne leder kommenterer Birgitte Stoklund Larsen debatten om, hvorvidt der skal indføres en lov, der skal sikre at dansk udvikles som videnskabeligt sprog. En alliance bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, går ind for en sådan lov, hvorimod videnskabsminister Helge Sander er imod, blandt andet af økonomiske årsager. Birgitte Stoklund Larsen mener dog ikke at de 100 millioner kroner, der er blevet nævnt, er noget nævneværdigt stort beløb, hvis man med disse midler kan sikre det danske sprog som et fagsprog på højt niveau. 
Kristeligt Dagblad, s. 8, 22. januar 2009

Universiteter tvinges til dansk
Ritzau
Et nyt lovforslag skal sikre det danske sprog på universiteterne rundt omkring i Danmark. Flere partier har netop vedtaget denne beretning, som kræver en ændring af universitetsloven, så der stadig vil forekomme dansksproget undervisning, men Det Biovidenskabelige Fakultet på KU og DTU afviser disse sprogregler og får opbakning af Danske Studerendes Fællesråd og Dansk Industri.
Politiken, 21. januar 2009

S redder Sander i sprogstrid
Ritzaus Bureau
Et politisk flertal har vedtaget at pålægge regeringen at ændre universitetsloven for at sikre det danske sprog på universiteterne. Videnskabsminister Helge Sander forklarer her, hvorfor han er imod en sådan lov.
Politiken, 21. januar 2009

Dansk Erhverv: Pas på sprogregler
Af Jens Ejsing
Dansk Erhverv advarer politikerne om at indføre regler, der skal sikre dansk på universiteterne. Der skal dog findes en passende balance i forholdet mellem dansk og engelsk, mener de.
Berlingske Tidende, 20. januar 2009

Flertal sikrer forskning på dansk
Af Jens Ejsing
Et flertal i Folketinget går ind for en ændring af universitetsloven; heriblandt Søren Krarup, som i en kronik begrunder hvorfor (se kronikken nedenfor).
Berlingske Tidende, 19. januar 2009 

Kronik: Kampen om det danske sprog
Af Søren Krarup
Søren Krarup fra Dansk Folkeparti fortæller her om sin baggrund for at tage sagen om dansk på universiteterne op. Han mener, at det er vigtigt at sikre det danske sprogs fremtidige eksistens.
Berlingske Tidende, 19. januar 2009

Konkurrencestat vs. kulturnation
Af Rune Lykkeberg
Dansk er ikke længere et produktivt og profitabelt sprog. Vil vi have universiteter i verdensklasse, må vi satse på engelsk, mener regeringen. Denne holdning kan dog virke svært foreneligt med regeringens løfte om at forsvare Danmark som nation.
Information, 17. januar 2009

Uddannelse de luxe
Af Charlotte Dahlsgaard
12 nye eliteuddannelser er i slutningen af 2008 blevet godkendt af videnskabsminister Helge Sander. Cand.psyk.pæd. Ole Kyed, som i mange år har forsket i intelligente børn og unge, ser positivt på denne udvikling. Kritikken af elite-uddannelserne har dog været massiv; Jeppe Eimose, medlem af Studenterrådet, er blandt andet bekymret for, om eliteuddannelserne vil modtage penge og midler på bekostning af andre uddannelser. 
Jydske Vestkysten Sønderborg, 3. sektion, s. 14, 17. januar 2009

Gymnasieelever skal tale engelsk
Af Tore Gudnæs Clausager Rich
'Global Society Class' hedder en ny studieretning på Rungsted Gymnasium, hvor undervisning i fagene historie og samfundsfag foregår på engelsk. Studieretningen møder kritik fra Dansk Sprognævn.
Frederiksborg Amts Avis, 16. januar 2009

Minister: Sproglov koster 100 mio. årligt
Af Jens Ejsing & Signe Bjerre
Ifølge videnskabsminister, Helge Sander, vil det koste omkring 100 millioner kroner årligt, hvis et flertal i Folketinget bliver enige om at imødekomme et forslag fra medlemmer af kulturudvalget om at indføre love og regler, der skal sikre, at der bliver forsket og undervist på dansk på de danske universiteter. Han afviser at ændre lovgivningen for at få universiteterne til at undervise og forske på dansk, idet han mener at det vil skade universiteternes konkurrenceevne.
Berlingske Tidende, 1. sektion, s. 7, 15. januar 2009

Studerende kommer til at mangle ord
Af Jens Ejsing
I dette interview giver direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, udtryk for sin bekymring for, at dansk langsomt vil blive afviklet på universiteterne og arbejdspladserne, hvis ikke der indføres sprogregler. Hun mener, at der skal være en fleksibel parallelsproglighed, hvor der undervises i henholdsvis dansk og engelsk, hvor det giver mening.
Berlingske Tidende, 1. sektion,  s. 13, 14. januar 2009

Universiteterne smittet med engelsk syge
Af Jens Ejsing
I denne artikel sættes der fokus på det faktum, at det i dag er muligt for danske universitetsstuderende at gennemføre hele deres uddannelse uden undervisning på deres modersmål. På alle danske universiteter undervises, forskes og formidles der på engelsk som aldrig før, blandt andet for at tiltrække udenlandske studerende, forskere og undervisere.
Berlingske Tidende, 1. sektion,  s. 13, 14. januar 2009

Universiteter og politikere slås om modersmål
Af Jens Ejsing
Flere partier i Folketinget ønsker en ændring i lovgivningen, så universiteterne er forpligtede til at benytte det danske sprog. Universiteterne, derimod, mener at dette vil gå ud over forskningen, undervisningen og formidlingen, og dermed også Danmarks chancer for at klare sig i globaliseringen. Formanden for Rektorkollegiet, rektor Jens Oddershede, mener, at det er en misforstået opfattelse, at dansk bliver truet af engelsk som videnskabssprog.
Berlingske Tidende, 1. sektion s. 12, 14. januar 2009

Artikler fra 2008

Yes til engelsk, nein og non til resten
Ritzaus Bureau
Forskningspolitisk chef hos Dansk Industri, Charlotte Rønhof, udviser bekymring for at de unge tror, de kan begå sig overalt, hvis bare de taler engelsk. DI er derfor med til i marts at lancere et netværk for sproglige kompetencer. Forskningschefen mener at kulturforståelsen er en vigtig del af kommunikationen, og håber at det kommende netværk kan bidrage til at øge interessen for fremmedsprog.
Frederiksborg Amtsavis, 22. devember 2008

Der tales for meget engelsk på universiteterne
Af Björn Lindahl
Norske Ragnhild Ljosland har forsvaret sin ph.d.-afhandling om brugen af engelsk som akademisk sprog i Norge. I afhandlingen konkluderes det blandt andet, at engelsk vinder hastigt frem som undervisnings- og forskningssprog ved norske universiteter. Ragnhild Ljosland mener, at dette er en problematisk udvikling, ikke mindst fordi man på sigt risikerer, at norsk taber domæner til engelsk. Ragnhild Ljosland understreger, at udviklingen kan vendes og peger blandt andet på situationen i Tyskland som et konkret eksempel på, hvordan nationalsproget kan bevares som forskningssprog.
Politiken, 2. sektion s. 3, 17. december 2008

Sprog til tiden
Af Jørn Lund, professor, fhv. direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Jørgen Lund beretter i denne artikel om åbningen af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed ved Københavns Universitet. Sprogprofessoren opfatter åbningen af centret som udtryk for "rettidig omhu" fra universitetets side; som et velkomment forsøg på at styrke både det engelske og danske sprogbrug på Københavns Universitet.
Politiken, 2. sektion, s. 2, 26. november 2008

Fra flersprogethed til tosprogethed
Af Morten Mikkelsen
Flere fremtrædende sprogforskere udtrykker i denne artikel bekymring over, at engelsk efterhånden er det eneste fremmedsprog, som beherskes på højt niveau af mange danskere. Niels Davidsen-Nielsen påpeger, at denne udvikling kan betyde, at Danmark skifter fra et flersproget til et tosproget dannelsesideal. Det er for eksempel bekymrende, at flere og flere unge danskere især inden for de seneste år har fravalgt store sprogfag som fransk og tysk både i folke- og gymnasieskolen.
Kristeligt Dagblad, 19. november 2008

Kronik: Hvad skal der blive af dansk?
Af Sabine Kirchmeier-Andersen, fhv. direktør i Dansk Sprognævn
Direktøren for Dansk Sprognævn giver i denne kronik et overblik over, hvilke tiltag der i de seneste år er blevet lavet i de skandinaviske lande for at sikre de nordiske nationalsprog. I flere af de andre nordiske lande er der sproglovgivninger på vej, mens den lovgivende forsamling i Danmark forholder sig afventende.
Politiken, 2. sektion, s. 9, 15. oktober 2008

Debat: Fremmedsprog: And then I go and spoil it all by saying something stupid
Af Hans Skov Christensen & Ralf Hemmingsen, hhv. administrerende direktør i Dansk Industri og fhv. rektor ved Københavns Universitet
I denne artikel beklager rektoren ved Københavns Universitet og den administrerende direktør i Dansk Industri, at sprogdebatten i disse tider ofte handler om hvordan, man kan begrænse brugen af engelsk i diverse sammenhænge. De mener ikke, at man nødvendigvis behøver at begrænse brugen af fremmedsprog for at fastholde et højt sprogligt niveau på modersmålet. Hvis Danmark skal følge med globaliseringen er der derimod brug for en øget indsats for fremmedsprogene - og ikke kun engelsk. De to forfattere foreslår helt konkret, at man indfører engelskundervisning allerede i folkeskolens 1. klasse. Desuden foreslår skribenterne, at undervisningen i det andet fremmedsprog påbegyndes i 3. i stedet for 7. klasse
Politiken, 2. sektion, s. 7, 15. oktober 2008

Bekymring for sproget
Af Steffen Lange
I denne leder kommenterer Steffen Lange kulturminister Carina Christensens udtalelse om, at det danske sprog er under pres. Chefredaktøren deler ministerens bekymring, og understreger vigtigheden af, at der udvikles en officiel sprogpolitik som både sikrer dansk, men samtidig også sætter fokus på fremmedsprogskundskaber. Steffen Lange er imidlertid glad for, at der i Danmark ikke er nogen egentlig lovgivning på sprogområdet, men hilser alle initiativer, der kan fremme det danske sprog, velkommen.
Midtjyllands Avis, dagens debat, s. 6, 4. oktober 2008

Kulturminister: Grund til bekymring
Ritzaus Bureau
På en sprogkonference for nylig udtalte kulturminister Carina Christensen, at der ikke er brug for en officiel dansk sproglov. Ministeren udtrykte dog bekymring over, at flere sprogfolk mener, at det danske sprog er truet på en række områder. Formand for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-Nielsen, er for eksempel bekymret over, at stadig flere uddannelser udbydes på engelsk. Han ønsker en ændring af universitetsloven, der sikrer det danske sprogs status på universitetsområdet. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har stillet forslag om en lignende ændring af universitetsloven.
Ritzaus Bureau, 2. oktober 2008, kl. 16:41

Universitetssproget skal være dansk
Ritzaus Bureau
Denne artikel omhandler Socialdemokraternes nye sprogpolitiske handlingsplan: "Vi er fælles om sproget". I handlingsplanen foreslås det blandt andet, at der skal ske en ændring af universitetsloven for at sikre, at dansk bliver fastholdt som forsknings- og undervisningssprog på universiteterne.
Ritzaus Bureau, 1. oktober 2008, kl. 12:42

International forskning kræver sprogkundskaber
Af Helle Strandgaard Jensen, ph.d.-studerende ved European University Institute, San Domenico de Fiesole, Italien
I denne artikel opfordrer Helle Strandgaard Jensen danske universiteter til at forbedre tilbuddene om sproghjælp til ph.d.-studerende. Danske universiteter kan lære rigtigt meget af udenlandske universiteters tilgang til sprogundervisning af forskerstuderende, mener Helle Strandgaard Jensen. På Helle Strandgaard Jensens eget universitet i Italien har man for eksempel et velfungerende sprogcenter, hvor studerende kan få hjælp til at begå sig akademisk på samtlige europæiske hovedsprog. Hun mener, det er beklageligt, at ph.d.-studerende i Danmark ikke kan få samme hjælp. Hvis danske universiteter vil fastholde de internationaliserings- og publiceringskrav, man har i dag, må man også give bedre hjælp til sproglig opkvalificering af forskere, mener Helle Strandgaard Jensen. 
Information.dk, 30. september 2008

Nej til gebrokkent indianersprog
Af Marie Preisler
Medlemmerne af Ungdommens Nordiske Råd har så svært ved at forstå hinandens nationalsprog, at man i Rådet nu har besluttet at tale engelsk på møderne. Undervisningsminister Bertel Haarder truer med at fjerne støtten til organisationen, hvis ikke medlemmerne fortsat bruger deres nationalsprog. Bertel Haarder mener ikke, at der er tale om ren nostalgi, når han beder Ungdommens Nordisk Råd om at tale skandinaviske sprog frem for engelsk. Han begrunder i denne artikel hvorfor.
Ugebrevet A4, 25. august 2008

SPROGKAMP I: K: Universitetslærere skal til engelskprøve
Af Kristian Villesen
De konservatives videnskabelige ordfører, Charlotte Dyremose, har lanceret en sproglig "redningsplan", der blandt andet skal sikre, at dansk fortsat vil blive benyttet i universiteternes undervisning og forskning. Konservative foreslår også, at danske undervisere, der ønsker at undervise på engelsk, testes sprogligt for at sikre, at deres engelsk er på et tilstrækkeligt højt niveau. Jørn Lund, professor og formand for regeringens sprogudvalg, hilser redningsplanen velkommen. Han påpeger også, at mange af de konkrete forslag i redningsplanen faktisk ligger i forlængelse af sprogudvalgets anbefalinger.
Information, 1. sektion, s. 12 - 13, 25. august 2008

SPROGKAMP II: Dansk Sprognævn ønsker universitetsloven ændret
Af Kristian Villesen
Niels Davidsen-Nielsen, formanden for Dansk Sprognævn, bifalder de konservatives lancering af en sproglig redningsplan. Davidsen-Nielsen mener dog, at der må yderligere tiltag til, hvis dansk skal overleve som forsknings- og undervisningssprog på de danske universiteter. Formanden for Dansk Sprognævn efterlyser helt konkret en ændring af universitetsloven, der forpligter universiteterne til fortsat at undervise på dansk.
Information, 1. sektion, s. 12 - 13, 25. august 2008

Unge i Norden forstår ikke hinanden
Af Lotte Thorsen
I Ungdommens Nordiske Råd er man gået bort fra at bruge de nordiske nationalsprog ved forhandlingerne. Præsidenten for rådet, Lisbeth Sejer Gøtzsche, forklarer i denne artikel, hvad der ligger til grund for denne udvikling. Undervisningsminister Bertel Haarder er bekymret over fravalget af de nordiske sprog, og truer med at stoppe det økonomiske tilskud, hvis ikke Ungdommens Nordiske Råd genindfører nordens sprog som forhandlingssprog. Jørn Lund, det danske medlem af Nordens Sprogråd, deler undervisningsministerens bekymring.
Politiken, 2. sektion, s. 3, 18. august 2008

Die dumme Dänen
Af Lotte Thorsen. Interview med Per Øhrgaard, professor i tysk ved Copenhagen Business School
Tyskprofessor Per Øhrgaard forklarer i dette interview, hvorfor det er beklageligt, at danskere bliver stadigt dårligere til andre fremmedsprog end engelsk. Per Øhrgaard mener, at danskerne på grund af denne ensidighed går glip af mange kulturelle oplevelser - at vi ganske enkelt bliver dårligere til at forstå verden. Artiklen beskriver også, hvordan der i de seneste år har været et meget markant fald i ansøgninger til fremmedsprogsfag ved de danske universiteter; en udvikling, som er symbolsk for hele samfundets opfattelse af fremmedsprog. 
Politiken, 2. sektion, s. 1, 22. juli 2008

Skole for 14 nye verdensborgere
Af Stephen Demény
På en ny skole i Esbjerg undervises eleverne udelukkende på engelsk efter den internationalt anerkendte Cambridge-model. Skolens ledelse forklarer i denne artikel, hvilke fordele der er forbundet med denne type undervisning.
Jydske Vestkysten Esbjerg, s. 3, 3. juli 2008

Tværsproglige højskoler skal redde dansk
Af Lotte Thorsen
Grænseforeningen foreslår, at man lader danskere og indvandrere, der skal studere og arbejde i Danmark, tage på højskoleophold sammen. På den måde vil man styrke indvandrernes kendskab til dansk kultur og sprog, men ordningen vil ifølge Grænseforeningen også komme de danske kursister til gavn.  Dansk Sprognævn hilser idéen velkommen. 
Politiken, kultur, s. 3, 26. juni 2008

Speciale: Dansk sprogpolitik fejler
Af Lise Richter 
Cand.mag. i lingvistik Mia Madsen fra Århus Universitet har i sit speciale fra 2008 undersøgt 11 naturvidenskabelige forskeres brug af henholdsvis dansk og engelsk i deres arbejde. Hun konkluderer, at dansk stadig bruges i temmelig stort omfang af forskerne, og at der derfor ikke er nogen grund til at være bange for, at dansk lider domænetab inden for naturvidenskabelig forskning. Specialeskriveren mener, at det er uholdbart, at danske forskere skal tvinges til udelukkende at formidle deres forskning på dansk, og kritiserer dermed regeringens sprogudvalgs anbefalinger om, at flere naturvidenskabelige arbejder skal affærdiges på dansk.
Information, 1. sektion, s. 12 - 13, 23. juni 2008

Analyse: Sprogbøf. Engelsk udfordrer universiteterne
Af Hanne Tange, ph.d., lektor ved Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
I lyset af den nye rapport "Sprog til tiden" fra regeringens sprogudvalg sætter lektor Hanne Tange i denne artikel fokus på sin egen undersøgelse af, hvorvidt det, at undervisningen på mange kurser på danske universiteter foregår på engelsk, påvirker undervisningens kvalitet. Hanne Tanges undersøgelser viser, at mange undervisere føler, at de er gode til at formidle deres faglige stof på engelsk. Mange mener dog samtidig, at humoren forsvinder fra undervisningen, og at de danske studerende bliver mere passiv deltagere. Artiklen beskriver også kortfattet den udfordring, der ligger i, at internationale studerende ofte har en meget anderledes tilgang til undervisningen end deres danske medstuderende. 
Politiken, kultur, s. 8, 11. juni 2008

Lem, nu med Continuous Improvement Professional
Af Jørn Lund, professor, fhv. direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Jørn Lund beskriver i denne artikel danske virksomheders omfattende brug af engelske stillingsbetegnelser og slogans, og spørger retorisk, hvad meningen med brugen af engelsk egentlig er.
Politiken, Kultur, s. 2, 31. maj 2008 

Studieforhold 1: Internationale studerende har for dårlige vilkår
Af Lise Richter
Danske Studerendes Fællesråd påpeger, at universiteternes målsætninger om øget internationalisering ikke altid følges op af konkrete tiltag, der kan gøre hverdagen nemmere for de internationale studerende i Danmark. Blandt andet er der på flere universiteter stor mangel på information skrevet på engelsk.
Information, 1. sektion, s. 12 - 13, 26. maj 2008

Kronik: Sprog til øret og forstanden
Af Jens Morten Hansen, statsgeolog, adjungeret professor, lic.scient., GEUS. Medlem af regeringens sprogudvalg
Kronikøren kritiserer den stigende brug af engelsk, ikke mindst i institutionsnavne og slogans. Han understreger vigtigheden af at beholde dansk som forskningssprog og er fortaler for lovgivning på området. 
Berlingske Tidende, magasin, s. 9, 5. maj 2008

Skal universitetssproget på paragraffer?
Af Tania Maria Johannesen
Rektorerne for de danske universiteter har taget afstand fra lovgivning om brug af engelsk og dansk på universiteterne. Denne artikel ser nærmere på de forskellige holdninger til parallelsproglighed på Københavns Universitet. Dekan Per Holten-Andersen udtaler sig blandt andet om den stigende brug af engelsk på Det Biovidenskabelige Fakultet, mens to fremtrædende sprogfolk, professor i engelsk Peter Harder og professor og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund, argumenterer for, at lovgivning måske er nødvendig for at sikre, at dansk også i fremtiden vil blive brugt som undervisnings- og forskningssprog.
Universitetsavisen, s. 12 - 13, 2. maj 2008

Say it in English, please
Af Tania Maria Johannesen
På Økonomisk Institut ved Københavns Universitet udbydes nu en bacheloruddannelse, hvor der kun undervises på engelsk. Oprettelsen af en engelsksproget uddannelse er motiveret af den stigende grad af internationalisering, der er realiteten på de økonomiske kandidaters arbejdspladser. Artiklen behandler problemstillingerne i overgangen fra dansk til engelsk fra både undervisernes og de studerendes perspektiv.
Universitetsavisen, s. 11, 2. maj 2008

Debat: Sproglov - fred i vor tid
Af Bent Pedersbæk Hansen, fhv. formand for Modersmål-Selskabet
Med udgangspunkt i rapporten "Sprog til tiden" fra regeringens sprogudvalg argumenterer Modersmål-Selskabets formand Bent Pedersbæk Hansen for, at de aktuelle forhold på de danske universiteter gør, at en sproglov er nødvendig. Arbejdet, som regeringens sprogudvalg har udført, betegnes som "skuffende", og det anføres at udvalget forholder sig for passivt til udviklingen på sprogområdet; en udvikling hvor engelsk på flere områder i stigende omfang erstatter dansk.
Jyllands-Posten, 1. sektion, s. 10, 18. april 2008

Kronik: Sprog til tiden
Af Johannes Nørregaard Frandsen, leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet
Denne kronik indeholder en kort gennemgang af rapporten Sprog til tiden, som regeringens sprogudvalg netop har udgivet. Johannes Nørregaard Frandsen resumerer blandt andet rapportens omtale af stigende internationalisering af danske uddannelser, fare for domænetab samt sprogudvalgets holdninger til andre fremmedsprog end engelsk.
Kristeligt Dagblad, 1. sektion, s. 17, 12. april 2008

What did you learn i skolen i dag?
Af Anne Bech-Danielsen
Flere og flere kurser ved de højere læreranstalter udbydes i dag på engelsk i stedet for dansk. På Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet ser de studerende og ansatte både fordele og ulemper ved denne udvikling. Én ulempe er blandt andet at det kan være svært at formulere sig om faglige problemstillinger på dansk, når disse i undervisningen behandles på engelsk. Et flertal i regeringens sprogudvalg har anbefalet, at man ændrer universitetsloven, således at danske universiteter bliver tvunget til at udbyde kurser på dansk for at sikre, at man undgår domænetab. Et af udvalgets medlemmer, Niels Davidsen-Nielsen, professor og formand for Dansk Sprognævn, mener, at det er et demokratisk problem, at dansksproget undervisning ikke er et lovkrav, da man med tilvalget af engelsk ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den store gruppe af befolkningen, der ikke taler engelsk.
Politiken, kultur, s. 5, 12. april 2008

Kulturspids
Af Mette Terkelsen
Omtale af rapporten Sprog til tiden samt af professor Peder Skyum-Nielsens nye bog "Godt dansk". I denne bog påpeger danskprofessoren, at det danske sprog er i fare, og at især mediernes bærer en stor del af skylden for dette.
Berlingske Tidende, magasin, s. 2, 11. april 2008

Ledende artikel: Sproget
Jyllands-Posten 
Lederskribenten påpeger i denne artikel, at den vigtigste trussel mod det danske sprog ikke er udenlandsk påvirkning, men derimod den dalende bevidsthed om sprogets grundlæggende strukturer.
Jyllands-Posten, 1. sektion, s. 14, 9. april 2008

Ledende artikel: Sproglig fornyelse nødvendig
Berlingske Tidende
Artiklen indeholder omtale af sprogudvalgets nye rapport "Sprog til tiden", som blandt andet konkluderer, at dansk ikke decideret er et truet sprog, og at der ikke er brug for en egentlig sproglov for at sikre sprogets vitalitet. På trods af optimismen i rapporten minder Berlingske Tidendes lederskribent dog om, at der er en vigtig udfordring i at sikre, at danskernes modersmål bliver vedligeholdt.
Berlingske Tidende,1. sektion, s. 2, 9. april 2008

Eksperter: Tal dansk på universiteterne
Ritzaus Bureau
Artiklen sætter fokus på den nye rapport "Sprog til tiden" fra regeringens sprogudvalg. I rapporten påpeges det, at brugen af engelsk som undervisningssprog kan have den ulempe, at det faglige niveau falder, fordi undervisere og studerende ikke er gode nok til sproget. Til gengæld ses overgangen til engelsk som en naturlig udvikling i betragtning af den stigende internationalisering af uddannelsesområdet. Direktør i Dansk Sprognævn og medlem af regeringens sprogudvalg Sabine Kirchmeier-Andersen anbefaler, at universitetsloven ændres, så det bliver lovpligtigt at undervise på dansk. Prodekan for uddannelser på CBS Sven Bislev mener dog, ligesom flere af sprogudvalgets medlemmer, ikke, at der er behov for en sådan lovændring.
Berlingske Tidende, Magasin, s. 6, 8. april 2008

Vild med dansk
Af Anne Bech-Danielsen
Denne artikel retter fokus mod nogle af emnerne i den nye rapport fra regeringens sprogudvalg "Sprog til tiden". Det konkluderes i rapporten, at dansk langt fra er et truet sprog, men at der skal gøres en indsats for at dansk forskningssprog ikke mister domæner til engelsk. Et af rapportens forslag er at nedsætte et terminologi-organ, som er ansvarlig for at oversætte og forklare nye ord inden for forskningen til den bredere befolkning. Nogle medlemmer af sprogudvalget anser det for nødvendigt at lovgive om brugen af dansk som undervisningssprog på universiteterne. Men ligesom en stor del af medlemmerne i sprogudvalget mener rektor for Syddansk Universitet Jens Oddershede dog ikke, at der er brug for en egentlig sproglov. Han understreger, at brugen af engelsk er et nødvendigt middel i kampen om at tiltrække internationale studerende. Sidste halvdel af artiklen sætter fokus på det engelske sprog som trussel mod nogle af de andre sprog, danskerne traditionelt har været gode til.
Politiken, kultur, s. 1, 8. april 2008

Dansk som truet art
Af Anders Raahauge
I lyset af den nye rapport fra regeringens sprogudvalg "Sprog til tiden" forklarer Jørn Lund, professor og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hvorfor udvalget, som han selv har været formand for, er bekymret over, at undervisningen på de højere læreanstalter i stigende grad foregår på engelsk. Han forklarer, at det faglige niveau kan risikere at falde, når danske undervisere og studerende interagerer på engelsk. På Handelshøjskolen i København, hvor 40 procent af uddannelserne foregår på engelsk, mener man dog, at det store udbud af engelsksprogede uddannelser afspejler efterspørgslen på jobmarkedet for færdiguddannede kandidater. Artiklen indeholder afslutningsvis et uddrag fra sprogudvalgets anbefalinger i rapporten Sprog til tiden.
Jyllands-Posten, 1. sektion, s. 14, 8. april 2008

Sprogpolitik: Tal dansk - ellers forsvinder det
Af Sandra Boss
Denne artikel indeholder reaktioner på rapporten "Sprog til tiden", som netop er udgivet af regeringens sprogudvalg. Socialdemokraternes kulturpolitiske ordfører Mogens Jensen mener, til forskel fra flertallet af medlemmerne i sprogudvalget, at universitetsloven skal ændres, således at dansk kommer til at være lovpligtigt undervisningssprog i visse sammenhænge. Prorektor for Handelshøjskolen i Århus, Karen M. Lauridsen, er imod en sådan lovgivning og mener, at regler på området bør fastsættes af de enkelte institutioner. Denne holdning deles af Dansklærerforeningens formand Thomas Frandsen, som yderligere understreger, at dansklærerne generelt ikke opfatter dansk som et truet sprog.
Information, 1. sektion, s. 14 - 15, 8. april 2008

Kronik: Sprog til tiden
Af Jørn Lund, professor, formand for regeringens sprogudvalg, fhv. direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Sprogudvalgets formand Jørn Lund understreger i denne kronik vigtigheden af, at danskerne også i fremtiden fortsat behersker flere sprog end dansk og engelsk.
Jørn Lund diskuterer fordele og ulemper ved, at forskningsarbejde i stigende grad foregår på engelsk. Som fordel nævnes dialogen med udenlandske forskergrupper; som ulempe nævnes faren for domænetab og det, at forhold, der er særligt relevante for Danmark bliver marginaliseret i kampen om at blive citeret af udenlandske forskere. Professoren påpeger også, at brugen af engelsk ved de højere læreanstalter til tider synes drevet af signalpolitik - et ønske om at fremstå "globale" - snarere end samfundets behov. Det er beklageligt, ikke mindst fordi studerende typisk lærer mere, hvis de undervises på deres modersmål. Professoren understreger, at det at vedligeholde et godt dansk fagsprog ikke er omkostningsneutralt: hvis fagsproget skal sikres på dansk, kræves der øgede bevillinger til sprogstøtteprojekter.
Politiken, debat, s. 5, 7. april 2008

Kronik: Lov til dansk?
Af Sabine Kirchmeier-Andersen, fhv. direktør for Dansk Sprognævn og medlem af regeringens sprogudvalg
Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier-Andersen skitserer hér kort, hvordan sproglovgivninger i forskellige europæiske lande de sidste år har været med til at sikre minoritetssprog. Men i forhold til sprog som walisisk og irsk (gælisk) står dansk stærk, understreger direktøren. Det betyder dog langt fra, at man blot kan forholde sig passivt til den sproglige udvikling i Danmark: Engelsk erobrer terræn fra dansk i mange sammenhænge, blandt andet som undervisnings- og forskningssprog på universiteterne. Fra politisk side har man støttet denne overgang til engelsk, fordi internationale - og dermed typisk engelske - publikationer udløser flere forskningsmidler end publikationer, der kun udgives på dansk. Også i danske virksomheder bruges engelsk i stigende omfang som kommunikationssprog.  Sabine Kirchmeier-Andersen diskuterer på denne baggrund, hvorledes man kan sikre dansk, blandt andet ved at oprette et nationalt terminologicenter, som kan være med til at vedligeholde et professionelt dansk fagsprog.
Jyllands-Posten, 1. sektion, s. 9, 7. april 2008 

Kronik: Bindende sprogbestemmelser på universiteterne
Af Peter Harder, professor, dr.phil., & Niels Davidsen-Nielsen, professor, dr.phil., fhv. formand for Dansk Sprognævn
Artiklens forfattere, to fremtrædende sprogprofessorer, ser farer ved, at stadig flere danske kandidatuddannelser kun udbyder kurser på engelsk, fordi det vil betyde, at kundskab over et vist niveau kun kan formidles på engelsk. Professorerne påpeger, at det er muligt at sikre brugen af dansk også på de højeste uddannelsesniveauer, men at denne sikring af nationalsproget langt fra er omkostningsfri. Derfor efterlyser professorerne en konkret bevilling, der økonomisk kan sikre, at dansk fastholdes som undervisnings- og forskningssprog. Endeligt peger de to sprogfolk på, at afskaffelsen af dansk i visse sammenhænge kan vise sig at skabe en ny social barriere, som deler samfundet i to grupper: de, som behersker engelsk, og de, som ikke gør. Professorerne efterlyser en velfungerende parallelsprogspraksis, hvor på den ene side behovet for internationalisering samt forbedrede engelskkundskaber og på den anden behovet for formidling og forskning på dansk tilgodeses.
Berlingske Tidende, Magasin, s. 9, 7. april 2008

Ingen redningskrans til det danske sprog
Af Freja Bech-Jessen & Lars Henriksen
Omtale af den nyudgivne statusrapport "Sprog til tiden" fra regeringens sprogudvalg, som indeholder en redegørelse for udviklingen det danske sprogs stilling i forhold til fremmedsprogene samt en række anbefalinger til beskyttelsen af dansk. Niels Davidsen-Nielsen, udvalgsmedlem og formand for Dansk Sprognævn, fortæller om nogle af de uenigheder, der har været i forbindelse med udvalgsarbejdet. Herudover indeholder artiklen reaktioner på rapporten fra Dansklærerforeningen og Dansk Folkepartis Søren Krarup.
Kristeligt Dagblad, 1. sektion, s. 2, 7. april 2008

Kronik: Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
Af Thomas Harder, oversætter og forfatter
Thomas Harder giver her udtryk for, at der hersker en manglende forståelse for sprogbeherskelse som en hård kompetence, der kræver hårdt arbejde og systematisk uddannelse. Thomas Harder kommer med flere eksempler på hvordan denne opfattelse, samt troen på at engelsk er det eneste fremmedsprog der er brug for, kommer til udtryk. Efter hans mening er engelsk et udmærket lingua franca, men han mener at man kan kommunikere mere fordelagtigt, hvis man kender hinandens sprog og kulturer. Derudover nævner han også det problematiske i at ordet 'tosproget' har fået en negativ klang i det danske samfund.
Politiken, 16. februar 2008

Videnskabssprog: Studerende kan gennemføre studier kun på engelsk
Af Jens Ejsing
Artiklen fokuserer på Roskilde Universitetscenters støt voksende udbud af engelsksprogede uddannelser. Rektor ved RUC Poul Holm forklarer, hvilke fordele der er forbundet med at have et stort udbud af fag med engelsksproglig undervisning. Poul Holm understreger dog også, at undervisningen på RUC udbydes parallelsprogligt, hvilket vil sige, at de studerende selv kan vælge, om de vil undervises på dansk eller engelsk, og at dansk dermed stadig fastholdes som videnskabssprog. Modersmål-Selskabets formand Bent Pedersbæk Hansen udtaler sig om udviklingen og udtrykker bekymring for, at det danske sprog vil blive forsømt, medmindre man aktivt sikrer det som forsknings- og undervisningssprog. 
Jørn Lund, professor og direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, går ind for parallelsproglighed på universiteterne, men er enig med Modersmåls-Selskabet i, at dansk ikke må afskaffes som undervisningssprog.
Berlingske Tidende, 1. sektion, s. 10, 19. januar 2008

Artikler fra 2007

Kronik: Sproglig enfold eller mangefold?
Af Niels Davidsen-Nielsen, professor, dr.phil., fhv. formand for Dansk Sprognævn
Formanden for Dansk Sprognævn kommenterer i denne artikel deroute for andre fremmedsprog end engelsk i Danmark. Han påviser, hvordan andre fremmedsprog systematisk er blevet nedprioriteret i uddannelsessystemet og i særdeleshed ved universiteterne. Niels Davidsen Nielsen påpeger, at der ikke kun er kulturhistoriske tab forbundet med kompetencetabet i sprog som fransk og tysk. Der er også samfundsøkonomiske argumenter for at prioritere sprogfagene højere på tværs af uddannelsessystemet. 
Information, 1. sektion, s. 16, 22. december 2007

Debat: Modersmål skal tales af lyst
Af Kirsten Refsing, dekan for Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Dekanen for Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet svarer i dette korte indlæg på reaktioner på et tidligere debatoplæg (se indlægget længere nede). Dekanen understreger i indlægget, at hun ser tilvalget af engelsk på flere studier ved Københavns Universitet som en naturlig følge af internationaliseringsprocessen. Dekanen mener ikke, at der er brug for en sproglov, der forpligter universiteterne til at undervise og forske på dansk. Ifølge dekanen bør valget af undervisningssprog træffes af universiteterne selv.
Universitetsavisen, 1. sektion, s. 17, 30. november 2007

Debat: Intet menneske er en ø
Af Lisbeth Falster Jakobsen & Henrik Prebensen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet - replik til Kirsten Refsing
To lektorer fra Københavns Universitet beskriver i dette indlæg hvilke problemer, der opstår, når universitetsundervisere, der opholder sig i Danmark i længere perioder, ikke tager sig tid til at lære dansk. Indlægget er skrevet som en reaktion på dekan Kirsten Refsings tidligere indlæg i Universitetsavisen.
Universitetsavisen, 1. sektion, s. 16, 30. november 2007

Debat: Ubalanceret synspunkt
Af Ingemai Larsen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet - replik til Kirsten Refsing
I denne artikel kritiserer lektor Ingemai Larsen dekanen ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, for at tilsidesætte pragmatiske hensyn i sit tidligere debatoplæg om sprogpolitik (se indlægget længere nede). Lektoren påpeger, at administrationen på universitetet ikke kan forestås af personer, der ikke taler flydende dansk, og at dette forhold gør, at man på de små fag ved fakultetet bliver nødt til at tage danskkundskaber med i betragtning når man ansætter nye medarbejdere. 
Universitetsavisen, 1. sektion, s. 16, 30. november 2007

Debat: Synspunkt: Opgør med humanistisk kolonihavetænkning
Af Kirsten Refsing, dekan for Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Dekan Kirsten Refsing forsvarer i dette indlæg Københavns Universitets juridiske fakultets beslutning om at ændre kravet om, at udenlandske undervisere inden for to år skal have lært dansk. Dekanen ser beslutningen som en nødvendighed i lyset af den øgede internationalisering og ønsket om at tiltrække internationalt anerkendte forskere. Kirsten Refsing mener ikke, at beslutninger som den på jura udgør nogen fare for det danske sprogs fortsatte eksistens og påpeger, at dansk igennem mange århundreder er blevet påvirket af andre europæiske sprog. Afskaffelsen af danskkravet kan således ifølge dekanen ikke på nogen måde ses som en trussel mod dansk.
Universitetsavisen, 1. sektion, s. 15, 2. november 2007

Do you speak Danish, too?
Af Claus Baggersgaard
Ved Københavns Universitets juridiske fakultet kræver man nu ikke længere, at udenlandske undervisere skal lære dansk inden for to år. Frans Gregersen, professor i dansk, undrer sig over afskaffelsen af sprogkravet og understreger, at der stadig må undervises på dansk på jura, idet man ellers vil forsømme opgaven med at udvikle og bibeholde den danske retsterminologi. Henrik Dam, dekan ved Det Juridiske Fakultet, mener, at kravet til undervisernes danskkundskaber har begrænset fakultetets muligheder for at tiltrække internationalt anerkendte forskere. Henrik Dam understreger, at jurastuderende også i fremtiden kan vælge at gennemføre studiet udelukkende på dansk, hvis de ønsker dette. Sofie Grubb, studerende og næstformand i Studienævnet for Jura, har spurgt sine medstuderende om, hvad de synes om brugen af engelsk. De studerende har tilkendegivet, at der bør være tale om en balance mellem brugen af de to sprog.
Universitetsavisen, 1. november 2007

Dansk er det sprog, vi åbner verden med
Af Morten Mikkelsen. Medvirkende: Jørn Lund, professor, fhv, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og formand for regeringens sprogudvalg
I 2006 lavede Dansk Sprognævn en optælling af antallet af engelsksprogede videregående uddannelser i Danmark. Af de i alt 329 uddannelser i undersøgelsen blev de 140 udbudt på engelsk. Jørn Lund advarer i denne artikel om, at internationaliseringen måske ikke implementeres med tilstrækkelig omtanke; overgangen fra dansk til engelsk kan nemlig ifølge sprogprofessoren i nogle tilfælde være et "misforstået forsøg på at forbedre konkurrenceevnen". Jørn Lund frygter også, at de personer, som bliver pålagt at bruge engelsk på arbejdet, for eksempel universitetslærere, ikke er gode nok til sproget. Sprogprofessoren foreslår derfor, at universitetslærere skal certificeres, før de kan få lov til at undervise på engelsk. På den måde kan man sikre, at underviserne er gode nok til det sprog, de skal lære fra sig på.
Kristeligt Dagblad, 29. oktober 2007

Danske virksomheder er tosprogede
Af Morten Mikkelsen
Dansk Industri har for nylig undersøgt sprogbrugen hos 400 repræsentativt udvalgte virksomheder. En fjerdedel af disse virksomheder har oplyst, at de bruger engelsk som koncernsprog. Mette Fjordsø Sørensen, en af undersøgelsens forfattere, understreger, at engelsk hovedsageligt bruges som supplement i virksomhederne, og at brugen af fremmedsproget derfor ikke umiddelbart udgør nogen trussel mod dansk.
Kristeligt Dagblad, s. 2, 23. oktober 2007

Det danske sprog skal have ny støttelærer
Af Lars Henriksen
Direktør i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, fortæller i denne artikel om den nye sprogportal www.sproget.dk. Portalen er udviklet i et samarbejde mellem Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Dansk Sprognævn. Sprogportalen er en samling af en lang række sprogressourcer, blandt andet ordbøger, Dansk Sprognævns svarsamling og diverse sprogtest.
Kristeligt Dagblad, 23. oktober 2007

Sprogets magt
Af Henrik Hoffmann-Hansen
Denne leder i Kristeligt Dagblad er en reaktion på den hastige udbredelse af engelsk i forskellige sammenhænge. Lederskribenten advarer mod en tankeløs internationaliseringsproces, hvor for eksempel jurister, der skal forske i danske juridiske forhold, bruger engelsk som arbejdssprog. Lederskribenten har som udgangspunkt intet imod udbredelsen af engelsk, men understreger dog vigtigheden af at værne om det danske sprog sideløbende med den sproglige internationalisering. Endelig ser skribenten en fare for, at andre vigtige europæiske sprog som tysk og fransk vil lide under, at der for tiden fokuseres så ensidigt på danskernes engelskkundskaber. 
Kristeligt Dagblad, 23. oktober 2007

Engelsk som koncernsprog ændrer jobkulturen
Af Morten Mikkelsen
Hanne Tange og Jakob Lauring, to forskere fra Aarhus Universitet, har undersøgt, hvordan overgangen til engelsk på en række arbejdspladser ændrer jobkulturen. De to forskere udtaler i artiklen, at brugen af engelsk betyder, at folk i nogle tilfælde taler mindre sammen på arbejdspladsen. Dette skyldes ifølge Hanne Tange mangel på selvtillid, og en hæmmende opfattelse af, at alt, hvad der siges på fremmedsproget skal være sprogligt korrekt. 
Kristeligt Dagblad, 23. oktober 2007

Dansk og engelsk er ligeværdige sprog
Af Morten Mikkelsen. Medvirkende: Henrik Dam, dekan for Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet
Interview med Henrik Dam, dekan for Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Henrik Dam forklarer, hvorfor Det Juridiske Fakultet har afskaffet kravet om at udenlandske undervisere skal lære sig dansk inden for to år. Han forklarer også, at prioriteringen af engelsk bør være høj, da engelsk er det internationale forretnings- og retssprog. Dekanen påpeger også, at kurser på engelsk kan tiltrække internationale studerende - men understreger dog, at dansk stadig vil blive brugt i meget vid udstrækning på fakultetet.
Kristeligt Dagblad, 22. oktober 2007

Engelsk vinder over dansk på jurist-uddannelse
Af Morten Mikkelsen
På det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet er det nu ikke længere et krav, at nye udenlandske ansatte skal lære dansk inden for to år. Sprogprofessorerne Peter Harder og Frans Gregersen kritiserer juras beslutning om at ændre ansættelseskravet. De mener, at det strider mod Københavns Universitets officielle sprogpolitik, der slår fast, at dansk og engelsk skal bruges som parallelle sprog. Henrik Dam understreger dog, at dansk ikke vil forsvinde som undervisningssprog på Det Juridiske Fakultet: tværtimod vil de jurastuderende fortsat primært blive undervist på dansk. Han forklarer, at bortfaldet af sprogkravet har at gøre med ønsket om at tiltrække internationalt anerkendte forskere, og at sprogkravet har været en stor forhindring i forhold til dette.
Kristeligt Dagblad, 22. oktober 2007

Ingeniøruddannelser: In English, please
Af Sara Rosendal
Tre af landets syv ingeniørskoler planlægger at oprette nye uddannelser med engelsk som undervisningssprog. Overgangen fra dansk til engelsk som undervisningssprog hænger sammen med ønsket om at tiltrække flere internationale studerende, men også ønsket om at ruste de danske studerende til det internationale arbejdsmarked er en vigtig faktor. Fra de studerendes side frygter man, at det faglige niveau falder, når der ikke længere undervises på modersmålet. Men ifølge Anders Møller, uddannelsesleder på en af ingeniøruddannelserne, er der flere fordele end ulemper forbundet med overgangen fra dansk til engelsk.
Ingeniøren, Karriere, s. 2 - 3, 12. oktober 2007

Minister vil redde dansk
Af Martin Hein
Kulturminister Brian Mikkelsen varsler i denne artikel, at han vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, om det danske sprog er truet af engelsk. Ministeren er på sigt klar til at lovgive om sprogbrug ved universiteter og andre institutioner, hvis arbejdsgruppen mener, at der er behov for dette. Artiklen indeholder også reaktioner på kulturministerens udtalelser fra forskellige politiske partier. Endeligt udtaler Jens Normann Jørgensen, professor i dansk ved Københavns Universitet, at det danske sprog altid har været under påvirkning, og at der ikke er nogen umiddelbar fare forbundet med den massive udbredelse af engelsk i Danmark. 
Nordjyske.dk, 21. september 2007

Portræt: Sprogets røgter kæmper videre (Portræt af Niels Davidsen-Nielsen)
Af Lars Henriksen
Denne artikel er et portræt af Dansk Sprognævns formand, Niels Davidsen-Nielsen. Selvom Niels Davidsen-Nielsen selv har en engelskfaglig baggrund, er han ikke glad for den store indflydelse, engelsk efterhånden har fået på det danske sprog. Derfor anbefaler han blandt andet, at universitetsloven ændres, så dansk gøres til lovpligtigt undervisningssprog på nogle universitetsuddannelser. En anden af Davidsen-Nielsens store mærkesager var det nationale kompromis mellem grammatisk og nyt komma: Det var under Niels Davidsen-Nielsens ledelse, at Sprognævnet afsluttede kommakrigen ved at anbefale danskerne at bruge en ny slags kommatering, som er et kompromis mellem det ny og det grammatiske komma.
Kristeligt Dagblad, s, 15, 14. september 2007

Helge Sander truer dansk sprogdebat
Af Forbundsformand Birgitte Jensen & konsulent Jørgen Christian Wind Nielsen, Forbundet Kommunikation og Sprog
Artiklens forfattere mener, det er beklageligt, at videnskabsminister Helge Sander udtaler sig konkret om sprogpolitik ved universiteterne lige efter nedsættelsen af Kulturministeriets sprogpolitiske arbejdsgruppe. De frygter, at der kan være tale om politisk styring af arbejdsgruppen. Desuden efterlyser de to forfattere mere forskningsbaseret viden om brugen af engelsk på landets universiteter.
Information, 4. september 2007

Kolding dropper engelske skoleklasser
Af Ritzaus Bureau
I Kolding Kommune har Byrådet forgæves forsøgt at oprette en international skolelinje med engelsk som eneste undervisningssprog, fordi loven ikke tillader det. Byrådet finder det beklageligt, for lovgivningen gør det ifølge nogle byrådsmedlemmer sværere for byen at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Undervisningsminister Bertel Haarder mener, at lovgivningen fungerer udmærket. Bertel Haarder vil således ikke give tilladelse til, at skoler i Danmark - private såvel som offentlige - kun underviser på engelsk. Han mener dog samtidig, at der er masser af fleksibilitet i lovgivningen, da den faktisk giver mulighed for, at halvdelen af undervisningen på nogle skoler kan foregå på engelsk.
Ritzaus Bureau, 28. august 2007, kl. 16.34

How are you, I hope?
Af Ole Stig Andersen
Denne artikel skitserer kort den hastige udbredelse af engelsk som internationalt fællessprog. Ifølge den britiske tænketank Demos vil der om fem år være to en halv milliarder mennesker på kloden, der enten taler engelsk som modersmål, eller i hvert fald har nogen kendskab til sproget. Det betyder, at engelsk tales af mere end en fjerdedel af verdens befolkning. At sproget tales af så mange mennesker i alle fire verdenshjørner, påvirker den måde, sproget udvikler sig på.
Information, Paradoks, s. 44, 24. august 2007

Sommerstafet: Interview: Det største demokratiske problem...
Af Lotte Thorsen. Medvirkende: Peter Heller Lützen, ph.d. i dansk og forskningsadjunkt ved Københavns Universitet
Peter Heller Lützen mener, det er en myte, at det danske sprog er truet af engelsk, bare fordi nogle forskere bruger engelsk som arbejdssprog. Lützen påpeger i artiklen, at det er relativt sent, at dansk er blevet et såkaldt "komplet" sprog. Det var først omkring 1800, at dansk fortrængte sprog som tysk, fransk og latin i samtlige domæner. Derfor står vi nu sprogligt set i en situation, der faktisk er historisk unik, for dansk har nemlig kun i ret kort tid været et komplet sprog. Af samme grund synes Peter Heller Lützen, at begrebet "domænetab" fylder for meget i debatten: der er ikke noget underligt i, at dansk eller andre sprog taber domæner. Samtidig mener Lützen dog at det er udtryk for en slags modefænomen, når så mange uddannelser netop nu udbydes på engelsk, men at denne tendens vil aftage, og at antallet af uddannelser med engelsk som undervisningssprog vil stabiliseres. 
Politiken, Kultur, s. 1, 25. juli 2007

Debat: Vi taler dansk
Af Pia Jarvad, Dansk Sprognævn
Pia Jarvad, seniorforsker i Dansk Sprognævn, forklarer i denne artikel, at engelske låneord ikke udgør nogen trussel mod det danske sprog. Faktisk er danskerne "skabspurister", fastslår sprogforskeren: Danskerne er relativt tilbageholdende med at låne ord fra engelsk, og låneord fylder i løbende tekst mindre end to procent af det samlede antal ord. Et område, hvor en diskussion af forholdet mellem engelsk og dansk er nødvendig, er ifølge Pia Jarvad undervisningssprog på de danske universiteter. Der findes stadig meget få undersøgelser af, hvilke konsekvenser det har, når undervisning udbydes på engelsk frem for på dansk, og Pia Jarvad efterlyser flere empiriske undersøgelser af situationen.
Weekendavisen, 1. sektion s. 11, 15. juni 2007

Tabersprog
Af Ulla Gjede Palmgren
Indtil for nylig har Dansk Sprognævn udelukkende beskrevet og iagttaget det danske sprog, men Nævnet har nu ændret kurs og ønsker aktivt at lovgive om brugen af dansk. Niels Davidsen-Nielsen, formand for Dansk Sprognævn, forklarer i denne artikel, hvad der har fået Sprognævnet til at anbefale sproglovgivning. Formanden for Sprognævnet peger på, at der er en række områder, hvor dansk for tiden er under pres fra engelsk. Niels Davidsen-Nielsen mener for eksempel, at der er tale om sproglig "selvkolonisering", når den tidligere Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole har som målsætning, at al undervisning fra år 2010 skal foregå på engelsk. Niels Davidsen-Nielsen frygter også, at der på sigt vil ske en opdeling af samfundet imellem de, der mestrer engelsk, og de, der kun har et meget begrænset kendskab til sproget. Det kan skade samfundets sammenhængskraft, mener formanden for Sprognævnet.
Weekendavisen, 3. sektion, s. 9, 25. maj 2007

You under- stand English - NOT?
Af Ole Hall
Denne artikel handler om konsekvenserne af brugen af engelsk på danske uddannelser. Når undervisningen foregår på engelsk frem for dansk, sker der et fald i kvaliteten. Det mener i hvert fald flere studerende, der læser på uddannelsesinstitutioner, hvor undervisningssproget i dag er engelsk.  Alligevel er der sket et meget markant skift i valg af undervisningssprog. Rektorforeningen anslår således, at 20-30 procent af landets kandidatuddannelser har skiftet undervisningssprog fra dansk til engelsk i løbet af de sidste ti år. Denne ændring af undervisningssprog følges ikke op af ekstra bevillinger til sproglig opkvalificering af underviserne, og det kritiseres af både de studerende og Dansk Magisterforening.
Jyllands-Posten, JP s. 1, 14.maj 2005

"Vi må gerne tale gebrokkent engelsk"
Af Ole Hall
I denne artikel fortæller Kurt Jacobsen, professor ved Copenhagen Business School, om sine egne oplevelser med at skulle afholde undervisning på engelsk frem for på dansk. Kurt Jacobsen erkender, at hans utrænede engelsk simpelthen ikke slog til, da han af sin arbejdsplads blev påbudt at undervise på engelsk. Som studieleder undrer Kurt Jacobsen sig over, at mange af underviserne på hans eget institut ikke tager imod tilbud om sprogundervisning. Der hersker ifølge professoren en uheldig opfattelse blandt underviserne af, at deres engelsk godt må være dårligt; men desværre betyder et dårligt sprog også dårlig formidling. På denne baggrund konstaterer Kurt Jacobsen, at der er behov for systematisk opkvalificering af undervisernes engelskkundskaber. Både universitetslærernes fagforeninger og diverse studentersammenslutninger bakker op om kravet om sproglig opkvalificering. 
Jyllands-Posten, JP s. 2, 14. maj 2007

Filmtitler på dansk er ved at forsvinde
Af Dorthe Washuus Bundgaard
Flere og flere af de film, der distribueres i Danmark, markedsføres under deres engelske titler. Sprognævnet er bekymret over denne udvikling, og ifølge Niels Davidsen-Nielsen, formand for nævnet, udgør tendensen et slags domænetab. Det er et problem, når titlerne ikke oversættes, ikke mindst fordi en femtedel af befolkningen ikke behersker engelsk, forklarer Niels Davidsen-Nielsen. Gitte Schmidt Wolbye, marketingschef hos den største distributør af udenlandske film i Danmark, er ikke enig med Sprognævnet. Hun ser udviklingen som naturlig, fordi publikum ikke har nogen problemer med at forstå de engelske titler. Hun bakkes op af lektor i filmvidenskab Peter Schepelern, som mener, at udviklingen er udtryk for en ny kulturnorm.
Kristeligt Dagblad, s. 16, 11. maj 2007

Interview: "Der er altså andre fremmedsprog end engelsk"
Af Birgitte Raben. Medvirkende: Niels Davidsen-Nielsen, professor, dr.phil., fhv. formand for Dansk Sprognævn
Formand for Sprognævnet Niels Davidsen-Nielsen advarer i denne artikel universiteterne mod at skifte undervisningssprog fra dansk til engelsk. Det faglige niveau vil falde, advarer han, for hverken undervisere eller studerende er nemlig gode nok til engelsk. Endvidere skal de fleste danske kandidater efter endt uddannelse arbejde i Danmark, og derfor er det vigtigt, at de kan formidle deres viden på dansk. Professoren frygter, at man ved at bruge engelsk i universitetsverden skaber en opdeling af samfundet i et A- og et B-hold, hvor nogle kan engelsk men en stor gruppe ikke er særligt gode til fremmedsproget. Det er ikke et problem, der løser sig selv med tiden, for undersøgelser har nemlig vist, at også mange unge mennesker er dårlige til engelsk. Endeligt fremhæver Niels Davidsen-Nielsen, at engelsk langt fra er det eneste sprog, der kan komme danskerne til gavn i en globaliseret verden.
Politiken, PS, s. 8, 4. marts 2007

Voxpop: Hvorfor skal man lovgive om sproget?
Af Carsten Andersen. Medvirkende: Niels Davidsen-Nielsen, fhv. formand for Dansk Sprognævn; Søren Krarup, MF for Dansk Folkeparti; Elsebeth Gerner Nielsen, MF for De Radikale
Dansk Sprognævns formand, Niels Davidsen-Nielsen, forklarer i denne artikel, hvorfor han mener, at en sproglov er nødvendig. En lang række universitetsuddannelser underviser nu udelukkende på engelsk, og det strider direkte mod de holdninger, der kom til udtryk i regeringens sprogpolitiske redegørelse fra 2004, hvori der står, at dansk skal være primært holdundervisningssprog på universiteterne. Blandt andet derfor mener Sprognævnet, at tiden er inde til, at man lovgiver om brugen af engelsk på diverse uddannelser. Artiklen indeholder også politiske partiers syn på sproglovgivning. Søren Krarup fra Dansk Folkeparti mener, at det danske sprog er truet som aldrig før, og mener, at der er brug for lovgivning. Elsebeth Gerner Nielsen fra De Radikale vil endnu ikke udtale sig om, hvorvidt en sproglov er nødvendig, men understreger, at det er nødvendigt at udvikle de videregående uddannelser både på dansk og engelsk.
Politiken, Kultur, s. 2, 30. januar 2007

Det danske sprog har engelsk syge
Af Søren Kassebeer
Igennem de seneste år er mange uddannelser på universiteterne gået over til at bruge engelsk som undervisningssprog. Det bekymrer Dansk Sprognævn, som har udsendt et notat til samtlige kulturpolitiske ordførere på Christiansborg, hvori nævnet advarer mod udviklingen. Bortset fra at det faglige niveau risikerer at falde, fordi hverken studerende eller undervisere er gode nok til engelsk, risikerer man nemlig også, at de andre fremmedsprog marginaliseres, idet engelsk får lov til at indtage så central en rolle. 
Berlingske Tidende, 2. sektion, s. 6, 26. januar 2007

Artikler fra 2006

'Det danske sprog visner'
Af Norma J. Martinez
I denne artikel foreslår Dansk Folkeparti, at det danske sprog skal beskyttes ved hjælp af en sproglov, der skal sikre, at dansk stadig vil blive brugt inden for universitetsverdenen, forskning og offentlig forvaltning. Partiet frygter, at dansk kommer til at lide domænetab, hvis ikke en sådan lovgivning vedtages. Jørn Lund, professor og direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, er glad for, at politikerne engagerer sig i sprogdebatten, men påpeger dog, at man ikke kan vende udviklingen alene ved hjælp af lovgivning. Peter Harder, professor i engelsk ved Københavns Universitet, understreger, at man både skal sikre det danske sprog, men også erkende, at andre sprog er vigtige i den globaliserede verden. Han mener derfor også, at enkelte punkter i Dansk Folkepartis plan er forfejlede. Niels Davidsen-Nielsen, formand for Dansk Sprognævn, vil ikke udtale sig om Dansk Folkepartis udmelding, men mener dog, at det er rigtigt, at det danske sprog i dag udsættes for langt større påvirkning, end det tidligere har været tilfældet.
Information, 14. december 2006

Sprogbrug I: Eksperter: Dansk bliver et sekundasprog
Af Kristian Villesen
I denne artikel advarer Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, og Niels Davidsen-Nielsen, formand for Dansk Sprognævn om, at dansk er ved at blive et sekundasprog: hvis ikke dansk fortsat bruges på universiteterne, vil sproget langsomt dø ud. Derfor giver det anledning til bekymring, når antallet af videregående uddannelser, der udbydes på engelsk, er fordoblet fra 80 til 160 i løbet af kun fem år. Universiteterne skal gøre mere for at sikre dansk, mener Ingrid Stage. Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet, mener dog ikke, at udviklingen er et problem. Han mener omvendt, at den engelske påvirkning af dansk kan gøre sproget rigere.
Information, 2. sektion, s. 4 - 5, 1. september 2006

Sprogbrug II: English is not our best
Af Kristian Villesen
Kaj Sand Jensen, professor i biologi ved Københavns Universitet, fortæller i denne artikel om sine egne erfaringer med at bruge engelsk som undervisningssprog. Han oplever, at de studerende deltagere mindre, og at fokus ofte er på sproglige fejl og mangler frem for på det faglige indhold. Niels Davidsen-Nielsen, formand for Dansk Sprognævn, er enig med biologiprofessoren i, at det faglige niveau givetvis daler, når der undervises på engelsk. Selvom Niels Davidsen-Nielsen ønsker, at danskerne skal blive bedre til både deres eget og andre sprog understreger han, at det at lære et fremmedsprog er et yderst krævende projekt: danskerne kan ikke gøres tosprogede, ligegyldigt hvor massiv indsatsen på sprogområdet er. 
Information, 2. sektion, s. 4 - 5, 1. september 2006

Videnskabet - snakker du engelsk?
Af Søren Gosvig Olesen, lektor i filosofi
I denne artikel fortæller lektor i filosofi Søren Gosvig Olesen hvorfor, han synes, det er vigtigt at holde fast i at bruge dansk ved universiteterne. Han diskuterer også hvilken form, truslen mod dansk antager, og giver en kort gennemgang af danske grammatiske konstruktioner, der er ved at ændre sig muligvis som følge af den store påvirkning fra engelsk. Men det er imidlertid ikke kun dansk, der ændrer sig som følge af globaliseringen. Engelsk er på mange måder også et truet sprog, fordi så mange mennesker rundt omkring i dag taler "dårligt engelsk": engelsk er på en måde truet af sin egen efterligning. Danskere, som bruger engelsk på arbejdet og studiet, hører til denne gruppe af mennesker, der taler dårligt engelsk.  Danske forskere kan simpelthen ikke formidle deres viden lige så godt på fremmedsproget som de kan på dansk. Og der er ikke bevillinger til sproglig opkvalificering af forskerne eller penge til oversættelse af videnskabelige publikationer, mener Søren Gosvig Olesen.
Universitetsavisen, 31. august 2006

Universiteter vil værne om sproget
Af Morten Mikkelsen
Det er gået stærkt med at internationalisere den akademiske verden, og derfor bliver der på mange universitetsuddannelser i dag undervist på engelsk. En ny undersøgelse fra Nordisk Sprogråd viser dog, at både studerende og undervisere på landets universiteter ønsker at værne om de nordiske nationalsprog. Det glæder Jørn Lund, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Debatten om nationalsproget status og udvikling er igen blevet aktuel, efter at Det Radikale Venstre for nyligt har foreslået, at engelsk skal være Danmarks officielle andetsprog. Det har fået Dansk Folkeparti til at reagere med et forslag om en sproglov, der skal sikre dansk i offentlige institutioner og i videnskaben. Tre fremtrædende sprogfolk vender sig også imod Det Radikale Venstres forslag om at gøre engelsk til officielt andetsprog i Danmark.
Kristeligt Dagblad, s. 1., 19. august 2006

Det er bare ikke good enough
Af Annette Hagerup
I denne artikel forklarer Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, hvorfor hun synes, det er beklageligt, når stadig flere uddannelser bliver udbudt med engelsk som undervisningssprog. Man risikerer ifølge Ingrid Stage, at undervisningen bliver forfladiget, når den ikke længere foregår på modersmålet.Mads Svaneklink, uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd, udtaler, at man ikke kan tage det for givet, at studerende mestrer engelsk på et niveau, der er højt nok til, at de kan følge engelsksproget undervisning på universiteterne. Niels Davidsen-Nielsen, formand for Dansk Sprognævn, understreger at vi skal blive bedre både til dansk og til engelsk, men at dansk ifølge regeringens sprogpolitiske redegørelse fra 2004 skal være universiteternes primære undervisningssprog. 
Fyens Stiftstidende, 20. april 2006

Artikler fra 2004

Interview: Er dansk et truet sprog?
Medvirkende: Niels Davidsen-Nielsen, professor, dr. phil., fhv. formand for Dansk Sprognævn & Karen Risager, lektor, dr. phil., Roskilde Universitetscenter
Niels Davidsen-Nielsen forklarer i dette interview, at det ikke er enkeltstående låneord, der udgør nogen trussel mod dansk. Det, der derimod kan give anledning til bekymring, er, når sproget ændrer sig grammatisk som følge af påvirkningen fra engelsk. Men egentlig mener formanden for Sprognævnet ikke, at det er den engelske påvirkning af dansk, der er bekymrende: det er snarere, at man for eksempel på universiteterne går bort fra at bruge engelsk som undervisningssprog. Karen Risager, lektor ved RUC, er enig med Niels Davidsen-Nielsen i, at der er en reel fare for domænetab til engelsk. Man skal satse på mere end bare engelsk og dansk, siger hun, for der tales mange flere sprog i Danmark.
Berlingske Tidende, 2. sektion, s. 18, 18. december 2004

Svar på tiltale: Dansk kan det hele
Af Susanne Bernt. Medvirkende: Niels Davidsen-Nielsen, fhv. formand for Dansk Sprognævn
I denne korte replik forklarer Niels Davidsen-Nielsen, hvorfor han synes, det er en uheldig udvikling, at danske arbejdspladser i stigende omfang bruger engelske titler. Man risikerer ifølge Sprognævnets formand at glemme den femtedel af befolkningen, der ikke forstår engelsk, i en misforstået internationaliseringsproces.
Berlingske Tidende, 3. sektion, s. 2, 3. august 2004

Sprogpolitik ja tak
Af Pia Jarvad, Dansk Sprognævn & Tore Kristiansen, Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet
I denne artikel fortæller to fremtrædende sprogforskere om et stort nordisk forskningsprojekt, der undersøger, hvordan de forskellige nordiske sprog påvirkes af engelsk, og der er store forskelle sprogene imellem. Den officielle danske sprogpolitik er den, der forholder sig mest afslappet til påvirkningen fra engelsk, mens den islandske politik er mest puristisk. Det viser sig også, at danskerne er det folk, der hilser påvirkningen mest velkommen, mens islændingene er meget kritiske over for eksempelvis engelske låneord. Der ser med andre ord ud til at være en god sammenhæng mellem de officielle sprogpolitikker og befolkningernes holdninger. Men det er svært at sige, om det er sprogpolitikken, der har påvirket befolkningens sprogholdninger, eller om det forholder sig omvendt. Artiklens forfattere konkluderer, at der nok er tale om en vekselvirkning, men at sprogpolitik formentlig har en reel indflydelse på en befolknings sprogholdninger. Af denne grund kan en fornuftig sprogpolitik vise sig at være et vigtigt værktøj i forbindelse med at sikre det danske sprogs vitalitet.
Universitetsavisen, s. 10, 20. februar 2004

Det danske sprog skal styrkes
Af Lotte Thorsen
Denne artikel handler om reaktionerne på regeringens sprogpolitiske redegørelse (se redegørelsen på Kulturministeriets hjemmeside), som blev udsendt i slutningen af 2003. Regeringen bliver af De Radikale, SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne kritiseret for ikke at være villig til at vedtage en sproglov, der forpligter offentlige institutioner til at bruge dansk. Men Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og en af redegørelsens forfattere, mener ikke, at det er nødvendigt at lovgive om brugen af modersmålet, for det er nemlig svært at regulere sprogets udvikling ved hjælp af lovgivning.
Politiken, 2. sektion, s. 2, 24. januar 2004

Artikler fra 2003

Sprog: Do you speak English?
Af Heidi Amsinck
Denne artikel handler om, hvordan det engelske sprog på relativ kort tid har opnået en meget stor global udbredelse. Jeremy Jacobson og Mike Solly fra The British Council har undersøgt den hastige udbredelse af sproget; en udvikling, der ifølge Jean Aitchison, emeritus professor ved Oxford University, er kædet sammen med USA's status som økonomisk supermagt. Jeremy Jacobson og Mike Solly påpeger, at selv om engelsk spreder sig, er det ikke det samme engelsk, der bliver talt alle vegne. De mange lokale varianter af engelsk er meget forskellige, og det betyder, at englænderne selv ikke længere har monopol på sproget. Det betyder også, at arbejdet med at registrere sprogbruget og nye ord bliver sværere. Det bekræfter John Simpson, redaktør ved 'The Oxford English Dictionary', der er verdens største ordbog. Han mener, at ikke-englændere har udviklet et slags forsimplet internationalt sprog, og at den måde sproget udvikler sig på i dag hænger tæt sammen med dets status som internationalt lingua franca.
Jyllands-Posten, Indblik, s. 7, 16. november 2003

Sprogpolitik - ja tak
Af Anders Jørgensen. Medvirkende: Niels Davidsen-Nielsen, fhv. formand for Dansk Sprognævn
Professor og formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen efterlyser i denne artikel en officiel sprogpolitik. Der er ifølge Sprognævnets formand tre konkrete grunde til hvorfor, en sprogpolitik er nødvendig nu. Den første grund er, at engelsk bruges i stadigt stigende grad i forskellige sammenhænge. Den anden grund er, at der nu er flere sprog i Danmark end det tidligere har været tilfældet. Endeligt, siger Nævnets formand, stiller det moderne informationssamfund store krav til vores sprogkundskaber. Niels Davidsen-Nielsen vurderer, at der er en reel fare for, at det danske sprog kan blive undergravet, hvis ikke det aktivt beskyttes for eksempel ved hjælp af en officiel sprogpolitik. Professoren understreger dog, at hans ønske om en sproglov på ingen måde er en "kamp mod engelsk", men at han derimod ønsker at danskerne skal blive bedre til engelsk, uden at fremmedsproget ødelægger det danske sprog. 
Information, 13. september 2003

Kronik: Vi må have en sprogpolitik
Af Niels Davidsen-Nielsen, professor dr. phil., fhv. formand for Dansk Sprognævn
Niels Davidsen-Nielsen begrunder i denne kronik hvorfor, han synes, Danmark har brug for en officiel sprogpolitik. Formanden for Sprognævnet er glad for, at det i dag er blevet mere accepteret at tale om sprogpolitik. For bare få år siden mente mange, at der ikke var nogen grund til at sprogplanlægge, og at sprogets udvikling var skæbnebestemt. Sådan er det ikke mere, konkluderer Niels Davidsen-Nielsen, der glæder sig over den politiske interesse, der har vist sig at være for at holde sproget i live. En særlig trussel mod det danske sprogs status som komplet sprog udgøres af engelsk, der i stigende omfang bliver brugt inden for universitetsverdenen. Også på andre områder er engelsk blevet mere og mere vigtigt i de sidste par år. Og på længere sigt kan det få den konsekvens, at dansk ikke længere er noget komplet og samfundsbærende sprog. Det kan en sprogpolitik forhindre, mener formanden for Sprognævnet.
Berlingske Tidende, 2. sektion, s. 4, 11. september 2003

Sprog: Engelsk volder stigende problemer
Af Jens Grund. Medvirkende: Bent Preisler, dr.phil., professor i engelsk ved Roskilde Universitetscenter & Niels Davidsen-Nielsen, professor dr. phil., fhv. formand for Dansk Sprognævn
I 1999 gennemførte Bent Preisler en undersøgelse, der viste, at en femtedel af den voksne danske befolkning ikke behersker engelsk. I denne artikel påpeger Bent Preisler, at det er et demokratisk problem, at engelsk bruges i så stort omfang i mange forskellige sammenhænge, når en så stor del af befolkningen ikke forstår sproget. Preisler påpeger også, at det er en fejl at tro, at problemet forsvinder med de ældre generationer, for hans undersøgelse viser nemlig, at folk i alle aldersgrupper har problemer med engelsk. Han mener imidlertid ikke, at problemet kan løses ved, at der undervises i engelsk fra folkeskolens helt små klasser. I stedet mener han, at den ekstra indsats bør lægges hos den engelsksvage gruppe. Niels Davidsen-Nielsen, formanden for Dansk Sprognævn, er enig med Bent Preisler i, at der er tale om et demokratisk problem. Desuden påpeger Niels Davidsen-Nielsen, at en sprogkløft i befolkningen meget vel kan blive til en klassekløft, hvis man ikke i tide tager hånd om problemerne.
Jyllands-Posten, 1. sektion, s. 3, 12. august 2003

Sprogpolitik er dødfødt
Af Henrik Dahl, sociolog og forfatter - replik til Niels Davidsen-Nielsen, fhv.formand for Dansk Sprognævn
Henrik Dahl forklarer i dette indlæg, at han ikke mener, at en egentlig sprogpolitik kan ændre på det faktum, at sprogbrugere gør med sproget, hvad de vil. Henrik Dahl mener, at der er en grænse for, hvad man bør lovgive om, og sprogbrug er et af de områder, hvor der ikke bør lovgives. En lovgivning om sprogbrug vil ifølge Henrik Dahl alligevel ikke blive fulgt.
Politiken, Kultur, s. 5, 8. april 2003

Skudt forbi
Af Niels Davidsen-Nielsen, fhv. formand for Dansk Sprognævn - replik til Henrik Dahl, sociolog og forfatter
I denne artikel, som er en replik til Henrik Dahls tidligere artikel (se nedenfor), præciserer Dansk Sprognævns formand, at Sprognævnets nye forslag til en dansk sprogpolitik slet ikke beskæftiger sig med låneord, sådan som Henrik Dahl ellers antyder. Niels Davidsen-Nielsen forklarer, at formålet med Sprognævnets forslag til en sprogpolitik er at sikre dansk som et komplet og samfundsbærende sprog. Nævnet ønsker at sikre, at danske sprogbrugere stadig kan finde materiale skrevet på dansk om et hvilket som helst videnskabeligt område. Ved at sikre, at dansk fortsat bruges blandt andet inden for videnskaben, kan man undgå, at dansk taber domæner til engelsk.
Politiken, Kultur, s. 6, 4. april 2003

Dansk Sprognævn - up yours
Af Henrik Dahl, sociolog og forfatter
Sociolog Henrik Dahl ønsker i dette debatoplæg Sprognævnet "al mulig uheld og ulykke" med sprogpolitikken. Henrik Dahl synes, at konsekvenser af domænetab overdrives af Sprognævnet, og at det er en naturlig udvikling, at engelske ord bruges i stadig flere sammenhænge. Henrik Dahl mener, at mange af de nye fremmede ord i dansk beriger sproget, og at et forsøg på at oversætte dem til dansk ville være malplaceret. Henrik Dahl er af den opfattelse, at man ikke kan lovgive om sproget, men at det bliver defineret af sprogets talere. Han opfatter Dansk Sprognævns trang til at sprogplanlægge som et politisk, ikke sprogvidenskabeligt, projekt og kæder det sammen med nationalismens fremmarch og andre generelle udviklingstendenser i samfundet.
Politiken, Debat, s. 4, 29. marts 2003

Sprogpolitik: Mere dansk, please
Af Lotte Thorsen & Karen Klarskov
For første gang nogensinde har magtforholdet mellem dansk og engelsk været genstand for parlamentarisk debat. Kulturminister Brian Mikkelsen har nedsat et udvalg, der skal afklare, om der er brug for at lovgive om sprogbruget inden for en række områder. I denne artikel udtaler Dansk Sprognævns formand Niels Davidsen-Nielsen sig om Nævnets holdning til en dansk sprogpolitik. Niels Davidsen-Nielsen forklarer, hvorfor han synes, det er nødvendigt med en dansk sprogpolitik og hvilke problemer der er forbundet med ikke at have en formaliseret sprogpolitik. Artiklen beskriver også forskellige politiske partiers holdninger til spørgsmålet om sproglovgivning. 
Politiken Weekly, 1. sektion, s. 10, 26. marts 2003

Artikler fra 2002

Modersmål: Svensk sprog får sin egen lov
Af Marianne Juhl
I Sverige arbejder man i øjeblikket på at udarbejde en sproglov, som muligvis bliver vedtaget i starten af år 2003. I Danmark har Kulturminister Brian Mikkelsen ikke umiddelbart planer om at lovgive om sproget, men Kulturministeriet meddeler dog, at sprogpolitik i Danmark muligvis vil blive diskuteret senere på året.
Jyllands-Posten, 1. sektion, s. 13, 4. juli 2002

Kronik: Kan vi overleve engelsk i Norden?
Af Niels Davidsen-Nielsen, professor i engelsk ved Handelshøjskolen i København
I denne kronik forklarer Niels Davidsen-Nielsen, at det er vigtigt at reagere på det engelske sprogs fremmarch, før det er for sent. For selv om dansk og de andre nordiske nationalsprog endnu ikke er decideret truet af engelsk, er der stadig områder, hvor de nordiske sprog mister deres betydning - som for eksempel inden for naturvidenskaben - og der er god grund til at diskutere sprogenes status, før flere domæner mistes til engelsk. For eksempel finder Niels Davidsen-Nielsen det meget beklageligt, at skandinaver ikke længere taler deres egne nationalsprog, når de mødes, men derimod kommunikerer på engelsk. På den måde mister man forståelsen for det fællesnordiske historiske og kulturelle fællesskab. Sprogprofessoren påpeger, at selvom det kan virke som den letteste løsning at kommunikere på engelsk, må man gøre sig bevidst, at det engelsk, vi taler i Danmark, mangler de mange nuancer, som vores modersmål har. Der er ifølge Niels Davidsen-Nielsen brug for en formel sprogpolitik, og den bør vedtages snarest, før dansk for alvor bliver presset af det engelske sprog.
Jyllands-Posten,1. sektion, s. 11, 13. marts 2002