Artikler fra magasiner, nyhedsbreve og lign.

På denne side kan du finde finde henvisninger til og læse resumeer af artikler om parallelsproglighed fra forskellige magasiner, tidsskrifter, nyhedsbreve og lignende - nyeste artikel først.

Kender du til relevante artikler, der ikke er kommet med i denne oversigt, er du meget velkommen til at skrive til cip@hum.ku.dk.

Studenterformand advarer mod at lukke engelsksprogede uddannelser: En gevinst for statskassen
Af Magnus Vesth Skjødt
I forbindelse med sagen om at UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, som bruger agenter til at skaffe flere udenlandske studerende, har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) varslet, at der vil blive skåret i de engelsksprogede uddannelser. Dette bekymrer formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen, og påpeger, at man bør værne om Danmarks internationale profil på uddannelsesområdet. Desuden mener han, at det er klart, at man ikke får job i Danmark og dermed søger mod udlandet, når man gør livet svært for de internationale studerende i Danmark.
Magisterbladet, 26. januar 2021 - find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside. 

Sprog får os til at forstå
Af Anne Nimb. Interview med Friis Arne Petersen, fhv. ambassadør i USA, Kina og Tyskland.
Friis Arne Petersen mener, at sprogfærdigheder bliver vigtige for succes, når verden bliver mere globaliseret. Han påpeger, at engelsk er blevet lingua franca, og at Danmark bør overveje, om vi skal blive dygtigere til engelsk. Han appellerer til en bedre kulturforståelse og synes, at den typisk kommer, når man har studeret sproget i det pågældende land, man interagerer med. Kun gennem sproget vil man kunne forstå et folks kultur, historie, ideer og politik, og Friis Arne Petersen ønsker, at sprogstuderende gør sig mere bemærket med karrierer i udenrigstjenesten.
KOM magasinet, november 2020 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Pres på S for flere internationale studiepladser
Af Pernille Siegumfeldt
Ved regeringsgrundlaget lovede Socialdemokratiet og støttepartierne at fjerne loftet over de engelsksprogede uddannelser, men det er endnu ikke sket. Det er problematisk at loftet ikke er fjernet, da Danmark dermed ikke tiltrækker udenlandske studerende i en tid, hvor internationalisering er i højsæde. Hanne Tange, lektor, og Jacob Blasius, studerende, fra uddannelsen 'Sprog og Internationale Studier' ved Aalborg Universitet pointerer, at de studerende mangler en træning i multikulturel projektarbejde som tidligere, nu hvor uddannelsen ikke længere er sammensat af mange forskellige nationaliteter.
Magisterbladet, 1. sektion, s. 7, 11. september 2020 - find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside. 

Det er en fejl, når dansk er vigtigere end budskabet
Af Niels Christiansen
Da Mette Frederiksen lukkede landet ned, blev det gjort på dansk og med en tegnsprogstolk, for der skulle kommunikeres ud til den brede befolkning. Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, forklarer hvorfor der i de efterfølgende uger stadig skete en stigning i antallet af smittede nydanskere. Han kalder det 'skyggesiden af vores politiske interesser', fordi alle ikke har adgang til samme medier og dermed samme informationer. Derfor blev der reageret forskelligt. For Torben Møller-Hansen handler det om kulturbaggrund, og hvordan man forholder sig til information, nyheder og autoritet. 
KOM magasinet, juni 2020 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Fagsprog har været en tur op og ned i rutsjebanen
Af Maj Riberård 
Alex Klinge, lektor på CBS, og Sabine Kirchmeier, tidligere direktør for Dansk Sprognævn, giver deres bud på, hvorfor fagsprog og fremmedsprog ikke længere er essentielt på uddannelserne. Alex Klinge påpeger at engelsk pressede de andre fremmedsprog ud af virksomhederne, og derfor er der ikke længere brug for sprogspecialister i andre fremmedsprog. Dermed blev det sproglige fokus skubbet ud for udelukkende at fokusere på engelsk. Sabine Kirchmeier peger på, at fokusset på engelsk stammer fra, at der undervises i engelsk allerede fra 1. klasse, og derfor oplever elever og studerende, at det er det sprog, man skal kunne. 
KOM magasinet, juni 2020 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Privileged parlez: Are some secondary languages more secondary than others?
Af Soma Biró
Artiklen er et interview med Mette Skovgaard Andersen, NCFF, og Anne Holmen, CIP, om, hvordan det ser ud med fremmedsprog i Danmark. Baggrunden for interviewet er data fra Eurostat, som har undersøgt, hvor mange der - i en selv-rapportering - kan tale et fremmedsprog i EU-landene, hvor Danmark har placeret sig særligt godt på listen. Både Andersen og Holmen pointerer, at der de seneste 15-20 år har været et fald i fremmedsprog i Danmark, men at holdningen i Danmark er, at vi kan klare os "kun" med engelsk.
CPH Post, 12. april2020 - find artiklen på CPH Posts hjemmeside.

When (your) you’re new at corporate English
Af Lærke Pedersen, KS studenterkoordinater SDU Odense
Engelsk bliver implementeret som koncernsprog i flere og flere danske virksomheder pga. opkøb af udenlandske investorer eller samarbejder med udenlandske partnere. I denne proces opstår flere problemer bl.a. at de ældre medarbejdere ikke deltager på samme måde, som hvis koncernsproget var dansk. En anden problematik er desuden at alt virksomhedens materiale skal oversættes til engelsk. En løsning er at virksomheden udarbejder en sprogpolitik, som fx tilbyder engelskundervisning for medarbejderne under overgangen til det nye koncernsprog.
KOM magasinet, 1. sektion, s. 35, 4. november 2019 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

På KU er engelsk og dansk parallelle sprog
Af Anne Nimb
Om udarbejdelsen af en engelsk sprogenhed på KU der skal sørge for, at internationale medarbejdere (forskere og undervisere) fik alle informationer på engelsk, da de oplevede en eksklusion inden for administrationen, hvor meget information blev kommunikeret ud på dansk. Hanne von Wovern blev ansat til at styrke engelsk som det administrative sprog på KU, som påpeger et behov for sprogteknologi, der nemt oversætter mellem engelsk og dansk. KU indførte sprogteknologiske initiativer som Memsource, KU Translate og KUlex, som frit kan bruges for de internationale medarbejdere. Derudover har KU’s bestyrelse besluttet at indføre en sprogpolitik om brugen af dansk og engelsk for dermed at kunne kalde sig et parallelsprogligt universitet. Hanne von Wovern pointerer at parallelsproglighed handler om samtidighed: al information skal komme både på dansk og engelsk på samme tid.
KOM magasinet, 1. sektion, s. 22, 4. november 2019 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Engelske lån er ikke en trussel
Et stort forskningsprojekt viser, at det danske sprog ikke er truet af engelske indlån. Dansk Sprognævn har været med til at udgive resultaterne i bogen 'Yes, det er coolt'. Margrethe Heidemann Andersen påpeger, at fremmedordene springer mere i øjnene end de danske ord, vi kender, derfor tror mange, at fx engelsk er ved at overtage det danske sprog. Dansk bliver påvirket af sprogene omkring, men Margrethe Heidemann Andersen understreger, at det ikke sker mere i dag, end det har gjort tidligere. 
Dansk Sprognævn, pressemeddelelse, 18. november 2019

Er dansk sprogteknologi i verdensklasse? Eller står dansk overfor 'digital udryddelse'?
Af Niels Christiansen
Google Translate virker for dårligt, når du oversætter til dansk, og det er fordi, at den danske sprogteknologi ikke er god nok. Bolette Sandford Pedersen, som er professor i sprogteknologi, peger på, at dansk ikke bruges i alle samfundets områder, og at dette er grunden til, at Google Translate og Siri ikke forstår dansk. Til gengæld er sprogteknologien godt udviklet til engelsk, da det private marked er yderst interesseret i dette - og ikke i et lille sprog som dansk. Sprogteknologiudvalget har foreslået at oprette en dansk sprogbank. Bolette Sandford Pedersen tror på en digital udryddelse, hvis ikke der investeres mere i en dansk sprogteknologi, og det kræver, at dansk bliver brugt i teknologiske sammenhænge. 
KOM magasinet, juni 2019 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

På trods af digitaliseringen er engelske ord ikke ved at fortrænge det danske sprog
Af Ina Jacobsen
Ifølge Dansk Sprognævn er der ikke sket en markant stigning de seneste år i antallet af importerede ord fra engelsk. Derimod halter den danske sprogteknologi, hvis vi vil kommunikere med fx Amazons Alexa. Mange af disse systemer er kun udviklet til engelsk og har ikke et dansk korpus. Det kan føre til problemer, da der er udviklingen af sprogteknologi foregår hæsblæsende stærkt. Ifølge Thomas Hestbæk Andersen, direktør i Dansk Sprognævn, vil danskerne måske ligefren kunne opleve at de skal tale engelsk til deres plejerobot. Derfor vil sprognævnet være en del af det sprogteknologise udvalg, der er nedsat af Kulturministeriet i 2018, og styrke dansk sprogteknologi. Margrethe Heidemann Andersen, forsker ved Dansk Sprognævn, ser en en tendens til indlån af engelske verber, især i digitalt skriftsprog. 
KOM magasinet, juni 2019 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Undervisning på engelsk har store konsekvenser for universiteterne
Af Carsten Munk Hansen. Deltager: Anne Holmen, leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed
Sprogforskere fra Københavns Universitet konkluderer i bogen "English Medium Instruction in Multilingual and Multicultural Universities" at skiftet mellem undervisningssprog, fx fra dansk til engelsk, skal planlægges, hvis man skal undgå, at det går udover undervisningen. Undervisere, der sagtens kan læse og skrive på akademisk engelsk, kan nemlig nødvendigvis ikke undervise på engelsk. Bogen indeholder forskellige undersøgelser om forskernes oplevelser af at skifte undervisningssprog til engelsk, og det understreges, at skiftet kræver ressourcer - både sproglige og pædagogiske kompetencer. Sidstnævnte er det, universiteterne skal fokusere på.
KU.dk, nyheder, 17. september 2019

En udstrakt hånd til offentlige institutioner med behov for oversættelse
Af Sabine Kirchmeier, tidligere direktør for Dansk Sprognævn
Et nyt EU-projekt vil sørge for at danske ministerier, styrelser, regioner, kommuner og andre offentlige institutioner kan blive bedre til at bruge EU’s automatiske oversættelsestjeneste, eTranslation. Tjenesten skal bruges til automatisk at oversætte mellem EU’s mange sprog, og tjenesten er baseret på en mængde oversatte tekster, som statistisk beregner forholdet mellem at oversætte et ord på kildesproget til det tilsvarende ord på målsproget. Systemet mangler dog træning på tværs af fagområder og flere forskellige teksttyper, så det kan være brugbart inden for alle emner. Tjenesten mangler gode oversættelser af danske dokumenter, og det tyder på, at der ikke oversættes meget i den offentlige sektor i Danmark ift. andre EU-lande. Med andre ord kræver det, at de flersprogede resurser bliver delt, så behovet for oversættelse i moderne offentlig administration kan kortlægges.
KOM magasinet, november 2018 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Redningsplanke for fremmedsprogene
Af Jørgen Christian Wind Nielsen
Fremmedsprogene er langsomt gledet ud af både folkeskolen og gymnasiet, faktisk hele uddannelsessystemet. Derfor blev det Nationale Center for Fremmedsprog åbnet d. 25. september 2018 med hovedsæge i både Vest (Aarhus) og Øst (København). Målet for centeret er at vende holdningen til fremmedsprog og fremmedsprogsundervisning ved at opkvalificere begge felter. Centerlederne, Hanne Wacher Kjærgaard, vest, og Mette Skovgaard Andersen, øst, mener, at det skal gøres gennem projekter og pædagogisk-didaktiske indsatser, undersøgelser og forskning.  Centret skal åbne op for fremmedsprogene og vil først og fremmest fokusere på fransk og tysk. 
KOM magasinet, november 2018 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Dansk forsvinder som forskningssprog
Af William Leerbeck Meyer
Der bliver udgivet færre og færre forskningsudgivelser på dansk, viser en ny gennemgang, der er foretaget af Magisterbladet. Sabine Kirchmeier mener, at det vil på sigt føre til, at vi bliver dårligere til at kommunikere om videnskab på dansk. Dansk Folkeparti deler Kirchmeiers bekymringer, dog er begge parter også enige om, at det stadig er nødvendigt at udgive forskning på engelsk, så det rammer et bredere internationalt publikum. Mette Wier, prodekan på det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved KU, synes ikke, at de engelske udgivelser forringer formidlingen eller kommunikationen.
Akademikerbladet, 7. september 2018 find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside. 

43 pct. læser kandidatstudier på engelsk
Den seneste oversigt fra Dansk statistik viser, at 27.700 er indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen er på engelsk (2017). 57 procent af disse er danske statsborgere, og af de resterende er det primært tyske statsborgere, der er at finde på de engelsksprogede uddannelser. De uddannelser, der udbyder flest engelsksprogede kandidater, er DTU, CBS og IT-Universitetet, og det er især de tekniske og naturvidenskabelige kandidater, der er på engelsk.
Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 107, 16. marts 2018

En ny sproglig æra er på vej
Af Dorthe Lundh
Der er ingen grund til bekymring, hvis din kommatering eller retstavning ikke er i top. Som regel har dette nemlig ringe betydning, mener Frans Gregersen, professor ved Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU. Anne Holmen, formand for Dansk Sprognævn, udtaler, at offentlige instanser skal følge retskrivningen, men ellers agerer nævnet ikke sprogpoliti. I øjeblikket er der stor diversitet i sproget, hvilket f.eks. ses på de sociale medier. Unges talesprog har også taget stærkere virkemidler til sig, med brug af citater og dramatisk nutid. Engelsk er stadig den største indflydelse, og uddannelsesinstitutioner bør finde en balance mellem dansk og engelsk. Vi er bagud med en sprogpolitik ift. vores nordiske naboer.
Kom Magasinet, 15. august 2017 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

OMG det er sygt at tale dansk
Af Kenneth Grothe Toustrup
Unge blander dansk og engelsk konstant, og det er en evig kritik, som de ældre har om de unges sprog. Pia Quist, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, mener dog, at de unge ikke adskiller sig fra de ældre. Begge grupper er påvirket af det engelske sprog, det handler blot om hvilke typer af ord, der bruges, på engelsk. Pia Quist ser det positive i en ungdomsgeneration, der kan lide at lege med sproget.  
KOM magasinet, nr. 105, august 2017 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Test din sprogholdning
Af Anna Kristiansen & Philip Diderichsen
Artiklen gennemgår resultaterne fra "Test din sprogholdning", som er en test af Sprognævnet lavet i forbindelse med kampagnen 'Gang i sproget'. Her blev blandt andet holdninger til engelsk i dansk inddraget. Tore Kristiansen lavede en undersøgelse i 2005, der viste at unges bevidste holdninger til låneord fra engelsk var positive, men de ubevidste holdninger var negative. Ud fra denne undersøgelse var hypotesen at respondenterne i den nye undersøgelse ville være primært positive. Det forholder sig dog anderledes og de danske ord foretrækkes fremfor de engelske ækvivalenter. Tendensen tyder på at det er afhængigt af alder: de unge er mere positive overfor engelske udtryk end de ældre. En anden holdning i undersøgelsen er, om engelsk skal tage over for det danske sprog, men det er respondenterne stærkt uenige i. De ønsker at bevare det danske sprog.
Nyt fra sprognævnet, nr. 3, september 2014 - find artiklen på Dansk Sprognævns hjemmeside.

Dansk er truet på computeren
En undersøgelse fra 2012 af 30 europæiske lande viser, at 21 af de undersøgte landes sprog, heriblandt dansk, ikke har de basale sprogteknologiske ressourcer (f.eks. semantisk opmærkede tekstsamlinger og tilstrækkelige parallelle tekstsamlinger til og fra sproget), der kræves for at kunne begå sig digitalt i fremtiden. Bolette Sandford Pedersen, professor på Center for Sprogteknologi ved Københavns Universitet frygter derfor, at en lukning af samarbejdspartneren ordnet.dk, der arbejder med digitalisering af ordbøger, kan få konsekvenser for den danske sprogteknologiske udvikling.
Magisterbladet, 27. september 2013 - find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside.

Sprogforum ”Indholdsbaseret sprogundervisning”
Redigeret af Karen Sonne Jakobsen, Karen Lund, Michael Svendsen Pedersen & Peter Villads Vedel
Denne udgave af Sprogforum fokuserer på indholdsbaseret sprogundervisning. CLIL (Content and Language Integrated Learning) er en tilgang, der bliver diskuteret for tiden. Men indholdsbaseret sprogundervisning undervisning kan også udformes på andre måder, hvor sprogundervisning finder sted i forbindelse med arbejde eller uddannelse. Dette nummer dykker ned i nogle af udfordringerne og fordelene ved denne type sprogundervisning. Med artikler fra bl.a. CIPs Sophie Swerts Knudsen, Pete Westbrook og Anne Sofie Jakobsen belyses emner som EMI og akademisk sprog.
Sprogforum, nummer 56, maj 2013

Nice. loadede lige den Down der sygt gamle Morten Cock :-)
Af Charlotte Bredsted
Det danske sprog er i konstant forandring, og især indflydelsen fra engelsk er en vigtig faktor. Nye låneord bliver konstant tilføjet og finder en plads i det danske sprog. Denne udvikling bekymrer dog ikke senior forsker, ph.d. Margrethe Heidemann og forsker, ph.d. Marianne Rathje. Ifølge dem er der tale om, at det danske sprog på mange måder bliver beriget. Der kommer stadig nye danske ord til sproget, og de låneord, vi optager, finder også en dansk bøjningsform. Med hensyn til de unges sprogbrug er der en større andel låneord end i andre aldersgrupper. Og kigger man på sprogbruget kan tonen virke hårdere end hos andre grupper. Dog viser det sig, at de unge godt kan gennemskue normerne for forskellige genre og tilpasse deres sprogbrug efter situationen.
KOM magasinet, s. 16, 14. december 2012 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Ny satsning: Film på to sprog
Af Jacob Wendt Jensen
Den norske storfilm Kon-Tiki står for en helt ny satsning i den nordiske filmindustri. Produktionen af filmen er tosproget, således at alle scener med dialog bliver optaget to gange. Først på norsk og umiddelbart efter på engelsk. Således bliver resultatet, at filmen kan udgives på både norsk og engelsk samtidigt. Dette greb giver nye perspektiver, når det kommer til distribution af filmen. Det er ikke usandsynligt, at denne teknik vil brede sig til dansk film.
Sceneliv, s. 9, 05. november 2012

Sådan håndterer virksomhederne sprog
Ved temadagen ”Virksomhedernes sproghåndtering” på AU den 5. november 2012 blev brugen af fremmedsprog hos danske virksomheder diskuteret. Brugen af flere sprog i en koncern er en kompleks problemstilling. En øget fokus på relevansen af, at arbejde med fremmedsprog i virksomhederne er nødvendig, hvis flere danske virksomheder vil realisere deres forretningsmæssige målsætninger.
Kommunikation og Sprog, 05. november 2012

Nu kan du snakke på alle sprog
Af Karim Pedersen
Microsoft har præsenteret en teknologi, der kombinerer talegenkendelse, oversættelse og talesyntese. Den nye teknologi blev præsenteret i Kina af Microsofts forskningschef Rick Rashid, der under præsentationen talte til publikum på Kinesisk via det nye program. Teknologien er ikke fejlfrit endnu, men Microsoft mener, at de med deres nye produkt vil kunne nedbryde alle sprogbarriere i løbet af få år.
Comon.dk, 12. november 2012

Kloden drejer – hurtigere og hurtigere
KommunikationOgSprog.dk
Danmark risikerer at miste konkurrencekraft og falder bagud internationalt, hvis der ikke gribes ind politisk, når det kommer til sprogpolitikken her hjemme. Den kommende internationaliseringsstrategi er kun et lille skridt på vejen mod en løsning af problemet. Den aflyste sprogstrategi havde været et væsentligt større skridt.
Find artiklen på Forbundet Kommunikation og Sprogs hjemmeside.

Sprogstrategien skal med i HR-strategien
Af Anne Nimb & Astrid Jensen
Hvis engelsk skal fungere som koncernsprog, skal den sproglige kompetenceudvikling indgå som en naturlig del af den generelle kompetenceudvikling. Derfor bør virksomhedens sprogkompetencer integreres i HR-strategien, konkluderer forskningscenteret Crosscom på SDU. Lektor Astrid Jensen, som er medlem af Crosscom, interviewes her om de problemstillinger, der er, i forbindelse med den globaliserede arbejdsplads og kommer med anbefalinger til, hvordan man imødekommer disse udfordringer.
KOM magasinet, nr. 64, s. 32 - 35, juni 2012 -  find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

”Fuck er fint – hvis man også kan ytre sin utilfredshed på andre måder”
Af Liv Alfast Kretzschner
I denne artikel beskrives Modersmålsselskabets formål og synspunkter. Selskabet har intet imod, at sproget udvikler sig og finder nye former, men mener, at det er vigtigt, at der er en sprogligt bevidsthed, og at folk kan udtrykke sig varieret.
Magisterbladet, nr. 11, s. 34 - 35, juni 2012 - find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside.

Svensk kamp mod engelsk sprogimperalisme
Af Arild Hald Kierkegaard
Den svenske forening Språkförsvaret har udgivet en ny bog, som giver et udkast til en sproglov, som blandt andet skal sikre, at svensk forbliver universiteternes hovedsprog, og sikre, at alle elever har ret til undervisning og eksamination på svensk. Foreningen frygter, at engelsk lige så stille overtager de ellers svenske domæner, og de mener, at engelsk burde blive behandlet som andre sprog og ikke et andetsprog.
Sprogmuseet, 12. januar 2012

Engelsk på alle universiteter?
Af Jørgen Christian Wind Nielsen
Sprog er magt og viden, fortæller Jørgen Christian Wind Nielsen og efterspørger i denne artikel uddannelse, formidling og forskning på fransk, tysk og spansk - og ikke kun på engelsk. Han henviser til sprogstatistikken, som tydeligt viser engelsk, som det fortrukne sprog, når det kommer til forskerpublikationer.
Sprogmuseet.dk, 3. januar 2012

Speak English, please!
Af Philip Michael Shange
Danske universitetsstuderende slår ofte over i dansk til trods for, at undervisningen foregår på engelsk, og at der er internationale studerende til stede. Dette går ud over studiemiljøet, da de internationale studerende ofte føler sig socialt ekskluderede, ifølge de interviewede undervisere og internationale studerende.
RUCnyt, nummer 11, s. 34, 4. april-2. maj 2011

Fup og fakta i debatten om domænetab
Af Anna Kristina Hultgren, post.doc i Center for Internationalisering og Parallelsproglighed
I dette indlæg beskriver Anna Kristina Hultgren de to måder, man kan forstå begrebet domænetab på. Derudover beskriver hun sit igangværende forskningsprojekt på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, som har til formål at undersøge, hvorvidt domænetab er eller kommer til at blive en realitet.
Nyt fra Sprognævnet, nr.1, 2011 - find artiklen på Dansk Sprognævns hjemmeside.

Engelsksproget undervisning udfordrer de studerendes faglige udbytte
Pressemeddelelse
Engelsksproget undervisning er udfordrende for underviserne såvel for de studerende, og i flere tilfælde viser det sig, at de mangler engelskkompetencer. De mange internationale studerende, som er produktet af den voksende engelsksprogede undervisning, har ligeledes svært ved at følge med.
EVA.dk, 24. februar 2011

Minister: National strategi for fremmedsprog skal være bred som en motorvej
Dansk Industri, Tænketanken DEA samt Forbundet Kommunikation og Sprog inviterede d.28.januar 2011 til debatmøde om en national strategi for fremmedsprog. I denne artikel opsummeres de punkter, der blev diskuteret på mødet, samt de forslag der vil blive givet videre til den arbejdsgruppe videnskabsministeren og undervisningsministeren har nedsat. Arbejdsgruppen skal aflevere en rapport i juni 2011.
Styrelsen for International Uddannelse, 01. februar 2011 - find artiklen på Styrelsen for International Uddannelses hjemmeside

Udfordrende engelsksprogede uddannelser
EVA.dk
Evalueringskonsulenten Hanne Maria Elsnab fortæller, at sproget ikke er den eneste barriere på de engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser - de kulturelle forskelle spiller således også en rolle i undervisningen. De internationale studerende udgør størstedelen af de studerende på disse uddannelser, og mødet med den danske læringstradition er oftest meget udfordrende for de studerende, der er vant til andre undervisningsmetoder. Dette er nogle af resultaterne fra rapporten 'Engelsksprogede uddannelser' - flere resultater uddybes i artiklen.
EVA.dk, februar 2011

"Parallelsproglighed" i teori og praksis
Af Jacob Thøgersen, adjunkt i Center for Internationalisering og Parallelsproglighed
Jacob Thøgersen tydeliggør her, hvad der forstås ved parallelsproglighed, og hvordan begrebets betydning har ændret sig igennem årene. Han forklarer blandt andet, at det er essentielt at skelne mellem parallelsproglig praksis og parallelsproglig kompetence. Til sidst giver Jacob Thøgersen et forslag til, hvordan universiteterne kan tackle de parallelsproglige udfordringer, og hvilke positive konsekvenser det kan have for alle. 
Nyt fra Sprognævnet, nr. 4, 2010 - find artiklen på Dansk Sprognævns hjemmeside.

Absurd, hvis hovedsprog degraderes
Af Pia Tønder, cand. ling. Merc og partner i Ad Hoc Translatørservice A/S.
I denne artikel udtrykker Pia Tønder sin bekymring over danskernes manglende interesse for fransk og tysk - uundværlige sprog, ifølge hende. Hvis Danmark fortsat skal være konkurrencedygtige på den sproglige front, så skal der laves en national sprogpolitik, som kan sikre vækst i sprogfagene på de danske universiteter, mener hun.
Universitetsavisen, 29. oktober 2010

Lost in translation
Forskerforum
Ifølge en forskningsrapport om internationaliseringen i Danmark foretaget af Hanne Tange, lektor ved ABS-AU i Århus, kan den engelsksprogede undervisning på universiteterne skabe problemer for både undervisere og studerende. Hun fortæller her, hvilke problemstillinger der kan opstå, ifølge de undervisere hun har interviewet.
Forskerforum, 1. sektion, s. 28,  5. oktober 2010

KU-Life dumper dårlig engelsk
Forskerforum
For at sikre hoved-underviseres engelsk og engelskundervisning på Det Biovidenskabelige Fakultet (Life), skal deres niveau testes ved hjælp af et nyt program, der bedømmer underviserne efter en særlig skala. Grete Bertelsen, fakultetets prodekan, mener, at den engelsksprogede undervisning er med til at give de studerende og de enkelte fag flere muligheder, men påpeger også udfordringer ved at undervise internationale studerende.
Forskerforum, 1. sektion, s. 28,  5. oktober 2010

Gang i sproget
Pressemeddelelse
Den 14 september er dagen, hvor Kulturministeriet i samarbejde med Dansk Sprognævn sætter gang i en 2-årig sprogkampagne, som skal rette fokus mod sproglig variation og forandring i Danmark. Kampagnen omhandler bl.a. dialekter, tegnsprog og glæden ved dansk, og i denne pressemeddelelse får vi indblik i de mange aktiviteter, som kampagnen tilbyder.
Dansk Sprognævn, 14. september 2010   find pressemeddelelsen på Dansk Sprognævns hjemmeside.

De unge siger ja til sprog - i år
Af Sven Halse
Hele humaniora har oplevet en stigning i ansøgningerne til sprogstudierne i år, især Institut for Sprog, Litteratur og Kultur i Århus har oplevet markant fremgang. Sven Halse mener dog, at man skal være varsom med at se stigningen som en tendens. Han gennemgår i denne artikel, hvordan ansøgningerne har fordelt sig procentmæssigt, og han giver sit bud på, hvordan sprogfagene vil udvikle sig i de kommende år.
Ja til Sprog, 18. august 2010

Engelsk som koncernsprog - what's the problem?
Af Alex Klinge
Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi inviterede den 10. juni til et seminar på CBS, som drejede sig om de udfordringer, dansk erhvervsliv står med, når engelsk fortrækkes frem for dansk. Alex Klinge fortæller her, hvilke emner der blev diskuteret, og hvilke resultater deltagerne nåede frem til.
kommunikationsmaaling.dk, 9. august 2010

Små sprogfag er store sprog
Af Julie Vestergaard Nissen
Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) er det eneste fakultet, som har indført en sprogpolitik, som har ændret undervisningssproget på de fleste kandidatuddannelser fra dansk til engelsk, og det har til formål at tiltrække dygtige, internationale studerende og verdens bedst kvalificerede undervisere, forklarer Grete Bertelsen, prodekan for uddannelse LIFE. Sprogpolitikken er tidligere blevet angrebet af kritikere, som tvivlede på undervisningens kvalitet, men nu bliver alle underviseres engelskkompetencer testet af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Grete Bertelsen og Ida Engelund, formand for De Studerendes Fællesråd ved LIFE, fortæller i denne artikel det positive og givende ved en uddannelse på engelsk.
KOM magasinet, 1. sektion, s. 28, 3. juni 2010 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Det er ikke altid så nemt at have en sprogpolitik
Af Julie Vestergaard Nissen
Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) er det eneste fakultet, som har indført en sprogpolitik, som har ændret undervisningssproget på de fleste kandidatuddannelser fra dansk til engelsk og det har til formål at tiltrække dygtige, internationale studerende og verdens bedst kvalificerede undervisere, forklarer Grete Bertelsen, prodekan for uddannelse LIFE. Sprogpolitikken er tidligere blevet angrebet af kritikere, som tvivlede på undervisningens kvalitet, men nu bliver alle underviseres engelskkompetencer testet af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Grete Bertelsen og Ida Engelund, formand for De Studerendes Fællesråd ved LIFE, fortæller i denne artikel det positive og givende ved en uddannelse på engelsk.
KOM magasinet, 1. sektion, s. 28, 3. juni 2010 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Den ensidige satsning på engelsk - på bekostning af andre fremmedsprog og dansk er et samfundsproblem
Friskolebladet
På få år er antallet af studerende med fransk og tysk som fortsættersprog styrtdalet, og tosproglige folkeskolelærere er en truet art. Erhvervslivet lider af den manglende sproglige viden, og den ensidige satsning på engelsk har kostet dyrt for fransk og tysk. Derfor lanceredes netværket "Ja til sprog" i juni 2009, som har til formål at fremme den sproglige mangfoldighed i Danmark.
Friskolebladet, 1. sektion, s. 6,  2. oktober 2009 

Har ældre universitetsundervisere flere problemer med at undervise på engelsk?
Af Christian Jensen, Lars Stenius Stæhr & Jacob Thøgersen, CIP
I denne artikel uddyber Christian Jensen, Lars Stenius Stæhr og Jacob Thøgersen deres resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev udført på Københavns Universitet. De undersøgte blandt andet universitetsunderviseres holdninger til brugen af engelsk på universitetet, men fokusset i denne artikel ligger på, hvordan de ældre undervisere vurderer deres engelskkompetencer i forhold til de yngre undervisere, og om de ældre undervisere oplever flere problemer i undervisningssituationer med engelsk som undervisningssprog end de yngre undervisere. De diskuterer her resultaterne for disse spørgsmål.
Sprogforum, nr. 46, s. 20 - 27, oktober 2009

"Ingen engelskkurser, tak"
Af Louise Denver, Christian Jensen, Inger M. Mees & Charlotte Werther
I denne artikel gennemgås spørgeskemaundersøgelsen, som i 2008 blev foretaget hos 33 undervisere og deres knap 1800 studerende på de internationale uddannelse på CBS. Forfatterne tegner en profil af en enkelt underviser, og resultaterne uddybes, hvorefter de diskuterer tankerne omkring resultaterne generelt.
Sprogforum, nr. 46, s.14 - 19, oktober 2009

Sprogvalg på danske universiteter i historisk perspektiv
Af Janus Mortensen & Hartmut Haberland
At engelsk i dag spiller en så stor rolle for de fleste, kan være et udtryk for parallelsproglighed, mener Janus Mortensen og Hartmut Haberland. De er ikke overraskede over det engelske sprogs indtog på danske universiteter, fordi det er ganske naturligt, at der benyttes andre undervisningssprog end dansk, mener de og henviser til latin, tysk og fransk, der blev brugt for mange hundrede år tilbage.
Sprogforum, nr. 46, s. 8 - 13, oktober 2009

Engelsk er en opkomling
Af Magnus Brandt Tingstrøm
Ifølge cand. mag. Janus Mortensen fra Roskilde Universitets forskningscenter CALPIU vinder engelsk frem i det danske samfund og i undervisningen på de danske universiteter, fordi engelsk opfattes som internationaliseringens sprog.  Selvom udbredelsen af engelsk i Danmark har været ekstrem, er Mortensen ikke bekymret for det danske sprog.  Man burde snarere undersøge relevansen og kvaliteten af de uddannelser hvor undervisningssproget er engelsk. Desuden mener Mortensen at sprogdebatten i Danmark fremstilles for ensporet når der kun sættes fokus på dansk versus engelsk. I stedet burde mulighederne ved den sproglige mangfoldighed understreges.
Videnskab.dk, 29. september 2009

Sander: Værdidebatten ind på uni
Peter Harder: En støtte til dansk sprogpolitik?
Peter Harder tolker videnskabsminister Helge Sanders opfordring til værdidebat på universitetsområdet som en debat om dansk som universitetssprog. Harder kritiserer Sander for at sætte lighedstegn mellem dansk-krav og forbud mod engelsk. Harder mener, at det i en tid med stigende internationalisering er vigtigt at "undervise på dansk og publicere i danske sammenhænge".
Forskerforum, 1. Sektion, s. 6,  29. september 2009

Engelsk kan give bedre sammenhold på arbejdspladsen
Af Ulla Stilling Pedersen
Lektor Jakob Lauring, som er en af forskerne bag undersøgelsen "Common language and group cohesiveness in multicultural organizations" fortæller her om resultaterne, som viser, at konsekvent brug af engelsk på arbejdspladsen, giver et bedre sammenhold blandt medarbejderne, hvor et ikke konsekvent brug sender tvetydige budskaber, og derved skabes en negativ stemning blandt medarbejderne.
www.asb.dk/news

KU i front med sprogudspil
Af Tania Maria Johannesen
I dette interview fortæller leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed lektor Birgit Henriksen om centrets formål og arbejdsopgaver som forsknings-, resurse- og kompetenceudviklingscenter.
Universitetsavisen, 1. sektion, s. 15, 30. april 2009

Parallelsprog i praksis
Af Tania Maria Johannesen
I dette interview fortæller lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet Jørgen Gomme om de fordele og ulemper, han oplever, når han underviser på engelsk. Han underviser i identiske kurser på dansk og engelsk og praktiserer altså som én af de eneste undervisere på Københavns Universitet noget nær fuldstændig parallelsproglighed. Af denne årsag indgår Jørgen Gommes undervisning i et forskningsprojekt på Center for internationalisering og Parallelsproglighed, hvor det undersøges, hvilke forskelle der er, når undervisningen foregår på henholdsvis dansk og engelsk.
Universitetsavisen, 1. sektion, s. 14, 30. april 2009

Leder: Hvert sprog til sin tid
Af Ingrid Stage
I denne leder nævner Ingrid Stage nogle af de punkter, hun finder problematiske ved regeringens sprogudspil. Hun mener blandt andet, at regeringen skal anerkende behovet for flere ressourcer til at sikre, at både undervisere og studerende behersker engelsk på et acceptabelt niveau.
Magisterbladet, nr. 6, s. 4, 27. marts 2009 - find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside.

Engelsk eller dansk i undervisningen?
Af Malene Romme-Mølby
Lektor Hanne Tange fortæller her om sin undersøgelse af international undervisning. Her kigger hun specielt på, hvilke konsekvenser det har, når undervisningen foregår på engelsk. 
Magisterbladet, nr. 6, s. 28, 27. marts 2009 - find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside.

Bliver pålagt at undervise på engelsk
Af Malene Romme-Mølby
I denne artikel fortæller adjunkt Jesper Clement om sin egne oplevelser med undervisning på engelsk. Han synes, det er en udfordring at skulle undervise på engelsk på grund af presset om en høj faglighed, og han mener, at uddannelsesinstitutionerne mangler udviklingsprojekter med henblik på at forbedre undervisernes engelsk. Til gengæld finder han det naturligt med internationaliseringen og berigende med studerende fra forskellige kulturer.
Magisterbladet, nr. 6, s. 28, 27. marts 2009 - find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside.

Nægter at undervise på engelsk
Af Malene Romme-Mølby
Lektor på Aarhus Universitet Erik Strange Petersen har sagt nej til at undervise på engelsk. Til trods for, at han bruger engelsksproget litteratur i sin undervisning, erkender han sine mangler, når det kommer til aktivt at indgå i en faglig samtale. Han efterlyser desuden større refleksion før man internationaliserer alle uddannelser. Undervisningssproget skal vælges ud fra fornuft og relevans.
Magisterbladet, nr. 6, s. 3, 27. marts 2009 - find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside.

Vælger sprog efter behov
Af Malene Romme-Mølby
Ifølge Søren Hassing, lektor ved Syddansk Universitet, er der større fordele end ulemper ved at undervise på engelsk på universiteterne. Han fortæller her om disse fordele - og ulemper.
Magisterbladet, nr. 6, s. 32, 27. marts 2009 - find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside.

Fight Harvard fiercely!
Af Hartmut Haberland, docent, RUC
Hartmut Haberland mener ikke, at den bedste vej til at opnå konkurrencedygtighed på det internationale marked er ved at al undervisning foregår på engelsk. Han mener snarere, at det er forskellighed og mangfoldighed frem for ensartethed, der skal gøre danske universiteter og studerende konkurrencedygtige.
Magisterbladet, nr. 6, s. 38, 27. marts 2009 - find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside.

Regeringens sprogpolitiske udspil mangler erhvervsfokus
Ifølge Forbundet Kommunikation og Sprogs formand, Birgitte Jensen, mangler regeringens nye sprogpolitiske udspil erhvervsfokus. De arbejder derfor nu på et sprogpolitisk oplæg, som skal ændre det sprogpolitiske fokus mod flersproget, erhvervsrettet kommunikation.
Kommunikation og Sprog, 19. marts 2009 - find artiklen på Forbundet Kommunikation og Sprogs hjemmeside.

Sprogpolitik er ikke en kamp mellem dansk og engelsk
Formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, finder det helt forkert, at diskussionen om en sprogpolitik på universiteterne bliver fremstillet som en kamp mellem dansk og engelsk. Hun mener desuden, at regeringens udspil er luftigt og ukonkret, og at det blot er med til at polarisere debatten som en kamp mellem dansk og internationalisering.
Dansk Magisterforening, 12. marts 2009 - find artiklen på Dansk Magisterforenings hjemmeside.

In English eller på dansk?
Af Malene Romme-Mølby og Liv Alfast Kretzschmer
Lektor ved Handelshøjskolen på Aarhus Universitet, Hanne Tange, har foretaget en undersøgelse af de konsekvenser, der følger, når undervisningen foregår på engelsk på universiteterne. De foreløbige resultater viser, at både fagligheden og humoren lider, og at undervisningen i højere grad er envejskommunikation i for hold til undervisning på dansk. Også de studerende faglige præstationer formindskes, når undervisningen foregår på engelsk. Hanne Tange kommer her med forslag til, hvordan disse problemer kan løses. 
DM stud.bladet, nr. 2, marts 2009

Humor og faglighed ryger når læreren taler engelsk
Af Martin Hagelskjær Damsgaard, Handelshøjskolen, AU
Hanne Tange, lektor fra Handelshøjskolen AU, står bag en undersøgelse, som viser, at når undervisningssproget er engelsk, sænkes fagligheden og underviseres og studerendes usikkerhed resulterer i envejskommunikation.
Videnskab.dk, 12. februar 2009

Engelsk i undervisningen påvirker niveauet
En foreløbig undersøgelse, foretaget af Hanne Tange fra handelshøjskolen, Aarhus Universitet, viser at både faglighed, humor og dialog lider, når undervisningssproget er engelsk på de videregående uddannelser.
Kommunikation og Sprog, 6. februar 2009 - find artiklen på Forbundet Kommunikation og Sprogs hjemmeside.

Say moo! Om Landbohøjskolens afskaffelse af dansk
Af Søren Nielsen, dyrlæge
Søren Nielsen kommenterer i Modersmålskredsens blog Anne Knudsens leder 'Dansk Viden', der omhandler indførelsen af engelsk som undervisningssprog på blandt andet dyrlægestudiet. Han mener, at hun lægger for meget vægt på de negative konsekvenser for forskningen og overser fuldstændigt de, ifølge ham, langt mere alvorlige konsekvenser, der er, ved at selve undervisningen foregår på engelsk. 
Modersmaalet.dk, 31. januar 2009 - find artiklen på http://sprakforsvaret.bloggagratis.se/2009/01/.

Folketingsflertal vil sikre forskning på dansk
Et flertal i Folketinget ønsker en ændring af universitetsloven, der skal sikre dansk som forsknings- og undervisningssprog på universiteterne. Videnskabsminister Helge Sander bakkes i denne artikel op af både Dansk Industri og Dansk Erhverv i, at der ikke bør ændres i universitetsloven, som flere politiske partier har ønsket.
Kommunikation og sprog, 20. januar 2009 - find artiklen på Forbundet Kommunikation og Sprogs hjemmeside.

Engelsk i sammenhæng - skriftlig engelsk i det nye gymnasium
Af Poul Tornøe
Poul Tornøe fortæller i denne artikel om det engelske sprogs udvikling i Danmark og om reformens påvirkning af afstanden mellem engelsk og de andre fremmedsprog. Han gennemgår ændringerne og udfordringerne for sprogfaget engelsk, der er sket ved indføringen af reformen.
Sprogforum, nr. 44, s. 37 - 43, december 2008

Dårligt engelsk truer studerendes faglighed
Af Thomas Bøttcher
På en sprogkonference afholdt af Kulturministeriet den 2.oktober 2008 blev en eventuel ændring af universitetsloven diskuteret. Denne skal være med til at sikre det danske sprog som undervisnings- og fagsprog på universiteterne. Artiklen fremlægger nogle af de holdninger og synspunkter, som forskellige videnskabsfolk har til debatten. 
DMstud.bladet, nr. 7, s. 14, november 2008

Parallelsproglighed er vejen frem på KU
Af Ann Steendahl Søndergaard
Lars Stenius Stæhr fortæller om i denne artikel om etableringen af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed og forklarer begrebet parallelsproglighed. Derudover fortæller han om ideerne bag centeret, samt centerets arbejdsopgaver.
Universitetsavisen, 31. oktober 2008

Krav om lovgivning mod dårligt engelsk
Af Thomas Bøttcher
På en sprogkonference afholdt af Kulturministeriet den 2.oktober 2008 blev en eventuel ændring af universitetsloven diskuteret. Denne skal være med til at sikre det danske sprog som undervisnings- og fagsprog på universiteterne. Artiklen fremlægger nogle af de holdninger og synspunkter, som forskellige videnskabsfolk har til debatten. De studerende er foreløbigt ikke blevet hørt i debatten. 
Magisterbladet, nr. 17, s. 14 - 15, 31. oktober 2008 - find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside.

Flersprogethed handler om konkurrenceevne
Af Anne Nimb, journalist. Medvirkende: Henning Dyremose, formand for Danmarks Eksportråd
I denne artikel fortæller Henning Dyremose om sit arbejde med en europæisk sprograpport, han for tiden udfærdiger i samarbejde med de øvrige medlemmer af European Business Forum. Dette forum undersøger blandt andet sammenhængen mellem sprogkundskaber og konkurrenceevne i europæiske virksomheder. Henning Dyremose understreger, at det, der for alvor kan få virksomhederne til at satse på sprog, er, hvis de kan se, at det kan forbedre deres konkurrenceevne betydeligt at foretage en sådan satsning. Henning Dyremose er selv overbevist om, at der er en klar sammenhæng mellem konkurrenceevne og gode sprogkundskaber, og det var også en af konklusionerne i Dansk Industris Sprograpport fra 2008 (se rapporten under Nordiske Rapporter).
KOM magasinet, nr. 31, s. 8-9, juni 2008 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Danmark har brug for et sprogligt landkort
Af Forbundsformand Birgitte Jensen og konsulent Jørgen Christian Wind Nielsen, forbundet Kommunikation of Sprog
I lyset af regeringens sprogudvalgs nye rapport "Sprog til tiden", sætter artiklens forfattere fokus på vigtigheden af, at danske virksomheder udvikler sprogstrategier og sprogpolitikker for at styrke deres konkurrenceevne på det internationale marked. De foreslår blandt andet, at man udarbejder et "sprogligt landkort", der dels beskriver de kulturelle og sproglige resurser, der findes i Danmark, dels kommer med forslag til, hvordan virksomhederne kan bruge disse resurser. På denne måde vil man især kunne understøtte de små og mellemstore virksomheders arbejde med den sproglige udfordring og dermed sikre dansk erhvervslivs konkurrenceevne og indtjening.
KOM magasinet, nr. 31, s. 10-12, juni 2008 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Sproglov, nej tak
Af Jørgen Christian Wind Nielsen, konsulent, Forbundet Kommunikation og Sprog 
I artiklen diskuterer Jørgen Christian Wind Nielsen, hvordan anbefalingerne i sprogudvalgets rapport 'Sprog til tiden' er relevante for dansk erhvervsliv, og hvordan danske virksomheder kan sikre og udvikle medarbejdernes sprogkompetencer. Desuden omtale af Peder Skyum-Nielsens nye bog Godt dansk.
KOM magasinet, nr. 31, s. 34 , juni 2008 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Domænetab, parallelsproglighed og engelske lån
Af Ole Ravnholt, seniorforsker i Dansk Sprognævn
I denne artikel forklarer Ole Ravnholt, hvorfor han finder det problematisk, at begreberne 'domæne' og 'domænetab' ikke er veldefinerede. Ser man for eksempel på publikationer indenfor universitetsverdenen, som Pia Jarvad har gjort, er begrebet domænetab tydeligvis misforstået ifølge Ole Ravnholt. Således ses det, at selvom engelsk er blevet det sprog, der publiceres mest på, har danske publikationer ligeledes været i vækst. Man kan derfor ikke tale om domænetab, idet begge sprog er i vækst. Ole Ravnsholt mener derfor, at denne udvikling snarere kan tolkes som tegn på en parallelsproglighed under udvikling.
Nyt fra Sprognævnet, nr. 2, juni 2008 - find artiklen på Dansk Sprognævns hjemmeside.

Dansk or English
Af Benedikte Balund
Artiklen gennemgår i detaljer en række problemstillinger, regeringens sprogudvalg har været stillet over for i deres arbejde med rapporten 'Sprog til tiden'. Artiklens fokus er de mange universitetsuddannelser, der er gået over til at bruge engelsk som undervisningssprog. 
Magisterbladet, nr. 9, s. 8 - 11, 23. maj 2008 - find artiklen på Akademikerbladets hjemmeside.

Dansk eller engelsk på universitetet?
Af Steen Gammeltoft, overlæge
Steen Gammelt fortæller her om den sproglige udvikling i folkeskolen og gymnasiet fra 1950'erne frem til nu. I dag er Danmark helt nede på det europæiske niveau med ét modersmål og omkring to fremmedsprog. Engelsk er det fremmedsprog, der har taget føringen, men det er ikke alle, der er lige komfortable med at tale et fremmedsprog. Steen Gammeltoft beskriver mange af situationer, han har været i, hvor engelsk har været omdrejningspunktet.
Biokemi.org, april 2008

Dansk og/eller andre sprog - et spørgsmål om lovgivning
Af Sabine Kirchmeier-Andersen, forhenværende direktør for Dansk Sprognævn
Direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen giver i denne artikel en koncis gennemgang af udviklingen på det sprogpolitiske område i Europa gennem de sidste ti år. Der sættes særligt fokus på danske forhold, og hvordan vi kan sikre, at dansk vil kunne bruges inden for alle domæner i fremtiden. 
Nyt fra Sprognævnet, nr. 1, marts 2008 - find artiklen på Dansk Sprognævns hjemmeside.

Språkbruk i högre utbildning
Af Hedda Söderlundh ph.d.-studerende i nordiske sprog ved Uppsala Universitet
I denne artikel fortæller Hedda Söderlundh om sin afhandling, hvor hun undersøgte svenske studerendes brug af svensk på engelsksprogede uddannelser. Hendes studier viser, at selvom al hovedaktivitet i undervisningen foregår på engelsk, slår de studerende over i svensk når de taler med hinanden, så snart der ikke er udenlandske studerende, der deltager i samtalen. At undervisningssproget er annonceret som værende engelsk, forhindrer altså ikke de studerende i indbyrdes at tale svensk. 
Språkbruk, nr. 3, s. 1 - 6, 2008

Muligheder og udfordringer i engelsksprogede uddannelser
EVA står bag et svensk projekt, der har til formål at belyse, hvilke muligheder og udfordringer der er ved at undervise på engelsk og at modtage undervisning i engelsk. Det viser sig, at studerende bliver mindre aktive, når undervisningen foregår på engelsk. Projektet ønsker at inddrage både undervisernes og de studerendes erfaringer og forudsætninger for at udføre og deltage i engelsksproget undervisning. EVA afholder en konference i efteråret 2008, hvor resultaterne af EVA projektet formidles.
eva.dk, e-magasinet, november 2007 - find artiklen på Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside.

Dansk eller engelsk. Dårlige resultater på engelsk
Forlæggerforeningen
Debatten om mere engelsk på de danske læreanstalter er blevet sat i gang af globaliseringsrådet. Udviklingen, der betyder mere engelsksproget undervisning på universiteterne, ses, af nogle, som en internationalisering af Danmark og som en forringelse af undervisningen af andre. Professor Kaj Sand Jensen og seniorforsker Pia Jarvad er enige i, at udbyttet af undervisning på engelsk ikke vil være tilfredsstillende på grunduddannelser på grund af det sproglige niveau. Pia Jarvad ser derimod ingen problemer i delvist engelsksprogede kandidatuddannelser.
Debatten om undervisningsmidler, nr. 3, 9. oktober 2006 - find artiklen på Danske Forlags hjemmeside.

Danske lærebøger til danske studerende
Af Line Friis, redaktør
I denne artikel fortæller Line Friis om fordele og ulemper ved engelske lærebøger i forhold til danske lærebøger. Hun foreslår, at man etablerer engelskundervisning på universiteterne, eller at man sætter det som krav, at de studerende skal have gode engelskkundskaber så overgangen fra gymnasium til universitet bliver lettere.
Debatten om undervisningsmidler, nr. 3, 9. oktober 2006 - find artiklen på Danske Forlags hjemmeside.

Engelsk som Danmarks andet officielle sprog
Af Charlotte Fischer, MF, Det Radikale Venstre, Universitetsordfører
Ifølge Charlotte Fischer skal Danmark tage det engelske sprog til sig og bruge det langt mere systematisk. Hun fortæller, at engelsk som lingua franca er gangbart verden over og skal være med til at gøre Danmark til et trækplaster for forskere, studerende og erhvervsfolk. Hun mener, at engelsk skal prioriteres meget højere i uddannelsessystemerne, hvis vi vores engelskkundskaber skal forbedres.
Debatten om undervisningsmidler, nr. 3, 9. oktober 2006 - find artiklen på Danske Forlags hjemmeside.

Dansk eller engelsk. Skal vi beholde dansk som videnssprog?
Forlæggerforeningen
Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, Ole Hammerich, studieleder på Kemisk Institut ved KU og Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening er alle enige i, at det danske sprog taber domæne, hvis det engelske sprog fremover vil blive fortrukket i undervisningssammenhænge og i forskermiljøer. De sætter desuden ord på de scenarier, som vi kan se frem til ifølge dem, hvis engelsk overtager, og dansk bliver et sekundasprog.
Debatten om undervisningsmidler, nr. 3, 9.oktober 2006 - find artiklen på Danske Forlags hjemmeside. 

Nej til engelsk som officielt sprog
Af Birgitte Jensen, formand for Forbundet Kommunikation og Sprog
I denne leder forholder forbundsformand Birgitte Jensen sig kritisk til Det Radikale Venstres idé om at gøre engelsk til officielt andetsprog i Danmark. Hun mener sagtens, at man kan virke imødekommende uden nødvendigvis at ophæve et fremmedsprog til at være landets andet officielle sprog. Selvom forbundsformanden går imod idéen om at gøre engelsk til officielt andetsprog, er det stadigvæk vigtigt, at danskere bliver bedre til engelsk, understreger hun. Netop derfor opfordrer Forbundet Kommunikation og Sprog til, at der bliver investeret flere penge i sprogteknologi, som kan lette oversættelsen af tekster fra engelsk til dansk og fra dansk til engelsk. Ligeledes støtter Forbundet idéen om at oprette en national terminologidatabase, som kan sikre, at det danske fagsprog vedligeholdes og beholder sin præcision. 
KOM magasinet, nr. 16, s. 4, september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Hvad betyder det at have et sprog?
Af Karen Risager, dr.phil., professor i kultur- og sprogmødestudier, Roskilde Universitetscenter
Professor Karen Risager reflekterer i denne artikel over, hvad det vil sige at have et sprog. Hun beskriver blandt andet, hvordan alle sprog kan siges at bære på en sprogkultur, og hvordan denne sprogkultur udvikles gennem kulturmøder. Professoren understreger, at det at "have et sprog" ikke bare betyder, at man for alt i verden skal bevare sproget, som det er på et givent tidspunkt, men at man også skal bygge bro til andre kulturer gennem sproget. Som professoren skriver i slutningen af artiklen: "Dansk skal bevares som et 'komplet' sprog, men det skal så sandelig også have mulighed for at følge med tiden og kunne honorere det internationaliserede og flerkulturelle samfunds semantiske, begrebsmæssige og diskursive krav. De to sider af sagen er faktisk hinandens forudsætninger."
KOM magasinet, nr. 16, s. 6 - 7, september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Låneord er nice
Af Anna Dalsgaard
I denne artikel fortæller Inge Lise Pedersen, lektor ved Sprogforandringscentret på Københavns Universitet, om låneord og om, hvordan låneord kan påvirke et sprogs struktur. Hun understreger, at selvom der for tiden er en meget livlig debat om de mange nye engelske ord i dansk, er importen af ord fra andre sprog på ingen måde et nyt fænomen. Der er ingen grund til at være bange for, at engelske lån ødelægger det danske sprog, for et sprog kan nemlig låne uendeligt mange ord uden at blive absorberet af det sprog, ordene lånes fra. Selvom låneord altså ikke udgør nogen trussel mener lektoren dog stadig, at man skal være opmærksom på det engelske sprogs udbredelse i Danmark. Den egentlige trussel fra engelsk udgøres nemlig af den udvikling, der er i gang, hvor man helt holder op med at bruge dansk i visse sammenhænge og udelukkende bruger engelsk. Derfor er en sprogpolitik, der bygger på parallelsproglighed, et nødvendigt tiltag, mener Inge Lise Pedersen.
KOM magasinet, nr. 16, s. 8 - 9, september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Subkulturer ændrer sproget
Af Bent Preisler, professor dr.phil., Roskilde Universitetscenter
Engelskprofessor Bent Preisler forklarer i denne artikel, hvordan engelsk spreder sig i Danmark. Sproget spreder sig ikke kun, fordi det tales af eliten af højtuddannede i visse arbejdssituationer, men også fordi sproget hænger tæt sammen med unges kulturelle identitet. For eksempel bruger unge i subkulturer i stigende omfang engelsk ord og fraser i deres sprog. Preisler beskriver, hvordan brugen af engelsk i subkulturerne på længere sigt kan sprede sig til andre dele af ungdomsbefolkningen, og hvordan engelsk på den måde kan blive en mere integreret del af det danske sprog generelt. Sprogprofessoren understreger, at der ikke kan eller skal lovgives i forhold til talesprog, men at sprogpolitik kan være både relevant og hensigtsmæssig, for eksempel i forhold til spørgsmålet om undervisningssprog på universiteterne. 
KOM magasinet, nr. 16, s. 10-13 , september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Ungdomssprog
Af Anna Dalsgaard
I denne artikel fortæller Margrethe Heidemann Andersen fra Dansk Sprognævn om sit ph.d.-projekt, hvor hun undersøgte danske unges holdninger til engelske låneord. Hendes undersøgelse viser blandt andet, at brugen af engelske lån opfattes som ungdommeligt, og at voksne mennesker over en vis alder, som bruger mange engelske ord, hvor danske ækvivalenter forefindes, opfattes som mindre pålidelige og mindre begavede. Blandt andet på denne baggrund konkluderer Margrethe Heidemann Andersen, at der ikke er nogen grund til at frygte, at unge danskere ukritisk vil lade det engelske sprog kolonisere dansk indefra: tværtimod indikerer hendes undersøgelse, at der er meget stor vilje til at bevare det danske sprog. 
KOM magasinet, nr. 16, s. 12 - 16, september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Når man siger A... International konkurrence om de studerende betyder mere engelsk på universiteterne
Af Anna Dalsgaard
Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet, fortæller i denne artikel hvorfor han synes, det er meget vigtigt, at stadig flere danske uddannelser udbydes på engelsk. Det er ganske enkelt en forudsætning for en vellykket internationaliseringsproces af det danske uddannelsessystem, mener han. Men samtidig understreger Jens Oddershede, at man skal gøre en indsats for, at dansk ikke forsvinder som formidlingssprog på universiteterne. Man bør med andre ord satse på parallelsproglighed. Jens Oddershede forklarer i artiklen, at der både på lærernes og studerendes side er problemer forbundet med skiftet til engelsk.
KOM magasinet, nr. 16, s. 18 - 19, september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Nøglen til verden
Anna Dalsgaard
I denne artikel fortæller Lars Norby Johansen, formand for Dansk Erhvervsforskningsakademis Akademiråd, hvorfor det er vigtigt for danske virksomheder at satse på sproglige kompetencer. Fordi Danmark er en så lille, åben økonomi har vi i meget stort omfang brug for at samarbejde med udenlandske virksomheder, og det er vigtigt for danske virksomheder at fremstå professionelt over for eventuelle samarbejdspartnere. Her spiller sprogbrug en nøglerolle, fordi et professionelt sprog kan medvirke, at virksomheden bliver opfattet som mere pålidelig. Desuden kan dårlig kommunikation og manglende sprogfærdigheder i nogle tilfælde få fatale konsekvenser. Der er altså behov for sproglig opkvalificering af danske medarbejdere, og indsatsen bør ikke kun lægges i engelsk, for der er mange andre sprog, der er vigtige for danske virksomheder i den globaliserede verden.  
KOM magasinet, nr. 16, s. 3, september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Engelsk som verdenssprog
Af Rasmus Kjærsgaard Rasmussen, journalist. Medvirkende: Robert Phillipson, professor, dr.phil. Copenhagen Business School
Professor Robert Phillipson, der selv er englænder, advarer i denne artikel mod, at man på danske uddannelsesinstitutioner ukritisk lader engelsk være eneste undervisnings- og forskningssprog. Robert Phillipson kritiserer i særdeleshed, at fokus på andre fremmedsprog bliver fjernet på grund af den hastige udbredelse af engelsk. Han mener, at Danmark i øjeblikket satser på en ufleksibel tosprogethed, hvor man snarere burde investere i flersproglighed. Professoren er også bange for, at det engelske sprogs dominerende rolle især kan være til fare for verdens mindre sprog, men understreger, at gode sprogpolitiske tiltag kan være et vigtigt middel i kampen om at værne om små sprog.
KOM magasinet, nr. 16, s. 3, september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Sproglig bevidsthed
Af Ole Buhl, lektor ved Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, Syddansk Universitet
Ole Buhl skriver i denne artikel, at han oplever, at der er sket et fald i de højere læreanstalters optagelseskrav, og at der af denne årsag sker et fagligt niveaufald. Det betyder også, at den sproglige bevidsthed er på retur. Det gælder ifølge Ole Buhl både i forhold til modersmålet og fremmedsprog. Ole Buhl protester imod, at man kritikløst bruger konstruktioner såsom "Danmark kan nu løfte sit forbehold" og "så aborterer vi lige det job" i dansk - disse konstruktioner er tydeligvis inspireret af engelske sproglige konstruktioner.  Endeligt kommer Ole Buhl med forslag til, hvordan man helt konkret kan højne bevidstheden om sproget ved ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Grammatikundervisning og øvelser i sproglig iagttagelse er begge konkrete tiltag, der kan være med til at få sproglig korrekthed i højsædet igen. 
KOM magasinet, nr. 16, s. 3, september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Engelsk som koncernsprog
Esben Slot Sørensen, cand.ling.merc. i engelsk, copywriter og PR-manager
I denne artikel diskuterer Esben Slot Sørensen, hvad virksomheder egentlig mener, når de skriver, at de har engelsk som koncernsprog. Det er kendetegnende for området, at meget få firmaer har egentlige sprogpolitikker, der regulerer hvilket sprog, der skal bruges hvornår. Esben Slot Sørensen diskuterer, hvilke fordele, der er forbundet med at tale et sprog som engelsk i virksomheden. Endelig understreger han, at der endnu ikke findes nogen faglitteratur som definerer præcist hvad, der menes med koncernsprog, og hvilken betydning et internationalt koncernsprog har for et firma.
KOM magasinet, nr. 16, s. 3, september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Dansk under pres
Af David Michelsen, journalist og cand.mag. i retorik. Medvirkende: Professor Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Professor Jørn Lund maner i denne artikel til besindighed: Det danske sprog er ikke decideret truet på eksistensen, men det er korrekt, at sproget i dag udvikler sig meget hurtigt, især på grund af den omfattende påvirkning fra engelsk. Det er på nogle områder - for eksempel i forhold til låneord - ganske ufarligt, men det bekymrer Jørn Lund, at dansk ser ud til at være truet af domænetab på diverse områder. Blandt andet derfor er sprogpolitiske tiltag en nødvendighed. Som konkrete eksempler på områder, hvor der bør gøres mere for det danske sprog nævner Jørn Lund blandt andet bedre danskundervisning. Sprogprofessoren så også gerne en øget opmærksomhed om sprogbrug i de danske medier.
KOM magasinet, nr. 16, s. 3, september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Engelsk som uundgåelig konkurrenceparameter
Af Helge Sander, videnskabsminister
Helge Sander understreger i denne artikel, at han er meget glad for, at flere og flere uddannelser udbydes på engelsk. Han mener, det er en nødvendighed i den globaliserede verden, fordi det gør samarbejdet imellem danske og udenlandske universiteter nemmere. Han understreger dog, at det er vigtigt, at det faglige niveau bibeholdes, og derfor skal universiteterne sikre, at undervisernes sproglige niveau på engelsk er højt nok. Men selvom Helge Sander generelt set er glad for udviklingen, der går mod øget brug af engelsk, understreger han også, at forskerne fortsat skal kunne formidle deres viden til det danske samfund. Og dette sker bedst på modersmålet.
KOM magasinet, nr. 16, s. 3, september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

Engelsk i dansk
Af Anna Dalsgaard
Det engelske sprogs indtog i dansk har mange navne: låneord, engelsk afsmitning eller dansk domænetab. Ifølge Inge Lise Pedersen tager sproget ikke skade af låneordene og henviser til perioden mellem 1400 til 1700, hvor vi fik mange ord fra tysk ind i det danske sprog. Anna Dalsgaard slutter artiklen af med at kommentere på De Radikale Venstres forslag om, at engelsk skal være Danmark officielle andetsprog.
KOM magasinet, nr. 16, s. 3, september 2006 - find artiklen på KOM magasinets hjemmeside.

När undervisningsspråket bliver engelska
John Airey, adjunkt i fagsprogligt engelsk ved Högskolan i Kalmar
I denne artikel fortæller John Airey om sit og Cedric Linders kvalitative studie af svenske fysikstuderendes indlæring, med henholdsvis svensk og engelsk som undervisningssprog. Studiet viste, at de studerende benyttede flere forskellige strategier til at imødekomme de problemer, der opstod, når undervisningssproget var engelsk. John Airey slutter af med en række gode råd til undervisning på engelsk.
Språkvård, nr. 4, s. 20 - 25, 2006

Ja, engelsk er noe vi møter som barn og det er ikke lenger et fremmedspråk
Af Aud Marit Simensen
Aud Marit Simensen fortæller her, om den udvikling det engelske sprog har gennemgået fra at være et fremmedsprog til nu at have status som "ens andet modersmål", som en elev udtaler sig. Hun påpeger ligeledes det positive faktum, at de norske elever nu er 6 år, når de modtager engelskundervisning, hvor det førhen var 12 år. Den positive udvikling gælder derimod ikke for andre fremmedsprog, som fx fransk eller tysk, mener hun og påpeger, at det engelske sprogs dominans er et problem. Ulighederne mellem engelsk og andre fremmedsprog bør udbedres, og der har uddannelsessystemerne et ansvar.
Sprogforum, nr. 35, s. 57 - 61, november 2005

Good Habits from the Start - principper for tilgange til den tidlige engelskundervisning
Af Anne Houmark & Carol Livingstone
I 2004 blev begyndelsestidspunktet for engelskundervisning i folkeskolen ændret til tredje klasse. Anne Houmark og Carol Livingstone forklarer her, hvilke midler og perspektiver, der skal til, for at gøre undervisningen tryg, sjov og lærerig oplevelse for de unge børn.
Sprogforum, nr. 35, s. 35 - 43, november 2005

Sprogpolitik, sprogdidaktik, sprogfaglighed: hvad med sprog i fremtiden?
Af Hanne Leth Andersen
Den globale udvikling har gjort, at sprogene har fået nye roller, og at visse sprog generelt fravælges. Hanne Leth Andersen diskuterer her de europæiske sprogpolitikker, gymnasiereformen (2005) og en formuleret sprogpolitik af sproglærerforeningen (2004). Hun forklarer, at der er brug for sprog- og kultureksperter, hvis ikke Danmark skal miste fodfæstet i de kommende globaliserende år.
Sprogforum, nr. 35, s. 5 - 8, november 2005 

Myter om sprogundervisning og danskerne engelskkundskaber
Af Hanne Pernille Andersen
Hanne Pernille Andersen gør i denne artikel op med myter og misforståelser om fremmedsprogsindlæring og danskernes generelle engelskkompetencer. Hun slår fast, hvorfor fonetikundervisningen ved fremmedsprogsindlæringen er så vigtig og afliver fire myter derom.
Sprogforum, nr. 34, s. 52 - 57, maj 2005

Skjerm eller papir, morsmål eller engelsk: Når husker skandinaviske leger best hva de har lest?
Af Pål Guldbrandsen, Torben V. Schroeder, Josef Milerad og Magne Nylenna
I denne korte artikel påviser forfatterne, som alle er læger, at skandinaviske læger får større udbytte ved at læse medicinske artikler, der er skrevet på deres modersmål end på engelsk. Det viser sig, at lægerne i gennemsnit husker 25% flere af de centrale pointer i en artikel, når artiklen er på lægernes modersmål. Yngre læger husker generelt mere end ældre læger, når de læser artikler på engelsk, men de husker stadig mere, når artiklerne er skrevet på modersmålet. Ifølge forfatterne er undersøgelsens konklusioner et godt argument for fortsat at udgive lægefaglige tidsskrifter på de nordiske nationalsprog. 
Ugeskrift for Læger, 164 (27), s. 35 - 44, 2002

Engelsk i globaliseringens tidsalder
Af Robert Phillipson
I denne artikel diskuterer Robert Philipson konsekvenserne af, at det engelske sprog bliver mere og mere fremtræden inden for økonomi, politik og kultur. Han mener ikke, at EU's sprogpolitik er synlig, og det kan få betydning for det danske sprog i fremtiden. Selv om de erfarne borger, der er vant til at kommunikere på engelsk, kan have svært ved at udtrykke sig præcist på engelsk, forventes det i højere grad, at danskerne fungerer godt på dansk, engelsk og endda et tredjesprog. Han mener, at mulighederne er til stede, for at dette kan lade sig gøre, men han mener samtidig, at det danske sprog skal styrkes.
Sprogforum, nr. 13,  s. 7 - 11, januar 1999