Nordiske rapporter

På denne side kan du finde henvisninger til og læse resumeer af nordiske rapporter om parallelsproglighed - nyeste rapport først.

Kender du til relevante rapporter, der ikke er kommet med i denne oversigt, er du meget velkommen til at skrive til cip@hum.ku.dk.

More parallel, please! - Ny nordisk rapport om parallelsproglighed
Nordisk gruppe for parallelsproglighed vil på konferencen 'More parallel, please', der afholdes i Oslo d. 5 maj, komme med en række anbefalinger til en god to- og flersproglig sprogpolitik. Disse kommer efter, at gruppen har fulgt den sproglige praksis ved de internationaliserede universiteter i Norden gennem tre år. Rapporten opfordrer bl.a. universiteter til at integrere sprogpolitik i deres internationaliseringsproces samt udvikle kurser på baggrund af behovsanalyser. Rapporten drøfter også sproglige valg og ser på hvilke kompetencer, der er nødvendige hos både de studerende og de ansatte.
norden.org

Rapport om brugen af engelsk som administrativt sprog på KU
Arbejdsgruppen om brug af engelsk som administrativt sprog (2014)
Arbejdsgruppen om brug af engelsk som administrativt sprog har udarbejdet en rapport omkring sprogbrug på KU i det administrative område. Deres mål er at skabe målrettet parallelsproglighed dvs. at bruge det sprog eller de sprog som er mest formålstjenligt i den givne sammenhæng. Dette skal implementeres, fordi, som rapporten belyser, der er problemer med kommunikationen mellem medarbejderne generelt og integrationen af de udenlandske medarbejdere. For at implementere dette anbefaler arbejdsgruppen bl.a. tydeligere retningslinjer, når det gælder sprog og kommunikation, bedre formidling på webplatforme og etablering af ny engelsksproglig serviceenhed.
Der er d. 30. april 2014 udarbejdet en handleplan på baggrund af rapporten.

Hent rapport - Hent handleplan

Higher Education Language Policy
CEL – EL Working Group (2013)
Denne rapport, som er resultatet af et europæisk samarbejde, omhandler de overvejelser, som højere læreanstalter bør gøre sig i forhold til sprogpolitik. Rapporten er rettet mod ledelsen på højere læreanstalter og giver konkrete eksempler på metoder, der kan sikre, at man udarbejder en gennemarbejdet sprogpolitik, der tager højde for forholdene på det enkelte universitet eller professionshøjskole.

Hent rapporten.

Det danske sprog i den digitale tidsalder
Multilingual Europe Technology Alliance (2012)
Denne rapport undersøger dansk sprog i forhold til sprogteknologi og dansk sprog i det digitale landskab. Rapporten indeholder bl.a. et afsnit om sprogteknologi i forskning og uddannelse. En pointe i rapporten er, at Danmark ikke kan tåle at gå i stå rent sprogteknologisk.

Hent rapporten på META’s hjemmeside.

Dansk sprogs status 2012
Dansk Sprognævn (2012)
Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på Spil fra 2003 og Sprog til tiden fra 2008 beskriver dette notat fra Dansk Sprognævn udviklingen i brugen af dansk i de sidste 4 år med særligt fokus på dansk som undervisningssprog fra 0. klasse til ph.d.-niveau, dansk sprogs forhold til den nationale strategi for fremmedsprog, dansk i EU og i den offentlige sektor samt dansk sprogteknologi.

Hent rapporten på Dansk Sprognævns hjemmeside.

Sprog er nøglen til verden
Arbejdsgruppen for uddannelse og fremmedsprog (2011)
I januar 2011 nedsatte videnskabsministeren og undervisningsministeren en arbejdsgruppe, som havde til opgave at udarbejde en strategi for den samlede uddannelse i fremmedsprog i Danmark. I denne rapport fremlægger arbejdsgruppen sin vision og sine overordnede mål for området samt konkrete anbefalinger.

Hent rapporten på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings hjemmeside.

Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser
Danmarks Evalueringsinstitut (2010)
EVA har på opdrag af Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemført en undersøgelse af kvaliteten af den engelsksprogede undervisning på universiteterne. EVA præsenterer i rapporten en undersøgelse af undervisningen på engelsksprogede kandidatuddannelser i Danmark. Undersøgelsen sætter fokus på de muligheder og udfordringer, der kan opstå, når undervisningen foregår på engelsk.

Hent rapporten på EVAs hjemmeside 

Universiteternes sprogstrategier
Universitets- og Bygningsstyrelsen (2009)
Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemgår i denne rapport de forskellige danske universiteters sprogpolitikker som opfølgning på sprogudvalgets anbefaling om at regeringen bør følge udviklingen i anvendelsen af engelsksproget undervisning på universiteterne. Denne rapport er den første i rækken af rapporter om udviklingen i undervisningssprog på universiteterne, som skal udarbejdes hvert andet år.
Rapporten indeholder en kort beskrivelse af de enkelte universiteters sprogpolitikker og internationaliseringsmålsætninger, samt et særskilt afsnit om universiteternes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten af den engelsksprogede undervisning. Heriblandt er CIPs rolle som sprogkompetencecenter nævnt, både med henblik på centerets forskningsbaserede sprogkurser samt certificering af underviseres sprogkompetencer.

Hent rapporten på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside.

En undersøkelse av holdninger til engelsk i næringslivet
Språkrådet i Norge
I 2008-2009 gennemførte Språkrådet en tredelt undersøgelse af erhvervsledere og forbrugeres holdninger til brugen af engelsk i erhvervslivet i Norge. Der blev foretaget to meningsmålinger, hvor den ene havde til formål at spørge erhvervsledere om deres mening omkring forholdet mellem sprog, produktivitet og effektivitet i erhvervslivet, hvorimod den anden meningsmåling skulle se på hvilke holdninger udvalgte forbrugere har til norsk og engelsk i reklamer og markedsføring. Der blev desuden foretaget en dybdegående kvalitativ undersøgelse, hvor direktører og ledere med international tilknytning skulle tage stilling til en række spørgsmål om engelsk i erhvervslivet.

Hent rapporten på Språkrådets hjemmeside.

Underviseres holdninger til engelsk som undervisningssprog - En spørgeskemaundersøgelse på Købehavns Universitet
Christian Jensen, Lars Stenius Stæhr og Jacob Thøgersen med bidrag fra Jimmi Østergaard Nielsen, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), Københavns Universitet 2009
CIP står bag en systematisk undersøgelse af underviseres holdninger til engelsk som undervisningssprog baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget på Købehavns Universitet. Rapporten redegør for fem temaer i debatten om den øgede brug af engelsk som undervisningssprog på universiteterne. Temaerne inddeles i henholdsvis engelskpositive og engelskkritiske temaer. I undersøgelsen har underviserne besvaret spørgsmål inden for de fem temaer, som omhandler engelsk som undervisningssprog set i relation til 1) formidling af viden i en undervisningsbaseret kontekst, 2) det udbytte de studerende får ud af engelsksproget undervisning, 3) engelsk i forhold til dansk som videnskabssprog, og 4) hvorvidt engelsk fører til et højere niveau og bedre international konkurrencevene. Det femte tema er spørgsmålet om, hvor beslutningen om undervisningssprog skal træffes. Undersøgelsen viser, at underviserne ser positivt på indførelsen af mere engelsksproget undervisning, men samtidig udtrykker de, at dette ikke må gå ud over dansk som formidlingssprog.
Ud over at give et indblik i underviseres holdninger til engelsk som undervisningssprog, undersøges også underviseres selvvurderede engelskkompetencer og hvilke problemer underviserne har, når de underviser på engelsk. Rapporten viser, at underviserne generelt vurderer deres egne engelskkompetencer som værende på et højt niveau. Underviserne var generelt uenige i at det at undervise på engelsk medfører problemer, såsom at involvere de studerende og at finde det rigtige ord i en undervisningssituation.

Hent rapporten på Center for Internationalisering og Parallelsprogligheds hjemmeside.

Hvad skal vi med sprog? Holdninger til fremmedsprog i danske virksomheder i et uddannelsespolitisk perspektiv
Af Lisbeth Verstraete-Hansen, Copenhagen Business School
I denne rapport analyserer Lisbeth Verstraete-Hansen resultaterne af den elektroniske spørgeskemaundersøgelse 'sproglige kompetencer i den globale økonomi' som i 2007 i samarbejde med DI blev sendt til et stort antal udvalgte, repræsentative danske virksomheder. Resultaterne af undersøgelsen viser blandt andet, at lidt over halvdelen af de internationalt orienterede virksomheder vurderer, at de får behov for yderligere fremmedsproglige kompetencer i de kommende år. Derudover anvender næsten 60 % af de medvirkende virksomheder udelukkende engelsk i kommunikation med deres udenlandske samhandelspartnere. Sidst, men ikke mindst, har knap en tredjedel af de medvirkende virksomheder oplevet, at mangel på sproglige kompetencer er en barriere for virksomhedens internationale aktiviteter.

Læs om rapporten på Copenhagen Business Schools hjemmeside.

Sprog til tiden - Regeringens opfølgning på sprogudvalgets rapport
Regeringen (2009) (VK-regeringen)
I denne opfølgning på sprogudvalgets rapport "Sprog til tiden" gør regering status over indsatsen siden offentliggørelsen af rapporten, og iværksætter nye initiativer til yderligere opfølgning.  Regeringen sætter fokus på de følgende tre indsatsområder: 1) Dansk sprog skal styrkes i hjemmet, i dagtilbud indtil skolestarten, i grundskolen og andre uddannelser. 2) Dansk sprog skal styrkes på universiteterne. 3) Der skal iværksættes en kampagne, der øger opmærksomheden om det danske sprog.
På universitetsområdet vil sprogudspillet ikke indebære en ny lovgivning, men regeringen vil dog blandt andet i 2009 fremlægge en rapport om sproget på de danske universiteter, samt en undersøgelse af undervisningsniveauet i engelsksprogede kurser.

Hent rapporten på Kulturministeriets hjemmeside.

Sprog til tiden - Rapport fra sprogudvalget
Regeringens sprogudvalg (2008) 
Denne rapport er resultatet af det omfattende arbejde i regeringens sprogudvalg, og den er en helt central publikation i parallelsprogsdebatten. Sprogudvalgets medlemmer, hvoraf flere er fremtrædende sprogforskere, tager i rapporten temperaturen på det danske sprog og vurderer, hvor stærkt dansk står i forhold til diverse fremmedsprog. Der sættes fokus på brugen af dansk og fremmedsprog i en række forskellige sammenhænge, blandt andet i folke- og gymnasieskolerne, på universiteterne, i medierne og i kulturlivet. På alle områder giver udvalget en række anbefalinger, som har til formål at styrke danskernes sprogkundskaber på modersmålet så vel som fremmedsprog. Sprogudvalget blev også bedt om at afdække, om der er brug for egentlig lovgivning på sprogområdet for at forbedre det danske sprogs levevilkår. Kun på et enkelt område ønsker visse af medlemmerne af sprogudvalget dog at regulere lovgivningen, nemlig på universitetsområdet. Nogle af udvalgets medlemmer mener, at dansk bør sikres ved lov som undervisnings- og forskningssprog på universiteterne, mens andre mener, at anbefalinger, som opfordrer til øget brug af dansk, er et tilstrækkeligt middel. 

Hent rapporten på Kulturministeriets hjemmeside.

Dansk Industris sprograpport
Dansk Industri, Copenhagen Business School (2008)
Dansk Industri har undersøgt de sproglige kompetencer i 312 danske virksomheder. For næsten alle virksomhederne i undersøgelsen gælder det, at det internationale marked spiller en nøglerolle i virksomhedernes liv. Derfor er der også et stort behov for fremmedsproglige kompetencer, især på engelsk. Selvom 96 af virksomhederne har en eller flere medarbejdere, der kan kommunikere på engelsk, opstår der alligevel tit samarbejdsvanskeligheder, der bunder i dårlige sprogkundskaber: næsten hver fjerde virksomhed har således oplevet alvorlige kommunikationsproblemer på det internationale marked. Rapporten understreger, at det ikke kun er engelskkyndige, virksomhederne har brug for - der er også behov for ansatte med kvalifikationer i andre sprog end engelsk. Selvom virksomhederne ønsker at styrke deres sproglige kompetencer, angiver de fleste, at de ikke har brug for ansatte med en rent sproglig universitetsuddannelse. Derimod ønsker mange af virksomhederne medarbejdere, der har specialiseret sig både i sprog samt et andet fagområde, der er relevant for den pågældende virksomhed.

Hent rapporten på Dansk Industris hjemmeside.

De nordiske sprog og engelsk ved nordiske universiteter, højskoler og andre højere læreanstalter
Pia Jarvad (2008)
Sprogforsker Pia Jarvad fra Dansk Sprognævn indleder denne rapport med generelle betragtninger om national sprogpolitik i de nordiske lande. Indledende diskuteres også hvad præcis ord som "engelsk" og "dansk" dækker over, og det påpeges, at ord som "parallelsproglighed" og "domænetab" er slagkraftige, men upræcise. Efter disse generelle refleksioner behandler forfatteren systematisk brugen af henholdsvis nationalsprog og andre sprog på universiteterne samt andre højere læreanstalter i de nordiske lande.

Hent rapporten på Dansk Sprognævns hjemmeside.

Vetenskapsengelska - med svensk kvalitet?
Språkrådet, Instituttet för språk och folkminnen (2008)
Denne bog indeholder bidrag fra fem forskellige sprogforskere. Fokus er på de udfordringer, den svenske forskningsverden møder ved overgangen fra modersmål til engelsk. Derudover indeholder bogen overbliksartikler, der beskriver, hvordan engelsk bruges som videnskabssprog over hele verden samt hvilken type engelsk, "videnskabsengelsk" er. Den sidste artikel gennemgår sprogpolitikkerne ved en række højere nordiske læreanstalter og sammenligner samt diskuterer politikkerne.

Læs mere om bogen på Språkrådets hjemmeside.

Dansk Sprognævns notat om dansk sprogpolitik
Dansk Sprognævn (2007)
Dette notat indeholder en kort beskrivelse af det danske sprogs status anno 2007. Sprognævnet finder, at dansk endnu er et "komplet" og "samfundsbærende sprog", men at man aktivt må sikre, at dette også vil være tilfældet i fremtiden. Sprognævnet finder, at den største trussel mod det danske sprog findes i universitetsverdenen, hvor engelsk i både forskning og undervisning flere steder har erstattet dansk. På denne baggrund anbefaler Sprognævnet, at dansk skal bruges som undervisningssprog i alle fag ved universiteterne, dog med fremmedsprogsfag som undtagelse.

Nævnet påpeger også, at udbredelsen af engelsk truer de andre fremmedsprog, som tidligere har stået ganske stærk i Danmark, og det diskuteres i notatet hvilke problemer, der er forbundet med dette. 

Hent notatet på Dansk Sprognævns hjemmeside.

Fremmedspråk i norsk næringsliv - engelsk er ikke nok!
Af Glenn Ole Hellekjær, dr. artium ved universitetet i Oslo
Denne rapport præsenterer en spørgeskemaundersøgelse om det norske erhvervslivs brug af og behov for sprog. Analysen viser, at engelsk er det suverænt mest brugte sprog både indenfor import og eksport. Derudover ses det, at brugen af fremmedsprog er faldet støt gennem de seneste årtier. Der tegner sig et billede af at virksomhederne har mange ansatte der snakker engelsk, men mangler ansatte som snakker det godt nok til at gennemføre krævende opgaver. Dette har haft store konsekvenser for mange af de adspurgte virksomheder. Glenn Ole Hellekjær konkluderer således blandt andet at engelskundervisningen - og også undervisningen i andre fremmedsprog - i Norge må styrkes på alle uddannelsesniveauer.

Fokus på Språk, nr. 3, 2007 - hent artiklen på Fremmedspråksenterets hjemmeside.

Om sprogpolitik i Danmark, Norden og Europa
Af Margrethe Heidemann Andersen, Dansk Sprognævn (2007)
Margrethe Heidemann Andersen forklarer i denne artikel forskellen på begreberne "sprogpolitik" og "sprogplanlægning", og Heidemann Andersen giver derefter en kortfattet oversigt over nogle af de vigtigste danske sprogpolitiske dokumenter i de seneste år. Herefter giver forfatteren en kort oversigt over lignende sprogpolitiske initiativer i henholdsvis Norge, Finland og på Færøerne. Artiklen beskriver desuden brugen af henholdsvis nationalsprog og engelsk som videnskabssprog i de nordiske lande, og fordele og ulemper ved at beholde nationalsprogene i videnskabelig sammenhæng diskuteres. Endelig sættes udviklingen i Skandinavien ind i en europæisk kontekst.

Hent artiklen på Dansk Sprognævns hjemmeside.

Norsk, engelsk og tospråklighet i høyere utdanning - et pilotstudie om bruk av engelsk i fem fagtilbud ved fire læresteder
Af Synnøve Skjersli Brandt og Vera Schwach, Norsk institutt for studier av innovasjon, forskning og utdanning (2005)
I denne rapport fremlægger to forskere resultaterne af et pilotstudie, som undersøger brugen af engelsk på højere læreanstalter i Norge. Forskerne har undersøgt, hvorvidt engelsk er ved at blive det dominerende undervisningssprog med udgangspunkt i fem forskellige studieretninger på fire forskellige læresteder. Rapporten indeholder en analyse af, hvilke forhold der gør sig gældende, når valget af undervisnings- og forskningssprog skal træffes samt en undersøgelse af, hvad universitets ansatte og studerende egentlig synes om brugen af engelsk.

Hent rapporten på NIFU STEPs hjemmeside.

Internationalisering af de danske universiteter - vilkår og virkemidler
Rektorkollegiet (2004)
I dette debatoplæg fremlægger Rektorkollegiet en række anbefalinger til, hvordan de danske universiteter sammen med en række andre aktører kan styrke den danske universitetssektor i globaliseringsprocessen. Rektorkollegiet giver dermed bolden op til en bred diskussion af, hvordan der i fællesskab kan skabes en dansk universitetssektor, der kan styrke Danmarks konkurrencedygtighed i fremtidens internationale vidensamfund.

Hent debatoplægget på Rektorkollegiets hjemmeside.

Sprogpolitisk redegørelse
Kulturministeriet (2004)
Denne redegørelse kan betragtes som Danmarks første samlede officielle sprogpolitik. Regeringen understreger i rapporten vigtigheden af, at dansk forbliver "et komplet og samfundsbærende sprog, som kan udtrykke tanker og idéer om alle sider af tilværelsen". Foruden en række anbefalinger indeholder rapporten en udførlig beskrivelse af et antal konkrete initiativer, som på sigt menes at kunne styrke det danske sprogs levevilkår. 

Hent redegørelsen på Kulturministeriets hjemmeside.

Regeringens strategi for internationalisering af uddannelserne
Regeringens redegørelse til Folketinget april 2004 (VK-regeringen)
Det slås i rapporten fast, at der i det danske uddannelsessystem fortsat skal tales dansk, og at de fleste uddannelser også i fremtiden skal være forankrede i det danske sprog. Men det er samtidig en af rapportens vigtigste målsætninger, at der skal udbydes stadigt flere engelsksprogede uddannelser, da dette både kan medvirke til at tiltrække udenlandske studerende samt opkvalificere de danske studerendes sprogkundskaber.

Hent rapporten på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Norsk vitenskap - på språklig bortebane? - Et pilotprosjekt om språkbruk blant fagsamfunnet av forskere i Norge
Af Vera Schwach (2004)
Denne rapport indeholder et pilotstudie, som kortlægger brugen af henholdsvis norsk og engelsk på højere læreanstalter i Norge. Rapporten konkluderer, at der er en tydelig tendens til øget brug af engelsk: hvor kun 65% af universiteternes videnskabelige produktion i 1979 blev forfattet på engelsk, var det tilsvarende tal i 2002 80%. I rapporten diskuterer Vera Schwach blandt andet forskernes grunde til at fravælge norsk som forskningssprog. For at finde ud af, hvilke faktorer, der gør sig gældende i forhold til valg af sprog, har forfatteren gennemført en detaljeret undersøgelse af sprogbruget i to forskningsenheder.

Hent rapporten på NIFU STEPs hjemmeside.

Sprog på spil. Et udspil til en dansk sprogpolitik
Kulturministeriet (2003)
Et sprogpolitisk udvalg med professor Jørn Lund som formand har udfærdiget denne rapport, der skal danne grundlag for regeringens sprogpolitiske redegørelse. I rapporten anbefales forskellige initiativer og tiltag, der skal være med til at styrke det danske sprog.

Hent oplægget på Kulturministeriets hjemmeside.

Sprogpolitik på de danske universiteter
Af Karen M. Lauridsen m.fl. (2003)
Rapporten er en opsamling af de konklusioner, en arbejdsgruppe nedsat af Rektorkollegiet i 2002 har afgivet på det sprogpolitiske område. Rapporten indeholder en række anbefalinger til de danske universiteter i forbindelse med formuleringen af en officiel sprogpolitik. Forfatterne ser det som en naturlig udvikling, at brugen af engelsk løbende bliver mere omfattende, men understreger samtidig vigtigheden af at fastholde dansk som forskningssprog. Afslutningsvis fremhæver arbejdsgruppen fordelene ved at oprette såkaldte "sprogkompetencecentre", som kan understøtte studerende og ansatte i deres brug af både dansk og engelsk.

Hent rapporten på Rektorkollegiets hjemmeside.

Det danske sprogs status i 1990'erne med særligt henblik på domænetab
Af Pia Jarvad, Dansk Sprognævn. Dansk Sprognævns skrifter 32 (2001)
I denne bog beskriver Pia Jarvad, hvilke udfordringer det danske sprog står over for. De første kapitler indeholder, foruden et sammendrag af hele værket, en historisk oversigt over udviklingen af henholdsvis engelsk som verdenssprog og dansk som nationalsprog. Herefter giver Pia Jarvad et overblik over de seneste to årtiers sprogpolitiske debat. Ligeledes beskrives en række konkrete sprogpolitiske initiativer. Sidste del af bogen drejer sig om en ganske særlig udfordring, som dansk menes at stå over for i netop disse år: faren for domænetab. Domænetab defineres af Jarvad på følgende måde: "Et sprog 'mister' områder fordi der fortrinsvis anvendes et fremmedsprog i sammenhænge hvor man ellers har kunnet klare sig med det hjemlige sprog." Pia Jarvad gennemgår systematisk følgende hovedområder i relation til dette emne: Skole og uddannelse, videnskabens sprog, næringslivets sprog, administrationssprog og EU, kulturens sprog og forbrugs- og privatlivets sprog.

Læs mere om bogen på Dansk Sprognævns hjemmeside.