Sprogpolitik og sprogvalg
Forskning i sprogpolitik og sprogvalg på CIP koncentrerer sig hovedsageligt om sprogvalg i uddannelsesmiljøer, forskning, administrative sammenhænge og andre områder inden for universitetsverdenen. Hvilke sprog bruges hvornår, af hvem og med hvilke formål? Hvilke konsekvenser har sprogbrug for de mennesker og aktiviteter, der er involveret?
Forskningsområder
Vores forskning inden for sprogpolitik og sprogvalg fokuserer på udvikling og implementering af specifikke sprogpolitikker, samt på de konsekvenser sådanne sprogpolitikker måtte have. Derudover beskæftiger vi os med sprogbrug som social praksis og med individers opfattelser af og attituder over for forskellige sprog.
Som et af CIP’s centrale forskningsområder undersøger vi implicitte og eksplicitte sprogpolitikker og deres betydning for social inklusion og eksklusion for studerende såvel som ansatte.
Et andet forskningsområde behandler det sprogpolitiske landskab i Danmark fra et mere generelt synspunkt. Her udforsker vi, hvordan diskussioner omhandlende sprogpolitik på danske universiteter relaterer sig til spørgsmål om universiteters rolle i det danske samfund i dag.
Forskere på CIP undersøger desuden emner inden for sprogpolitik i multinationale virksomheder og andre internationaliseringsprægede kontekster.
CIP har været vært for adskillige forskere, der arbejdede med projekter relateret til sprogpolitik og sprogvalg, heriblandt to ph.d.-projekter.
Et af disse projekter, "More Danish, More English: Language Policy, Language Use, and Medium of Instruction at a Danish University", af Kimberly Chopin, undersøgte implementeringen af en ny sprogpolitik på et dansk universitetsfakultet, og fandt ubalance mellem top-down-politikker og konkrete bottom-up-praksisser.
Et andet projekt, udført af Camilla Falk Rønne Nissen, tog udgangspunkt i lingvistisk etnografi og undersøgte studerendes oplevelser i tre udgaver af det internationale klasseværelse på forskellige fakulteter på Københavns Universitet. Dette projekt afdækkede en række ”blinde vinkler” inden for internationalisering af universiteter. Heriblandt kortlagde projektet nogle af de udfordringer ved mundtlige eksaminer, som både studerende og eksaminatorer oplever, når studerendes erfaring med denne eksamensform er begrænset.
Camillas projekt blev finansieret og støttet af Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og illustrerer det tætte samarbejde, der eksisterer mellem CIP og vores omkringboende afdelinger.
Du kan læse mere om disse og andre projekter i listen over ”tidligere forskningsaktiviteter”.
Megen forskning inden for dette område er baseret på lingvistisk etnografiske case studies, blandt andet bestående af deltagerobservation, lyd- og videooptagelser af hverdagspraksisser og interviews med informanter. Denne tilgang gør det muligt for os at opnå en vidtfavnende forståelse for det specifikke undervisningsprogram, den forskningsgruppe eller lignende, der undersøges.
Afhængigt af hvilken problemstilling der undersøges, benytter vi os desuden af spørgeskemaundersøgelser og foretager diskursanalyser af dokumenter vedrørende sprogpolitikker.
CIP indgår gerne i samarbejde med alle enheder fra Københavns Universitet – fra fakulteter til individuelle forskningsgrupper – om spørgsmål relateret til sprogpolitik og sprogvalg.
Vi har stor erfaring inden for samarbejde med interne såvel som eksterne partnere. Vi indgår således, gennem netværk og forskningsprojekter, regelmæssigt i samarbejde med forskere både i og uden for Norden.
CIP har desuden bidraget til udarbejdelse af rapporter og anbefalinger i forbindelse med sprogpolitik i de nordiske lande og Europa, herunder nyligt udviklede rapporter udgivet af Nordic Group for Parallel Language (under auspicier af Nordisk Ministerråd) og LERU-alliancen, League of European Research Universities.
Den rapport, der udarbejdedes af Nordic Group for Parallel Language, "More parallel, please!" [English] [Dansk], er en særlig brugbar ressource for universiteter, der ønsker at udvikle nye sprogpolitikker eller at forbedre nuværende politikker. LERU-rapporten af Bernd Kortmann (University of Freiburg) indeholder en omfattende beskrivelse af den sprogpolitiske situation hos LERU’s medlemsinstitutioner i hele Europa, herunder på Københavns Universitet.
Chopin, Kimberly. 2016. More Danish, More English: Language Policy, Language Use, and Medium of Instruction at a Danish University. PhD dissertation. The Faculty of Humanities: University of Copenhagen. https://static-curis.ku.dk/portal/files/170476653/Ph.d._afhandling_2016_Chopin.pdf
Holmen, Anne. 2019. Language Policy and Multilingual Practices at University of Copenhagen. In Institutionelle Sprachenpolitik an Hochschulen – Fortschritte und Herausforderungen (Beiträge zur Hochschulpolitik, 1/2019), edited by Iris Danowski & Jennnifer Gronau, 55–62. Berlin: Hochschulrektorenkonferenz. https://www.hrk.de/fileadmin/redaktion/hrk/Sprachenpolitik_Publikation_Web.pdf
Mortensen, Janus. 2018. Language regulation in collaborative student writing: A case study. Language and Education, 32:6, 529-547. https://doi.org/10.1080/09500782.2018.1513028
Mortensen, Janus, and Hartmut Haberland. 2012. English — the New Latin of Academia? Danish Universities as a Case. International Journal of the Sociology of Language, 216: 175–97. https://doi.org/10.1515/ijsl-2012-0045.
Nissen, Camilla Falk Rønne. 2019. Blind spots of internationalization of Higher Education Lived experiences of students in three versions of the international classroom. PhD thesis, Department of Nordic Studies and Linguistics: University of Copenhagen. https://static-curis.ku.dk/portal/files/222323139/Ph.d._afhandling_2019_Nissen.pdf
