Oplevede sproglige behov blandt Københavns Universitets dimittender på arbejdsmarkedet

En undersøgelse blandt medlemmerne af aftagerpanelerne på Københavns Universitet
Af Anne Sophie Grauslund Kristensen og Niels Westermann Brændgaard, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, 2017

Download den fulde rapport (pdf, 37 sider)

Resumé

Den Sprogstrategiske Satsnings afdækning blandt medlemmerne af Københavns Universitets aftagerpaneler af deres oplevelse af sproglige udfordringer og behov for sprogkompetencer hos KU-dimittender er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til 394 medlemmer af KUs aftager-paneler gennem det online spørgeskemaprogram SurveyXact samt en række interviews. 216 har gennemført hele spørgeskemaet, mens 25 medlemmer har svaret på dele af spørgeskemaet. Denne rapport beskriver resultaterne fra de 216 respondenter, der har besvaret hele deres spørgeskema, hvilket således giver en svarprocent på 55%. Blandt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen har vi interviewet to medlemmer fra to tilfældigt udvalgte aftagerpaneler under hvert fakultet. Rapporten bygger således også på disse 12 interviews.

Vi har i denne rapport søgt at få indblik i hvilke sprog, der er relevante på danske arbejdspladser, samt hvilke funktioner disse sprog har, for hermed at kunne identificere eventuelle sproglige behov, hvor sprogstøttende tiltag kunne udvikles til de studerende for at gøre dem mere kompetente til at indtræde på arbejdsmarkedet.

Dansk er det mest anvendte sprog på tværs af alle arbejdspladserne, og det fremgår tydeligt af både åbne svar og interviews, at det stadig er vigtigt at være formidlingsdygtig på dansk. I denne forbindelse efterspørges bedre skriftlige danskkundskaber blandt nyuddannede akademikere fra især Det Naturvidenskabelige - og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Dansk er i de fleste tilfælde også officielt sprog på arbejdspladserne på tværs af alle typer arbejdspladser. På omkring 60 % af de private arbejdspladser er engelsk dog officielt sprog, enten udelukkende eller på lige fod med dansk. Dette er kun tilfældet på omkring 10 % af de offentlige arbejdspladser. Det er i langt overvejende grad private arbejdspladser, der har andre sprog end dansk som det officielle sprog på arbejdspladsen, og engelsk er på tværs af alle typer arbejdspladser det mest dominerende fremmedsprog. I prioriteret rækkefølge er tysk, fransk og spansk de dernæst mest brugte og efterspurgte sprog. De er dog langt sjældnere efterspurgt end engelsk og endnu sjældnere de officielle sprog på arbejdspladserne, end engelsk er.

I forhold til forskellige situationer og opgaver på arbejdspladserne, såsom at holde oplæg, skrive faglige dokumenter og e-mails og indgå i forhandlinger bruges engelsk og dansk lige høj grad. Dansk er dog i enkelte situationer en smule vigtigere end engelsk, for eksempel i forhold til at kunne føre hverdagssamtaler samt at indgå i faglige diskussioner. Kun i forhold til at afsøge markedet for handelspartnere bruges andre fremmedsprog end engelsk i nogen grad. Det er her især tysk og fransk, der benyttes.

I forhold til brugen af engelsk og medarbejdernes engelskkundskaber, kan der siges at være to behov: 1) ’Brugsengelsk’ til daglig kommunikation, møder, oplæg mm. og 2) engelsk på professionelt eller modersmålsniveau til oversættelse af kontrakter og information og dokumenter, der offentliggøres. Den almindelige akademiker skal kunne forstå og begå sig på (brugs)engelsk, hvilket de fleste aftagere giver udtryk for, at de kan. Dimittenderne forventes dog ikke at kunne erstatte en medarbejder med officielle sproglige kvalifikationer og varetage opgaver i forhold til oversættelse af offentlig materiale eller kontrakter eller lignende. Til disse opgaver bruges professionelle oversættere. Hvad angår oversættelse af andre fremmedsprog end engelsk er et overfladisk kendskab sjældent tilstrækkeligt, og anses således oftest for at være en mindre sidekompetence, da der kræves indgående kendskab til et givent sprog, før det er relevant.

Det er det generelle indtryk, at nyuddannede kandidaters sprogkundskaber er gode og lever op til arbejdspladsernes forventninger og behov. Ønskes yderligere sprogkompetencer hos de ansatte, er den mest almindelige måde at sikre disse på ved at tilbyde dem sprogkurser, hvilket lidt over halvdelen af arbejdspladserne i denne undersøgelse gør. Dette kan både være sprogkurser afholdt i eget hus eller eksternt afviklede kurser. Den næstmest almindelige måde, arbejdspladserne sikrer sprogkompetencer på, er gennem rekruttering. Her forventes det således, at de ansatte allerede besidder de nødvendige sprogkompetencer. Langt de fleste, især private, arbejdspladser forventer for eksempel, at deres akademikere kan begå sig på engelsk.