Sprogbehov på medicinuddannelsen

En undersøgelse blandt studerende på medicinuddannelsen på Københavns Universitet
Af Anne Sophie Grauslund Kristensen og Niels Westermann Brændgaard, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, 2017

Download den fulde rapport (pdf, 57 sider)

Resumé

Den Sprogstrategiske Satsnings afdækning af behov for sproglige kompetencer igennem medicinuddannelsen på Københavns Universitet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle 3.789 studerende på medicinuddannelsen gennem det online spørgeskema-program SurveyXact. 904 studerende har gennemført hele spørgeskemaet, mens 175 studerende har svaret på dele af spørgeskemaet. Denne rapport beskriver resultaterne fra de 904 respondenter, der har besvaret hele skemaet.

Af afdækningen af medicinstuderendes sproglige behov fremgår det, at størstedelen af respondenterne ikke mener, at de har manglet bestemte sprogfærdigheder i forbindelse med studiet. Kun 22% af respondenterne mener, at de har manglet sprogfærdigheder. I forhold til tidligere undersøgelser foretaget af Sprogsatsningen på Det Samfundsvidenskabelige, Det Juridiske- og Det Teologiske Fakultet er andelen af studerende, der har oplevet mangel på bestemte sprogfærdigheder mindre på Medicin. I Sprogsatsningens tidligere undersøgelser har 31-52% af respondenterne givet udtryk for, at de har manglet sprogfærdigheder i forbindelse med studiet.

Cirka en femtedel af de medicinstuderende har ikke desto mindre oplevet at mangle bestemte sprogfærdigheder på studiet, hvorfor medicinuddannelsen stadig med fordel kunne overveje at fokusere på sprogtiltag, der støtter fagligheden. Respondenterne peger især på manglende færdigheder inden for engelsk og dansk. Endvidere udtrykker en mindre gruppe manglende færdigheder inden for latin. Vanskeligheder inden for latin nævnes ofte i sammenhæng med vanskeligheder ved at veksle mellem dansk, engelsk og latin både ved læsning, i undervisnin-gen og i praksis. Denne navigation mellem de forskellige sprog igennem uddannelsen opleves som udfordrende for mange af de studerende og kan med fordel adresseres gennem en indsats i forhold til underviserne. En sådan indsats vil skabe større fokus på de parallelsproglige aspekter ved undervisningen samt give værktøjer til at håndtere udfordringer knyttet til disse.

De studerende efterspørger undervisning i at formidle i et akademisk sprog. De oplever over-gangen fra grundbøger til videnskabelige artikler som meget udfordrende, især i forhold til at de ikke får den fornødne træning i at læse denne genre, inden de selv skal formidle ad den vej. De studerende efterspørger endvidere, at sprogstøttende tiltag i forhold til at lære at formulere

sig på et akademisk sprog, særligt på engelsk, bliver lagt i forbindelse med skriftlige opgaver.

De studerende oplever ikke kun udfordringer i forhold til at læse videnskabelige artikler, men også i forhold til læsning af pensum bestående af grundbøger. Det vil derfor være fordelagtigt, at lægge et sprogstøttende tiltag med fokus på læsestrategier tidligt på uddannelsen, da det således vil være muligt at give de studerende de nødvendige redskaber og teknikker til at kunne overkomme det store læsepensum fra starten af.

I forhold til sprog og kommunikation i faglige samt forskningssammenhænge føler hele 73% af respondenterne sig sprogligt forberedt på at indgå i en dansk sammenhæng. Til gengæld føler kun 39% sig forberedt på at indgå i internationale sammenhænge. Respondenterne ønsker sig særligt bedre kompetencer inden for engelsk i forhold til forskning, fransk i forhold til at
arbejde for Læger Uden Grænser og arabisk i forhold til patientkontakt i Danmark.

Kun halvdelen af respondenterne føler sig forberedt på at kunne omsætte deres faglige viden til lægmandssprog ved patientkontakt. De studerende efterspørger undervisning og praktisk øvelse i at forklare sygdomme og tilstande med danske ord og betegnelser i stedet for latinske og engelske samt at kunne redegøre for sygdomme på lægmandssprog. Derudover oplever mange også vanskeligheder i forhold til at skulle kommunikere med patienter med en anden sproglig baggrund end dansk. Det er her vigtigt at bemærke, at flere kandidatstuderende end bachelorstuderende føler sig tilstrækkeligt forberedt, og at det principielt ikke er meningen, at de studerende skal føle sig rustede til at omsætte faglig viden til lægmandssprog allerede på bacheloren, idet fokusset på kommunikative fag på medicinuddannelsen først indtræder på kandidaten. At over halvdelen af respondenterne på bacheloren udtrykker, at de ikke føler sig, eller ikke ved, om de føler sig godt nok klædt på, peger på det hensigtsmæssige ved en for-ventningsafstemning mellem de studerende og uddannelsen i forhold til hvilke kommunikative kompetencer, man tilegner sig gennem en bachelor i Medicin på KU.

Den gruppe af respondenter, hvor den største andel har haft sproglige vanskeligheder gennem studiet, er dem, der primært har talt et andet sprog end dansk igennem deres opvækst og tidligere skolegang. Denne respondentgruppe oplever især vanskeligheder med mundtlig og skriftlig formidling i forhold til at forstå underviser, selv at udtrykke sig og blive forstået på grund af accent og manglende ordforråd.

Kun 1% af de respondenter, der har været afsted på udlandsophold, har været på sprogkursus på KU i forbindelse med udlandsophold. 21% har dog taget et selvfinansieret sprogkursus uden for KU og 37% af dem, der har været på udlandsophold, udtrykker, at de ville have fået mere ud af det, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt, inden de tog afsted. Her er dermed et område, hvor de studerendes behov for fremmedsprogskundskaber hidtil har kunnet imødekommes af KUs eksisterende tilbud om sommersprogskurser. Respondenterne udtrykker her især ønske om sprogkurser i engelsk, dansk, fransk og spansk.