Ph.d.-studerendes behov for sproglig kompetenceudvikling

En spørgeskemaundersøgelse blandt stipendiater indskrevet på Københavns Universitet

Af Sanne Larsen, postdoc, 2016

Download den fulde rapport (pdf, 56 sider)

Resumé

Denne rapport beskriver resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse af ph.d.-studerendes behov for at styrke deres kompetencer i forskellige sprog i løbet af deres ph.d.-uddannelse på Københavns Universitet (KU). Spørgeskemaet blev sendt ud til 3148 ph.d.-studerende, hvoraf 1213 har givet en komplet besvarelse. Det giver en svarprocent på 39%.

Blandt undersøgelsens resultater er, at 94% eller 1141 af respondenterne skriver deres afhandling på engelsk. Endvidere viser undersøgelsen, at 775 (64%) har valgt at skrive deres afhandling som en artikelsamling. Det er her bemærkelsesværdigt, at kun 14 af disse vælger at benytte denne mulighed til at skrive både på engelsk og dansk. Dette lægger op til, at der sættes fokus på sprogvalg og det danske sprogs rolle til formidling af forskning.

Undersøgelsen viser i øvrigt, at ph.d.-studerende på alle universitetets fakulteter især oplever et behov for at styrke engelsk i løbet af deres ph.d.-uddannelse. En fjerdedel af undersøgelsens respondenter angiver, at de ’i høj grad’ har oplevet et behov for at styrke engelsk, og en tredjedel angiver at de ’i nogen grad’ har oplevet dette behov. I forbindelse med engelskbehov peges der især på skrivefærdigheder til artikelproduktion samt lytte- og talefærdigheder til præsentationer på engelsk og faglig diskussion på engelsk.

Undersøgelsen viser imidlertid også at ph.d.-studerende oplever behov for at styrke andre fremmedsprog end engelsk. Disse behov knytter sig til de studerendes individuelle projekter og kompetencer. Behovene optræder typisk i forbindelse med læsning, dataindsamling og –behandling samt forskningsophold i udlandet. Det drejer sig hyppigst om sprogene tysk, fransk og spansk. Bindingen til individuelle projekter betyder, at den enkelt ph.d.-skole sjældent vil kunne opnå en kritisk masse til at udbyde kurser i disse sprog og til disse funktioner, hvorfor en løsning kunne være et tværgående samarbejde mellem skolerne.

Undersøgelsen peger endvidere på et behov for fokus dansk som fremmed- og andetsprog både for at sikre, at de ph.d.-studerende kan deltage på lige fod med andre medarbejdere i fagenes sociale miljøer og også for at styrke deres funktionsdygtighed i de faglige og administrative sammenhænge, hvor der benyttes dansk. Denne problemstillings alvor understreges af, at 37% af respondenterne ikke har talt dansk som opvækstsprog.