Samfundsvidenskab og sprog
En spørgeskemaundersøgelse fra 2014 blandt studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet om behov for sprogkompetencer i universitetsuddannelserne og i relation til udlandsophold.
Af Marta Kirilova, postdoc med bidrag fra Anne Marie Dyrberg
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, 2014
Download den fulde rapport (pdf, 34 sider)
RESUMÉ
Undersøgelsen Samfundsvidenskab og sprog er igangsat som en del af Københavns Universitets (KU) sprogstrategiske satsning, der i perioden 2013-2018 gennemføres som et forskningsunderstøttet udviklingsprojekt, der skal føre til styrkelse af fremmedsprogskompetencerne hos studerende bredt på universitetet.
Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til samtlige studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Der er indkommet 953 svar, hvilket giver en svarprocent på 14,53 %. Undersøgelsen falder i to dele: Én der spørger til sprogbehov i forbindelse med studiet generelt, og én der spørger til sprog i forbindelse med udlandsophold.
Et vigtigt resultat er, at 280 respondenter (30,6 %) svarer, at de har oplevet vanskeligheder i deres uddannelse på grund af manglende sprogfærdigheder, og at disse vanskeligheder knytter sig til både bachelor- og kandidatniveau, men fordeler sig forskelligt mellem niveauerne på fakultetets uddannelser.
Respondenternes besvarelser peger først og fremmest på, at det er fagligt relateret sprogbrug, der giver dem problemer. Der efterspørges først og fremmest støtteforanstaltninger i engelsk til akademiske formål, både læseforståelse, dialog og skriftlig præsentation. 13,4 % af respondenterne giver direkte udtryk for dette behov.
Der viser sig også behov for andre fremmedsprog end engelsk. Spansk nævnes i forbindelse med feltarbejde, hvor kontakt med lokalbefolkningen typisk kræver en god forståelse af det mundtlige sprog. De mest efterspurgte sprog er dog fransk og tysk, og der peges i begge tilfælde på de færdigheder, man skal have for at få udbytte af udlandsophold. For tysk nævnes også muligheden for at kunne læse tekster på originalsproget.
En del respondenter har taget sprogkurser ved siden af uddannelsen. Også her samler interessen sig om kurser i fransk og tysk. Sprogene engelsk, arabisk og spansk efterspørges også.
I undersøgelsens sektion om udlandsophold svarer 270 respondenter (29,4 %), at de har været på udlandsophold, og 38 % af de udrejsende angiver, at de har oplevet sproglige barrierer under udlandsopholdet. Ifølge respondenternes kommentarer findes barriererne i mange sammenhænge, men skrivefærdighed volder især vanskeligheder, fordi det krævede formuleringsniveau lægger beslag på en stor del af opmærksomheden, og det gør det vanskeligt samtidig at forholde sig til det akademiske indhold. Talefærdighed er også en væsentlig barriere i faglige sammenhænge, fordi en begrænset sprogbeherskelse kan gøre det vanskeligt at byde ind i undervisningssituationerne. I kommentarerne spores en vis angst i tilknytning til dette, og det opleves som hæmmende for det faglige udbytte.
35 % af de udrejsende respondenter angiver, at de ville have kunnet få mere ud af deres udlandsophold, hvis de havde været bedre forberedt, og undertiden er sprogbarrieren styrende for, hvilke kurser de udrejsende studerende vælger.
Der tegner sig alt i alt et billede af, at samfundsvidenskabelige studerende har behov for at styrke deres kompetencer i en række fremmedsprog, som indgår i deres studier eller benyttes ved udlandsophold. Indtrykket er endvidere, at de studerende synes at være bevidste om behovet, og at de er villige til at gøre en indsats i den anledning. Flere af dem stiller forslag om sprogkurser og støtteaktiviteter, som de mener, KU burde tilbyde dem, og enkelte fremhæver som eksempel tilbud, man finder på udenlandske universiteter.