Sprogbehov på det Humanistiske Fakultet

En undersøgelse blandt studerende på Det Humanistiske fakultet på Københavns Universitet
Af Anne Sophie Grauslund Kristensen og Niels Westermann Brændgaard, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, 2017

Download den fulde rapport (pdf, 117 sider)

Resumé

Den Sprogstrategiske Satsnings afdækning af behov for sproglige kompetencer på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet er baseret på to spørgeskemaundersøgelser udsendt til alle 9558 studerende og 779 undervisere på fakultet. Denne rapport beskriver resultaterne fra de henholdsvis 2118 og 250 respondenter, der har besvaret hele deres spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på henholdsvis 22 % for de studerende og 32 % for underviserne. Formålet med rapporten er at beskrive behov for sproglige kompetencer blandt de studerende, og den tager derfor udgangspunkt i de studerendes besvarelser. ’Respondenterne’ refererer således i det følgende generelt til studenterbesvarelserne. Det specificeres derudover, når undervisernes besvarelser refereres.

Af afdækningen af sproglige behov blandt studerende på Humanistisk Fakultet fremgår det, at 34 % af de respondenter, som studerer sprog som hoved- eller tilvalgsfag (herefter; sprog-studerende) og 41 % af de respondenter, der ikke studerer sprog som hoved- eller tilvalgsfag (herefter; ikke-sprogstuderende), mener, at de har manglet sprogfærdigheder i forbindelse med studiet. Dette reflekterer mange af de tidligere undersøgelser foretaget af Sprogsatsningen på de andre fakulteter, hvor ca. 31-52 % af respondenterne har givet udtryk for, at de har manglet sprogfærdigheder. 

Både de sprog- og ikkesprogstuderende respondenter i denne undersøgelse udtrykker især manglende færdigheder i engelsk og tysk. Overordnet er der flest studerende, der udtrykker manglende færdigheder i engelsk, men på de studier, hvor flest studerende mener, at de mangler sproglige færdigheder, er det typisk tysk og fransk, de efterspørger. Inden for alle fremmedsprog er det særligt læsefærdigheder, de studerende oplever, at de mangler, men også færdigheder inden for akademisk skriftlighed efterspørges på særligt engelsk og dansk.

Det er især på studierne Litteraturvidenskab (BA og KA), Filosofi (KA), Klassisk arkæologi (BA og KA) og Pædagogik (BA og KA), at de studerende mener, at de mangler færdigheder inden for fremmedsprog. På Litteraturvidenskab og Filosofi efterspørges fransk og tysk, mens der på Klassisk arkæologi efterspørges italiensk og tysk og på Pædagogik efterspørges engelsk og svensk. På alle disse sprog er det i langt største grad læsefærdigheder, der efterspørges, efterfulgt af skrivefærdigheder på tysk og engelsk. Derudover efterspørger både undervisere og studerende bedre skriftlige færdigheder på dansk. Dansk efterspørges især af studerende fra Engelskuddannelsen.

Undersøgelsen viser endvidere, at 56 % af de studerende, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst, har manglet færdigheder inden for dansk. Det er ikke en studentergruppe, der er samlet under en fælles identitet men snarere spredt bredt over fakultetets uddannelser, hvorfor det kan være svært at identificere både individerne og problemstillingen lokalt. 66 % af underviserne tilkendegiver, at de har valgt at udelade tekster fra pensum, fordi de ikke mener, at deres studerende er i stand til at læse dem på et fremmedsprog. Dette er en stor andel taget i betragtning, at både de studerende og underviserne fremhæver vigtigheden af at læse primærtekster på originalsprog, og at de generelt mener, at det faglige niveau i undervisningen er afhængigt af, at teksterne er på originalsprog. Ifølge underviserne er der ofte heller ikke nok faglitteratur på dansk inden for det enkelte fagområde.

I forhold til forventninger til fremmedsprogkundskaber på arbejdsmarkedet, føler cirka en tredjedel af de ikke-sprogstuderende og næsten halvdelen af de sprogstuderende sig ikke forberedt til at imødekomme de sproglige forventninger på arbejdsmarkedet i Danmark, mens det gælder henholdsvis 63 % af de ikke-sprogstuderende og 62 % af de sprogstuderende i internationale sammenhænge.

Bedre ser det ud i forhold til forskningsmæssige sammenhænge, hvor 65 % af respondenterne føler sig tilstrækkeligt forberedt til at imødekomme de sproglige forventninger i Danmark. Det efterlader dog stadig cirka 35 % af respondenterne, der ikke mener, at de er tilstrækkeligt beredt i forhold til danske sammenhænge. Ca. 66 % respondenterne mener, at kompetencer inden for et fremmedsprog (andet end det/dem, de studerer), kunne give dem særlige muligheder på arbejdsmarkedet. Ud af disse mener cirka en tredjedel, at de mangler tyskkundskaber, og cirka halvdelen at de mangler engelskkundskaber. Mens de studerende føler sig godt rustede til at læse og forstå materiale på engelsk, oplever de manglende færdigheder i forhold til, at kunne formidle selv både mundtligt og skriftligt.

Omkring en tredjedel af de studerende som har været på udlandsophold har oplevet vanskeligheder med fremmedsprog. 15 % sprogstuderende og 29 % ikke-sprogstuderende oplevede vanskeligheder med fremmedsprog på udlandsophold ved et universitet eller højere læreranstalt. Ligeledes oplevede 27 % sprogstuderende og 39 % ikke-sprogstuderende vanskeligheder med fremmedsprog under deres feltarbejde eller praktikophold. Blandt alle dem, der har været på udlandsophold, mener 38 %, at de ville have fået et større udbytte af opholdet, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt.