Sprogsatsningen som organisatorisk model

Den sprogstrategiske satsning har været gennemført som et projekt, der implementerer en idé på tværs af organisationen, og dermed på sigt medfører en udvikling og ændring af organisationen, så den ny idé gradvist dels bliver indarbejdet i de eksisterende praksisser og dels udvikler disse praksisser. På den måde står sprogsatsningen som et eksempel på en metode til at implementere større udviklingsprojekter i fremtiden. De organisatoriske erfaringer kan opsummeres i denne liste:

1. Det kan betale sig at bruge tid og ressourcer på at skabe en bred konsensus og sikre, at den løbende vedligeholdes. Det giver projektet en styrke og stabilitet, der gør at kræfterne kan bruges på projektets indhold. Sprogstrategisk udvalg (2012-13) brugte et år på at forberede sprogsatsningen, afgrænse området, udvikle målsætningen og skabe enighed om vilkårene.
2. Den løbende vedligeholdelse af konsensus bør formaliseres. For sprogsatsningen skete det gennem en styregruppe med repræsentanter for alle fakulteter på prodekanniveau samt centraladministrationen og studenterrådet.
3. Projektet har brug for et klart mandat fra den centrale ledelse.
4. Selvom det overordnede initiativ til projektet kommer fra ledelsen, kan det med fordel implementeres med en bottom-up orientering for at sikre forståelse af projektets detaljer og deres lokale relevans.
5. Der er formålstjenligt at tage en tilgang med inddragende dialog med brugerne af projektet, idet man skal være opmærksom på, at der ofte vil kunne identificeres fundamentalt forskellige brugergrupper. Sprogsatsningen har således opereret med tre brugergrupper: De studerende, de faglige miljøer og studieledelserne.
6. Det anbefales at etablere klare, fælles, ensartede præmisser for det arbejde, man ønsker at inddrage fagmiljøerne i. Man bør imidlertid sikre, at aktiviteterne altid udføres på det lokale miljøs vilkår. Sprogsatsningen gjorde sammen med sin styregruppe en stor indsats i den retning ved projektets start blandt andet ved at definere et sæt faste kriterier for bevilling af midler til pilotprojekter.
7. Der er en klar gevinst i at satse på lokale ildsjæle. Hvis man begynder der, hvor interessen er størst og skepsis mindst, vil man hurtigt kunne skabe resultater, der kan holdes frem for andre, og som kan stå som mønsterpraksis.
8. Implementering af et strategisk projekt kan ofte opleves truende i de lokale miljøer. Man skal konstant være opmærksom på, at projektet kan indebære, at man skriver nye tankesæt ind i fagenes og enhedernes diskurser.
9. Et større udviklingsprojekt kræver et centralt agentur, der sikres legitimitet ved en officiel status. Der vil typisk være behov for hjælp til at tilpasse lokale ønsker, skrive ansøgninger om delprojekter og understøtte lokale initiativer. Der vil endvidere være behov for, at det overordnede projekt får en tæt økonomistyring, som får tildelt de nødvendige ressourcer.
10. Man skal altid være parat til at definere, forklare og perspektivere projektets idégrundlag, dets generative idéer. Det vil oftest være taktisk uklogt at undertrykke eller bagatellisere idégrundlaget for at imødekomme kritik og modstand, fordi den langsigtede strategi normalt vil være at gøre de idéer, der bærer projektet, til fælles eje. Sprogsatsningens generative idé, der på tilfredsstillende vis har åbnet diskussionerne om behovet for sprog i tilknytning til de lokale fagligheder, kan udtrykkes i tre udsagn:

1. Der findes ikke faglighed uden en eller anden form for sprog.
2. Sprog er afgørende for både indlæring og praktisering af faglighed.
3. Støtte til sprogkompetencer fremmer faglig forståelse og praksis.